Hvilken brik er jeg i den nye organisering?

UU's rolle skal være at have det fulde overblik, binde tråde sammen og på den måde være uddannelseskoordinatorer i den kommunale ungeindsats (KUI). UU skal være "kit". Det er en stor rolle, der kræver, at vi vil det tværfaglige samarbejde og kan holde alle trådene samlet.

Hvis vi skal gøre os fortjent til den rolle, er det afgørende, at vi ikke kun har overblik over helheden, men også de forskellige dele. Forstået på den måde, at det kræver forståelse for samarbejdspartnernes opgaver og i høj grad indsigt i den unges situation.

Uddannelsesplanen fylder meget i KUI. Planen er central, og vi skal huske at involvere de unge, inden vi velmenende træffer beslutninger på deres vegne. Som UU Danmark formulerer det, skal vi bidrage til at lære de unge at træffe beslutninger om deres liv, uddannelse og arbejde. Det er de unge, der skal træffe beslutningerne – ikke alle omkring de unge.

Vores ansvar er, at vi fastholder vejledningen som værende primær. Det er vores viden omkring uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet, herunder de unges muligheder og krav, vores lytte- og spørgeteknikker og vores rolle som de unges talerør, vi skal fastholde som værende grobund for nye perspektiver og muligheder.

Hvad er der på spil for mig?

Unge mennesker skal opdage, hvad de kan, ved og vil. Det er mig som vejleder, der skal bidrage til, at de unge bliver i stand til det. Det er mig som vejleder, der har opgaven som rådgiver og facilitator i denne proces, der har mange lige og ulige veje.

Jeg er som vejleder vant til at navigere i samarbejdet med mange forskellige aktører. Jeg er vant til høj faglighed og holdbare løsninger, og ikke mindst er jeg vant til at kunne handle her og nu og skabe et output, der giver mening for alle parter. Dette er tit muligt, fordi vejledningen er sektor – og institutionsuafhængig. Det har stor værdi for mig som vejleder og giver stor frihed og handlerum.

Med KUI vil vi forhåbentlig rykke tættere sammen med vores samarbejdspartnere og skabe en mere helhedsorienteret indsats. I den sammenhæng er min faglighed og vejledningens unikke råderum på spil, fordi det indtil videre er uklart, hvad der sker med UU-vejledningen i nye konstellationer. Hvem kommer til at gøre hvad, hvem har myndighed, og hvem har ikke?

Som vejleder er mit stærkeste våben mine mange roller, en bred viden, en høj faglighed og ikke mindst et stort ønske om at bidrage til, at flest mulige unge får redskaber til at leve det liv, de ønsker.

Hvad bliver min nye rolle som vejleder?

Forhåbningen for mig som vejleder er, at jeg i højere grad kan bruge tid på at facilitere processer for de unge, at få mere fokus på vejen hen til målet, fremfor målet. At der bliver tid til at fokusere på vejledningen, fx udvikle koncepter og tiltag, der understøtter den enkelte unges potentialer, styrker og ønsker. Og mindre fokus på fx uddannelsesparathedsvurderingen og mærkatet parat/ikke-parat i grundskolen.

Vi skal inden for hver fagretning gøre det, vi er bedst til. Vi kan og ønsker alle sammen relationen til den unge, men vi behøver ikke at have den i samme grad for at hjælpe den unge. Derfor skal vi være villige til at give slip på ansvar, men også tage ansvar, når det kræves, både i forhold til det relationelle men også i forhold til andre aspekter.

Hvis vi i det nye tværprofessionelle samarbejde kan holde os for øje, hvem der er den bedste mand til opgaven, er vi nået langt. Og hvis vi kan have tydelige rammer og strukturer for, hvordan vi holder møder, hvordan vi møder den unge, og hvordan vi i det hele taget takler forskelligheder, er vi også nået langt. Hvis vi er ærlige omkring vores faglige forcer og udfordringer og har fokus på det, vi hver især kan, og hvad der er behov for, har jeg en forhåbning om, at vi kan skabe en samlet platform, der med den unge i centrum kan skabe muligheder og løsninger, der giver flere unge en bedre fremtid.