I juni 2019 gennemførte "Unge i praksis" (se faktaboks) de første vejledningsforløb for 7. klasser i Allerød og Roskilde kommune. "Unge i praksis" er en programsatsning fra UU DANMARK, der etablerer sammenhængende vejledningsforløb, som kombinerer brobygning og erhvervspraktik, og sætter det ind i en karrierelæringsramme. "Unge i praksis" har som formål at udvide de unges perspektiver på job og uddannelse, særligt de muligheder, som erhvervsuddannelser rummer, ved at fokusere på nysgerrighed og opdagelsestrang fremfor valg.

Projektet skaber en bedre sammenhæng mellem de elementer, vi fra forskning og evalueringer ved [i], har mest betydning for de unges valg af uddannelse, og gør det tidligere end normalt, nemlig allerede i 7. klasse. På den måde sker de medvirkende elevers indledende møde med vejledning, erhvervsuddannelser og erhvervsliv på et tidspunkt, hvor mange endnu ikke er begyndt at forholde sig til deres uddannelsesvalg.

I Allerød gennemførtes det første forløb i et samarbejde mellem UU Sjælsø, brancheorganisationerne Dansk Byggeri, Danske Maritime, Plastindustrien og erhvervsskolen NEXT. Sammen har de sikret gode vejlednings- og brobygningsaktiviteter og fundet virksomheder, der ville modtage 7.B fra Kratbjergsskolen i erhvervspraktik.

Den 11. juni bød virksomhederne Man Energy Solutions, Widex, Ulstrup Plast og Carl Nielsen & Søn og tømrervirksomheden Flemming Hansen eleverne i 7.b velkommen til tre dages minipraktik, hvor de fik mulighed for at opleve, hvordan det, de havde lært på de to dages brobygning på NEXT, kunne omsættes på en arbejdsplads. Inden brobygning og erhvervspraktik havde UU-vejlederen i samarbejde med klassens lærere forberedt både forældre og elever til forløbet med fokus på nysgerrighed, opdagelsestrang og almendannelse.

Netop et fokus på, at det ikke handler om den enkeltes valg af uddannelse, men om nysgerrighed på de mange muligheder arbejdslivet og dermed også erhvervsuddannelserne rummer, resulterede i åbenhed og engagement fra både elever og forældre.

Som en del af projektet er der udarbejdet interviewguides til eleverne for at sikre, at de i løbet af praktikken fik talt med medarbejdere i virksomheden om deres karrierevej. Desuden blev eleverne præsenteret for et flowdiagram, der viser processen fra ordre til faktura, som fungerede som et fælles værktøj til elevernes forberedelse, læring under brobygning på NEXT, aktiviteter i virksomhederne og de efterfølgende elevfremlæggelser under opfølgningen.

Ikke mindst den velforberedte brobygning på erhvervsskolen var med til at skabe sammenhæng mellem vejledningen på skolen og praktikken i virksomhederne, så eleverne kunne opleve, hvordan det, man lærer på en erhvervsuddannelse, kan bruges på en arbejdsplads. Allerede i løbet af den første dag på brobygning viste eleverne tydeligt, hvordan de havde tilegnet sig fagudtryk som fx flowdiagram, ordre, customservice, lagerstyring, ombytningssystem.

I Roskilde gennemførtes forløbet i et samarbejde mellem UU Roskilde, Trekroner Plejecenter og erhvervsskolen ZBC. Her blandede man brobygning og erhvervspraktikken sammen på en anden måde: Eleverne startede med at besøge Trekroner Plejecenter og tale med beboerne om deres interesser. Dagen efter var de på ZBC, hvor de fik fagligt input til, hvordan man kan lave gode aktiviteter for de ældre, og hvor de forberedte de aktiviteter, som de skulle lave med beboerne de efterfølgende dage på plejecentret. Forløbet blev rundet af på ZBC, hvor eleverne fik rig mulighed for at reflektere over deres oplevelser.

Styrken i refleksion i fællesskab

Konceptet med at lave et sammenhængende forløb med forberedende vejledning, brobygning, erhvervspraktik og efterfølgende opfølgning ser ud til at have en god effekt på de unges refleksion over uddannelser og arbejdsmarked. At de unge får mulighed for sammen med læreren, vejlederen og klassen at reflektere over deres oplevelser på brobygning og erhvervspraktik, sætter deres oplevelser i en bredere sammenhæng end blot at være en løsrevet individuel oplevelse og refleksion.

Størsteparten af de elever, der har deltaget i pilotforløbet, angiver, at de har fået en mere positiv opfattelse af erhvervsuddannelserne, at de har fået øjnene op for mange flere uddannelsesmuligheder end de først havde tænkt, og at de har fået mere viden om sig selv: hvad de er gode til, og hvad de synes er sjovt og interessant. Samme resultat ses af de forældreevalueringer, der er foretaget: Flere forældre har fået en mere positiv opfattelse af erhvervsuddannelserne og de muligheder, erhvervsuddannelserne rummer.

