De unges uddannelsesvalg står højt på den politiske dagsorden. Flere unge skal have en ungdomsuddannelse, flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse, og de unge skal i det hele taget træffe gennemtænkte og realistiske valg

De mange politiske ambitioner står imidlertid i kontrast til, at mange unge faktisk oplever valget af ungdomsuddannelse som et pres. Faktisk er det 46 % af eleverne fra 8. klasse, som oplever det som et stort pres at skulle vælge uddannelse, viser en EVA-undersøgelse fra 2017 [i]. Det er en meget stor andel, som ser ud til at være steget markant. I en lignende CeFu-undersøgelse fra 2005 var det 16 % af eleverne, der svarede, at de oplevede et stort pres [ii]. Oplevelsen af pres rammer desuden bredt i forhold til social baggrund, fagligt niveau og uddannelsesplaner. Pigerne og de ikke-uddannelsesparate oplever dog det største pres.

Undersøgelsen skriver sig på den måde ind i en række aktuelle undersøgelser, der viser, at danske unge er mere pressede end tidligere – og at skolen og overvejelser om fremtiden udgør en væsentlig forklaring.

Modsatrettede krav

Hvorfor er de unge så pressede over deres uddannelsesvalg, og hvad er med til at gøre uddannelsesvalget svært? En forklaring er, at de unge på mange måder skal håndtere nogle modsatrettede krav, når de vælger uddannelse – og det er med til at gøre det svært.

Mange af de forventninger, vi som uddannelsessystem stiller til de unge, tager afsæt i en lineær forståelse af valg. Logikken er her, at hvis man starter i A, ender man i B og får job i C. Opgaven for den unge er derfor at planlægge og målrette sit uddannelsesvalg, sådan at han eller hun hurtigst muligt kommer ud på arbejdsmarkedet med mindst muligt spildtid. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at der helt fra grundskolen er et stort fokus på, at de unge skal planlægge og redegøre for deres valg, og at de skal være realistiske og gennemtænkte. På den måde skal de unge tage tidlige og "oplyste" valg. Valg, der forudsætter, at den enkelte kender uddannelsessystemets muligheder og begrænsninger og er i stand til at omsætte det i en målrettet plan.

Det er imidlertid en forståelse af uddannelsesvalg, som kan være svær at forene med de vilkår, der rent faktisk er for at vælge uddannelse i dag. For det første forandrer arbejdsmarkedet sig i et hastigere tempo end tidligere, og det at kunne håndtere usikkerhed og foranderlighed bliver i stigende grad et vilkår, som den enkelte skal lære at håndtere. Det gør det vanskeligere at planlægge sit uddannelses- og karrierevalg, for man er nødt til at være fleksibel overfor, hvad fremtiden bringer.

For det andet er det også sværere for de unge at finde ud af, hvilken uddannelse der passer til dem. Nyere ungdomsforskning peger på, at arbejdet med at finde sig selv og en egen identitet er blevet mere komplekst og tager længere tid. Det kræver, at den unge prøver sig frem for at finde ud af, hvad der giver mening.

Set i det lys er valg af uddannelse ikke en enkeltstående beslutning, men en fortløbende proces, hvor den unge kontinuerligt må gentænke og justere sine valg. Snarere end lineære forløb bliver de unges forløb præget af tvivl, afprøvninger, brud og justeringer.

Læg dertil, at de unge i dag skal navigere i et ekstremt komplekst uddannelsessystem med mange flere uddannelsesretninger, regler og typer af adgangskrav end tidligere. Fx er adgangskravene til de gymnasiale ungdomsuddannelser så komplekse, at de er vanskelige at forklare, mens der på erhvervsuddannelserne er over 100 uddannelser og 300 specialer. Også det er med til at gøre det vanskeligt og svært at vælge uddannelse.

Fem faktorer presser

Går man tættere på de unges oplevelser, er det især fem faktorer, der er med til at presse de unge [iii]. Fælles for dem er, at det er forskellige ydre faktorer omkring valgsituationen, som de unge oplever, de skal performe i, men som de har svært ved. Oplevelsen af pres bliver desuden forstærket af, at de unge oplever, at ansvaret for at håndtere faktorerne ligger hos den unge selv – og at det kan få konsekvenser på længere sigt, hvis de ikke gør det rigtige.

Konkret drejer det sig om:

1. Ikke at vide hvad man vil.  Fordi det er så vigtigt at vælge noget, der interesserer en og giver identitet, kan det være et pres, hvis man ikke ved, hvad man vil. Det er et pres, der i høj grad hænger sammen med, at de unge oplever en forventning om, at de skal have en klar plan om, hvad de vil efter grundskolen. Det er der imidlertid mange, der ikke har, og det kan få dem til at føle, at de ikke har styr på deres fremtid.
    
2. Vælge rigtigt første gang. Mange unge oplever, at valget af ungdomsuddannelse har afgørende betydning for deres videre forløb, og at det kan være svært at gøre om efterfølgende. Det gør, at mange er bange for at vælge forkert. Ofte bunder de unges bekymringer i, at de er i tvivl om reglerne i uddannelsessystemet, fx om man kan vælge om, eller om man kan tage to uddannelser. Men bekymringerne hænger også sammen med, at de unge har en oplevelse af, at man ikke skal spilde tiden, og at man kan blive hægtet af, hvis man er for lang tid undervejs. Derfor er der mange, der udskyder de mere specifikke uddannelsesvalg til senere, fx ved at gå i 10. klasse eller vælge en gymnasial uddannelse.
    
3. Forældres forventninger. Forældrene spiller en ret central rolle for deres børns uddannelsesvalg. De fleste positivt, men nogle unge oplever, at deres forældres forventninger bliver et pres. Det kan både handle om, at forældrene eksplicit udtrykker forventninger til, hvad deres børn skal – fx at de ønsker, at den unge skal være læge, også selv om det ikke er noget, den unge er motiveret for eller oplever som realistisk. Men det kan også være mere indirekte, hvor den unge kan fornemme, at det er vigtigt for forældrene, at man bliver en succes i uddannelsessystemet. Unge med ikke-vestlig baggrund er i overvægt i denne gruppe. 35 % af unge med ikke-vestlig baggrund oplever, at deres forældre har forventninger til deres uddannelsesvalg mod 14 % af unge med dansk baggrund.
    
4. Karakterer. Generelt har de unge stort fokus på karakterer – og fokus er større end tidligere, fordi karakterer har en konkret betydning for den unges uddannelsesparathedsvurdering og for adgangen og retskravet for at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Der er derfor generelt et pres på de unge i forhold til at få gode karakterer. Både for at kunne leve op til adgangskravene på de forskellige ungdomsuddannelser, men for en del bliver karakterer også en indikator på deres chancer for at blive en succes fremadrettet, fx om de har tilstrækkeligt høje karakterer til, at de vil kunne klare sig godt på gymnasiet.
    
5. Uddannelsesparathedsvurderingen. De unge er bekymrede for deres uddannelsesparathedsvurdering, fordi den har en afgørende betydning for, om de får adgang til en ungdomsuddannelse og hvilken. For nogle unge kan UPV'en sætte en proces i gang, som gør den unge mere klar på, hvad der skal til for at blive parat til at tage en ungdomsuddannelse. Men en stor del af de unge oplever usikkerhed i forhold til, om de er parate, og hvad der skal til for at blive parat. EVA's undersøgelser viser, at over halvdelen af de ikke-parate elever ikke ved, hvad det er for en indsats, der skal hjælpe dem til at blive parate. Det er alt sammen noget, der er med til at lægge et pres på de unge.

Samtaler med forældre har stor betydning

Oplevelsen af pres er en gennemgående tendens hos de unge, som går på tværs af gængse baggrundsvariable som køn, geografi og socialbaggrund. Det samme gælder oplevelsen af at stå alene med valget. Fælles for de unge er nemlig, at de oplever, at ansvaret for at vælge uddannelse er deres eget. Og dermed er det også deres eget ansvar, hvis de vælger forkert. Vejledere og lærere har meget begrænset indflydelse og opleves ikke som de væsentligste sparringspartnere i de unges valgproces. Det er til gengæld de unges forældre. 70 % af de unge giver udtryk for, at deres forældre i høj eller nogen grad har indflydelse på deres uddannelsesvalg, og at det især er forældrene, som de unge drøfter deres uddannelsesvalg med.

Samtaler og opbakning fra forældre er tilsvarende noget af det, der har størst betydning for, hvordan de unge oplever valgsituationen. Mens social baggrund ikke har en direkte betydning for valgprocessen, har opbakningen fra forældre og det at have en god relation til sine forældre betydning. Unge, der ikke taler så meget med deres forældre, har 20 % større sandsynlighed for at føle behov for hjælp end unge, der ofte taler med deres forældre, viser EVA's undersøgelser.

Selv om forældre også kan generere et pres (for nogle unge), er det et større problem ikke at kunne tale med forældre. For kan man ikke tale med sine forældre, mister man både en væsentlig samtalepartner og en væsentlig støtteperson.

Også andre forhold har stor betydning for, om den unge oplever et uopfyldt behov for hjælp. Unge, der har lav faglig selvtillid – forstået som en lav tillid til egne evner i forhold til at klare opgaver og eksaminer i skolen – giver også i højere grad udtryk for, at de mangler hjælp i forbindelse med uddannelsesvalget. Det samme gælder de unge, der har begrænset viden om sig selv og uddannelsessystemet. Vi har i spørgeskemaet bedt de unge om at vurdere deres karrierekompetencer – forstået som deres viden om egne interesser og styrker samt viden om uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Unge, der har begrænset viden om sig selv og om uddannelsessystemet, har ca. 20 % større sandsynlighed for at føle behov for hjælp end andre unge.

Er den sociale arv ophævet?

Social baggrund er ikke den væsentligste faktor for, om unge oplever udfordringer i forbindelse med deres uddannelsesvalg. Men betyder det så, at vi kan aflive betydningen af den sociale arv? Ikke helt. For selv om fx oplevelsen af pres rammer bredt, så er der stadig sociale forskelle, der gør sig gældende – bare på en ny måde.

For det første viser betydningen af social baggrund sig på længere sigt i form af forskellige chancer for at få en kompetencegivende uddannelse. Der er simpelthen flere unge fra forældre uden eller med kort uddannelse, der havner i restgruppen. En ung, hvis forældre højst har en grundskoleuddannelse, har næsten fem gange så stor risiko for at havne i restgruppen end en ung fra en familie, hvor forældrene har en videregående uddannelse. Det tyder på, at unge fra uddannelsesfremmede hjem i højere grad oplever problemer i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse, fx fordi de i højere grad falder fra de ungdomsuddannelser, de starter på.

For det andet viser forskellene på social baggrund sig også på nogle nye måder. Social baggrund har ikke bare en betydning for, hvorvidt den unge får en ungdomsuddannelse eller ej, men også hvilken uddannelse man får og sågar på hvilken uddannelsesinstitution. En analyse fra EVA fra 2018 viser, at der i perioden 2009-2016 sker en polarisering af eleverne på de forskellige uddannelser og uddannelsesinstitutioner – set i forhold til deres forældres uddannelsesniveau, grundskolekarakterer og etnicitet. Mest tydelige er forskellene på stx og hf.

