Titel:
Hvordan sætter man strøm til det fysiske møde? Digital vejledning i en fagforening
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Hanne Lund-Nielsen, karrierevejleder og udviklingskonsulent, HK Midtvest


Hvad skal man være opmærksom på, når man går fra fysisk vejledning til Skype-vejledning? Og hvordan kvalificeres udbyttet hos den vejledte, når man vejleder via skærm?


Artikel

Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad har inspireret dig til dit projekt – og hvilken problemstilling har du valgt at belyse?

De senere års stigende fokus på kompetenceudvikling på alle områder i samfundet ser vi også på voksenvejledningsområdet i fagforeningen. Vi mærker det som et stadigt stigende antal henvendelser til vores nationale platform Karrieretelefonen, og vi mærker det lokalt, hvor medlemmer efterspørger sparring til alt fra efteruddannelse til trivsel på jobbet.


Udviklingen peger i retning af digitalisering af vejledning, og derfor vil HK Midtvest gerne tilbyde Skype-vejledning til medlemmerne.


Vi er ikke de eneste, som tænker nye måder at vejlede på. Med lukningen af VEU-centrene har parterne bag Trepartsforhandlingerne i stedet iværksat forskellige tiltag, som skal imødekomme et behov for vejledning. Et af dem er en ny hjemmeside Voksenuddannelse.dk. Et andet er at overveje Skype-vejledning fra e-vejledere. Ræsonnementet bag en særlig side til voksne kan være, at e-vejledningen hos UG med 100000 kontakter pr. år er mest populær blandt 16-30-årige.


Hanne Lund-Nielsen-4_250x300

Jeg har undersøgt, hvad der skal til for at imødekomme medlemmers behov for forskellige typer vejledning. Vi vil være sikre på, at vi ved, hvad der kan kvalificere Skype-vejledning set fra medlemmernes perspektiv.


HKs Karrieretelefon er for medlemmer af fagforeningen, som foretrækker at ringe og snakke med en vejleder, og Karrieretelefonen har mulighed for at henvise til en karrierevejleder i en lokal afdeling, hvis et medlem ønsker et møde, hvor vejleder og vejledte kan se hinanden. 


I HK Midtvest tilbyder vi individuel vejledning kaldet Karrieresnak, som man kan melde sig til.


Men, er der et grundlag for at udbyde Skype-vejledning for medlemmer? Sandsynligvis ja. Danmark er et it-stærkt land med en dækningsgrad af internet i hjemmene på over 95 %, og fire ud af fem voksne bruger internet pr. telefon.


Er der et behov for Skype-vejledning i Midt- og Vestjylland? Sandsynligvis ja, idet det er lettere tilgængeligt at tage et møde via internettet i stedet for at køre til det.


Kan man blot sætte strøm til det fysiske møde og opnå samme udbytte? Både ja og nej. Ja, fordi vi stadig skal være opmærksomme på, hvordan kroppen fungerer som en kommunikationskanal for informationer. Og nej, fordi teknikken er en joker, som skal fungere perfekt, da den ellers stjæler opmærksomheden fra vejledningen. Begge dele kræver træning.


Hvilke konklusioner er du kommet frem til? Og hvordan kan de få indflydelse på din vejledningspraksis?

Når vi sidder ansigt til ansigt, vejledte og vejleder, har vi adgang til de fulde sanseintryk. I modsætning til vores telefonvejledning, hvor vi har ca. halvdelen.


Ifølge en undersøgelse lavet af Mehrabian i 1971 om, hvad vi bruger, når vi skal bestemme, om vi har sympati eller antipati over for en person, handler 7 % om det, vi siger. 38 % er betoning, og resten er ansigts- og kropssprog. Det er naturligvis ikke det samme, vi gør i vejledning, men jeg tillader mig alligevel at bruge Mehrabians tal indikerende, idet andre undersøgelser og min empiri også taler for, at vi kan regne med, at kropssprog betyder en stor del for vores forståelse for den anden i en kommunikationssammenhæng.


