Titel:
Hackschooling - når unge uddanner sig uden om systemet
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Fremtidsfabrik har gennem de sidste tre år zoomet ind på hackschooling. Gennem kvalitative studier har vi i Fremtidsfabrik dykket ned i den nye tendens, som vil disrupte det etablerede uddannelsessystem inden for den nærmeste fremtid. Uddannelsessystemerne har ikke længere monopol på viden.
Person:
Billede:
Tanja Hall
Navn:
Tanja Hall
Titel:
Generationsforsker
Arbejdssted:
Fremtidsfabrik
Fotoreportage:
Lang tekst:

En stigende tendens

Hackschooling er et fænomen, som vi opdagede ved et tilfælde, da vi i Fremtidsfabrik i 2014 foretog en større, repræsentativ undersøgelse om unges ideelle måde at uddanne sig på.

 

I undersøgelsen mødte vi Andreas, en ung fyr, der netop var gået ud af gymnasiet med et gennemsnit på 11.8. Andreas var projektmager, politisk aktiv og kaldte sig selv "den ultimative uddannelsesnørd". Andreas var selvskrevet til universitetet, men valgte at droppe ud for at blive hackschooler.

 

I de kommende måneder stødte vi på et stigende antal hackschoolere, og vi besluttede os for at undersøge fænomenet nærmere. Vi foretog i løbet af efteråret 2016 fokusgruppeinterviews med 52 unge hackschoolere, og i 2017 udgav vi en mikrobog om fænomenet, hvor vi forinden havde fulgt syv hackschoolere i deres hverdag [i].

 

I Fremtidsfabrik arbejder vi kvalitativt - vores udgangspunkt er, at vi prøver at forstå mennesker og kortlægge mønstre. Vi har siden 2014 talt med omkring 70 hackschoolere, men vi har ikke et endegyldigt billede af, hvor mange hackschoolere der findes i Danmark. Kvantitativt er fænomenet endnu ikke kortlagt.

 

Hvad er hackschooling?

Hackschooling betyder, at man hacker sig til viden  -  uden om det etablerede system. Man kan hacke sig til viden på nettet, og man kan hacke sig til erfaring fx ved at droppe studiejobbet i Fakta til fordel for at arbejde frivilligt i den organisation eller virksomhed, som kan pynte bedst muligt på CV'et. Hackschooling handler om at tilegne sig den viden og erfaring, som man har brug for. På denne måde er hackschooling en form for just in time læring.

Nogle af de mest brugte kilder til viden er Google, Skillshare, Mirc, Github, Coursera, Khan og Reddit -  men også TED talks og tutorials på YouTube er populære kilder til viden blandt unge hackschoolere. Derudover benytter hackschoolerne sig af og til af formelle online kurser, udbudt af internationale universiteter såsom Stanford og Michigan University.

 

Mange hackschoolere opsøger mentorer fra erhvervslivet, som de går i en form for mesterlære hos. Personlig branding er en tendens blandt hackschoolere, og derfor er det ikke ualmindeligt, at hackschoolerne er meget aktive som bloggere på YouTube, som instagrammere eller som bloggere.

 

Hackschooling - en identitet

Et spørgsmål, som jeg ofte får stillet, er: Hackschooling - er det ikke bare en smart betegnelse for det, man i gamle dage kaldte autodidakt? Er det ikke bare gammel vin på nye flasker? Og hvad er egentlig forskellen på at være iværksætter og på at være hackschooler? Der er unægtelig ligheder, men der er også signifikante forskelle.

 

Autodidakt er en betegnelse, som ofte bruges om kunstnere og andre kreative, for hvem der ikke umiddelbart findes en uddannelse, og en autodidakt oplever ikke sig selv som uddannet. Her adskiller hackschooling sig fra autodidakt, fordi en hackschooler er en, som har fravalgt en formel uddannelse af forskellige grunde, men som netop er kendetegnet ved at uddanne sig selv - og som netop opfatter sig selv som særdeles veluddannet.

 

Hackschooling er først og fremmest en identitet - det er et prædikat, som den individuelle unge er uhyre stolt af at kunne hæfte på sig selv. En hackschooler-identitet er forbundet med at være unik, selfmade og på forkant med tidens ånd.

 

Der findes en del iværksættere, som kalder sig selv for hackschoolere - og det er der i og for sig ikke noget forkert i. Man kan sagtens være hackschooler og iværksætter. Samtidig kan hackschooling også føre til en karriere som lønmodtager, og mange hackschoolere drømmer ikke om at blive iværksættere.

 

Det er interessant at bemærke, hvordan såvel iværksætteri som hackschooling i dag har et image - de unge synes, at det er sejt og cool. Når vi kigger på iværksætteri, som jo ikke ligesom hackschooling er et nyt fænomen, kan vi se, at drømmen om at blive iværksætter er steget signifikant inden for de seneste ti år. Kun 10 % af de unge drømte om at blive iværksættere i 2008, hvor en tredjedel af unge i dag har samme drøm. Man kan bestemt have en antagelse om, at iværksætterbølgen på den måde har været med til at gøde vandene for hackschooling-bølgen.

 

Studerende i vindue med iPad_COLOURBOX25415358 

 

Hvem er hackschooler?

Hackschooling er en tendens, der som mange andre tendenser begyndte blandt programmører og filmfolk, men i dag ser vi denne tendens sprede sig til andre faggrupper såsom journalister, innovationsmedarbejdere og CEOs. 

 

Efterhånden findes der tilstrækkeligt med tutorials på nettet til, at en elektriker in spe kan lære at fikse et problem, og i takt med at det sker, vil hackschooling også sprede sig til de mere håndværksorienterede fag. Et af de vildeste eksempler, vi har mødt, er Kristian på 21 år, der har studeret to år på CBS, men nu arbejder som en slags innovations-kemiingeniør hos Vestergaard.

 

Typerne

Vi har i vores arbejde med at forstå, hvorfor unge vælger at blive hackschoolere, set et relativt tydeligt mønster: De unge hackschoolere har det til fælles, at de typisk ikke trives inden for uddannelsessystemets rammer, som set med deres øjne er udynamiske og ufleksible. Derudover er hackschoolerne faktisk relativt forskellige. Vi har på baggrund af vores analyser kortlagt tre typer af hackschoolers, nemlig den fandenivoldske, den overambitiøse og den socialt sårbare.

 

Den fandenivoldske

"Allerede i 6. klasse opdagede jeg, at jeg ikke kunne sidde stille på en stol. Jeg kan ikke koncentrere mig, så længe det kun er ord og teori. Så jeg sad bagerst i klassen og udviklede webshops for mine forældres venner i stedet."

 

Ifølge den fandenivoldske er uddannelsessystemet baseret på alt for meget teori, for mange bøger og for lidt hands on-orienteret læring. Typen er kendetegnet ved, at de typisk har fået dårlige karakterer i skolen, da de har brugt skoletiden på deres egne projekter.

 

De er ofte socialt kompetente og enormt initiativrige. Mange bruger hackschooling som et springbræt til at blive projektmagere eller iværksættere, men vi har også interviewet unge fra denne type, der har brugt hackschooling som et springbræt til at få en hurtig karriere. Det gælder fx Johannes Skov på 23 år, som i dag er souschef på Politiken uden nogen formel uddannelse.

 

Den overambitiøse

"Jeg er hackschooler, fordi jeg ønsker en unik og innovativ profil, og fordi jeg ikke tror på, at uddannelsessystemet er bedre end jeg selv, når det kommer til at sammensætte den perfekte uddannelse for mig. På nettet har jeg fri adgang til både viden og netværk - og det udnytter jeg optimalt. For mig er traditionel uddannelse spild af tid."

 

De overambitiøse mener, at uddannelsessystemet har spillet fallit. Det er ude af trit med udviklingen, det går for langsomt. Typen er kendetegnet ved, at de typisk har fået topkarakterer og på alle måder har klaret sig langt over gennemsnittet i skolen. 

 

En del er blevet hackschoolere efter gymnasiet, hvor deres gennemsnit sjældent er under 11. Nu uddanner de sig selv i stedet for at tage en traditionel universitetsuddannelse. Det gør de på nettet og gennem mentoring og frivilligt arbejde, som kan føre dem til drømmeuddannelsen.

 

Samtidig er de muligvis i gang med at opbygge deres personlige brands, enten på Instagram eller YouTube. De kommer ofte fra ressourcestærke familier. Karrieredrømmen er ofte at blive ansat som innovationsmedarbejder eller CEO i en anerkendt (gerne international) virksomhed.

 

Den socialt sårbare

"Jeg er simpelthen SÅ videbegærlig. Jeg elsker at fordybe mig i bøger og teorier. Jeg kan bare desværre ikke klare at være sammen med mennesker hver dag - det dræner mig, og derfor bliver jeg nødt til at uddanne mig selv. Jeg har nemlig en autisme-forstyrrelse."

