Hvad har I undersøgt?

Siden 2009 har vi gennem tre udviklingsprojekter samarbejdet om at udvikle og implementere en kollektiv model for vejledning, som vi kalder for Kollektiv Akademisk Vejledning. Det har vi gjort, fordi vi ser vejledning som et afgørende led i en akademisk dannelsesproces, som ruster de studerende til både et studieliv i en akademisk kontekst og et arbejdsliv bagefter.

For at kvalificere de studerendes samarbejdskompetencer og skabe rummelighed i en akademisk kontekst sætter vores model fokus på, hvordan vejlederen kan skabe trygge og fagligt funderede rammer i vejledningsrummet, så forskellighed bliver en styrke og drivkraft i læringsprocessen. I vejledningen skriver de studerende derfor ikke – som i gruppevejledning – på den samme opgave, men på hver deres.

Hvorfor er jeres forskning vigtig?

Verden både inden og uden for universitetet, professionshøjskoler og gymnasier kalder på, at der skabes fællesskaber, som kan inspirere fagligt og personligt. Reformer i uddannelsessystemet har skabt et tidspres og individuelt præstationspres, som er udfordrende både for de studerende og for de ansatte, som skal vejlede dem. Mange studerende føler sig ensomme, og de komplekse problemer, som de møder som færdige kandidater, kalder på komplekse løsninger, som fordrer tværdisciplinære samarbejdskompetencer.

Hvad er forskningens vigtigste budskaber?

Vores arbejde er beskrevet i tre videnskabelige artikler og en e-bog, og den 29. januar udkom bogen 'Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis', som sammenfatter vores centrale forskningsfund og erfaringer indtil nu.

Bogens budskab er, at studerende udvikler faglig indsigt og samarbejdskompetencer gennem at udvikle forståelse for, hvorfor og hvordan der er forskel mellem de andre studerendes og deres egen opgave gennem peer-dialoger i det kollektive vejledningsrum.

Forståelsen af den forskel ser forskerne netop som en vigtig kompetence, når de som færdige kandidater skal navigere i det moderne arbejdsliv, hvor der skal bygges bro mellem forskellige aktørers viden og interesser.

Hvad kan praktikerne lære af forskningen?

Vejledningen på universitetet har indtil for nylig levet et usynligt liv bag vejlederens dør, hvor studerende er blevet vejledt individuelt. Vores interview med de studerende viser, at vejlederes forskellige måder at vejlede på forvirrer dem og gør dem usikre på, hvad der forventes af dem.

Usikkerheden omkring denne forskellighed kommer hyppigt til syne i de studerendes samtaler, når de fx udveksler svar på spørgsmålet: "Hvad lægger din vejleder vægt på?" De udtrykker et behov for en større sammenhæng og kontinuitet i vejledningen på universitetet, som tager afsæt i den viden, de allerede har. Derfor er de positive over for en kollektiv vejledningsproces, hvor der er synlige og tydelige rammer omkring progressionen i deres peer-samarbejde for at nå de mål, som er beskrevet i studieordningen.

En kollektiv vejledningsproces er derfor ikke uden udfordringer. Et vigtigt budskab er, at kollektiv vejledning, som bygger på forskellighed som grobund for læring, kræver grundig planlægning. I den planlægning er løbende dialog med de studerende en afgørende faktor for, at vejledningen opleves som meningsfuld.

Den største udfordring for vejlederen er at give mere ansvar til de studerende og fravige positionen som faglig ekspert. Øvelsen for vejlederen er i stedet for at facilitere de studerendes erkendelsesprocesser ved fx at bede dem overveje relevansen af et spørgsmål frem for at svare automatisk på det.

Om bogen Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis

Bogens første del fremhæver centrale pointer fra undersøgelser af studerendes oplevelser og udbytte af vejledningen på universitetet. Anden del uddyber læringsteoretiske grundlag for Kollektiv Akademisk Vejledning. Tredje del har både fokus på, hvordan den kollektive vejledningspraksis kan imødegå de udfordringer, som de studerende oplever, og på hvordan vejledere konkret har håndteret potentialer og udfordringer i en kollektiv vejledningspraksis. Fjerde del er et inspirationskatalog med konkrete eksempler på, hvordan et kollektivt vejledningsforløb kan planlægges, hvordan peer-samarbejde og skriveøvelser kan foregå, og hvordan vejlederen kan undersøge vejledningens kvalitet undervejs i vejledningsforløbet.

Noter

• Nordentoft, H. M., Hvass, H., Mariager-Anderson, K., Bengtsen, S. S., Smedegaard, A., & Warrer, S. D. (2019). Kollektiv Akademisk Vejledning. Fra forskning til praksis. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag.
• Nordentoft, H. M., Mariager-Anderson, K., & Smedegaard, A. (2016). Kollektiv Akademisk Vejledning - en introduktion, E-bog, DPU, Aarhus Universitet.
• Nordentoft, H. M., Thomsen, R., & Wichmann-Hansen, G. (2013). Collective academic supervision: a model for participation and learning in higher education. Higher Education, 65(5), 581-593.
• Thomsen, R., & Nordentoft, H. M. (2012). Kollektiv Akademisk Vejledning - et bud på en ændret organisering af vejledningen på universitetet. Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift, 7(12), 106 - 116.
• Wichmann-Hansen, G., Thomsen, R., & Nordentoft, H. M. (2015). Challenges in Collective Academic Supervision: supervisors’ experiences from a Master Programme in Guidance and Counselling. Higher Education, 70(1).