Det vil kræve træning at kunne benytte sig af kroppen som kommunikationskanal for indtryk, samtidig med at vi benytter os af de ekstra muligheder, som ligger i at dele skærm sammen.


643897728_Kvinde ved pc_946x473


Gennem mine analyser af vejledningssamtaler kan jeg se, at øjenkontakt og fokus på ansigtsudtryk gør, at vejlederen spørger mere ind, selvom der ikke er noget i stemmen, som indikerer, at det er nødvendigt. Når vejlederen er trænet i at have en særlig intensiv opmærksomhed på fænomener til at understøtte samtalen, kan vejlederen spørge ind til vejledte om, hvad hun ser. Det giver vejledte en mulighed for at reflektere og opnå en dybere forståelse eller en ny oplevelse af sin situation, som samtidig er med til at skabe en oplevelse af et arbejdsfællesskab i samtalen og større samhørighed.


Hvis vejlederen er optaget af ikke-kropslige ting såsom skærmen eller langsom forbindelse, går muligheden for en uddybning og nuancering af vejledtes oplevelse af situationen tabt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at det er grundlæggende færdigheder og evnen til at metakommunikere, hvad vi ser, som er med til at kvalificere en samtale, men også at der er nye muligheder i Skype-vejledning, som kræver ny træning.


Derfor har jeg også dyb respekt for telefonvejledning, som ikke har de fulde sanseindtryk af fænomener at skele til for at understøtte samtalen. Vejlederne må kontinuerligt ind og krydstjekke og gennem stemme og aktiv lytning skabe en proces, som vækker tillid og samhørighed. Nogle gange samtidig med, at de benytter sig af at vejlede gennem brug af hjemmesider.


Nyeste forskning på informations- og informationsteknologiområdet (ICT) viser, at vejledningen får nye muligheder, hvis vi omfavner mulighederne. Gennem brug af sociale medier i vejledningen er der perspektiver, som gør, at vi i større omfang kan sam-vejlede og sam-konstruere med den vejledte. Der er potentiale i, at vi bruger co-careering, det vil sige lærer af hinanden i vejledningen, så vejledning ikke blot kan blive mere symmetrisk, men også en art "maskinlæring" af vejleder, på samme måde som en chatbot bliver klogere efterhånden, som der stilles spørgsmål og findes svar. Der er samtidig brug for, at implementering gennemtænkes i en organisation, bl.a. at vejlederne har den rigtige træning, så det fulde udbytte kan høstes.


Kvalificering af kommende praksis

Som professionel karrierevejleder i en fagforening har jeg ansvaret for, at vejledningen sker i overensstemmelse med HK's love, afdelingens love og ikke mindst efter vejledningsetiske retningslinjer. En ny dimension er kommet til, nemlig en virtuel vejledningsetik.


Sammen med digitaliserings- og udviklingskonsulenten i afdelingen har jeg taget initiativ til, at praksis kvalificeres gennem udarbejdelse af en manual, så medlemmer så nemt som muligt kan forstå og melde sig til Skype-vejledning, et sæt retningslinjer for etik i virtuel vejledning. I retningslinjerne mener jeg, at vi skal være opmærksomme på medlemmer med svage digitale kompetencer og i vores tilbud gøre vejledning let tilgængeligt for dem.


Målet med en manual og retningslinjer for etik i virtuel vejledning er, at det kan være retningsgivende i en halvårlig forsøgsperiode med løbende justering, som derefter kan bruges af eventuelt interesserede fagfæller i HK og andre steder.


Hvilken teoretisk indgangsvinkel har du valgt og hvorfor?

Der er en del litteratur på dansk om non-verbal kommunikation, men der er ikke særlig meget om, hvordan man kan spotte udbytte i en vejledningssamtale, eller hvad man skal være opmærksom på, når man går virtuelt med visuelle møder.


