Titel:
Uden for nummer: Mød Ulrikke Bendtson
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Vi skal i første omgang turde være ligeglade med de faglige præstationer og i stedet dykke ned i de personlige og sociale kompetencer og få dem til at spire og vokse. Det mener ungekoordinator Ulrikke Bendtson, der var blandt de nominerede til Vejlederprisen 2017. Hun ser det som sin væsentligste opgave at være fascilitator for de unges dannelses- og udviklingsprocesser.
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer og vejleder i Varde kommune. Siden januar 2017 har jeg været ansat som ungekoordinator i Varde Ungdomsskole. Her er jeg tovholder og igangsætter på en række projekter, der primært skal understøtte ikke-uddannelsesparate og sårbare unge.   
 

I folkeskolen støder jeg på flere unge, der kæmper med deres ståsted her i livet, og derfor er de udfordret på deres personlige og sociale kompetencer. Vi lever i dag i et præstationssamfund, som kræver meget af vores unge mennesker. De skal hele tiden være omstillingsparate og med på beatet. Hvis man som ung skal kunne håndtere de krav og det forventningspres, er det af afgørende betydning, at man får et solidt fundament at agere ud fra. Mange unge er ikke bevidste om deres styrker, ønsker, visioner og mål for fremtiden, og derfor er de ikke motiveret for at yde en indsats i dagligdagen.  

UlrikkeBendtson-UngeKoordinator
 

Nutidens børn og unge står over for en uendelig række valg. Valg om uddannelse, karriere, netværk, holdninger og selviscenesættelse. Vi befinder os i en tid, hvor vi dyrker succesen og hylder dem, der mestrer tidens vilkår. Her oplever mange unge at være personligt udfordrede i at leve op til de krav og idealer, de bliver stillet overfor. Jeg ser det som min absolut væsentligste opgave at skabe, igangsætte og facilitere forløb, der styrker de unges selvindsigt og selvværd og gør dem bevidste om deres ståsted i livet og de fodaftryk, de gerne vil sætte på og i verden.

For at vide hvad man vil og skal i livet, er det vigtigt først og fremmest at kende sig selv, sine værdier, styrker, ønsker, håb, frygt, svagheder og drømme. Den proces skal vi som vejledere være med til at facilitere. De unge skal have mulighed for at arbejde med deres indsigt og udsigt, og hvordan de står i forhold til de forskellige fællesskaber i samfundet. Indsigt og udsigt er en livslang proces og er derfor ikke noget, man kan måle i den forstand – det er ikke en lineær proces men en cirkulær proces. Som vejleder er det min opgave at være facilitator for disse dannelses- og udviklingsprocesser.

På de udviklingsforløb, som jeg er med til at facilitere, får de unge mulighed for at arbejde med sig selv og lære sig selv bedre at kende for at finde deres eget ståsted i en turbulent verden.   
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?

Vi har i dag et samfund, som er tilbøjeligt til at sætte fokus på alt det, der er målbart, og som kan gøre op i numeriske værdier. Det betyder, at vi mister fokus på, hvad der i praksis er nødvendigt for, at vores børn og unge har det godt, og hvad der skal til for at de kan tilegne sig den læring, der giver dem de mest optimale muligheder.

Pædagogikken og hermed også vejledningen har med konkurrencestatens indførelse i stigende grad fået et økonomisk formål, nemlig at gøre velfærdsstaten finansielt bæredygtig ved at mobilisere den potentielle arbejdskraft til den yderste decimal. Alle borgere og hermed også alle unge har brug for at bidrage med noget i vores samfund, men dette ”noget” skal give mening og opleves som væsentligt og meningsfyldt for den enkelte.

Jeg mener, at der er brug for alle unge i vores samfund. Hvert enkelt ungt menneske er en vigtig ressource, når vi skal tænke vækst og samfundsøkonomi.  Alle unge har noget, de kan bidrage med, men det er langt fra alle unge, der ved, hvad deres bidrag skal være. Netop derfor er det så vigtigt, at vejledning er tilgængelig for alle. Og fokus skal ikke kun være rettet mod de mere faglige kompetencer, men i langt højere grad mod de personlige og sociale kompetencer, som i virkeligheden er de kompetencer, der er de mest interessante i min optik. For det er i relationerne og i det personlige møde, at vi som mennesker både bliver klogere på os selv og andre. Derfor kan og skal vejledning ikke kun være et spørgsmål om at få et 02 i matematik og dansk, en diskussion om kollektiv og/eller individuel vejledning eller et middel til at få så mange unge som muligt skubbet ud i uddannelse. Vejledning skal i højere grad handler om at facilitere de unges læringsprocesser på det personlige plan og i den sociale kontekst. 
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Jeg oplever, at mange unge mennesker står med en følelse af at være forkerte og forfejlede i forhold til de forventninger og krav, der stilles til dem både i skolen, hjemme, blandt kammerater og som samfundsborger. I stedet for at have fokus på at få så mange unge som muligt igennem uddannelsessystemet så hurtigst som muligt, som ikke er blevet rustet tilstrækkeligt til det virkelige liv, burde vi producere selvbevidste og ikke mindst omstillingsparate unge med stærke personlige og sociale kompetencer.
 

De personlige og sociale kompetencer, jeg tænker på, handler om, at de unge opnår selvindsigt og bliver bevidste om egne egenskaber og værdier. Opnår de det, udvikler de deres selvindsigt og forståelse for og af andre mennesker og det samfund, de skal være en del af. Det, tror jeg, øger deres motivation og handlekompetence. Det at være omstillingsparat er blevet et vilkår i vores samfund, som vi skal lære vores unge at agere i – for vi kan ikke stoppe udviklingen. Hvis de unge er groundet og har stærke personlige og sociale kompetencer, kan de også rumme at være omstillingsparate – så længe de selv kan stå inde for det, de skal omstille sig til. Derfor skal vi som vejledere hjælpe vores unge med at blive groundet ved at arbejde med deres selvindsigt, og med at skabe tro på egne evner og ressourcer. Det kan ikke gøres ved at opstille flere krav og målinger, men ved at arbejde med nærvær og med individet.

Er der noget, der betegner vores senmoderne samfund, er det usikkerhed, tempo og kontinuerlig udvikling. Den kompetenceværktøjskasse, som de unge har brug for i dag, skal derfor rumme en masse forskellige instrumenter, som ruster dem til at håndtere dette samfund. Hvis du er klog på dig selv og er bevidst om dine personlige styrker, er det nemmere at se, hvilken kurs du skal navigere i. I min optik er en af de allervigtigste kompetencer først at fremmest at vide, hvem du selv er, og hvilke egenskaber du besidder. Vi skal som samfund i langt højere grad have fokus på at udvikle, understøtte og arbejde med de unges personlige og sociale udvikling, da det er det bærende element for at komme godt på vej i livet og blive en god bidrager og samfundsborger.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Jeg deltog den 1. december 2016 på en vejledningskonference i Kolding, hvor Peter Bastian holdt foredraget ”Alle ønsker forandring men igen ønsker at forandre sig”. Her sagde han: ”Det fulde nærvær udvikler sig blandt mennesker ved at erkende, at der både er et behov og brug for det!”

Ifølge Peter Bastian skal vi alle turde at gå ind i et fuldkomment nærvær, et skabende engagement, en fuldkommen enhed, og her finder vi kernen til vores væsen. I min optik er det netop det, vejledningen skal hjælpe de unge med. Vejledningen skal hjælpe de unge med at finde frem til, hvordan den højeste og dybeste erkendelse kan komme til stede i eget liv nede på gulvet og imellem hinanden. Vi skal i første omgang turde være ligeglade med de faglige præstationer og i stedet dykke ned i de personlige og sociale kompetencer og få dem til at spire og vokse, herefter vil de faglige følge efter.

Det er ikke raketvidenskab men ganske basal viden, og dog er det ikke en selvfølge i de danske folkeskoler i dag. Ikke fordi skolerne ikke ønsker det og vil det, men fordi der er så mange andre krav og forventninger til skolen. Vi skal alle både som samfund, som institution, som vejledere, som medborgere skabe et flow i samværet med hinanden for at skabe et aktivt og skabende nærvær hinanden imellem.  
 

I mit arbejde som ungekoordinator arbejder og faciliterer jeg forskellige lærings- og udviklingsforløb, hvor de unge forholder sig til deres ståsted og udgangspunkt i livet. Det er givende og taknemmeligt at arbejde på den måde, fordi både de unge og jeg selv vokser som individ, som menneske og som gruppe i det, Peter Bastian beskrev som ”skabende fællesskaber”. Der er noget magisk ved at skabe det, Peter Bastian kaldte ”samklang,” og som alle i fællesskabet høster af.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

For mig har det at blive nomineret til Vejlederprisen 2017 styrket mig i, at vi er mange, der kan se det frugtbare og essentielle i at arbejde med læringsprocesser og udviklingsforløb, der ikke kan og skal sættes ind i regneark eller kan gøres op i numeriske værdier. Kimen er lagt til, at noget nyt kan spire og vokse, ikke kun i vejledningen for det er ikke kun vejlederne, der kan varetage denne opgave, vi skal alle være medskabere og bidragere til at fremelske og frembringe den forandring, som kommer til at stå i stærk kontrast til konkurrencestatens pædagogik.

 

 

 

Vil du vide mere?
 

