Hvis vi sammenligner med andre europæiske lande, har danske unge et stort forbrug af rusmidler. For nogle rusmidler er forbruget rigtig stort (alkohol), mens det for andre rusmidler er omkring gennemsnittet og for nogle under gennemsnittet. De tre mest udbredte rusmidler er alkohol, tobak og cannabis. Derefter kommer de såkaldte feststoffer som kokain, amfetamin og ecstasy.

Jeg tager udgangspunkt i to nationale stikprøveundersøgelser fra 2014 og 2015. Undersøgelserne er foretaget med det såkaldte UngMap spørgeskema, der bruges til at identificere fysiske, psykiske og sociale problemer, herunder forbrug af rusmidler. Besvarelserne er af gymnasieelever og elever på en kortere ungdoms- eller erhvervsuddannelse (herefter omtalt som KUE unge)[i].

Gymnasieelever drikker mere

Danske unges forbrug af alkohol er nedadgående. De helt unge starter lidt senere, og selvom vi hører meget om danske unges europæiske førerposition inden for fuldskabsdruk, så er forbruget nedadgående. Det ændrer dog ikke ved, at vi stadig, netop hvad angår fuldskabsdruk, har førertrøjen på.

Der findes generelt to måder at vurdere et problematisk alkoholforbrug på: en måling forbruget og en måling af konsekvenserne af forbruget.

Når man måler forbruget fra de to undersøgelser, drikker unge fra gymnasierne mere end unge fra KUE, og der er færre gymnasieelever, der enten slet ikke drikker eller drikker sjældent (40,1 % for gymnasieelever og 54,2 % for KUE unge). Forskellen kan skyldes, at der er flere unge med anden etnisk baggrund blandt KUE unge.

Der er langt flere gymnasieelever end KUE unge, der drikker alkohol 2-3 gange om måneden (42,5 % mod 28,9 %), mens det ugentlige alkoholforbrug er det samme for de to uddannelsesspor (omkring 17 %). Desuden drikker gymnasieelever sig fulde oftere end KUE unge (45,6 % om måneden mod 27,8 %). Det skyldes antageligt, at festkulturen på de to uddannelsesspor er meget forskellig.

Der blev i undersøgelsen anvendt Alcohol Use Disorder Identification Test (AUDIT)[ii] til at måle konsekvenserne ved et stort alkoholforbrug. En score på 16 eller derover viser, ud over et stort alkoholforbrug, at forbruget har konsekvenser for den unges liv. Det defineres som udtalte alkoholproblemer, hvor nærmere udredning er nødvendig.

Mens unge fra gymnasierne drikker mere, er der derimod flere unge fra KUE, som har udtalte alkoholproblemer (2,4 % gymnasieelever og 4,6 % KUE unge). I reelle tal er der lige så mange KUE unge, der har udtalte alkoholproblemer som gymnasieelever, selvom de sidste udgør en langt større samlet andel af de unge. Det betyder, at der bør være lige så meget fokus på forebyggelsesindsatser rettet mod KUE unge som mod gymnasieelever.

For unge mellem 15-25 år er det 3,3 %, svarende til ca. 27.000 danske unge, der har udtalte alkoholproblemer, som bør udredes.

Hvordan er forbruget af cigaretter og cannabis?

I de nationale UngMap undersøgelser fra 2014 og 2015 var der 14,9 % (2014) og 14,5 % (2015) unge, der røg cigaretter hver dag. Det svarer til omkring 120.000 danske unge mellem 15-25 år, der er daglige rygere. I 2014 var det 8,0 % af de unge fra gymnasierne, som røg cigaretter hver dag, mens det samme var tilfældet for 25,5 % fra KUE. Forskellen er stort set den samme i 2015 (7,0 % gymnasieelever og 24,4 % KUE unge).

