Læringsbegrebet skal tæmmes  

Lene Tangaard på Afveje

 

Titel:
Brug og misbrug
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Hvad er vejledernes opgaver og udfordringer, når det handler om unge med misbrug? Hvad er det for nogle symptomer, som vejlederne kan møde hos de unge og i et vist omfang skal være i stand til at identificere og vurdere kvaliteten og omfanget af? Hvordan hjælper vejlederne de unge videre? Hvem skal der samarbejdes med og hvordan? I dette nummer går vi helt tæt på praksis.
Person:
Billede:
_C7T9081-001
Navn:
Mette Marie Callesen
Titel:
Chefredaktør
Arbejdssted:
Vejlederforum
Fotoreportage:
Lang tekst:

Brug og misbrug
"Der har fra år til år været sager med elever, som har optaget mig. Men én ting går nok igen, og det er unge, der tager rusmidler, ryger hash eller tager hårdere stoffer! Det virker som om, at der er flere unge, som dulmer livet, presset, udfordringerne ved at tage forskellige rusmidler."

 

Svaret faldt prompte, da jeg for nylig spurgte en flok studievejledere om, hvad der ligger dem meget på sinde i vejledningen af unge. Dette var bare en af tilkendegivelserne, men fællesnævneren i dette forum og i flere læserønsker til redaktionen er et tema om misbrug og rusmidler.

 

Så mens vi forbereder og venter på hele realiseringen af Den kommunale ungeindsats og FGU til sommer, vil vi tage fat på en af de store udfordringer, der formentlig ikke forsvinder, selv om begge reformer er sat i verden for at hjælpe flere udsatte unge på vej i uddannelse og job.

 

Udfordringen er reel og bestemt ikke ny. Tilbage i 2010 overværede jeg overlæge i psykiatri, ekspert og hotshot Henrik Rindom tale om misbrug på en konference for vejledere arrangeret af Center for Ungdomsforskning. Han afslørede, at han røg sin sidste smøg i 1998, men ikke desto mindre stadig har trang til at ryge og altid er med på en "sniffer", når nogen holder rygepause. Og her er der ikke tale om den fysiske trang, men derimod om den psykiske trang til at ryge.

 

Vi vil have psykisk ro

De fysiske abstinenser i form af rysten, svedeture og hjertebanken slipper vi nemlig hurtigt af med. Men den psykiske trang fortsætter i et helt andet omfang, og nogen slipper aldrig af med den - fordi hjernens belønningscenter bliver aktiveret. Sult handler heller ikke kun om en fysisk fornemmelse i maven, men ligeså meget om en psykisk trang til at spise. Når vi spiser, får vi en psykisk ro. Den får vi også ved rusmidler, her er den bare tusind gange kraftigere. Og vi vil have den psykiske tilfredsstillelse.

 

Er man først røget ud i et misbrug, hvor hjernens belønningscenter er blevet aktiveret, kan afhængigheden sætte sig som en kronisk tilstand ligesom sukkersyge, astma etc. Så hele fordømmelsen og stigmatiseringen af misbrugere kan kun eksistere pga. mangel på forståelse af, hvad der sker i hjernen.

 

Henrik Rindoms udlægning gav indsigt og gjorde indtryk og siger noget om, hvad vi var og stadig er oppe imod. Det får formodentlig også mange til at skrige efter en større indsats over for dem, der ikke trives, inden de bliver afhængige af et rusmiddel.

iStock-598531720_final

Nordisk mester i druk

Og problemet er stort. De danske unge har stadig den tvivlsomme ære af at være nordiske mestre i druk. På europæisk plan overgås vi kun af Tyskland og Schweiz. 17,6 % af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse (14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder) i løbet af en typisk uge. 6,9 % af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder) i løbet af en typisk uge. Alligevel negligerer vi som samfund ofte problemerne omkring det. Glorificeringen af alkohol og hash er et udbredt fænomen og bliver bl.a. formidlet gennem musik og medier.

