Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?
Mit umiddelbare svar er, at jeg skal skabe tryghed, mod og håb. Jeg arbejder som grundskolevejleder og dermed primært med elever i 8. og 9. klasse.  Det er en periode i de unges liv, hvor usikkerhed fylder meget. Både i forhold til dem selv, deres kammerater, omgivelserne og deres plads i samfundet. I samme periode stilles der krav til dem om uddannelsesparathed og uddannelsesvalg. Det skaber for nogle unge en yderligere usikkerhed og et pres.

Jeg ser det som min opgave som UU-vejleder at være med til at støtte de unge gennem den proces. Det gør jeg bl.a. ved at sikre, at de præcist ved, hvad der forventes af dem, lærer dem at sætte mål, der kan hjælpe dem på vej mod deres drømme samt at skabe selvindsigt og refleksion ved at tage emner op som styrker, det gode liv og motivation. De unge skal træffe et uddannelsesvalg, der er godt for dem. Det kræver, at de kender mulighederne og sig selv i forhold til disse muligheder. Det er min opgave at give dem viden og redskaber til at træffe det gode valg - for dem.

For at optimere betingelserne kræver det, at vi har en relation, hvor de føler sig set og hørt, samt at de føler, at jeg har den viden, der skal til. Derfor er det vigtigt, at jeg er til stede på skolen, og sørger for at have en stor viden om området.
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?
Vi skal turde holde fast i, at vi som professionelle vejledere har en særlig viden og tilgang, som netop gør os til en profession. Som vejledere har vi en bred og opdateret vejledningsfaglig viden om metoder og en indsigt i et komplekst område. Det har de unge behov for, både nu og i fremtiden.
 

I forbindelse med at UU´s opgaver bliver en del af Den Kommunale Ungeindsats, må vi nok imødese ændringer for os, der i dag er vejledere for unge i kommunalt regi. Det kan indebære nye kollegaer, nye fælles mål mm. Jeg ser det som en mulighed for at skabe en endnu bedre vejledning for de unge.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at enhver organisationsændring tager tid at få helt på plads. Flere kulturer skal samles, arbejdsgange skal justeres eller helt tænkes om, tidligere samarbejdspartnere bliver kollegaer osv. Derfor er det vigtigt, at der lokalt laves processer, hvor dette arbejde kommer til at få ro til at gro og springe ud i et givtigt samarbejde til de unges bedste.
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?
Overordnet set mener jeg, at alle unge har ret til individuelle samtaler med en UU-vejleder. Det skulle være et af omdrejningspunkterne, hvis det var mig, der skulle udforme den næste reform.

Som det er nu, er det kun de ikke-uddannelsesparate elever, der har den mulighed. Uddannelsesparate elever får kollektiv vejledning i klassen og kan derudover kontakte e-vejledningen.

Det opfylder vejledningsbehovet for nogle elever. Men i den nyligt udgivne rapport Uddannelsesvalg i 8. klasse fra Danmarks Evalueringsinstitut, ønsker 21 % af de adspurgte flere personlige samtaler med UU-vejlederen. Næsten halvdelen af de unge i spørgeskemaundersøgelsen oplever, at det er et stort pres at skulle vælge, hvad de skal efter skolen. Og en fjerdedel oplever ikke at få den hjælp, de har brug for til valget. De tal, synes jeg, er alt for høje, og det mener jeg, vi bør gøre noget ved.
 