I 2014 havde 11,2 % af de unge fra gymnasierne og 12,1 % af KUE unge brugt cannabis inden for den seneste måned. Storforbrug, defineret som mindst 10 dages forbrug af cannabis, var dog langt større for KUE unge (5,9 % for KUE unge og 1,9 % for gymnasieunge for 2014 og 2015 samlet). Forbruget af andre illegale stoffer end cannabis den seneste måned var også betydeligt større for KUE unge (4,7 %) end for gymnasieelever (2,3 %).

Forbruget af rusmidler tyder på, at mens gymnasieelever bruger mange rusmidler og ikke mindst drikker meget, er det ofte unge fra KUE, der fanges i et ukontrolleret forbrug med konsekvenser for hverdagen. Der er da også flere særlige personlige og sociale risikofaktorer for ukontrolleret forbrug med konsekvenser hos KUE unge end for gymnasieelever.

Hvad er risikofaktorerne?

Det kan være vanskeligt at finde risikofaktorer for alkoholforbrug og et sjældent forbrug af fx cannabis, men det er ikke svært at finde risikofaktorer for det ukontrollerede forbrug med konsekvenser. Én af de mest prominente risikofaktorer er, hvad der kaldes for eksternaliserede problemer (konflikter med omgivelserne, herunder slagsmål, problemer i skolen såsom pjæk, bortvisning, forstyrrende i timerne).

På Center for Rusmiddelforskning har vi udviklet en test, der bl.a. måler graden af eksternaliserede problemer (YouthMap12 [iii]). Der kan højst scores 6 i eksternaliserede problemer. Sammenhængen mellem score og brug af rusmidler er illustreret i tabellen.

Ud af de unge, der scorer 0 i eksternaliserede problemer, er det 6,7 %, der ryger cigaretter dagligt, mens det for de unge, der scorer 3 eller derover, er langt over hver tredje. Det samme billede er gældende for de illegale stoffer. Også for de udtalte alkoholproblemer (score 16+) er der en klar sammenhæng, mens der til gengæld ikke er nogen sammenhæng mellem moderate alkoholproblemer (score 8-15) og eksternaliserede problemer. Med andre ord – jo flere eksternaliserede problemer den unge har, desto større risiko for at udvikle et ukontrolleret forbrug af rusmidler med konsekvens.

Der findes også andre risikofaktorer, herunder psykisk diagnose givet af en psykiater og forældres misbrug af rusmidler. En ung med en psykisk diagnose har dobbelt så stor risiko for at bruge illegale stoffer og har 2,5 gange større risiko for at ryge cigaretter hver dag end andre unge. Til gengæld er der ingen sammenhæng mellem psykisk lidelse og moderate eller udtalte alkoholproblemer. Forældres misbrug påvirker også unges brug af illegale stoffer (2,2 gange større risiko) og unges daglige cigaretrygning (3,1 gange større risiko). Disse unge er desuden i dobbelt så stor risiko for at få udtalte alkoholproblemer.

Blandt gymnasieelever er det 15,9 %, der enten scorer mindst 3 i eksternaliserede problemer og/eller har en psykisk diagnose og/eller har mindst én forælder, der har/har haft et misbrug af rusmidler. Blandt KUE unge er det 37,8 %. Det forklarer i vid udstrækning, hvorfor flere KUE unge ryger dagligt, bruger illegale stoffer og mister kontrollen over deres forbrug af alkohol.

Hvilke forebyggelsesindsatser findes der?

Forebyggelsesmæssigt kan indsatserne deles op i strukturelle indsatser, medieindsatser og samtale/relations baserede indsatser.

Til de strukturelle indsatser hører forskellige politikker, herunder hævede aldersgrænser for køb af alkohol og tobak, højere priser, begrænsninger på salg, alkoholpolitikker på ungdomsuddannelserne, højere straffe for besiddelse, køb og salg af stoffer.

Strukturelle indsatser har vist sig effektive til at reducere alkoholforbrug, men det er langt mindre sandsynligt, at yderligere skærpelser af lovgivning vil reducere forbruget af illegale stoffer.

Nytter nul-tolerance?

Den nul-tolerance, der i dag er for besiddelse af cannabis til eget forbrug (bøde og uren straffeattest), har ikke betydet et mindre forbrug end forbruget i fx Portugal og Holland, hvor besiddelse til eget forbrug hverken giver bøde eller uren straffeattest. Ingen af de to lande har dog legaliseret cannabis. En yderligere skærpelse af cannabis-lovgivningen vil derfor både være dyr og næppe særlig effektiv, samtidig med at den vil ramme socialt skævt. For andre stoffer er det måske vanskeligere at gennemskue. Men det kan meget vel tænkes, at behandling er mindre omkostningsfuldt end store vedvarende politiindsatser, og så rammer behandling ikke socialt skævt.

Virker alkoholreklamer?

Til medieindsatserne hører kampagner og begrænsninger af fx alkoholreklamer (som også kan høre under strukturelle indsatser). Om medieindsatser virker kan ikke afvises, men det er nærmest umuligt at afgøre, om det var kampagnen, der virkede, eller noget helt andet.

Den islandske model virker

Til de samtale/relations baserede indsatser hører skolebaserede forebyggelses- og undervisningsprogrammer, ung-til-ung indsatser, korttidsintervention (som den motiverende samtale) og multikomponente indsatser. Til det sidste hører den islandske model, som bl.a. inkluderer stærke strukturelle indsatser, udgangsforbud efter kl. 20 for unge under 12 år og efter kl. 22 for unge under 17 år, et tilskud på 3200 kr. pr. barn om året til fritidsaktiviteter, og forældrepatruljer om aftenen. Det islandske forbrug af alkohol, tobak og illegale stoffer er faldet massivt gennem de sidste 20 år.

Skal vi slå forebyggelse sammen?

Et ukontrolleret forbrug af rusmidler med konsekvenser klynger sig sammen. Unge, der har et ukontrolleret forbrug af alkohol, er i særlig risiko for også at udvikle et stort forbrug af tobak, cannabis og andre stoffer. Det er samtidig en gruppe, der er i risiko for at havne i strafbare forhold, ubeskyttet sex og tidlig seksuel debut. Med andre ord klynger al risikoadfærd sig sammen. Måske skulle forebyggelse af al risikoadfærd slås sammen – det er alligevel den samme målgruppe. På den måde kunne man undgå alle de isolerede indsatser for hver enkel risikoadfærd. Måske skulle de integreres i et sundheds- og livsstilsfag, så forebyggelse indirekte blev en del af skolens curriculum. Herunder kunne man også inkludere de såkaldte internaliserede problemer, altså den generelle trivsel, som inkluderer depression, angst, ensomhed og stress.

Noter

[i] I 2014 besvarede 663 gymnasieelever spørgeskemaet, og det samme gjorde 613 KUE unge, som var i gang med en kortere ungdoms- eller erhvervsuddannelse (HF, HG, VUC, teknisk skole, i lære, produktionsskole, i praktik og SOSU basis). I 2015 besvarede 563 gymnasieelever og 452 KUE unge spørgeskemaet (Pedersen MU, Frederiksen KS, Pedersen MM. UngMap - En metode til identificering af særlige indsatser, ressourcer, rusmiddelbrug/misbrug og trivsel blandt danske 15-25-årige: Resultater fra den nationale stikprøveundersøgelse 2014. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2015. Pedersen MU, Frederiksen KS, Pedersen MM. Unges trivsel og brug af rusmidler i Gentofte kommune. Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet, 2015).

[ii] Babor TF, Higgins JCB, Saunders JB. The Alcohol Use Disorders Identification Test. World Health Organization, 2001.

[iii] Pedersen MU, Romer Thomsen K, Pedersen MM, Hesse M. Mapping risk factors for substance use: Introducing the YouthMap12. Addictive behaviors. 2017. Pedersen MU, Thomsen KR, Heradstveit O, Skogen JC, Hesse M, Jones S. Externalizing behavior problems are related to substance use in adolescents across six samples from Nordic countries. European child & adolescent psychiatry. 2018.