"For mig handler hackschooling om erfaring. Mange siger, at det får man jo også på journaliststudiet. Sådan oplever jeg det ikke. På skolerne er erfaring pakket ind i kondom og dermed pseudoerfaringer."
 

Citatet stammer fra en hackschooler. For nylig havde jeg fornøjelsen af at høre generationsforsker Tanja Hall fra Fremtidsfabrikken fortælle om selvsamme fænomen. Hackschooling betyder, at man hacker sig til viden uden om det etablerede uddannelsessystem. Man kan hacke sig til viden på nettet, og man kan hacke sig til erfaring. Et stigende antal unge bliver hackschoolere, og det gælder ofte unge, der ellers er åbenlyse til at vælge universitetet. Unge med ressourcer fra ressourcestærke hjem. Men også unge, der bare ikke mener, de passer ind i skabeloner og standarder i det etablerede system.

Tanja Hall fortalte om en generation, der ikke kender et liv uden Worldwide Web – der er altid ubegrænset adgang til viden. En af konsekvenserne af den konstante tilstedeværelse på forskellige digitale platforme er, at de unges koncentrationstid er næsten halveret på få år. Alting skal gå stærkt, selektiv viden skal skaffes her og nu:

"Hvordan får man 12? Jeg læser en bog om dagen… på Blinkist. Hvorfor skal jeg lære om 2. verdenskrig – hvad skal jeg bruge det til i min hverdag?"
 

Gør det noget? Betyder det noget? Nogle siger pyt, andre mener, det er katastrofalt. Men én ting er sikkert, pointerede Tanja Hall, vi har at gøre med en generation, som har en enorm rastløshed kørende, og de skal hele tiden have frigivet endorfiner.

 

Et andet oprør
Meget er forandret, men ikke alt. Som andre ungdomsgenerationer ønsker Generation Z at forandre verden. De drømmer skam også om at gøre en forskel. Men der er sket noget med drømmen. Tidligere var drømmen ofte venstreorienteret, som ung meldte man sig ind i Greenpeace eller i et rødt parti. I dag laver 41 % af de unge godt nok frivilligt arbejde, men hellere end gerne i en kommerciel kontekst. Og det er faktisk en pointe i forhold til hackschooling. Det er en mere liberal ungdomsgeneration, der har lav skepsis over for det kommercielle. 

Men det er ikke sandt, når man siger, at de unge i dag ikke gør oprør. Deres oprør består bare ikke nødvendigvis i at deltage i en demonstration mod fx besparelser i uddannelsessystemet, men kan netop bestå i hackschooling. De tager sagen i egen hånd ved at bruge uddannelsessystemet på nye måder og ved at uddanne sig selv uden for systemet. Hackschooling bliver en form for frigørelse – for disse unge siger på en måde skolesystemet op:
 

"En hel generation af unge stresser rundt på grund af reformer, uddannelsesloft og andet politisk pjat. Jeg nægter simpelthen at bukke under for dette. Da jeg var 18, fik jeg en depression, som varede 2 år. Herefter traf jeg en beslutning om at frigøre mig selv."
 

Hackschooling som personlig udvikling – just in time
Og hvordan kan det her hackschooling så se ud? Nogle hackschoolere er tilmeldt systemet formelt og tager fx kurser på Harvard i form af videoforelæsninger, som de får points for. Imens tilmelder de sig forskellige communities som fx Skills Share, hvor de tilegner sig kompetencer. De mest brugte kilder til viden er Google, Mirc, Wikipedia og Skills Share, men også TED talks og Tutorials på YouTube er populære kilder til viden. Det er den mere digitale form for hackschooling.
 

Den mere analoge del deltager aldrig i undervisningen, men tager frivilligt arbejde i en organisation eller en virksomhed, hvor de går i en form for ulønnet mesterlære. Studiejobbet som kassedame i Netto bliver skiftet ud med at arbejde frivilligt for den organisation eller virksomhed, som kan pynte på deres personlige CV. Hackschoolerne finder en slags mentorer, fordi de ønsker en personlig og skræddersyet måde at lære på. De vil have svar på deres viden her og nu og er kun interesseret i netop den viden, som de skal bruge til at besvare deres personlige spørgsmål – og al læring skal være just in time. Hackschooling handler i princippet mere om personlig udvikling end om faglig udvikling.
 

University Singularity er stedet, hvor mange hackschoolere henter deres viden. Men universitetet har ikke noget at gøre med et traditionelt universitet. University Singularity skaber ikke videnskabelig viden, men just in time-viden og er sponsoreret af Google og Apple.
 

Hvem er hackschoolerne?
Groft sagt findes der både selvsikre og mere skrøbelige hackschoolere. En af de sidste udtrykker det således:
 

"Jeg uddanner mig selv, fordi jeg har for meget krudt i røven. Jeg kan simpelthen bare ikke sidde stille en hel dag. Samtidig har jeg svært ved at forholde mig til noget, jeg læser i en bog, hvis ikke jeg prøver det i virkeligheden. Jeg uddanner mig selv, fordi jeg ikke passer ind i uddannelsessystemets firkantede rammer. Jeg har svært ved at møde efter et skema. Jeg bruger samtidig rigtig meget energi på at forholde mig til de andre i klassen, da jeg har en autisme forstyrrelse."
 

De har krudt i røven, er ikke boglige og lider af social angst. For dem er den digitale hackschooling perfekt, fordi de aldrig behøver at møde op i et klasselokale. De mere selvsikre hackschoolere har typisk en meget stejl læringskurve og høj social intelligens:

 "Jeg er hackschooler, fordi uddannelsessystemet er totalt forældet i forhold til al den viden, som flyder derude. Jeg er helt sikker på, at jeg er bedre til at sammensætte min uddannelse, end systemet er. Alt viden flyder jo på nettet, og jeg har adgang til alle interessante mentorer på nettet."

Erhvervslivet er klar til hackschoolerne. En direktør hos Visma siger det sådan:
 

"Jeg er fuldstændig ligeglad med, om mine ansatte har en uddannelse eller ej. Jeg vil have en person, som jeg kan mærke, brænder for at være hos mig. Det faglige kan man altid lære. I øvrigt kan jeg tørre røv i tolvtaller, hvilket bliver kedeligt i længden."
 

Hvad sker der med dannelsen?
Hackschooling er utvivlsomt meningsfuldt for de unge hackschoolere, og fænomenet peger på mange måder på virkelyst, kreativitet og mod hos unge, der trods til tider ufleksible rammer og gammeldags systemer insisterer på at uddanne sig på deres helt egen måde.
 

Ikke desto mindre kunne det være interessant at spørge, hvad der sker med dannelsen og den kritiske og filosofiske tænkning, hvis hackschoolernes viden kun kommer fra Wikipedia, Youtube, Skills Share, University Singularity etc.? Lærer den form for selektiv viden nu og her de unge empati, at tage ansvar, at forstå, hvad vi er en del af?
 

Og hvad kræver det af vejledere og sagsbehandlere med målsætninger om så og så mange unge i formel uddannelse, uddannelsespålæg etc. Hvad er det for en afklaring, der skal finde sted i vejledningen og samtaler med borgeren? Hvad er det for nogle spørgsmål, vi skal stille? Rokker det ved vores vurdering af uddannelsesparathed? Skal de formelle uddannelsessystemer til at forny sig, eller skal de netop holde fast i det, de kan? Skal vi have realkompetencevurderingen videreudviklet, ja næsten genoplivet? Skal vi have mesterlæren genindført? Er alle virksomheder enige med Visma-direktøren? Og hvor mange er der egentlig af de hackschoolere, er det en tendens, vi skal tage alvorligt og indrette og udvikle os efter, eller er det bare et modefænomen?

Spørgsmålene trænger sig på, og vi vil gøre, hvad vi kan for at svare på i hvert fald nogle af dem i dette nummer.

Hvem hjælper os?

• Hackschooling - når unge uddanner sig uden om systemet. Tanja Hall, generationsforsker, Fremtidsfabrik
  Tanja Hall forklarer begrebet og fænomenet. Hvad er tendenserne, hvad snakker vi om, hvor mange er der, hvordan er udviklingen? Tanja Hall fortæller os alt, hvad hun mener, at vejledere og sagsbehandlere skal være opmærksomme på, når det kommer til hackschooling – alle mulighederne og alle faldgruberne. Og så giver hun det formelle uddannelsessystem ting at tænke over.
   
• Det vigtigste er at være god til at google. Mathias Skaarup, hackschooler
  Mathias Skaarup er hackschooleren med krudt i røven. Han er gået helt uden om det formelle uddannelsessystem og har i dag sit eget firma. Mathias fortæller om, hvordan det er at være hackschooler, og om hvilken rolle, han mener, at vejlederne og sagsbehandlerne skal have i den forbindelse.
   
• Meningsfuldhed og moralsk kompas. Lene Andersen, fremtidsforsker, filosof og forfatter
  Hvad sker der med den almene dannelse og den kritiske og filosofiske tænkning, når hackschoolernes viden kun kommer fra Wikipedia, Youtube, Skills Share og University Singularity? Lærer den form for viden de unge empati, at tage ansvar for fællesskabet, at forstå, hvad vi er en del af? Udstyrer den individuelle følelse af meningsfuldhed de unge med det moralske kompas, som fremtidsforsker Lene Andersen efterlyser? 
   
• Singularity – universitetet, der ikke er et universitet. Lene Andersen, fremtidsforsker, filosof og forfatter
  Singularity University ligger i Silicon Valley og er populær blandt hackschoolere. Men Singularity ”University” er ikke et universitet, de pynter sig med et navn, der ikke er dækning for. Lene Andersen forklarer, hvad Singularity University er, og hvorfor det ikke kan defineres som et universitet.
   
• Et wake-up call til uddannelsessektoren. Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og forfatter
  Har det formelle uddannelsessystem spillet fallit, og er uddannelse spild af tid og penge? Er hackschooling et ungdomsopgør mod det system, der overuddanner til pseudoarbejde? Og hvad mener Dennis Nørmark egentlig om hackschoolingens vækst? 
   
• Spotify-akademiker kan være fremtiden. Anni Søborg, vicedirektør for uddannelse, Københavns Universitet
  Den teknologiske udvikling giver adgang til viden når som helst og hvor som helst. Derfor er nutidens unge mere uafhængige af universiteterne. Samtidig oplever mange studerende at kunne finde undervisning af højere kvalitet på nettet. De unge kræver interaktion og forventer den nyeste viden. Hvor ser Københavns Universitet sig selv i den udvikling?
   
• En trussel eller udvikling af den professionelles rolle? 3 skarpe til Anne Marie Nyborg, leder af UU Sydfyn og Line Søllingvraa, ungekonsulent og koordinator, Spydspidsen
  Hvordan udfordrer hackschooling de etablerede uddannelsessystemer? Hvordan kan sagsbehandlere og vejledere imødekomme udviklingen og tilpasse indsatsen? Betyder hackschooling, at vi skal have gang i en helt anden type afklaring af borgerne? Kan vi inkludere borgere med særlige behov ved at tænke hackschooling ind i vores indsats? Hvad kan vi lære af tendensen? 
   

Reference

Tanja Hall, generationsforsker fra Fremtidsfabrik, oplæg om hackschooling på UU Danmarks års konference april 2018 

"For mig handler hackschooling om erfaring. Mange siger, at det får man jo også på journaliststudiet. Sådan oplever jeg det ikke. På skolerne er erfaring pakket ind i kondom og dermed pseudoerfaringer."
 

Citatet stammer fra en hackschooler. For nylig havde jeg fornøjelsen af at høre generationsforsker Tanja Hall fra Fremtidsfabrikken fortælle om selvsamme fænomen. Hackschooling betyder, at man hacker sig til viden uden om det etablerede uddannelsessystem. Man kan hacke sig til viden på nettet, og man kan hacke sig til erfaring. Et stigende antal unge bliver hackschoolere, og det gælder ofte unge, der ellers er åbenlyse til at vælge universitetet. Unge med ressourcer fra ressourcestærke hjem. Men også unge, der bare ikke mener, de passer ind i skabeloner og standarder i det etablerede system.

Tanja Hall fortalte om en generation, der ikke kender et liv uden Worldwide Web – der er altid ubegrænset adgang til viden. En af konsekvenserne af den konstante tilstedeværelse på forskellige digitale platforme er, at de unges koncentrationstid er næsten halveret på få år. Alting skal gå stærkt, selektiv viden skal skaffes her og nu:

"Hvordan får man 12? Jeg læser en bog om dagen… på Blinkist. Hvorfor skal jeg lære om 2. verdenskrig – hvad skal jeg bruge det til i min hverdag?"
 

Gør det noget? Betyder det noget? Nogle siger pyt, andre mener, det er katastrofalt. Men én ting er sikkert, pointerede Tanja Hall, vi har at gøre med en generation, som har en enorm rastløshed kørende, og de skal hele tiden have frigivet endorfiner.

 

Et andet oprør
Meget er forandret, men ikke alt. Som andre ungdomsgenerationer ønsker Generation Z at forandre verden. De drømmer skam også om at gøre en forskel. Men der er sket noget med drømmen. Tidligere var drømmen ofte venstreorienteret, som ung meldte man sig ind i Greenpeace eller i et rødt parti. I dag laver 41 % af de unge godt nok frivilligt arbejde, men hellere end gerne i en kommerciel kontekst. Og det er faktisk en pointe i forhold til hackschooling. Det er en mere liberal ungdomsgeneration, der har lav skepsis over for det kommercielle. 

Men det er ikke sandt, når man siger, at de unge i dag ikke gør oprør. Deres oprør består bare ikke nødvendigvis i at deltage i en demonstration mod fx besparelser i uddannelsessystemet, men kan netop bestå i hackschooling. De tager sagen i egen hånd ved at bruge uddannelsessystemet på nye måder og ved at uddanne sig selv uden for systemet. Hackschooling bliver en form for frigørelse – for disse unge siger på en måde skolesystemet op:
 

"En hel generation af unge stresser rundt på grund af reformer, uddannelsesloft og andet politisk pjat. Jeg nægter simpelthen at bukke under for dette. Da jeg var 18, fik jeg en depression, som varede 2 år. Herefter traf jeg en beslutning om at frigøre mig selv."
 

Hackschooling som personlig udvikling – just in time
Og hvordan kan det her hackschooling så se ud? Nogle hackschoolere er tilmeldt systemet formelt og tager fx kurser på Harvard i form af videoforelæsninger, som de får points for. Imens tilmelder de sig forskellige communities som fx Skills Share, hvor de tilegner sig kompetencer. De mest brugte kilder til viden er Google, Mirc, Wikipedia og Skills Share, men også TED talks og Tutorials på YouTube er populære kilder til viden. Det er den mere digitale form for hackschooling.
 

Den mere analoge del deltager aldrig i undervisningen, men tager frivilligt arbejde i en organisation eller en virksomhed, hvor de går i en form for ulønnet mesterlære. Studiejobbet som kassedame i Netto bliver skiftet ud med at arbejde frivilligt for den organisation eller virksomhed, som kan pynte på deres personlige CV. Hackschoolerne finder en slags mentorer, fordi de ønsker en personlig og skræddersyet måde at lære på. De vil have svar på deres viden her og nu og er kun interesseret i netop den viden, som de skal bruge til at besvare deres personlige spørgsmål – og al læring skal være just in time. Hackschooling handler i princippet mere om personlig udvikling end om faglig udvikling.
 

University Singularity er stedet, hvor mange hackschoolere henter deres viden. Men universitetet har ikke noget at gøre med et traditionelt universitet. University Singularity skaber ikke videnskabelig viden, men just in time-viden og er sponsoreret af Google og Apple.
 

Hvem er hackschoolerne?
Groft sagt findes der både selvsikre og mere skrøbelige hackschoolere. En af de sidste udtrykker det således:
 

"Jeg uddanner mig selv, fordi jeg har for meget krudt i røven. Jeg kan simpelthen bare ikke sidde stille en hel dag. Samtidig har jeg svært ved at forholde mig til noget, jeg læser i en bog, hvis ikke jeg prøver det i virkeligheden. Jeg uddanner mig selv, fordi jeg ikke passer ind i uddannelsessystemets firkantede rammer. Jeg har svært ved at møde efter et skema. Jeg bruger samtidig rigtig meget energi på at forholde mig til de andre i klassen, da jeg har en autisme forstyrrelse."
 

De har krudt i røven, er ikke boglige og lider af social angst. For dem er den digitale hackschooling perfekt, fordi de aldrig behøver at møde op i et klasselokale. De mere selvsikre hackschoolere har typisk en meget stejl læringskurve og høj social intelligens:

 "Jeg er hackschooler, fordi uddannelsessystemet er totalt forældet i forhold til al den viden, som flyder derude. Jeg er helt sikker på, at jeg er bedre til at sammensætte min uddannelse, end systemet er. Alt viden flyder jo på nettet, og jeg har adgang til alle interessante mentorer på nettet."

Erhvervslivet er klar til hackschoolerne. En direktør hos Visma siger det sådan:
 

"Jeg er fuldstændig ligeglad med, om mine ansatte har en uddannelse eller ej. Jeg vil have en person, som jeg kan mærke, brænder for at være hos mig. Det faglige kan man altid lære. I øvrigt kan jeg tørre røv i tolvtaller, hvilket bliver kedeligt i længden."
 

Hvad sker der med dannelsen?
Hackschooling er utvivlsomt meningsfuldt for de unge hackschoolere, og fænomenet peger på mange måder på virkelyst, kreativitet og mod hos unge, der trods til tider ufleksible rammer og gammeldags systemer insisterer på at uddanne sig på deres helt egen måde.
 

Ikke desto mindre kunne det være interessant at spørge, hvad der sker med dannelsen og den kritiske og filosofiske tænkning, hvis hackschoolernes viden kun kommer fra Wikipedia, Youtube, Skills Share, University Singularity etc.? Lærer den form for selektiv viden nu og her de unge empati, at tage ansvar, at forstå, hvad vi er en del af?
 

Og hvad kræver det af vejledere og sagsbehandlere med målsætninger om så og så mange unge i formel uddannelse, uddannelsespålæg etc. Hvad er det for en afklaring, der skal finde sted i vejledningen og samtaler med borgeren? Hvad er det for nogle spørgsmål, vi skal stille? Rokker det ved vores vurdering af uddannelsesparathed? Skal de formelle uddannelsessystemer til at forny sig, eller skal de netop holde fast i det, de kan? Skal vi have realkompetencevurderingen videreudviklet, ja næsten genoplivet? Skal vi have mesterlæren genindført? Er alle virksomheder enige med Visma-direktøren? Og hvor mange er der egentlig af de hackschoolere, er det en tendens, vi skal tage alvorligt og indrette og udvikle os efter, eller er det bare et modefænomen?

Spørgsmålene trænger sig på, og vi vil gøre, hvad vi kan for at svare på i hvert fald nogle af dem i dette nummer.

Hvem hjælper os?

• Hackschooling - når unge uddanner sig uden om systemet. Tanja Hall, generationsforsker, Fremtidsfabrik
  Tanja Hall forklarer begrebet og fænomenet. Hvad er tendenserne, hvad snakker vi om, hvor mange er der, hvordan er udviklingen? Tanja Hall fortæller os alt, hvad hun mener, at vejledere og sagsbehandlere skal være opmærksomme på, når det kommer til hackschooling – alle mulighederne og alle faldgruberne. Og så giver hun det formelle uddannelsessystem ting at tænke over.
   
• Det vigtigste er at være god til at google. Mathias Skaarup, hackschooler
  Mathias Skaarup er hackschooleren med krudt i røven. Han er gået helt uden om det formelle uddannelsessystem og har i dag sit eget firma. Mathias fortæller om, hvordan det er at være hackschooler, og om hvilken rolle, han mener, at vejlederne og sagsbehandlerne skal have i den forbindelse.
   
• Meningsfuldhed og moralsk kompas. Lene Andersen, fremtidsforsker, filosof og forfatter
  Hvad sker der med den almene dannelse og den kritiske og filosofiske tænkning, når hackschoolernes viden kun kommer fra Wikipedia, Youtube, Skills Share og University Singularity? Lærer den form for viden de unge empati, at tage ansvar for fællesskabet, at forstå, hvad vi er en del af? Udstyrer den individuelle følelse af meningsfuldhed de unge med det moralske kompas, som fremtidsforsker Lene Andersen efterlyser? 
   
• Singularity – universitetet, der ikke er et universitet. Lene Andersen, fremtidsforsker, filosof og forfatter
  Singularity University ligger i Silicon Valley og er populær blandt hackschoolere. Men Singularity ”University” er ikke et universitet, de pynter sig med et navn, der ikke er dækning for. Lene Andersen forklarer, hvad Singularity University er, og hvorfor det ikke kan defineres som et universitet.
   
• Et wake-up call til uddannelsessektoren. Dennis Nørmark, antropolog, foredragsholder og forfatter
  Har det formelle uddannelsessystem spillet fallit, og er uddannelse spild af tid og penge? Er hackschooling et ungdomsopgør mod det system, der overuddanner til pseudoarbejde? Og hvad mener Dennis Nørmark egentlig om hackschoolingens vækst? 
   
• Spotify-akademiker kan være fremtiden. Anni Søborg, vicedirektør for uddannelse, Københavns Universitet
  Den teknologiske udvikling giver adgang til viden når som helst og hvor som helst. Derfor er nutidens unge mere uafhængige af universiteterne. Samtidig oplever mange studerende at kunne finde undervisning af højere kvalitet på nettet. De unge kræver interaktion og forventer den nyeste viden. Hvor ser Københavns Universitet sig selv i den udvikling?
   
• En trussel eller udvikling af den professionelles rolle? 3 skarpe til Anne Marie Nyborg, leder af UU Sydfyn og Line Søllingvraa, ungekonsulent og koordinator, Spydspidsen
  Hvordan udfordrer hackschooling de etablerede uddannelsessystemer? Hvordan kan sagsbehandlere og vejledere imødekomme udviklingen og tilpasse indsatsen? Betyder hackschooling, at vi skal have gang i en helt anden type afklaring af borgerne? Kan vi inkludere borgere med særlige behov ved at tænke hackschooling ind i vores indsats? Hvad kan vi lære af tendensen? 
   

Reference

Tanja Hall, generationsforsker fra Fremtidsfabrik, oplæg om hackschooling på UU Danmarks års konference april 2018