Det kræver villighed og fleksibilitet

Erfaringerne i projektet viser også, at et succesfuldt forløb forudsætter, at samtlige deltagere – forældre, klasselærer, UU-vejleder, brobygningsleder og –underviser, brancheorganisationer, og virksomhederne – kan se formålet med projektet, og indgår med engagement og vilje til at løse problemstillinger konstruktivt. Det betyder omvendt, at der er risikofaktorer at tage højde for. Fx kræver det, at virksomhederne råder over nøglemedarbejdere, der kan se meningen med at modtage praktikanter, sammensætte et tilpas fleksibelt program, som imødekommer elevernes evner og virketrang, samtidig med at der ikke trækkes for store ressourcer fra virksomhedens drift.

Trods villighed fra alle parter er det dog de mere praktisk dagligdags udfordringer, der kan spænde ben for, at det lykkes med at skabe sammenhængende forløb. Et succesfuldt forløb kræver, at alle elementer i forløbet hænger sammen i et kontinuum, så eleverne både forberedes grundigt og får mulighed for i fællesskab at bearbejde og reflektere over deres oplevelser efter forløbet. Det kræver grundig forberedelse og investering af tid.

Logistik er også en vigtig faktor. Sammenhængen fordrer også en tidsmæssig begrænsning i forhold til hvor lang en periode, forløbet skal strække sig over. Den bedste effekt opnås, hvis der ikke er for lange pauser mellem forberedelse, brobygning, praktisk og opfølgning. Og det giver visse logistiske udfordringer i forhold til at koordinere mellem de tre aktører: grundskolen, erhvervsuddannelser og virksomhederne.

Projektets største udfordringer hidtil har været at skaffe et tilstrækkeligt antal praktikpladser, kapaciteten på erhvervsskolerne i forhold til at afholde brobygning og at få planlægningen mellem de tre aktører til at gå op. Det har vist sig at være en større gordisk knude. Vejlederne har brug for at vide, hvor mange praktikpladser de har til rådighed og hvor, for at kunne udvælge deltagende grundskoler og igangsætte planlægningen. Omvendt har virksomhederne brug for at vide, hvornår skolerne forventer at afholde forløbene, for at de kan skaffe praktikpladserne.

Hvis det skal lykkes

Hvis det skal lykkes at koordinere en så stor fælles indsats, kræver det, at alle er villige til at tænke ud af egne vante rammer og se sig selv som tandhjul, der griber ind i hinanden for at få urværket til at fungere. Det kræver, at skolerne tilrettelægger årshjul, der inkluderer brobygning og praktik. Det kræver, at virksomhederne ser den som en del af deres opgaveportefølje at modtage praktikanter løbende. Desuden kræver det, at erhvervsuddannelsernes mulighed for at udbyde brobygning hele året udvides. Det blokeres på nuværende tidspunkt af de obligatoriske introkurser og brobygning i 10. klasse.

Sidst men ikke mindst kræver det, at vejlederne spiller en aktiv rolle i varetagelsen af Uddannelse og Job, herunder at der skabes kapacitet til det virksomhedsrettede samarbejde. At virksomhederne står lidt famlende over for, hvilke arbejdsopgaver en elev i 7. klasse kan magte, er en invitation til den didaktiske tilrettelæggelse fra UU og skolens side. Det er trods alt disse faggruppers ekspertise – og kalder på forståelse for, at virksomheden er ansvarlig over for sine kunder og sin bundlinje.

Gevinsten er til gengæld til at få øje på: vejledningsforløb, der både er sammenhængende i indhold og tidsramme, og som sammentænker ungdomsuddannelserne og virksomhederne, har gode forudsætninger for at udfordre elevernes og forældrenes perspektiver på uddannelse.

Hvis man tør tænke Unge i Praksis i en større skala, kan projektet anskues som en gave til varetagelsen af Uddannelse og job, der som timeløst emne lever med en høj risiko for at falde igennem alle stole.

Selve strukturen i Unge i Praksis skaber en tydelig ramme for samarbejde mellem skole/udskolingsledelse/kontaktlærer og UU-vejlederen. Via brobygning og erhvervspraktik tilsættes elementer af at åbne skolen ud mod verden og give eleverne en ny fortælling om arbejdslivet, helt på linje med intentionen beskrevet i Læseplanen for uddannelse og job.

Ved at tematisere forløbene – i Allerød fx flowet fra ordre til faktura – blev indholdssiden tydelig for samtlige deltagere spændende fra elever, undervisere på erhvervsskolen og involverede på virksomhederne til forældre, lærere og UU-vejledere. Projektet imødekommer på inspirerende måde Trinmålene for 7. 9. klasse især for de to kompetenceområder Fra uddannelse til job og Arbejdsliv [ii].

Trædestenene skal være lagt ud på forhånd, og samtlige involverede skal være parate til at kombinere overordnede intentioner med løsningen af helt praktiske og meget konkrete hverdagsproblemer, der selvfølgelig dukker op, når hverdagen rutiner rystes.

Referencer

[i] EVA, 2016: UU Brugerundersøgelse.

[ii] Undervisningsministeriet 2018: Læseplan for emnet uddannelse og job.