Schultz Vejlederpris
Schultz har i en årrække uddelt en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. Se også portræt af vinderen 2017: Mulighedsmennesket Martin.
 

Vejlederforum

 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?

Jeg er uddannet folkeskolelærer og har tidligere arbejdet som folkeskolelærer og vejleder i Varde kommune. Siden januar 2017 har jeg været ansat som ungekoordinator i Varde Ungdomsskole. Her er jeg tovholder og igangsætter på en række projekter, der primært skal understøtte ikke-uddannelsesparate og sårbare unge.   
 

I folkeskolen støder jeg på flere unge, der kæmper med deres ståsted her i livet, og derfor er de udfordret på deres personlige og sociale kompetencer. Vi lever i dag i et præstationssamfund, som kræver meget af vores unge mennesker. De skal hele tiden være omstillingsparate og med på beatet. Hvis man som ung skal kunne håndtere de krav og det forventningspres, er det af afgørende betydning, at man får et solidt fundament at agere ud fra. Mange unge er ikke bevidste om deres styrker, ønsker, visioner og mål for fremtiden, og derfor er de ikke motiveret for at yde en indsats i dagligdagen.  

UlrikkeBendtson-UngeKoordinator
 

Nutidens børn og unge står over for en uendelig række valg. Valg om uddannelse, karriere, netværk, holdninger og selviscenesættelse. Vi befinder os i en tid, hvor vi dyrker succesen og hylder dem, der mestrer tidens vilkår. Her oplever mange unge at være personligt udfordrede i at leve op til de krav og idealer, de bliver stillet overfor. Jeg ser det som min absolut væsentligste opgave at skabe, igangsætte og facilitere forløb, der styrker de unges selvindsigt og selvværd og gør dem bevidste om deres ståsted i livet og de fodaftryk, de gerne vil sætte på og i verden.

For at vide hvad man vil og skal i livet, er det vigtigt først og fremmest at kende sig selv, sine værdier, styrker, ønsker, håb, frygt, svagheder og drømme. Den proces skal vi som vejledere være med til at facilitere. De unge skal have mulighed for at arbejde med deres indsigt og udsigt, og hvordan de står i forhold til de forskellige fællesskaber i samfundet. Indsigt og udsigt er en livslang proces og er derfor ikke noget, man kan måle i den forstand – det er ikke en lineær proces men en cirkulær proces. Som vejleder er det min opgave at være facilitator for disse dannelses- og udviklingsprocesser.

På de udviklingsforløb, som jeg er med til at facilitere, får de unge mulighed for at arbejde med sig selv og lære sig selv bedre at kende for at finde deres eget ståsted i en turbulent verden.   
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?

Vi har i dag et samfund, som er tilbøjeligt til at sætte fokus på alt det, der er målbart, og som kan gøre op i numeriske værdier. Det betyder, at vi mister fokus på, hvad der i praksis er nødvendigt for, at vores børn og unge har det godt, og hvad der skal til for at de kan tilegne sig den læring, der giver dem de mest optimale muligheder.

Pædagogikken og hermed også vejledningen har med konkurrencestatens indførelse i stigende grad fået et økonomisk formål, nemlig at gøre velfærdsstaten finansielt bæredygtig ved at mobilisere den potentielle arbejdskraft til den yderste decimal. Alle borgere og hermed også alle unge har brug for at bidrage med noget i vores samfund, men dette ”noget” skal give mening og opleves som væsentligt og meningsfyldt for den enkelte.

Jeg mener, at der er brug for alle unge i vores samfund. Hvert enkelt ungt menneske er en vigtig ressource, når vi skal tænke vækst og samfundsøkonomi.  Alle unge har noget, de kan bidrage med, men det er langt fra alle unge, der ved, hvad deres bidrag skal være. Netop derfor er det så vigtigt, at vejledning er tilgængelig for alle. Og fokus skal ikke kun være rettet mod de mere faglige kompetencer, men i langt højere grad mod de personlige og sociale kompetencer, som i virkeligheden er de kompetencer, der er de mest interessante i min optik. For det er i relationerne og i det personlige møde, at vi som mennesker både bliver klogere på os selv og andre. Derfor kan og skal vejledning ikke kun være et spørgsmål om at få et 02 i matematik og dansk, en diskussion om kollektiv og/eller individuel vejledning eller et middel til at få så mange unge som muligt skubbet ud i uddannelse. Vejledning skal i højere grad handler om at facilitere de unges læringsprocesser på det personlige plan og i den sociale kontekst. 
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Jeg oplever, at mange unge mennesker står med en følelse af at være forkerte og forfejlede i forhold til de forventninger og krav, der stilles til dem både i skolen, hjemme, blandt kammerater og som samfundsborger. I stedet for at have fokus på at få så mange unge som muligt igennem uddannelsessystemet så hurtigst som muligt, som ikke er blevet rustet tilstrækkeligt til det virkelige liv, burde vi producere selvbevidste og ikke mindst omstillingsparate unge med stærke personlige og sociale kompetencer.
 

