"Det er da for dumt. Derude holder du jo ikke mere end en uge," lød det desillusioneret fra støttekontaktpersonen til den unge mand, som på tærsklen til sit voksenliv allerede var pakket ind i massiv kommunal støtte.

UU-vejlederen havde netop målgruppevurderet det tidligere pleje­barn til produktionsskole som første skridt mod en EGU, men de mange instanser omkring ham talte ikke sammen. Så beslutningen var hver­ken kendt af gade­plans­medarbejderen, misbrugs­konsulenten, sagsbehand­leren eller hans støttekontaktperson, som tydeligvis heller ikke var enig, og resultatet blev en splittelse, den unge mand forstod at udnytte.

Det er - heldigvis sjældne - situationer som denne, en ny samarbejdsmodel i Sønderborg Kommune skal forhindre. Fra 1. august 2019 kommer alle unge i kontakt med kommunen via et ungecenter, og hvis deres behov for hjælp er komplekst, får de tilbudt deres egen uddannel­ses­­koordinator, som skal sikre, at indsatser i flere forvaltninger rykker i samme retning. For unge over 18 år ligger opgaven hos jobrådgivere og for unge under 18 år hos UU-vejlederne, fordi de allerede kender de unge, forklarer lederen af unge­centret, Jesper Aaskov.

"Vejlederne får en central og styrket position med mandat til at trykke på den røde knap, som forpligter alle fag­personer til at samarbejde, hvis en ung mistrives. Tidligere lavede vi nogle gange parallelindsatser og uden at ville det, kunne vi også komme til at modarbejde hinanden, fordi hver vores monofaglighed stod i centrum. Man kunne løbe spidsrod mellem flere instanser i rigtig lang tid, uden at der egentlig skete noget, fordi alle havde fokus på deres eget snævre ansvarsområde. Nu bliver indsatserne koordineret, og alle fagligheder er forpligtet til at bøje sig mod hinanden."

Hellere samarbejde end strukturer

Den kommunale ungeindsats har medført vidt forskellige måder at organisere sig rundt om i landet, men i Sønderborg dvæler de mere ved samarbejde end ved strukturer.

"Vi kan diskutere organisering herfra til vi går på pen­sion, men vi skal først og fremmest huske unge­per­spektivet," siger Jesper Aaskov.

"Vi har i flere år arbejdet på tværs af forvaltninger, og KUI giver os det sidste spark til at få enderne til at nå sammen. I stedet for at lægge forvaltninger sammen vælger vi i første omgang en samarbejdsmodel, hvor ungecentret organisatorisk går på tværs af to store forvaltninger, som dækker børn, unge, sundhed, den sociale og den beskæftigelsesrettede indsats. Vi indfører et tværgående lederforum på niveau 3, der mødes hver måned for at justere det, vi opdager kræver nye tiltag, så vi kan handle hurtigt og sætte ressourcer bag."

De nye tiltag bygger videre på flere års samarbejdstraditioner i Sønderborg Kommune. På alle skoler yder tvær­faglige teams allerede sparring til lærere, forældre og elever, ligesom UU-vejlederne og jobcentret er vant til at samarbejde om STU-elever og unge, der søger offentlig forsørgelse, når de fylder 18 år. Med afsæt heri indfører kommunen nu tre tværfaglige teams, der samarbejder om hver sin målgruppe og tilføjer konferencer, hvor flere fagpersoner kan afdække behovet for indsatser. Det er her, de nye uddannelses­koordinatorer skal virke.

I spidsen for nyt mindset

Forandringer følger dog ikke automatisk med omorganiseringer, erkender lederen af ungecentret i Sønderborg Kommune. Det kræver et nyt mindset.

"Det indebærer bestemt en kulturændring, og det er den, vi ledelses­mæssigt har sat os i spidsen for. Der er skabt konsensus om, at når uddannelses­koordinatoren trykker på den røde knap og kalder fag­personerne sammen, er de forpligtede til at møde op. Man kan ikke bare kigge ned i gulvet, men skal tage ansvar for et fælles fodslag om, hvad der er bedst for den unge. Så må faglighederne bøje sig for hinanden. Uddannelses­koordinatoren skal også have svar, når hun spørger om status i en sag, ligesom faggrupperne selv er forpligtede til på eget initiativ at orientere," siger Jesper Aaskov.

UU-vejlederne får derfor en større administrativ opgave, men de vil stadig være i tæt kontakt med de unge, som de plejer, under­streger han.

"Siden 2004 har vejledernes arbejde forandret sig i retning af at sidde mere bag en skærm og få flere myndighedsopgaver, men de fjerner sig ikke fra de unge nu. De vil fortsat undervise på skolerne, tale med ikke-uddannelsesparate og vejlede på klassisk vis, så den nye opgave kommer bare oveni de gamle, og det er der givet tid til," siger Jesper Aaskov.

Ubegrundet frygt for myndighed

Den kommunale ungeindsats har som slutperspektiv, at unge kommer i uddannelse eller job, og det er ifølge Jesper Aaskov nu målet for alle faglige indsatser, ligesom alle faggrupper skal tage afsæt i den unges sammenhængende plan, der afløser den tidligere uddannelsesplan. Det kunne bringe frygt for, at vejlederne bliver mini-socialrådgivere, men det mener Jesper Aaskov er ubegrundet.

"Uddannelseskoordinatorerne skal bestemt passe på ikke primært at blive myndighedspersoner med løftede pegefingre, men de må altså gerne have viden om, hvad socialrådgiveren eller jobrådgiveren laver. Myndighedsopgaverne i vejlederfunktionen er heller ikke nye. De begyndte, da UU’erne fik til opgave at målgruppevurdere til produktionsskolerne, og generelt er vejledere vant til at arbejde hen over det 18. år og har altid haft som kerneopgave at binde tråde sammen, skabe overblik og opbygge relationer. Så det er ikke en revolution, der sker nu," siger han.

Jesper Aaskov er dog bevidst om, at klassiske vejlederdyder med at opbygge relationer baseret på nærvær, forståelse og anerkendelse af ressourcer frem for problemer skal fortsætte.

"Vi taler en del om vejledningsfaglighed for tiden, for du kan ikke arbejde tværfagligt, hvis du ikke er stærk i din egen faglighed," siger han.