 

Det positive syn på hash er blevet endnu mere dominerende i det danske mediebillede de seneste ti år. Simon Kvamm tænder en joint på scenen som vært til P3 Guld, og Jesper Langberg citeres for, at hash har reddet hans liv [i].

 

Som vejledere er vi derfor også nødt til at sætte os ind i den rusmiddel-kultur, der hersker blandt de unge.

 

Hvad ved vi om misbrug og rusmidler?

Lad os starte med at finde ud af, hvordan vi definerer et misbrug. Og hvornår der overhovedet er tale om misbrug.

 

Det er også relevant at vide, hvordan landskabet ser ud i dag. Er vejledernes oplevelse af et stigende misbrug reel? Hvad er fakta? Er der blevet flere misbrugere? Vi spørger, fordi vi også taler om Generation Lydig og Flink, der efter sigende drikker og ryger langt mindre end tidligere. Så er misbrugernes problemer snarere blevet dybere og mere komplekse?

 

Og hvem er de unge med misbrug? For vi ved allerede, at det ikke bare er udsatte unge fra ressourcesvage hjem, der bliver misbrugere. Det er skam også bedsteborgernes børn på Strandvejen. Det er også elitestuderende på jura og CBS, der ikke viger tilbage for præstationsfremmende midler i form af stoffer.

 

Også derfor kunne det være relevant at blive klogere på, om en eventuel stigning i bredden og/eller dybden hænger sammen med en generel udvikling med flere unge, der har ondt i livet?

 

Vi vil gerne tæt på praksis. Hvad er vejledernes opgaver og udfordringer, når det handler om unge med misbrug? Hvad er det for nogle symptomer, som vejlederne kan møde hos de unge og i et vist omfang skal være i stand til at identificere og vurdere kvaliteten og omfanget af. Hvordan hjælper vejlederne de unge videre? Hvem skal der samarbejdes med og hvordan?

 

Og hvordan får vi overhovedet øje på dem? For desværre kommer de ofte ikke selv med deres problemer, om det så handler om stress, ensomhed, mobning, selvmordstanker – eller misbrug. 

 

Hvad er rusmidler? 

Stoffer, der påvirker den psykiske tilstand. Det drejer sig om nydelsesmidler som alkohol og nikotin, lægemidler i form af fx antihistaminer, benzodiazepiner, kokain og morfin, hallucinogener, fx cannabis, ecstasy, LSD og mescalin, samt organiske opløsningsmidler anvendt ved snifning.

 

Rusmidlerne kan alle i varierende grad fremkalde afhængighed med tilvænning og abstinenssymptomer ved pludseligt ophør af indtagelsen. Rusmidlernes virkning beror bl.a. på påvirkning af hjernens receptorer og signalstoffer, fx serotonin, noradrenalin og dopamin.

 

(Den store danske) 

 

Hvem er holdet bag serien?

  • Hvis sandheden koster for meget, fortæller de unge ingenting
    Carina Abel Gjaldbæk, rusmiddelrådgiver, U-turn

    Rusmiddelproblemer eksisterer på alle uddannelsesinstitutioner, det kan vi ikke komme udenom. Men vi kan vælge, hvordan vi taler med de unge om det – og om vi taler med de unge om det. Og her er det vigtigste netop det – at kaste sig ud i samtalen, siger Carina Abel Gjaldbæk fra U-turn, Københavns Kommunes tilbud til unge med rusmiddelproblemer.
  • Fup eller fakta? Om unge og rusmidler
    Mads Uffe Pedersen, professor, Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet
    Mads Uffe Pedersen har lavet en række undersøgelser om unge og brugen af stoffer og skrevet bøger om samme emne. Hans stemme er med til at sikre, at debatten om de unge bygger på reel viden og fakta og ikke på myter. Myter bliver aflivet og erstattet af viden.
     
  • Vejledere skal turde tale om misbrug
    Tina Malchow-Møller, gymnasiepsykolog, De Fynske Gymnasier og HF
    Fravær, lav motivation, træthed og følelsesudsving kan være tegn på brug af rusmidler. Så vejledere på fynske gymnasier bliver undervist i at være særligt opmærksomme på, om elever i mistrivsel har et misbrug. Ifølge gymnasiernes psykolog er det afgørende, at vejledernes tilgang er mere undersøgende end konfronterende.
     
  • Hash sætter vejledere i svære dilemmaer
    Janne Risbjerg, studievejleder HF & VUC FYN

    En del elever på Fyns HF ryger hash, og det udfordrer stadig vejleder Janne Risbjerg efter fem år i jobbet. Elever med et misbrug bliver ofte væk hele dage eller kommer og går som det passer dem. Skal man smide elever med højt fravær ud velvidende, at det ikke i sig selv løser den unges problem? Janne Risbjerg taler ud om dilemmaerne og øver sig i at acceptere, at alle elever ikke kan reddes af en uddannelsesinstitution.
  • Hvad sker der i hjernen?
    Henrik Rindom, psykiater og overlæge med speciale i alkohol- og stofmisbrug, Hvidovre Hospital og Stofrådgivningen i København
    .
    Henrik Rindom er en af landets fremmeste misbrugseksperter. Han fortæller, hvad vi ved om unges misbrug i dag, og hvordan udviklingen ser ud. Henrik Rindom indvier os i, hvad der sker i hjernen, og hvad vejlederen skal gøre.
  • Samtalen med unge om rusmidler
    Carina Abel Gjaldbæk, rusmiddelrådgiver, U-turn

    Som vejleder kan det være svært at tage samtalen om rusmidler med de unge. Få forslag til, hvordan man som vejleder kan starte samtalen.
     
  • Kan man bruge kriminologien til at løse problemer med misbrug? Og er forebyggelse altid godt?
    Kasper Fisker, stabsleder, Den Kriminalpræventive Enhed

    Et par drenge er fundet i færd med at ryge hash bag en busk på skolen, hvorefter det velmenende udskolingsteam arrangerer en temauge om hash på tværs af 8. klasse-årgangen. Kasper Fisker, der er kriminolog og arkitekten bag flere af de mest lovende forebyggelseskoncepter herhjemme, fortæller, hvorfor dette er problematisk.

 

Vil du vide mere?

 

Referencer

[i] Glorificeringen af hash – hvor kommer den fra?, SnakOmHash.dk, Sundhedsstyrelsen 

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Brug og misbrug
"Der har fra år til år været sager med elever, som har optaget mig. Men én ting går nok igen, og det er unge, der tager rusmidler, ryger hash eller tager hårdere stoffer! Det virker som om, at der er flere unge, som dulmer livet, presset, udfordringerne ved at tage forskellige rusmidler."

 

Svaret faldt prompte, da jeg for nylig spurgte en flok studievejledere om, hvad der ligger dem meget på sinde i vejledningen af unge. Dette var bare en af tilkendegivelserne, men fællesnævneren i dette forum og i flere læserønsker til redaktionen er et tema om misbrug og rusmidler.

 

Så mens vi forbereder og venter på hele realiseringen af Den kommunale ungeindsats og FGU til sommer, vil vi tage fat på en af de store udfordringer, der formentlig ikke forsvinder, selv om begge reformer er sat i verden for at hjælpe flere udsatte unge på vej i uddannelse og job.

 

Udfordringen er reel og bestemt ikke ny. Tilbage i 2010 overværede jeg overlæge i psykiatri, ekspert og hotshot Henrik Rindom tale om misbrug på en konference for vejledere arrangeret af Center for Ungdomsforskning. Han afslørede, at han røg sin sidste smøg i 1998, men ikke desto mindre stadig har trang til at ryge og altid er med på en "sniffer", når nogen holder rygepause. Og her er der ikke tale om den fysiske trang, men derimod om den psykiske trang til at ryge.

 

Vi vil have psykisk ro

De fysiske abstinenser i form af rysten, svedeture og hjertebanken slipper vi nemlig hurtigt af med. Men den psykiske trang fortsætter i et helt andet omfang, og nogen slipper aldrig af med den - fordi hjernens belønningscenter bliver aktiveret. Sult handler heller ikke kun om en fysisk fornemmelse i maven, men ligeså meget om en psykisk trang til at spise. Når vi spiser, får vi en psykisk ro. Den får vi også ved rusmidler, her er den bare tusind gange kraftigere. Og vi vil have den psykiske tilfredsstillelse.