Som grundlag for viden om understøttende færdigheder og opmærksomhedens mikrofærdigheder har jeg benyttet mig af Tove Løves "Vejledning ansigt til ansigt", Gerard Egans "Den kompetente vejleder" og Gunnel Lindhs praksisanvisninger for vejledningssamtalen.


Jeg har været inspireret af at gå fænomenologisk til værks og har gennem Merleau-Pontys "Kropfænomenologi" fået et indblik i at se på fænomener i vejledning med fokus på at sætte min egen forforståelse i parentes.


Til at besvare spørgsmålet, om hvordan teknikken skal kunne fungere for at fremme den gode vejledningssamtale på nye måder, har jeg været hjulpet på vej af Karen Paaskes ph.d. "Vejledning til fremtiden" og Jaana Kettunens ph.d. "Career practitioners' conceptions of social media and competency for social media in career services".


Med Løve og Egan har jeg med en fænomenologisk tilgang analyseret vejledningssamtaler for at få fænomener frem i lyset, som er med til at kvalificere vejledningen.


For at kunne bygge den mentale bro færdig fra vejledning ansigt til ansigt til Skype-vejledning har jeg med Paaske og Kettunen fået overblik over, hvordan en succesrig proces sandsynliggøres, så der ikke blot sættes ureflekteret strøm til vejledningen.


Jeg har sparret med og interviewet eksperter i feltet om e-vejledning og deres virtuelle vejledningstilgange og vejledningsværktøjer. Alt sammen delelementer, der er med til at skabe Skype-vejledning som et værdifuldt, efterspurgt og kvalitativt bidrag til hele paletten af tilbud.





Referencer

  • Egan, Gerard: Den kompetente vejleder. R.U.E. 2002.
  • Løve, Tove: Vejledning ansigt til ansigt. Teorier og metoder i den individuelle vejledning. Studie & Erhverv, 2009.
  • Kettunen, Jaana: Career practitioners' conceptions of social media and competency for social media in career services. Jyväskylä: Finnish Institute for Educational Research, 2017. 





Vil du vide mere?


Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Hvad har inspireret dig til dit projekt – og hvilken problemstilling har du valgt at belyse?

De senere års stigende fokus på kompetenceudvikling på alle områder i samfundet ser vi også på voksenvejledningsområdet i fagforeningen. Vi mærker det som et stadigt stigende antal henvendelser til vores nationale platform Karrieretelefonen, og vi mærker det lokalt, hvor medlemmer efterspørger sparring til alt fra efteruddannelse til trivsel på jobbet.


Udviklingen peger i retning af digitalisering af vejledning, og derfor vil HK Midtvest gerne tilbyde Skype-vejledning til medlemmerne.


Vi er ikke de eneste, som tænker nye måder at vejlede på. Med lukningen af VEU-centrene har parterne bag Trepartsforhandlingerne i stedet iværksat forskellige tiltag, som skal imødekomme et behov for vejledning. Et af dem er en ny hjemmeside Voksenuddannelse.dk. Et andet er at overveje Skype-vejledning fra e-vejledere. Ræsonnementet bag en særlig side til voksne kan være, at e-vejledningen hos UG med 100000 kontakter pr. år er mest populær blandt 16-30-årige.


Hanne Lund-Nielsen-4_250x300

Jeg har undersøgt, hvad der skal til for at imødekomme medlemmers behov for forskellige typer vejledning. Vi vil være sikre på, at vi ved, hvad der kan kvalificere Skype-vejledning set fra medlemmernes perspektiv.


HKs Karrieretelefon er for medlemmer af fagforeningen, som foretrækker at ringe og snakke med en vejleder, og Karrieretelefonen har mulighed for at henvise til en karrierevejleder i en lokal afdeling, hvis et medlem ønsker et møde, hvor vejleder og vejledte kan se hinanden. 


