Københavns Universitet har ikke strategisk forholdt sig til det nye fænomen hackschooling. Men i praksis imødekommer Danmarks ældste videre­gående læreanstalt unge, der foretrækker hurtige og hånd­plukkede digitale selvstudier frem for årelange uddannelser med obligato­riske fag i en ofte stram struktur og med et indhold, der kan virke verdens­fjernt, når man er vant til at google viden, der kan bruges her og nu.

Københavns Universitet stiller nemlig allerede masser af gratis onlinekurser og forskningsbaseret viden til rådighed for alle og enhver, og vice­direktør for uddannelse, Anni Søborg, udelukker ikke en fremtid, hvor virksomheder vil lade et selvbygget eksamensbevis give adgang til jobs.

"Vi har i dag indskrevet studerende på universitetet, der hack­schooler ekstra viden under uddannelsen, men den væsentlige forskel på dem og de selvlærte er, at vores studerende også får en masse andet på universitetet så som fagligt studiemiljø, sociale relationer og akademisk dannelse. Mit skrækscenarie med hackschooling er unge, der klikker sig til en 'selvbygget bache­lor', for de risikerer at miste muligheden for at udvikle faglig identitet i et fysisk fællesskab med andre og kan let overse eller fravælge fx metode­fag og videnskabs­teori, fordi det umiddelbart virker overflødigt, men som vi har indbygget i uddannelserne, fordi det er vigtigt," siger Anni Søborg.

Ekstra-curriculær viden under pres

Gammel vin på nye flasker fristes Anni Søborg til at kalde hacks­chooling, for det udtrykker en adfærd, hun mener, burde være gængs på et univer­si­tets­­studie.

"Når man går fra gymnasiet til universitetet, skifter man rolle fra at være elev i en skole med lærere til at være studerende på en uddannelse med undervisere. Man skal altså ikke bare lære, men studere, granske og udforske. Det betyder at opsøge og arbejde med fagligt stof, man selv finder interessant, også selvom det rækker ud over pensum. I helt gamle dage på universitetet kom studerende til den ugentlige forelæsning med profes­soren, der talte om ting, han fandt vigtige, og så opsøgte man ellers viden på egen hånd. Det var også en slags hackschooling."

Anni Søborg erkender dog, at muligheden for at fordybe sig på universitetet er under pres i dag.

"Universiteter er blevet store institutioner, som skal levere mange kandidater på kortest mulige tid. Med fremdrifts­reformen og uddannelses­loftet er det blevet sværere at få tid til at dykke ned i viden, der ligger uden for curriculum og samtidig bestå på normeret tid. Men vi giver stadig studerende mulighed for at opsøge ekstra viden. Vi inviterer løbende til gæsteforelæsninger, og går du rundt på universitetsgangene, finder du masser af opslag for faglige arrangementer og miljøer, man også kan opsøge."

First-mover på onlineforelæsninger

Anni Søborgs forsvar for den formelle universitetsuddannelse er dog langt fra ensbetydende med, at hackschooling ikke kan skubbe til vigtig nytænkning på lange, videregående studier. Tværtimod.

Københavns Universitet var i 2013 blandt de første i verden til at tilbyde gratis og åbne onlinekurser kaldet MOOCs på internetplatformen Coursera. Godt 27.000 personer har efterhånden gennemført og afsluttet et kursus på den måde på Københavns Universitet, og for øjeblikket kan man blandt andet få adgang til engelsksprogede forelæsninger om alt fra diabetes til det arabiske forår og bæredygtig turisme og finde materiale, hvor man kan teste sin viden. Universiteter i udlandet er begyndt at give ECTS-point for MOOCs, men det sker endnu ikke i Danmark.

"Jeg vil ikke udelukke, at det kommer til at ske, men på Københavns Universitet har vi holdt os til, at det er akkrediterede onlineuddannelser og onlinekurser, der kan udløse ECTS. Nogle steder er vi begyndt at bruge MOOCs på de ordinære kurser som ’flipped classroom’, hvor videoer fra en MOOC fungerer som forberedelse til eller en del af undervisningen, og hvor man så diskuterer indholdet med underviseren."

Derudover arbejder Københavns Universitet bevidst med at stille den nyeste, forskningsbaserede viden til rådighed online, så man kan søge videnskabelige artikler frem uden at være betalt abonnent på et akademisk tidsskrift.

"Universiteter har sådan set aldrig haft monopol på viden. Hele grundtanken har altid været at forske og stille den nyeste viden til rådighed, og gerne så hurtigt som muligt. Det nye er, at man i dag kan få mere, nyere og hurtigere viden på nettet og ikke skal vente på, at en bog kan lånes på biblioteket. MOOCs og Open Source er eksempler på, at vi i praksis gør hackschooling muligt, så man udenom det ordinære uddannelses­system gratis kan tilegne sig viden og få garanti for, at den er videnskabelig og evidensbaseret."

Inspiration fra Singapore og Spotify

I mange år har man kunnet efteruddanne sig ved at følge akademiske studier på Københavns Universitet samtidig med, at man er i arbejde, og både uddannelsernes sammensætning og tempo kan tilpasses den enkelte. Fra september 2018 udbyder Køben­havns Universitet desuden for første gang nogle få erhvervs-kandidat­uddannelser, hvor man har fire år til at gennemføre, hvis man samtidig er i arbejde. Anni Søborg har desuden noteret sig, at Singapore for nylig besluttede, at kandidater fra universiteterne får en 20-årig efteruddannelsesgaranti, hvis deres job eller faglighed forsvinder.

"Jeg tror, vi vil se mere af den slags fremover, hvor man kombinerer arbejde og uddannelse. Vi skal nok vænne os til, at forskningsbaseret viden og uddannelse skal være til rådighed, når folk har tid og lyst, men det skyldes snarere behovet for livslang læring end hackschooling. Jeg tror stadig, vi får brug for lange, formelle og godkendte uddannelser, men vi vil også skulle indrette os på, at det bliver helt normalt at skifte mellem praksis og uddannelse gennem hele arbejdslivet."

Anni Søborg sammenligner tankegangen om at stykke en uddannelse sammen over tid med, at folk i dag streamer enkeltstående musiknumre frem for at købe en hel lp eller cd som i gamle dage.

"Jeg kan godt forestille mig en slags uddannelsernes svar på Spotify, hvor man i stedet for at følge en hel uddannelse over tid kan sammen­stykke forskellige kurser til sin helt egen uddannelse."

Gør-det-selv kræver også fællesskab

Når Anni Søborg kigger i krystalkuglen, ser hun dog ikke, at alle videregående uddannelser fuldstændig går online, og studerende bliver fritsvævende satellitter i eget selskab.

"Hvis jeg igen skal sammenligne med musikbranchen, har der samtidig med streamingtjenesternes fremvækst været en revival af live-koncerter. Det er blevet in at lytte og opleve sammen med andre. Da MOOCs blev lanceret, blev det spået, at universiteterne lige så godt kunne sælge alle bygninger, men vi har aldrig haft så mange studerende på campusområderne som i dag. Det fysiske møde er både populært og til dels nødvendigt, fordi man lærer noget vigtigt, når man diskuterer med andre, imens man ser dem i øjnene frem for at mødes online."

Dannelse er Anni Søborgs samlebetegnelse for det, som en vis fælles ramme om en formel uddannelse giver, og det matcher idéen om at genindføre filosofikum på universitetet, som tidligere uddannelsesminister Søren Pind foreslog.

"Det er svært at dannes helt på egen hånd, og uanset om man er hackschooler eller indskrevet på en uddannelse, ville mange nok ikke selv vælge en del af den undervisning, der støber fundamentet for dannelse. Akademisk dannelse ser jeg som en samlet sum af faglig identitet, kritisk tænkning og kendskab til videnskabsteori og fagenes metoder, så man kan indgå i en reflekterende diskussion om for eksempel samfundets udvikling. Så hackschooling har både sin berettigelse og sin begrænsning, og der vil formodentlig altid være faglige professioner som læger og jurister, hvor vi nødig vil have, at hackschooling slår igennem. Jeg vil i hvert fald helst opereres af en universitetsuddannet læge."