 

Er man først røget ud i et misbrug, hvor hjernens belønningscenter er blevet aktiveret, kan afhængigheden sætte sig som en kronisk tilstand ligesom sukkersyge, astma etc. Så hele fordømmelsen og stigmatiseringen af misbrugere kan kun eksistere pga. mangel på forståelse af, hvad der sker i hjernen.

 

Henrik Rindoms udlægning gav indsigt og gjorde indtryk og siger noget om, hvad vi var og stadig er oppe imod. Det får formodentlig også mange til at skrige efter en større indsats over for dem, der ikke trives, inden de bliver afhængige af et rusmiddel.

iStock-598531720_final

Nordisk mester i druk

Og problemet er stort. De danske unge har stadig den tvivlsomme ære af at være nordiske mestre i druk. På europæisk plan overgås vi kun af Tyskland og Schweiz. 17,6 % af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse (14 genstande for mænd og 7 genstande for kvinder) i løbet af en typisk uge. 6,9 % af den voksne befolkning overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse (21 genstande for mænd og 14 genstande for kvinder) i løbet af en typisk uge. Alligevel negligerer vi som samfund ofte problemerne omkring det. Glorificeringen af alkohol og hash er et udbredt fænomen og bliver bl.a. formidlet gennem musik og medier.

 

Det positive syn på hash er blevet endnu mere dominerende i det danske mediebillede de seneste ti år. Simon Kvamm tænder en joint på scenen som vært til P3 Guld, og Jesper Langberg citeres for, at hash har reddet hans liv [i].

 

Som vejledere er vi derfor også nødt til at sætte os ind i den rusmiddel-kultur, der hersker blandt de unge.

 

Hvad ved vi om misbrug og rusmidler?

Lad os starte med at finde ud af, hvordan vi definerer et misbrug. Og hvornår der overhovedet er tale om misbrug.

 

Det er også relevant at vide, hvordan landskabet ser ud i dag. Er vejledernes oplevelse af et stigende misbrug reel? Hvad er fakta? Er der blevet flere misbrugere? Vi spørger, fordi vi også taler om Generation Lydig og Flink, der efter sigende drikker og ryger langt mindre end tidligere. Så er misbrugernes problemer snarere blevet dybere og mere komplekse?

 

Og hvem er de unge med misbrug? For vi ved allerede, at det ikke bare er udsatte unge fra ressourcesvage hjem, der bliver misbrugere. Det er skam også bedsteborgernes børn på Strandvejen. Det er også elitestuderende på jura og CBS, der ikke viger tilbage for præstationsfremmende midler i form af stoffer.

 

Også derfor kunne det være relevant at blive klogere på, om en eventuel stigning i bredden og/eller dybden hænger sammen med en generel udvikling med flere unge, der har ondt i livet?

 

Vi vil gerne tæt på praksis. Hvad er vejledernes opgaver og udfordringer, når det handler om unge med misbrug? Hvad er det for nogle symptomer, som vejlederne kan møde hos de unge og i et vist omfang skal være i stand til at identificere og vurdere kvaliteten og omfanget af. Hvordan hjælper vejlederne de unge videre? Hvem skal der samarbejdes med og hvordan?

 

Og hvordan får vi overhovedet øje på dem? For desværre kommer de ofte ikke selv med deres problemer, om det så handler om stress, ensomhed, mobning, selvmordstanker – eller misbrug. 

 

Hvad er rusmidler? 

Stoffer, der påvirker den psykiske tilstand. Det drejer sig om nydelsesmidler som alkohol og nikotin, lægemidler i form af fx antihistaminer, benzodiazepiner, kokain og morfin, hallucinogener, fx cannabis, ecstasy, LSD og mescalin, samt organiske opløsningsmidler anvendt ved snifning.

 

Rusmidlerne kan alle i varierende grad fremkalde afhængighed med tilvænning og abstinenssymptomer ved pludseligt ophør af indtagelsen. Rusmidlernes virkning beror bl.a. på påvirkning af hjernens receptorer og signalstoffer, fx serotonin, noradrenalin og dopamin.

 

(Den store danske) 

 

Hvem er holdet bag serien?

  • Hvis sandheden koster for meget, fortæller de unge ingenting
    Carina Abel Gjaldbæk, rusmiddelrådgiver, U-turn

    Rusmiddelproblemer eksisterer på alle uddannelsesinstitutioner, det kan vi ikke komme udenom. Men vi kan vælge, hvordan vi taler med de unge om det – og om vi taler med de unge om det. Og her er det vigtigste netop det – at kaste sig ud i samtalen, siger Carina Abel Gjaldbæk fra U-turn, Københavns Kommunes tilbud til unge med rusmiddelproblemer.
  • Fup eller fakta? Om unge og rusmidler
    Mads Uffe Pedersen, professor, Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet
    Mads Uffe Pedersen har lavet en række undersøgelser om unge og brugen af stoffer og skrevet bøger om samme emne. Hans stemme er med til at sikre, at debatten om de unge bygger på reel viden og fakta og ikke på myter. Myter bliver aflivet og erstattet af viden.
     
  • Vejledere skal turde tale om misbrug
    Tina Malchow-Møller, gymnasiepsykolog, De Fynske Gymnasier og HF
    Fravær, lav motivation, træthed og følelsesudsving kan være tegn på brug af rusmidler. Så vejledere på fynske gymnasier bliver undervist i at være særligt opmærksomme på, om elever i mistrivsel har et misbrug. Ifølge gymnasiernes psykolog er det afgørende, at vejledernes tilgang er mere undersøgende end konfronterende.
     
  • Hash sætter vejledere i svære dilemmaer
    Janne Risbjerg, studievejleder HF & VUC FYN

    En del elever på Fyns HF ryger hash, og det udfordrer stadig vejleder Janne Risbjerg efter fem år i jobbet. Elever med et misbrug bliver ofte væk hele dage eller kommer og går som det passer dem. Skal man smide elever med højt fravær ud velvidende, at det ikke i sig selv løser den unges problem? Janne Risbjerg taler ud om dilemmaerne og øver sig i at acceptere, at alle elever ikke kan reddes af en uddannelsesinstitution.
  • Hvad sker der i hjernen?
    Henrik Rindom, psykiater og overlæge med speciale i alkohol- og stofmisbrug, Hvidovre Hospital og Stofrådgivningen i København
    .
    Henrik Rindom er en af landets fremmeste misbrugseksperter. Han fortæller, hvad vi ved om unges misbrug i dag, og hvordan udviklingen ser ud. Henrik Rindom indvier os i, hvad der sker i hjernen, og hvad vejlederen skal gøre.
  • Samtalen med unge om rusmidler
    Carina Abel Gjaldbæk, rusmiddelrådgiver, U-turn

    Som vejleder kan det være svært at tage samtalen om rusmidler med de unge. Få forslag til, hvordan man som vejleder kan starte samtalen.
     
  • Kan man bruge kriminologien til at løse problemer med misbrug? Og er forebyggelse altid godt?
    Kasper Fisker, stabsleder, Den Kriminalpræventive Enhed

    Et par drenge er fundet i færd med at ryge hash bag en busk på skolen, hvorefter det velmenende udskolingsteam arrangerer en temauge om hash på tværs af 8. klasse-årgangen. Kasper Fisker, der er kriminolog og arkitekten bag flere af de mest lovende forebyggelseskoncepter herhjemme, fortæller, hvorfor dette er problematisk.

 

Vil du vide mere?

 

Referencer

[i] Glorificeringen af hash – hvor kommer den fra?, SnakOmHash.dk, Sundhedsstyrelsen 

Tidsskriftsnr.:
2019 nr. 1
Publiceringsdato:
15-01-2019
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.