Jeg mener også, at vi skal i gang med en tidligere indsats. Da UU startede i 2004 havde vi vejledning for alle elever fra 6. klasse. Det skal vi efter min mening have igen. Jeg er med i et projekt, hvor vi laver gruppevejledning i 7. klasse. Her er en lærer og vejleder sammen om 6-7 elever i seks sessioner, hvor vi taler om emner inden for temaet: Det gode skoleliv. Det, at lærer og vejleder med hver deres styrker arbejder sammen om eleverne, mener jeg, er meget givtigt. Vi har hver vores fokus og indgangsvinkel. Det er i samarbejdet, det særlige opstår. Gruppevejledning kan noget helt særligt i forhold til refleksion og selvindsigt hos de unge. Hvis vi kunne tilbyde det til alle elever i 6. og 7. klasse, tror jeg på, at vi vil få flere uddannelsesparate elever, når de når 8. klasse.  Derefter skal vi så supplere med kollektiv vejledning for hele klassen, yderligere gruppevejledning eller individuelle samtaler fra 8. klasse, alt efter hvilke behov de unge har.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?
Fremtidens vejleder skal kunne navigere i et komplekst og politisk bestemt system, hvor der hele tiden sker ændringer. Vejlederen skal kunne følge med udviklingen, men skal også turde stå fast på, hvad der er bedst for den unge. I et system, der er mere og mere målstyret, kan man godt finde sig selv i dilemmaer ind imellem. Det behøver ikke nødvendigvis være, fordi man er imod en ny lov, men det handler om at få mulighed for at reflektere over, hvordan man mest hensigtsmæssigt gør lovgivningen til en del af ens praksis, så det også er godt for den unge. Det kan fx være uddannelsesparathedsvurdering, flere unge på erhvervsuddannelserne osv. Jeg er sikker på, at der også i fremtiden kommer lovgivning, der sætter vejlederens selvbillede på prøve.  
 

Relationsarbejdet er vigtigt. Vi skal kunne indgå samarbejde med mange forskellige mennesker. Både med de unge og deres forældre og med andre fagprofessionelle omkring den unge, fx lærere, psykologer, sagsbehandlere mm.  For at kunne gøre et godt stykke arbejde, skal man kunne skabe en konstruktiv og frugtbar relation til dem alle.
 

Derudover skal vejlederen konstant være opdateret med den nyeste viden på området.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?
Det har givet mig meget. Først og fremmest blev jeg virkelig stolt. Og glad. Det er et skulderklap, at der er nogen, der har nomineret mig til prisen. Derudover har det også givet mig mod. Mod til at kæmpe for vejlederprofessionen. Jeg synes, vi gør et vigtigt arbejde, og det ønsker jeg, at der skal være fokus på. 

 

Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?
Mit umiddelbare svar er, at jeg skal skabe tryghed, mod og håb. Jeg arbejder som grundskolevejleder og dermed primært med elever i 8. og 9. klasse.  Det er en periode i de unges liv, hvor usikkerhed fylder meget. Både i forhold til dem selv, deres kammerater, omgivelserne og deres plads i samfundet. I samme periode stilles der krav til dem om uddannelsesparathed og uddannelsesvalg. Det skaber for nogle unge en yderligere usikkerhed og et pres.

Jeg ser det som min opgave som UU-vejleder at være med til at støtte de unge gennem den proces. Det gør jeg bl.a. ved at sikre, at de præcist ved, hvad der forventes af dem, lærer dem at sætte mål, der kan hjælpe dem på vej mod deres drømme samt at skabe selvindsigt og refleksion ved at tage emner op som styrker, det gode liv og motivation. De unge skal træffe et uddannelsesvalg, der er godt for dem. Det kræver, at de kender mulighederne og sig selv i forhold til disse muligheder. Det er min opgave at give dem viden og redskaber til at træffe det gode valg - for dem.

For at optimere betingelserne kræver det, at vi har en relation, hvor de føler sig set og hørt, samt at de føler, at jeg har den viden, der skal til. Derfor er det vigtigt, at jeg er til stede på skolen, og sørger for at have en stor viden om området.
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?
Vi skal turde holde fast i, at vi som professionelle vejledere har en særlig viden og tilgang, som netop gør os til en profession. Som vejledere har vi en bred og opdateret vejledningsfaglig viden om metoder og en indsigt i et komplekst område. Det har de unge behov for, både nu og i fremtiden.
 

I forbindelse med at UU´s opgaver bliver en del af Den Kommunale Ungeindsats, må vi nok imødese ændringer for os, der i dag er vejledere for unge i kommunalt regi. Det kan indebære nye kollegaer, nye fælles mål mm. Jeg ser det som en mulighed for at skabe en endnu bedre vejledning for de unge.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på, at enhver organisationsændring tager tid at få helt på plads. Flere kulturer skal samles, arbejdsgange skal justeres eller helt tænkes om, tidligere samarbejdspartnere bliver kollegaer osv. Derfor er det vigtigt, at der lokalt laves processer, hvor dette arbejde kommer til at få ro til at gro og springe ud i et givtigt samarbejde til de unges bedste.
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?
Overordnet set mener jeg, at alle unge har ret til individuelle samtaler med en UU-vejleder. Det skulle være et af omdrejningspunkterne, hvis det var mig, der skulle udforme den næste reform.

Som det er nu, er det kun de ikke-uddannelsesparate elever, der har den mulighed. Uddannelsesparate elever får kollektiv vejledning i klassen og kan derudover kontakte e-vejledningen.

Det opfylder vejledningsbehovet for nogle elever. Men i den nyligt udgivne rapport Uddannelsesvalg i 8. klasse fra Danmarks Evalueringsinstitut, ønsker 21 % af de adspurgte flere personlige samtaler med UU-vejlederen. Næsten halvdelen af de unge i spørgeskemaundersøgelsen oplever, at det er et stort pres at skulle vælge, hvad de skal efter skolen. Og en fjerdedel oplever ikke at få den hjælp, de har brug for til valget. De tal, synes jeg, er alt for høje, og det mener jeg, vi bør gøre noget ved.
 

Jeg mener også, at vi skal i gang med en tidligere indsats. Da UU startede i 2004 havde vi vejledning for alle elever fra 6. klasse. Det skal vi efter min mening have igen. Jeg er med i et projekt, hvor vi laver gruppevejledning i 7. klasse. Her er en lærer og vejleder sammen om 6-7 elever i seks sessioner, hvor vi taler om emner inden for temaet: Det gode skoleliv. Det, at lærer og vejleder med hver deres styrker arbejder sammen om eleverne, mener jeg, er meget givtigt. Vi har hver vores fokus og indgangsvinkel. Det er i samarbejdet, det særlige opstår. Gruppevejledning kan noget helt særligt i forhold til refleksion og selvindsigt hos de unge. Hvis vi kunne tilbyde det til alle elever i 6. og 7. klasse, tror jeg på, at vi vil få flere uddannelsesparate elever, når de når 8. klasse.  Derefter skal vi så supplere med kollektiv vejledning for hele klassen, yderligere gruppevejledning eller individuelle samtaler fra 8. klasse, alt efter hvilke behov de unge har.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?
Fremtidens vejleder skal kunne navigere i et komplekst og politisk bestemt system, hvor der hele tiden sker ændringer. Vejlederen skal kunne følge med udviklingen, men skal også turde stå fast på, hvad der er bedst for den unge. I et system, der er mere og mere målstyret, kan man godt finde sig selv i dilemmaer ind imellem. Det behøver ikke nødvendigvis være, fordi man er imod en ny lov, men det handler om at få mulighed for at reflektere over, hvordan man mest hensigtsmæssigt gør lovgivningen til en del af ens praksis, så det også er godt for den unge. Det kan fx være uddannelsesparathedsvurdering, flere unge på erhvervsuddannelserne osv. Jeg er sikker på, at der også i fremtiden kommer lovgivning, der sætter vejlederens selvbillede på prøve.  
 

Relationsarbejdet er vigtigt. Vi skal kunne indgå samarbejde med mange forskellige mennesker. Både med de unge og deres forældre og med andre fagprofessionelle omkring den unge, fx lærere, psykologer, sagsbehandlere mm.  For at kunne gøre et godt stykke arbejde, skal man kunne skabe en konstruktiv og frugtbar relation til dem alle.
 

Derudover skal vejlederen konstant være opdateret med den nyeste viden på området.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?
Det har givet mig meget. Først og fremmest blev jeg virkelig stolt. Og glad. Det er et skulderklap, at der er nogen, der har nomineret mig til prisen. Derudover har det også givet mig mod. Mod til at kæmpe for vejlederprofessionen. Jeg synes, vi gør et vigtigt arbejde, og det ønsker jeg, at der skal være fokus på.