Anandamid. Dette underlige ord kan være en af forklaringerne på, at 7,8 % af alle unge mellem 16 og 24 år ifølge Sundhedsstyrelsen ryger hash mindst en gang om måneden, hvilket er mere end dobbelt så mange som i 1994, hvor 3,7 % røg ligeså jævnligt. For anandamid er både lægevidenskabens fagbegreb for et stof, kroppen selv producerer til at dulme traumatiske oplevelser, men kemisk ligner det også det virksomme stof i hash, THC.

"Hash er fantastisk godt til at dulme følelseslivet, og hovedparten af unge, som ryger hash hver dag, går rundt med en gennemgående psykisk problemstilling. De slås med alt fra ADHD, ADD og psykisk angst til følger af overgreb, forældrenes voldsomme skilsmisse eller alkohol­problemer, og de unge bruger typisk hash til at klare tilværelsen og få det bedre eller i hvert fald mindre dårligt. Så i stedet for at give dem bøder, når de køber hash, burde vi hellere samle dem op og løse nogle af deres problemer," siger overlæge Henrik Rindom i Stofrådgivningen i København, der er en af landets førende misbrugs­eksperter.

Henrik Rindom drømmer om, at de mange millioner, der bruges på at bekæmpe det illegale hashmarked, i stedet blev brugt til at hjælpe unge med deres bagvedliggende årsager til at ryge hash. Indtil drømmen går i opfyldelse, anbefaler han, at vejledere, lærere og andre voksne taler mere med unge om, hvordan de håndterer deres problemer.

Hash pakker problemerne ind

Uanset om man ryger hash eller ej, har hjernen sin egen produktion af det hashlignende stof anandamid. Det er designet til at passe ind i receptorer i forskellige dele af hjernen, der blandt andet mindsker hukommelsen, følelserne og kognitive funktioner.

"Mennesket har et cannabinoidt system for at kunne dæmpe vores reaktioner ved svært traumatiske oplevelser. Det pakker os simpelthen ind, hvis vi kommer ud for noget traumatisk, så når unge mennesker har alvorlige problemer, kan de opnå en fantastisk virkning ved at ryge hash, fordi det forstærker kroppens iboende, dulmende effekt. De bliver bedre til at glemme og mærke ubehag og opnår den effekt, at de bliver ligeglade, kan lægge deres problemer til side og undgå negative tanker eller tanke­mylder," siger Henrik Rindom.

Men samtidig påvirker hash også unges indlæringsevne på et kritisk tidspunkt i livet, hvor det, misbrugseksperten populært kalder menneskets direktør, endnu ikke er fuldt udviklet.

"Ungdomsårene er det tidspunkt, hvor vi er maksimalt gearet til at lære både i skolen og i livet generelt, så hvis man ryger hash i det meste af sin vågne tid som ung, nedsætter man indlæringsevnen og risikerer ikke at få en uddannelse. Det er en social deroute, allerede inden livet for alvor er begyndt, som er decideret tragisk. Men hjernens frontal­lapper er først fuldt udviklet omkring 20 til 24 års-alderen, så unge har ikke en mental direktør, der er ­trænet nok til, at de selv kan håndtere og komme på afstand af traumatiske oplevelser. Børn og unge er tilbøjelige til at tro, at forældrenes problemer er deres skyld og ansvar, og nogle vælger derfor at bruge hash frem for at opsøge andre former for hjælp på deres problemer."

Det starter med en smøg

Knap halvdelen af alle danskere mellem 16 og 44 år har på et tidspunkt i livet prøvet at ryge hash, men det er den anden halvdel, som aldrig har røget det illegale rusmiddel, der kan belyse vejen mod de farlige røgtåger.

"Et vigtigt fællestræk for dem, der aldrig ryger hash, er, at de heller aldrig har prøvet at ryge cigaretter. For at få noget ud af hash er det en forud­sætning, at man kan inhalere, og derfor er det at ryge cigaretter en afgørende trædesten. Det er her, vi for alvor burde sætte ind som samfund," siger Henrik Rindom.

Misbrugseksperten har et konkret bud på, hvor man kunne gøre det. Han ville bruge pengene, der i dag bruges på at bekæmpe den illegale hashhandel.

"Da Operation Nordlys for nogle år siden ryddede alle hashboder på Christiania, kostede alene politiets indsats minimum 300 millioner kroner. Men dagen efter blev der ikke solgt så meget som et eneste kilo hash mindre i København, så det var en ren politisk opvisning, der reelt ikke gjorde nogen som helst forskel. Hvis jeg i stedet kunne bruge de mange penge, ville jeg samle alle forældre til børn i 1. klasse i hovedstaden og give dem et luksustilbud i at holde op med at ryge," siger Henrik Rindom.

For hvis børn og unge voksede op i et røgfrit miljø ville sandsynlig­heden for, at de selv begyndte at ryge cigaretter falde betydeligt, og vejen ville være banet for både en generelt bedre sundhedstilstand og mindre hash.

"Selvfølgelig ville nogle af de røgfrie unge stadig have familier, der kom ud for traumatiske oplevelser, men hvis cigaretterne ikke havde trænet dem i at inhalere, ville de med største sandsynlighed vælge andre måder at håndtere deres problemer på."

Mentalisering træner direktøren

Henrik Rindoms røgfrie drømmeprojekt har formodentlig lange udsigter, så han har også andre bud på, hvordan man allerede nu kan styrke sårbare unges mentale direktør.

"Vi skal simpelthen blive bedre til at hjælpe børn og unge til at få ryddet op i deres problemer. Har man en ADHD-problematik, skal man selvfølgelig i behandling. Bliver forældrene alvorligt syge, skal vi tage os af deres børn og unge. Og er far og mors skilsmisse voldsom, skal de lære at dæmpe deres reaktioner og være mere opmærksomme og omsorgs­fulde over for deres børn. Men vi skal også lære børn og unge selv at kunne tale om og med andre, når de oplever noget svært, for problemer er en del af tilværelsen," siger han.

Samtaler med unge om deres problemer kan tages af mange voksne, hvor vejledere på uddannelsesinstitutioner er et oplagt bud.

"Træning af den mentale direktør kan begynde allerede i de tidlige skoleklasser, når elever oplever mobning eller andre svære udfordringer, og opgaven fortsætter i ungdomsårene, når nye problemstillinger støder til. Med samtaler og mentalisering kan vi styrke hjernens direktør, indtil den er fuldt udviklet, ved at lære børn at forstå deres egen og andres adfærd, følelser, tanker og behov, så de kan adskille sig fra de voksnes problemer og få øje på ting, de kan lide at gøre og kan bruge til at håndtere deres situation," siger Henrik Rindom.

Pulver, patroner og pusher-snyd

Hash er ubetinget det største ungdomsproblem inden for rusmidler ifølge Henrik Rindom, men efterhånden fylder kokain også mere og mere.

"Kokain flyder overalt i dag. Tilgængeligheden er fuldstændig vanvittig, prisen er lav, og det er blevet markant stærkere de seneste ti år. Kokain findes i alle samfundslag fra direktøren og advokaten til hånd­værkeren og skolelæreren, så det bliver ikke kun brugt af unge 20-årige, der går i byen," siger han.

Kokain adskiller sig fra hash ved at have den modsatte virkning og dermed også et andet formål.

"Hash dulmer og er ikke et feststof, for det er ikke særlig sjovt at være fuldstændig stenet i sine egen tanker og have grineflip uden at kunne huske det dagen efter. Kokain er derimod et fantastisk stof til at feste og drikke igennem på, når kroppen ellers ville sige stop, og det fjerner enhver form for generthed, som alle unge kender til," siger Henrik Rindom.

Det nyeste rusmiddel på markedet er de små metalfarvede patroner, der flyder på fortovet i weekenden og ved sommerens musikfestivaler.

"Det, som er på vej op i udbredelse, er lattergas, der er et lovligt produkt, man kan købe i almindelige butikker, og det er endda uhyre billigt. Som navnet siger, bliver du lattermild, men hvis forbruget er stort, kan man udvikle morfinafhængighed, fordi lattergas har en svag morfinvirkning, som vi har set hos unge, der er faldet uden for alle systemer."

I sit eget virke som misbrugsbehandler møder Henrik Rindom unge, der bruger alle former for rusmidler, men hver gang er hans vigtigste virkemiddel at dele ud af sin enorme viden om rusmidler.

"Hvis jeg åbner snakken med at spørge til, hvordan en dreng snyder sin pusher, og om han ryger sin hash på den gode måde, så han får det ud af det, han gerne vil, har jeg etableret en kontakt på tyve minutter. Unge forventer det sædvanlige voksensnak om, at hash er farligt, så hvis jeg begynder at tale med dem på deres banehalvdel, vil langt de fleste gerne snakke og åbne sig," siger han.