Reformen er trådt i kraft. Den nye kommunale ungeindsats (KUI) er i fuld gang med at blive til virkelighed.

Vejledningsopgaverne består, men det er ikke længere UU, der skal løse specifikke opgaver, men KUI, der løser opgaverne. Så de unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Det er helt op til den enkelte kommune, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres.

Det giver sig selv, at alt dette medfører både faglige, organisatoriske og personlige forandringer. De forandringer kunne sagtens skabe frygt og bæven. Men det er faktisk ikke det, man oplever i UU.

UU vil være med
Tværtimod møder jeg et UU, der ikke vil køres ud på et sidespor. UU er indstillet på forandring og et ny mindset – UU vil være med. Fordi der også er en forståelse for baggrunden for reformen, nemlig at næsten 50.000 unge under 25 år ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i uddannelse eller job. Særligt unge, der ikke kommer i gang umiddelbart efter grundskolen, har sværere ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet senere i livet.

Der er også en forståelse for, at vi har haft stærke fagopdelte organisationer med ligeså opdelte mål og resultatstyring omkring den unge – UU, jobcentret, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, psykiatrien, socialafdelingen og misbrugsafdelingen. Den opdeling har haft negative konsekvenser for den unge, fordi indsatserne ikke har understøttet hinanden nok. Relevant viden er ikke blevet udvekslet mellem forskellige professionelle, og unge har oplevet manglende sammenhæng. Det er det problem, man søger at løse med KUI og FGU – det kan alle tilslutte sig. Og måske skaber det rent faktisk en ny og spændende rolle til vejlederne.

Er vi en uddøende race?
Når alt det er sagt, er der skam både sund skepsis, kritik og bekymring til stede hos UU. Vejleder Kirsten Christiansen fra UU-Vestegnen har tidligere udtrykt sin bekymring over, hvordan hun og kollegerne kan bevare den høje faglighed, når de bliver spredt for alle vinde i de kommunale jobcentre:

"Jeg er ikke sagsbehandler, men UU-vejleder. Som UU-vejleder har jeg meget få myndighedsopgaver, hvilket passer mig fint. Samtidig frygter jeg, at jeg mister den faglige anerkendelse, som jeg gennem årene har bygget op."

Leder af Ungecentret Jesper Aaskov, der er i fuld gang med at organisere sig i Sønderborg, lægger trods optimisme heller ikke skjul på, at flere vejledere spørger sig selv, hvor vejledningen er i den nye virkelighed – er der plads til os, eller er vi en uddøende race?

Hvad sker der med fagligheden?
Et af de spørgsmål, som omstruktureringen af UU-vejledningen skaber, er netop, hvad der sker med fagligheden, når de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer ændrer sig. Kommer der nye formål med vejledningen? Hvordan kan UU-vejlederne bevare deres sektoruafhængighed? Og hvordan kan de bevare og videreudvikle deres specialviden og faglighed inden for de nye rammer? Hvad er kerneopgaven, og hvordan kan man samarbejde om den?

Det er vigtige spørgsmål, som der måske kommer nye svar på. Og som man ikke nødvendigvis er enig i. Der skal både udfordres og sluges kameler.

Der vil utvivlsomt være skærpede krav til medarbejdere og ledere om at samarbejde på tværs af fag og organiseringer på en ny måde. Organiseringen i sig selv har stor indflydelse på, hvordan vejlederen kan udøve sin profession og sit fag.

I dette nummer vil vi derfor se nærmere på, hvordan man organiserer sig rundt omkring – og hvorfor? Vi vil se nærmere på vejlederens nye rolle og muligheder og på, hvad det er for nogle kompetencer, som en ny organisering kræver af vejlederne. Er vi klar? Hvordan bliver vi klar? Hvad kan og vil vi bidrage med?

Hvem er med?

• Rød knap til UU’ere
  Jesper Aaskov, leder, Ungecentret Sønderborg
  Sønderborg Kommunes UU-vejledere får fremover en ekstra opgave med at koordinere samarbejdet omkring unge med komplekse sager på tværs af forvaltninger. Det skal sikre mindre snak og mere handling, men de nye administrative opgaver gør ikke vejlederne til mini-socialrådgivere.
   
• En samlet enhed understøtter faglighed og fælles forståelse
  Ole Ervolder, chef, Ungecenter Brønderslev
  Brønderslev Kommune har samlet børne-, social-, UU og beskæftigelsesområdet i en samlet ungeenhed. Ole Ervolder fortæller, hvorfor de har valgt den organisering. Hvad er fordelene, og hvad er udfordringerne?
   
• Kontaktperson – hvem, hvad og hvordan?
  Grethe Fogh Nielsen, lektor og faglig leder af Vejledning og Beskæftigelse, UC Syd
  Der er stor forskel på, hvordan man ser på kontaktpersonordningen. Hvilke kompetencer kræver den nye vejlederrolle? Hvad bliver kerneopgaven, og hvordan skal man samarbejde om den?
   
• Når tværfagligheden skal lykkes
  Bente Nissen, seniorkonsulent, Cabi
  UU, jobcentret, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, psykiatrien, socialafdelingen og misbrugsafdelingen skal til at arbejde tættere sammen. Samarbejdet er godt i gang rundt omkring. Mange arbejder allerede flerfagligt forstået på den måde, at hver faglighed arbejder isoleret med sagen, der udveksles informationer, og der koordineres. Det er godt, men det er bare ikke nok. Bente Nissen fortæller, hvad der skal til for, at det tværfaglige arbejde lykkes.
   
• Hvad er vejledningens DNA i den nye virkelighed?
  Rie Thomsen, professor, Aarhus Universitet 
  Den kommunale ungeindsats er bygget op omkring FGU, men formålet må jo være, at der kommer færre ind på FGU, så hvordan kan man arbejde med, at målgruppen for FGU bliver mindre? Og hvad kommer der til at ske med den almene vejledningsindsats i folkeskolen? Hvordan sikrer vi vejledningsfagligheden? Rie Thomsen er bekymret for vejledningsdelen i den nye kommunale ungeindsats og kommer med sine bud på vejledningens indhold og udvikling i en ny virkelighed.
   
• Hvad sker der med vejledningen i FGU?
  Ene Wolfsberg, forstander, FGU Syd- og Midtfyn
  Hvilke vejledningstiltag har FGU planlagt? Hvordan skal vejledning implementeres i det to-årige forløb? Hvilken faglighed kræver det af vejlederne?
   
• Hvilken brik skal vejlederen spille?
  Line Pihl Rasmussen, uddannelsesvejleder, UU Fredericia
  Hvad er der på spil for mig? Hvilken brik er jeg i den nye organisering? Og hvad bliver min nye rolle som vejleder? 

Reformen er trådt i kraft. Den nye kommunale ungeindsats (KUI) er i fuld gang med at blive til virkelighed.

Vejledningsopgaverne består, men det er ikke længere UU, der skal løse specifikke opgaver, men KUI, der løser opgaverne. Så de unge skal fortsat have uddannelses- og erhvervsvejledning, herunder uddannelsesplaner, kollektiv og individuel vejledning, introduktionskurser i 8. klasse, brobygning i 9. og 10. klasse, uddannelsesparathedsvurderinger etc. Det er helt op til den enkelte kommune, hvordan den kommunale ungeindsats organiseres.

Det giver sig selv, at alt dette medfører både faglige, organisatoriske og personlige forandringer. De forandringer kunne sagtens skabe frygt og bæven. Men det er faktisk ikke det, man oplever i UU.

UU vil være med
Tværtimod møder jeg et UU, der ikke vil køres ud på et sidespor. UU er indstillet på forandring og et ny mindset – UU vil være med. Fordi der også er en forståelse for baggrunden for reformen, nemlig at næsten 50.000 unge under 25 år ikke har en ungdomsuddannelse og ikke er i uddannelse eller job. Særligt unge, der ikke kommer i gang umiddelbart efter grundskolen, har sværere ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet senere i livet.

Der er også en forståelse for, at vi har haft stærke fagopdelte organisationer med ligeså opdelte mål og resultatstyring omkring den unge – UU, jobcentret, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, psykiatrien, socialafdelingen og misbrugsafdelingen. Den opdeling har haft negative konsekvenser for den unge, fordi indsatserne ikke har understøttet hinanden nok. Relevant viden er ikke blevet udvekslet mellem forskellige professionelle, og unge har oplevet manglende sammenhæng. Det er det problem, man søger at løse med KUI og FGU – det kan alle tilslutte sig. Og måske skaber det rent faktisk en ny og spændende rolle til vejlederne.

Er vi en uddøende race?
Når alt det er sagt, er der skam både sund skepsis, kritik og bekymring til stede hos UU. Vejleder Kirsten Christiansen fra UU-Vestegnen har tidligere udtrykt sin bekymring over, hvordan hun og kollegerne kan bevare den høje faglighed, når de bliver spredt for alle vinde i de kommunale jobcentre:

"Jeg er ikke sagsbehandler, men UU-vejleder. Som UU-vejleder har jeg meget få myndighedsopgaver, hvilket passer mig fint. Samtidig frygter jeg, at jeg mister den faglige anerkendelse, som jeg gennem årene har bygget op."

Leder af Ungecentret Jesper Aaskov, der er i fuld gang med at organisere sig i Sønderborg, lægger trods optimisme heller ikke skjul på, at flere vejledere spørger sig selv, hvor vejledningen er i den nye virkelighed – er der plads til os, eller er vi en uddøende race?

Hvad sker der med fagligheden?
Et af de spørgsmål, som omstruktureringen af UU-vejledningen skaber, er netop, hvad der sker med fagligheden, når de organisatoriske og ledelsesmæssige rammer ændrer sig. Kommer der nye formål med vejledningen? Hvordan kan UU-vejlederne bevare deres sektoruafhængighed? Og hvordan kan de bevare og videreudvikle deres specialviden og faglighed inden for de nye rammer? Hvad er kerneopgaven, og hvordan kan man samarbejde om den?

Det er vigtige spørgsmål, som der måske kommer nye svar på. Og som man ikke nødvendigvis er enig i. Der skal både udfordres og sluges kameler.

Der vil utvivlsomt være skærpede krav til medarbejdere og ledere om at samarbejde på tværs af fag og organiseringer på en ny måde. Organiseringen i sig selv har stor indflydelse på, hvordan vejlederen kan udøve sin profession og sit fag.

I dette nummer vil vi derfor se nærmere på, hvordan man organiserer sig rundt omkring – og hvorfor? Vi vil se nærmere på vejlederens nye rolle og muligheder og på, hvad det er for nogle kompetencer, som en ny organisering kræver af vejlederne. Er vi klar? Hvordan bliver vi klar? Hvad kan og vil vi bidrage med?

Hvem er med?

• Rød knap til UU’ere
  Jesper Aaskov, leder, Ungecentret Sønderborg
  Sønderborg Kommunes UU-vejledere får fremover en ekstra opgave med at koordinere samarbejdet omkring unge med komplekse sager på tværs af forvaltninger. Det skal sikre mindre snak og mere handling, men de nye administrative opgaver gør ikke vejlederne til mini-socialrådgivere.
   
• En samlet enhed understøtter faglighed og fælles forståelse
  Ole Ervolder, chef, Ungecenter Brønderslev
  Brønderslev Kommune har samlet børne-, social-, UU og beskæftigelsesområdet i en samlet ungeenhed. Ole Ervolder fortæller, hvorfor de har valgt den organisering. Hvad er fordelene, og hvad er udfordringerne?
   
• Kontaktperson – hvem, hvad og hvordan?
  Grethe Fogh Nielsen, lektor og faglig leder af Vejledning og Beskæftigelse, UC Syd
  Der er stor forskel på, hvordan man ser på kontaktpersonordningen. Hvilke kompetencer kræver den nye vejlederrolle? Hvad bliver kerneopgaven, og hvordan skal man samarbejde om den?
   
• Når tværfagligheden skal lykkes
  Bente Nissen, seniorkonsulent, Cabi
  UU, jobcentret, uddannelsesinstitutionerne, virksomhederne, psykiatrien, socialafdelingen og misbrugsafdelingen skal til at arbejde tættere sammen. Samarbejdet er godt i gang rundt omkring. Mange arbejder allerede flerfagligt forstået på den måde, at hver faglighed arbejder isoleret med sagen, der udveksles informationer, og der koordineres. Det er godt, men det er bare ikke nok. Bente Nissen fortæller, hvad der skal til for, at det tværfaglige arbejde lykkes.
   
• Hvad er vejledningens DNA i den nye virkelighed?
  Rie Thomsen, professor, Aarhus Universitet 
  Den kommunale ungeindsats er bygget op omkring FGU, men formålet må jo være, at der kommer færre ind på FGU, så hvordan kan man arbejde med, at målgruppen for FGU bliver mindre? Og hvad kommer der til at ske med den almene vejledningsindsats i folkeskolen? Hvordan sikrer vi vejledningsfagligheden? Rie Thomsen er bekymret for vejledningsdelen i den nye kommunale ungeindsats og kommer med sine bud på vejledningens indhold og udvikling i en ny virkelighed.
   
• Hvad sker der med vejledningen i FGU?
  Ene Wolfsberg, forstander, FGU Syd- og Midtfyn
  Hvilke vejledningstiltag har FGU planlagt? Hvordan skal vejledning implementeres i det to-årige forløb? Hvilken faglighed kræver det af vejlederne?
   
• Hvilken brik skal vejlederen spille?
  Line Pihl Rasmussen, uddannelsesvejleder, UU Fredericia
  Hvad er der på spil for mig? Hvilken brik er jeg i den nye organisering? Og hvad bliver min nye rolle som vejleder?