En analyse fra EVA fra 2018 viser, at forskellen mellem institutionernes elevsammensætning er vokset i perioden fra 2009 til 2016 både i forhold til elevernes herkomst, karaktergennemsnit fra grundskolen og deres forældres uddannelsesniveau [iv]. Fx var der i 2016 en forskel på 23 procentpoint mellem den stx-institution med den største andel af elever fra uddannelsesfremmede hjem og den institution med den mindste andel inden for samme regionale fordelingsområde. Tilsvarende var der en forskel på 70 procentpoint mellem den stx-institution med den højeste andel af elever med ikke-vestlig baggrund og den institution med den laveste andel, igen inden for samme regionale fordelingsområde. Tallene viser, at de unge i stigende grad uddanner sig sammen med unge, der ligner dem selv, og det kan påvirke den faglige og sociale sparring, som de unge får fra deres klassekammerater.

Endelig kan de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser risikere at ramme skævt set i forhold til de unges sociale baggrund. Det hænger sammen med, at unge fra uddannelsesfremmede hjem generelt får lavere grundskolekarakterer end unge fra veluddannede familier. Derfor er der også flere unge fra familier uden eller med kort uddannelse, der bliver ramt af de nye adgangskrav. Adgangskravene kan på den måde være med til at skabe en ny barriere for, at unge fra uddannelsesfremmede hjem kan få en uddannelse.

Valg er noget, der skal læres – og understøttes

Både den udbredte oplevelse af pres hos unge og den fortsatte betydning af social baggrund udgør centrale problemstillinger i dagens uddannelsessystem, som det er vigtigt at adressere – men de skal adresseres forskelligt.

For den samlede ungegruppe er et vigtigt fokus at give plads til en anden forståelse af uddannelsesvalg end den lineære planlægningsforståelse, som de unge oplever, de skal leve op til, og som også i høj grad præger opbygningen af det danske uddannelsessystem. I stedet er det vigtigt at give plads til en forståelse af, at valg er noget, der skal læres, og som udvikler sig i takt med erfaringer – og ikke som noget, den unge skal have en målrettet plan for.

Derfor er en vigtig opgave for vejledningen at understøtte den unge i at blive klogere og prøve sig frem, og at give den unge mulighed for at reflektere over de erfaringer, han eller hun gør sig. Vejledningen må derfor så at sige gå på flere ben. Den skal på den ene side give den unge mulighed for at få erfaringer og afprøve, hvad forskellige uddannelser og jobs går ud på, fx gennem aktiviteter som brobygning, praktik og forskellige former for samarbejde med ungdomsuddannelser og virksomheder. 

Vejledning skal på den anden side også give den unge mulighed for at reflektere over sine overvejelser og erfaringer i forbindelse med uddannelse. Mange unge har brug for at tale med andre om deres overvejelser om uddannelsesvalget – det kan afhjælpe det pres, mange føler, ligesom det kan være med til at styrke den unges selvindsigt i forhold til fremtidige uddannelsesvalg. Samtalerne kan både ske med vejleder, lærere og andre unge, men det er vigtigt at refleksionen understøttes. Derudover oplever mange unge også et stort behov for at tale med en professionel, der har overblik over uddannelsessystemet. For det danske uddannelsessystem er komplekst – og det er ikke noget, de unge kan tale med fx deres forældre om.

De forskellige aktører, der har ansvar for de unges overgang til en ungdomsuddannelse – kommuner, ungdomsuddannelsesinstitutioner og stat – skal have fokus på at understøtte de unges overgange, sådan at de unge kommer godt i gang, men også gennemfører de uddannelser, de starter på. Adgangskrav, frafald, personlige og faglige problemer må ikke blive den unges individuelle ansvar, men noget den unge får hjælp til at håndtere.

Referencer

[i] Uddannelsesvalg i 8. klasse, EVA 2017 

[ii] Unges veje mod ungdomsuddannelserne, Katznelson, Noemi og Pless, Mette, Center for Ungdomsforskning 2007 

[iii] Unges oplevelse af uddannelsesvalg og vejledning i 9. klasse, EVA 2018 

[iv] Fordeling af elever på de almene gymnasier og hf, EVA 2018