De personlige og sociale kompetencer, jeg tænker på, handler om, at de unge opnår selvindsigt og bliver bevidste om egne egenskaber og værdier. Opnår de det, udvikler de deres selvindsigt og forståelse for og af andre mennesker og det samfund, de skal være en del af. Det, tror jeg, øger deres motivation og handlekompetence. Det at være omstillingsparat er blevet et vilkår i vores samfund, som vi skal lære vores unge at agere i – for vi kan ikke stoppe udviklingen. Hvis de unge er groundet og har stærke personlige og sociale kompetencer, kan de også rumme at være omstillingsparate – så længe de selv kan stå inde for det, de skal omstille sig til. Derfor skal vi som vejledere hjælpe vores unge med at blive groundet ved at arbejde med deres selvindsigt, og med at skabe tro på egne evner og ressourcer. Det kan ikke gøres ved at opstille flere krav og målinger, men ved at arbejde med nærvær og med individet.

Er der noget, der betegner vores senmoderne samfund, er det usikkerhed, tempo og kontinuerlig udvikling. Den kompetenceværktøjskasse, som de unge har brug for i dag, skal derfor rumme en masse forskellige instrumenter, som ruster dem til at håndtere dette samfund. Hvis du er klog på dig selv og er bevidst om dine personlige styrker, er det nemmere at se, hvilken kurs du skal navigere i. I min optik er en af de allervigtigste kompetencer først at fremmest at vide, hvem du selv er, og hvilke egenskaber du besidder. Vi skal som samfund i langt højere grad have fokus på at udvikle, understøtte og arbejde med de unges personlige og sociale udvikling, da det er det bærende element for at komme godt på vej i livet og blive en god bidrager og samfundsborger.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Jeg deltog den 1. december 2016 på en vejledningskonference i Kolding, hvor Peter Bastian holdt foredraget ”Alle ønsker forandring men igen ønsker at forandre sig”. Her sagde han: ”Det fulde nærvær udvikler sig blandt mennesker ved at erkende, at der både er et behov og brug for det!”

Ifølge Peter Bastian skal vi alle turde at gå ind i et fuldkomment nærvær, et skabende engagement, en fuldkommen enhed, og her finder vi kernen til vores væsen. I min optik er det netop det, vejledningen skal hjælpe de unge med. Vejledningen skal hjælpe de unge med at finde frem til, hvordan den højeste og dybeste erkendelse kan komme til stede i eget liv nede på gulvet og imellem hinanden. Vi skal i første omgang turde være ligeglade med de faglige præstationer og i stedet dykke ned i de personlige og sociale kompetencer og få dem til at spire og vokse, herefter vil de faglige følge efter.

Det er ikke raketvidenskab men ganske basal viden, og dog er det ikke en selvfølge i de danske folkeskoler i dag. Ikke fordi skolerne ikke ønsker det og vil det, men fordi der er så mange andre krav og forventninger til skolen. Vi skal alle både som samfund, som institution, som vejledere, som medborgere skabe et flow i samværet med hinanden for at skabe et aktivt og skabende nærvær hinanden imellem.  
 

I mit arbejde som ungekoordinator arbejder og faciliterer jeg forskellige lærings- og udviklingsforløb, hvor de unge forholder sig til deres ståsted og udgangspunkt i livet. Det er givende og taknemmeligt at arbejde på den måde, fordi både de unge og jeg selv vokser som individ, som menneske og som gruppe i det, Peter Bastian beskrev som ”skabende fællesskaber”. Der er noget magisk ved at skabe det, Peter Bastian kaldte ”samklang,” og som alle i fællesskabet høster af.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

For mig har det at blive nomineret til Vejlederprisen 2017 styrket mig i, at vi er mange, der kan se det frugtbare og essentielle i at arbejde med læringsprocesser og udviklingsforløb, der ikke kan og skal sættes ind i regneark eller kan gøres op i numeriske værdier. Kimen er lagt til, at noget nyt kan spire og vokse, ikke kun i vejledningen for det er ikke kun vejlederne, der kan varetage denne opgave, vi skal alle være medskabere og bidragere til at fremelske og frembringe den forandring, som kommer til at stå i stærk kontrast til konkurrencestatens pædagogik.

 

 

 

Vil du vide mere?
 

Schultz Vejlederpris
Schultz har i en årrække uddelt en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. Se også portræt af vinderen 2017: Mulighedsmennesket Martin.
 

Vejlederforum

 
Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
28-02-2018
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke