En stigende tendens

Hackschooling er et fænomen, som vi opdagede ved et tilfælde, da vi i Fremtidsfabrik i 2014 foretog en større, repræsentativ undersøgelse om unges ideelle måde at uddanne sig på.

I undersøgelsen mødte vi Andreas, en ung fyr, der netop var gået ud af gymnasiet med et gennemsnit på 11.8. Andreas var projektmager, politisk aktiv og kaldte sig selv "den ultimative uddannelsesnørd". Andreas var selvskrevet til universitetet, men valgte at droppe ud for at blive hackschooler.

I de kommende måneder stødte vi på et stigende antal hackschoolere, og vi besluttede os for at undersøge fænomenet nærmere. Vi foretog i løbet af efteråret 2016 fokusgruppeinterviews med 52 unge hackschoolere, og i 2017 udgav vi en mikrobog om fænomenet, hvor vi forinden havde fulgt syv hackschoolere i deres hverdag [i].

I Fremtidsfabrik arbejder vi kvalitativt - vores udgangspunkt er, at vi prøver at forstå mennesker og kortlægge mønstre. Vi har siden 2014 talt med omkring 70 hackschoolere, men vi har ikke et endegyldigt billede af, hvor mange hackschoolere der findes i Danmark. Kvantitativt er fænomenet endnu ikke kortlagt.

Hackschooling - en identitet

Et spørgsmål, som jeg ofte får stillet, er: Hackschooling - er det ikke bare en smart betegnelse for det, man i gamle dage kaldte autodidakt? Er det ikke bare gammel vin på nye flasker? Og hvad er egentlig forskellen på at være iværksætter og på at være hackschooler? Der er unægtelig ligheder, men der er også signifikante forskelle.

Autodidakt er en betegnelse, som ofte bruges om kunstnere og andre kreative, for hvem der ikke umiddelbart findes en uddannelse, og en autodidakt oplever ikke sig selv som uddannet. Her adskiller hackschooling sig fra autodidakt, fordi en hackschooler er en, som har fravalgt en formel uddannelse af forskellige grunde, men som netop er kendetegnet ved at uddanne sig selv - og som netop opfatter sig selv som særdeles veluddannet.

Hackschooling er først og fremmest en identitet - det er et prædikat, som den individuelle unge er uhyre stolt af at kunne hæfte på sig selv. En hackschooler-identitet er forbundet med at være unik, selfmade og på forkant med tidens ånd.

Der findes en del iværksættere, som kalder sig selv for hackschoolere - og det er der i og for sig ikke noget forkert i. Man kan sagtens være hackschooler og iværksætter. Samtidig kan hackschooling også føre til en karriere som lønmodtager, og mange hackschoolere drømmer ikke om at blive iværksættere.

Det er interessant at bemærke, hvordan såvel iværksætteri som hackschooling i dag har et image - de unge synes, at det er sejt og cool. Når vi kigger på iværksætteri, som jo ikke ligesom hackschooling er et nyt fænomen, kan vi se, at drømmen om at blive iværksætter er steget signifikant inden for de seneste ti år. Kun 10 % af de unge drømte om at blive iværksættere i 2008, hvor en tredjedel af unge i dag har samme drøm. Man kan bestemt have en antagelse om, at iværksætterbølgen på den måde har været med til at gøde vandene for hackschooling-bølgen.

Hvem er hackschooler?

Hackschooling er en tendens, der som mange andre tendenser begyndte blandt programmører og filmfolk, men i dag ser vi denne tendens sprede sig til andre faggrupper såsom journalister, innovationsmedarbejdere og CEOs. 

Efterhånden findes der tilstrækkeligt med tutorials på nettet til, at en elektriker in spe kan lære at fikse et problem, og i takt med at det sker, vil hackschooling også sprede sig til de mere håndværksorienterede fag. Et af de vildeste eksempler, vi har mødt, er Kristian på 21 år, der har studeret to år på CBS, men nu arbejder som en slags innovations-kemiingeniør hos Vestergaard.

Typerne

Vi har i vores arbejde med at forstå, hvorfor unge vælger at blive hackschoolere, set et relativt tydeligt mønster: De unge hackschoolere har det til fælles, at de typisk ikke trives inden for uddannelsessystemets rammer, som set med deres øjne er udynamiske og ufleksible. Derudover er hackschoolerne faktisk relativt forskellige. Vi har på baggrund af vores analyser kortlagt tre typer af hackschoolers, nemlig den fandenivoldske, den overambitiøse og den socialt sårbare.

Den fandenivoldske

"Allerede i 6. klasse opdagede jeg, at jeg ikke kunne sidde stille på en stol. Jeg kan ikke koncentrere mig, så længe det kun er ord og teori. Så jeg sad bagerst i klassen og udviklede webshops for mine forældres venner i stedet."

Ifølge den fandenivoldske er uddannelsessystemet baseret på alt for meget teori, for mange bøger og for lidt hands on-orienteret læring. Typen er kendetegnet ved, at de typisk har fået dårlige karakterer i skolen, da de har brugt skoletiden på deres egne projekter.

De er ofte socialt kompetente og enormt initiativrige. Mange bruger hackschooling som et springbræt til at blive projektmagere eller iværksættere, men vi har også interviewet unge fra denne type, der har brugt hackschooling som et springbræt til at få en hurtig karriere. Det gælder fx Johannes Skov på 23 år, som i dag er souschef på Politiken uden nogen formel uddannelse.

Den overambitiøse

"Jeg er hackschooler, fordi jeg ønsker en unik og innovativ profil, og fordi jeg ikke tror på, at uddannelsessystemet er bedre end jeg selv, når det kommer til at sammensætte den perfekte uddannelse for mig. På nettet har jeg fri adgang til både viden og netværk - og det udnytter jeg optimalt. For mig er traditionel uddannelse spild af tid."

De overambitiøse mener, at uddannelsessystemet har spillet fallit. Det er ude af trit med udviklingen, det går for langsomt. Typen er kendetegnet ved, at de typisk har fået topkarakterer og på alle måder har klaret sig langt over gennemsnittet i skolen. 

En del er blevet hackschoolere efter gymnasiet, hvor deres gennemsnit sjældent er under 11. Nu uddanner de sig selv i stedet for at tage en traditionel universitetsuddannelse. Det gør de på nettet og gennem mentoring og frivilligt arbejde, som kan føre dem til drømmeuddannelsen.

Samtidig er de muligvis i gang med at opbygge deres personlige brands, enten på Instagram eller YouTube. De kommer ofte fra ressourcestærke familier. Karrieredrømmen er ofte at blive ansat som innovationsmedarbejder eller CEO i en anerkendt (gerne international) virksomhed.

Den socialt sårbare

"Jeg er simpelthen SÅ videbegærlig. Jeg elsker at fordybe mig i bøger og teorier. Jeg kan bare desværre ikke klare at være sammen med mennesker hver dag - det dræner mig, og derfor bliver jeg nødt til at uddanne mig selv. Jeg har nemlig en autisme-forstyrrelse."

For de socialt sårbare er hackschooling en form for nødvendigt onde. De er ikke nødvendigvis systemkritiske, men de har dog en social lidelse, som gør, at de trives meget dårligt i uddannelsessystemet. De lever en stor del af deres liv på nettet, hvor de søger viden og har internet-venskaber. Samtidig kan de være involverede i projektrelateret, frivilligt arbejde, som ikke forpligter dem mere, end de kan kapere.

En del af dem får støtte fra det offentlige og er derfor i dialog med kommunen. De er ofte meget intelligente, og selv om de har taget hackschooling til sig som identitet, drømmer mange af dem faktisk om en dag at blive i stand til at tage en formel uddannelse under særlige vilkår.

Hvad kan vejledere lære af hackschooling?

Hackschooling er en helt ny måde at betragte uddannelse på, da det er en form for uddannelse uden for systemet. Præcis her kan vejledning i fremtiden i den grad komme til sin ret, fordi vejledere netop har til opgave at varetage den unges opgave i højere grad, end den har til opgave at varetage systemets krav. 

Vejledning kan med fordel få gavn af at sætte sig ind i de strukturer og den logik, som gør sig gældende for hackschoolerne. Så i stedet for nødvendigvis at forsøge at få de unge ind på de traditionelle uddannelser, hvis ikke de af den ene eller anden grund er "mindet" til det, kan vejlederen sætte sig ind i andre uddannelsesmuligheder end dem, man traditionelt kalder uddannelse:

●     kompetenceudvikling via online læring

●     uddannelse gennem mentoring plus networking

●     "uddannelse" gennem frivilligt arbejde og praktikforløb

●     learning by doing - uddannelse ved at starte et projekt / en virksomhed

●     opbygning af personligt brand på diverse sociale medier.

Hackschooling er langt hen ad vejen et udtryk for en kommercialisering af uddannelse i den forstand, at meget af den viden, der flyder på nettet, er sponsoreret indhold - man må aldrig glemme, at når udbydere som Google og Youtube er gratis, er det alene, fordi brugerne er varen. Det kan derfor i den grad ses som en stor styrke, hvis vejledere klædes på til at forstå hackschooling, så de kan klæde de unge i rådgivningen på til at forholde sig skeptisk og kildekritisk til den fagre nye verden.

Noter

[i] Hackschooling – Sådan gør Generation Z oprør, Fremtidsfabrik 2017