I HK Midtvest tilbyder vi individuel vejledning kaldet Karrieresnak, som man kan melde sig til.


Men, er der et grundlag for at udbyde Skype-vejledning for medlemmer? Sandsynligvis ja. Danmark er et it-stærkt land med en dækningsgrad af internet i hjemmene på over 95 %, og fire ud af fem voksne bruger internet pr. telefon.


Er der et behov for Skype-vejledning i Midt- og Vestjylland? Sandsynligvis ja, idet det er lettere tilgængeligt at tage et møde via internettet i stedet for at køre til det.


Kan man blot sætte strøm til det fysiske møde og opnå samme udbytte? Både ja og nej. Ja, fordi vi stadig skal være opmærksomme på, hvordan kroppen fungerer som en kommunikationskanal for informationer. Og nej, fordi teknikken er en joker, som skal fungere perfekt, da den ellers stjæler opmærksomheden fra vejledningen. Begge dele kræver træning.


Hvilke konklusioner er du kommet frem til? Og hvordan kan de få indflydelse på din vejledningspraksis?

Når vi sidder ansigt til ansigt, vejledte og vejleder, har vi adgang til de fulde sanseintryk. I modsætning til vores telefonvejledning, hvor vi har ca. halvdelen.


Ifølge en undersøgelse lavet af Mehrabian i 1971 om, hvad vi bruger, når vi skal bestemme, om vi har sympati eller antipati over for en person, handler 7 % om det, vi siger. 38 % er betoning, og resten er ansigts- og kropssprog. Det er naturligvis ikke det samme, vi gør i vejledning, men jeg tillader mig alligevel at bruge Mehrabians tal indikerende, idet andre undersøgelser og min empiri også taler for, at vi kan regne med, at kropssprog betyder en stor del for vores forståelse for den anden i en kommunikationssammenhæng.


Det vil kræve træning at kunne benytte sig af kroppen som kommunikationskanal for indtryk, samtidig med at vi benytter os af de ekstra muligheder, som ligger i at dele skærm sammen.


643897728_Kvinde ved pc_946x473


Gennem mine analyser af vejledningssamtaler kan jeg se, at øjenkontakt og fokus på ansigtsudtryk gør, at vejlederen spørger mere ind, selvom der ikke er noget i stemmen, som indikerer, at det er nødvendigt. Når vejlederen er trænet i at have en særlig intensiv opmærksomhed på fænomener til at understøtte samtalen, kan vejlederen spørge ind til vejledte om, hvad hun ser. Det giver vejledte en mulighed for at reflektere og opnå en dybere forståelse eller en ny oplevelse af sin situation, som samtidig er med til at skabe en oplevelse af et arbejdsfællesskab i samtalen og større samhørighed.


Hvis vejlederen er optaget af ikke-kropslige ting såsom skærmen eller langsom forbindelse, går muligheden for en uddybning og nuancering af vejledtes oplevelse af situationen tabt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at det er grundlæggende færdigheder og evnen til at metakommunikere, hvad vi ser, som er med til at kvalificere en samtale, men også at der er nye muligheder i Skype-vejledning, som kræver ny træning.


Derfor har jeg også dyb respekt for telefonvejledning, som ikke har de fulde sanseindtryk af fænomener at skele til for at understøtte samtalen. Vejlederne må kontinuerligt ind og krydstjekke og gennem stemme og aktiv lytning skabe en proces, som vækker tillid og samhørighed. Nogle gange samtidig med, at de benytter sig af at vejlede gennem brug af hjemmesider.


Nyeste forskning på informations- og informationsteknologiområdet (ICT) viser, at vejledningen får nye muligheder, hvis vi omfavner mulighederne. Gennem brug af sociale medier i vejledningen er der perspektiver, som gør, at vi i større omfang kan sam-vejlede og sam-konstruere med den vejledte. Der er potentiale i, at vi bruger co-careering, det vil sige lærer af hinanden i vejledningen, så vejledning ikke blot kan blive mere symmetrisk, men også en art "maskinlæring" af vejleder, på samme måde som en chatbot bliver klogere efterhånden, som der stilles spørgsmål og findes svar. Der er samtidig brug for, at implementering gennemtænkes i en organisation, bl.a. at vejlederne har den rigtige træning, så det fulde udbytte kan høstes.


Kvalificering af kommende praksis

Som professionel karrierevejleder i en fagforening har jeg ansvaret for, at vejledningen sker i overensstemmelse med HK's love, afdelingens love og ikke mindst efter vejledningsetiske retningslinjer. En ny dimension er kommet til, nemlig en virtuel vejledningsetik.


Sammen med digitaliserings- og udviklingskonsulenten i afdelingen har jeg taget initiativ til, at praksis kvalificeres gennem udarbejdelse af en manual, så medlemmer så nemt som muligt kan forstå og melde sig til Skype-vejledning, et sæt retningslinjer for etik i virtuel vejledning. I retningslinjerne mener jeg, at vi skal være opmærksomme på medlemmer med svage digitale kompetencer og i vores tilbud gøre vejledning let tilgængeligt for dem.


Målet med en manual og retningslinjer for etik i virtuel vejledning er, at det kan være retningsgivende i en halvårlig forsøgsperiode med løbende justering, som derefter kan bruges af eventuelt interesserede fagfæller i HK og andre steder.


Hvilken teoretisk indgangsvinkel har du valgt og hvorfor?

Der er en del litteratur på dansk om non-verbal kommunikation, men der er ikke særlig meget om, hvordan man kan spotte udbytte i en vejledningssamtale, eller hvad man skal være opmærksom på, når man går virtuelt med visuelle møder.


Som grundlag for viden om understøttende færdigheder og opmærksomhedens mikrofærdigheder har jeg benyttet mig af Tove Løves "Vejledning ansigt til ansigt", Gerard Egans "Den kompetente vejleder" og Gunnel Lindhs praksisanvisninger for vejledningssamtalen.


Jeg har været inspireret af at gå fænomenologisk til værks og har gennem Merleau-Pontys "Kropfænomenologi" fået et indblik i at se på fænomener i vejledning med fokus på at sætte min egen forforståelse i parentes.


Til at besvare spørgsmålet, om hvordan teknikken skal kunne fungere for at fremme den gode vejledningssamtale på nye måder, har jeg været hjulpet på vej af Karen Paaskes ph.d. "Vejledning til fremtiden" og Jaana Kettunens ph.d. "Career practitioners' conceptions of social media and competency for social media in career services".


Med Løve og Egan har jeg med en fænomenologisk tilgang analyseret vejledningssamtaler for at få fænomener frem i lyset, som er med til at kvalificere vejledningen.


For at kunne bygge den mentale bro færdig fra vejledning ansigt til ansigt til Skype-vejledning har jeg med Paaske og Kettunen fået overblik over, hvordan en succesrig proces sandsynliggøres, så der ikke blot sættes ureflekteret strøm til vejledningen.


Jeg har sparret med og interviewet eksperter i feltet om e-vejledning og deres virtuelle vejledningstilgange og vejledningsværktøjer. Alt sammen delelementer, der er med til at skabe Skype-vejledning som et værdifuldt, efterspurgt og kvalitativt bidrag til hele paletten af tilbud.





Referencer

  • Egan, Gerard: Den kompetente vejleder. R.U.E. 2002.
  • Løve, Tove: Vejledning ansigt til ansigt. Teorier og metoder i den individuelle vejledning. Studie & Erhverv, 2009.
  • Kettunen, Jaana: Career practitioners' conceptions of social media and competency for social media in career services. Jyväskylä: Finnish Institute for Educational Research, 2017. 





Vil du vide mere?


Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
27-08-2019
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke