Titel:
Karrierelæring i klasselokalet – mellem politik og praksis
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Nogle lærere, debattører og forskere så karrierelæring som en art præstationsmonster. Men karrierelæring skal ikke afskrives fra start. Vi har allieret os med Laura Cordes Felby, der undersøger fænomenet karrierelæring i sin ph.d. afhandling og giver os de vigtigste budskaber.
Person:
Billede:
IMG_7483 (1)_385x37
Navn:
Laura Cordes Felby
E-mail:
Titel:
Ph.d.-studerende og cand.pæd. i pædagogik og sociologi
Arbejdssted:
Aarhus Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad har du undersøgt?

Jeg er i gang med at undersøge, hvordan karrierelæringen bliver konceptualiseret, konstrueret og – ikke mindst – praktiseret som didaktisk tema i gymnasieskolen. 


Med andre ord ser jeg på, hvordan karrierelæring forstås af henholdsvis politikere, gymnasielærere og –elever. Det gør jeg både gennem analyse af politiske dokumenter og fagenes læreplaner samt gennem observationer og interviews ude på en række gymnasier.


Hvorfor er det vigtigt?

Karrierelæring blev inviteret helt ind i landets klasselokaler med gymnasiereformen i 2017. Men der var ikke rigtig nogen overlevering af, hvad karrierelæring egentlig betød. Hvad gjorde begrebet nyt – hvordan adskilte det sig fra tidligere praksis? Hvem er det egentlig, det gavner – er det til ære for eleverne, at de skal undervises i karrierelæring, eller er det i virkeligheden til gavn for statskassen?


De manglende svar ledte til en del kritik af begrebet, og dén kritik, synes jeg, er vigtig at undersøge og imødekomme. Både fordi den rækker ind i nogle generelle problemstillinger, når "nye" idéer skal konverteres fra policy til praksis, men også fordi kritikken var så markant.


Nogle lærere samt debattører og forskere så karrierelæring som en art præstationsmonster, som politikerne havde skabt, primært for at presse eleverne til at træffe hurtigere valg. Det ses bl.a. ved at ’karrierelæring’ ofte bliver koblet sammen med en række uddannelsesreformer, herunder uddannelsesloftet.


Hvordan det kan være, synes jeg, er vigtigt at undersøge. Samtidig er det også vigtigt at udfordre det. Udfordringen er jeg blevet mere og mere bevidst om, som jeg har læst mig ind i det store teoretiske felt omkring karrierevejledning og karrierelæring.


I det felt står der jo ikke noget om pres og præstation, men om håndtering af overgange, balance i livet i forhold til læring, uddannelse, arbejde og om at forstå og udvikle sig selv og samfundet – temaer, som er meget relevante for gymnasieeleverne. Og det er jo væsentligt at forholde sig til, når karriereperspektivet skal konstrueres som indhold i undervisningen. De forskellige forståelser forsøger jeg også at dykke ned i og formidle gennem min forskning.


Hvad er de vigtigste budskaber?

Der er umiddelbart to vigtige budskaber i dette:

  • Der opstår diskrepans mellem en politisk intention med indførelsen af et givent undervisningsbegreb og en didaktisk praksis, hvis intentionen og indholdet ikke formidles til aftagerne (i dette tilfælde gymnasielærerne).
  • Karrierelæring skal ikke afskrives fra start – karrierelæring er godt og har meget relevans i gymnasieskolen, hvis udgangspunktet findes i teorien – nu skal vi bare finde en måde at hjælpe teorien til at få liv i praksis.

Hvad kan praktikerne lære af forskningen?

Forhåbentlig kan de forskellige aktører på gymnasieområdet få et indblik i, hvilke potentialer der ligger i karrierelæring – men også hvilke udfordringer, der er, når nye kompetencer skal integreres i praksis. 


De vejledningsprofessionelle kan forhåbentlig få et indblik i, hvad det er for nogle udfordringer, der ligger i at integrere karrierelæring curriculært i gymnasieskolen – og forhåbentlig også, hvordan disse udfordringer kan løses.





Om undersøgelsen

Ph.d.-projektet bliver lavet i samarbejde med Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, Aarhus Universitet. 


Analyserne i ph.d.-projektet er forankret i en etnografisk inspireret empirisk undersøgelse på tre forskellige gymnasier med forskelligt regionalt opland. I projektet indsamles der kun data fra stx. På de tre gymnasier er der foretaget en række observationer og interviews med både lærere og elever. Desuden læses der policy-dokumenter og læreplaner. 


Ph.d.-projektet er sat til at være færdigt i december 2020. Løbende information om artikler og lignende kan findes ved at følge Center for Undervisningsmidler og Digitale Medier på LinkedIn.





Vil du vide mere?



Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
07-10-2019
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.