 

For de socialt sårbare er hackschooling en form for nødvendigt onde. De er ikke nødvendigvis systemkritiske, men de har dog en social lidelse, som gør, at de trives meget dårligt i uddannelsessystemet. De lever en stor del af deres liv på nettet, hvor de søger viden og har internet-venskaber. Samtidig kan de være involverede i projektrelateret, frivilligt arbejde, som ikke forpligter dem mere, end de kan kapere.

 

En del af dem får støtte fra det offentlige og er derfor i dialog med kommunen. De er ofte meget intelligente, og selv om de har taget hackschooling til sig som identitet, drømmer mange af dem faktisk om en dag at blive i stand til at tage en formel uddannelse under særlige vilkår.

 

Hvad kan vejledere lære af hackschooling?

Hackschooling er en helt ny måde at betragte uddannelse på, da det er en form for uddannelse uden for systemet. Præcis her kan vejledning i fremtiden i den grad komme til sin ret, fordi vejledere netop har til opgave at varetage den unges opgave i højere grad, end den har til opgave at varetage systemets krav. 

 

Vejledning kan med fordel få gavn af at sætte sig ind i de strukturer og den logik, som gør sig gældende for hackschoolerne. Så i stedet for nødvendigvis at forsøge at få de unge ind på de traditionelle uddannelser, hvis ikke de af den ene eller anden grund er "mindet" til det, kan vejlederen sætte sig ind i andre uddannelsesmuligheder end dem, man traditionelt kalder uddannelse:

 

●     kompetenceudvikling via online læring

●     uddannelse gennem mentoring plus networking

●     "uddannelse" gennem frivilligt arbejde og praktikforløb

●     learning by doing - uddannelse ved at starte et projekt / en virksomhed

●     opbygning af personligt brand på diverse sociale medier.

 

Hackschooling er langt hen ad vejen et udtryk for en kommercialisering af uddannelse i den forstand, at meget af den viden, der flyder på nettet, er sponsoreret indhold - man må aldrig glemme, at når udbydere som Google og Youtube er gratis, er det alene, fordi brugerne er varen. Det kan derfor i den grad ses som en stor styrke, hvis vejledere klædes på til at forstå hackschooling, så de kan klæde de unge i rådgivningen på til at forholde sig skeptisk og kildekritisk til den fagre nye verden.

 

Hvorfor har hackschooling potentiale til at blive en megatrend?

  • Den teknologiske
    Vi lever i en tidsalder, hvor uddannelsesinstitutionerne ikke længere har monopol på viden. Viden er i dag frit tilgængeligt  -  hvor som helst og når som helst kan de videbegærlige søge den viden, de har brug for.

    Hackschoolerne har muligheden for at tilegne sig kvalificeret viden uden om systemet. De fleste online-uddannelser tilbyder de studerende communities, hvor de kan kommunikere fleksibelt med ligesindede 24–7. Nettet giver de unge adgang til netværk og til at komme i dialog med potentielle mentorer og mennesker med samme interesser. 
     
  • Et forældet og ufleksibelt uddannelsessystem
    Uddannelsessystemet har svært ved at følge med tiden, mener mange unge. Den viden, som formidles, opleves ofte som forældet, og selve formidlingen af den er ude af trit med de unges behov. Meget undervisning foregår som envejskommunikation, og der er mangel på virkelighedsnær læring. Samtidig er systemet bygget op omkring en onesize fits all-model, som er i modsætning til den skræddersyede model, som de unge foretrækker. Derudover oplever mange unge ikke, at de lærer de relevante fag på uddannelserne.
     
  • Erhvervslivet efterspørger unikke profiler
    Vi har interviewet 20 erhvervsledere om deres syn på hackschooling. Der er stor interesse fra erhvervslivet for unge, som ikke nødvendigvis har en formel uddannelse men som derimod har sammensat deres egne uddannelser. 75 % af de adspurgte erhvervsledere giver udtryk for, at de til hver en tid ville ansætte en hackschooler frem for en ung med en formel uddannelse - hvis de ved jobsamtalen fik en god fornemmelse. Erhvervslederne gav udtryk for, at de betragter et hackschooling mindset som et meget selvstændigt og innovativt mindset.

 

Noter

[i] Hackschooling – Sådan gør Generation Z oprør, Fremtidsfabrik 2017 

Tidsskriftsnr.:
2018 nr. 3
Publiceringsdato:
09-09-2018
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke