”Den virksomhedsrettede indsats er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen.”

Sådan skriver regeringen i sit seneste udspil, der skal rydde op i regeljunglen for de ledige. Udspillet gør det krystalklart, at virksomhederne skal spille en nøglerolle. Det synspunkt er regeringen ikke ene om. Den anerkendte britiske professor Lynda Grattam, der var keynote speaker på sidste års jobCAMP gav klart udtryk for, at virksomheder skal serviceres langt bedre end tidligere i fremtiden, hvor hun mener, at jobcentret skal være mere matchmaker end myndighed.”
 

For Dansk Industris (DI) administrerende direktør Karsten Dybvad kan det kun gå for langsomt med virksomhedernes adgang til arbejdskraft:
 

”Hvis unge ufaglærte ikke er klar til en uddannelse, så gør vi hverken dem eller samfundet en tjeneste, ved at de kun kan erklæres enten uddannelsesparate eller aktiveringsparate. Mange af dem kunne man med fordel få i gang med at arbejde ved at erklære dem jobparate i stedet.”
 

DI’s direktør foreslår, at unge under 30 år uden uddannelse fremover skal kunne erklæres jobparate. Fordi tusindvis af ledige sendes i aktivering og uddannelse, samtidig med at danske virksomheder står i kø efter ufaglært arbejdskraft.
 

Virksomhederne er inde i varmen, og disse udsagn vidner om, at vi befinder os i en periode med højkonjunktur. Vi hører konstant budskabet om flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne kan tilsyneladende ikke få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor er der et stort ønske om, at kommunerne i højere grad skal understøtte virksomhederne og deres rekruttering for at være et attraktivt sted for erhvervslivet.
 

Virksomhederne skal serviceres, og af samme årsag skal beskæftigelsesindsatsen afbureaukratiseres: ”Borgere, virksomheder og kommuner har i årevis druknet i besværlige regler og stive proceskrav,” lyder det i regeringens udspil. Regeringen har tre helt centrale forslag til fordel for virksomhederne:

• De nuværende fem forskellige varigheder for virksomhedspraktik skæres ned til to.
• Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper og færre tilskudssatser, der er til at forstå.
• Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres.

Alt sammen regler, der skal hjælpe virksomhederne med at få de ledige i job og dermed gøre udbuddet af arbejdskraft større.
 

Fra flaskehalse til opkvalificering
Inden vi kommer for godt i gang med at tale om flaskehalse, maner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dog til besindighed. For måske er manglen på arbejdskraft rent faktisk en smule overdrevet. AE advarer i hvert fald imod at tro, at vi står på kanten af en ny overophedning i dansk økonomi. De foreslår en guidet tur i tilstanden på det danske arbejdsmarked. Tager vi turen, viser den ingen kraftig acceleration i antallet af nye jobopslag og ej heller accelererende lønstigninger, som ellers er et af de vigtigste symptomer på mangel på arbejdskraft. AE mener desuden, at der er en stor gruppe ”skjulte” ledige, der ikke er registrerede som ledige, fordi de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp. Det betyder, at der reelt er mere arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, end der gives udtryk for.
 

På den baggrund advarer AE imod flere udbudsreformer. Men virksomhedernes behov har ikke fået mindre betydning. AE taler nemlig for vigtigheden af, at de mennesker, vi sender ud på arbejdsmarkedet, har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Vi har ikke faglærte nok, og der bliver ikke plads til alle de ufaglærte. Så opgaven bliver stadig uddannelse, men i høj grad også opkvalificering.
 

Varm på virksomheder
Uanset hvem der har ret, kommer ingen uden om virksomhedernes rolle. Derfor ligger det også i luften, at jobcentrene skal gøre sig attraktive for virksomhederne. Men det er de ikke alene om.
 

Vi kan starte med Folkeskolereformen, der inkluderede ’den åbne skole’, som skal inddrage sin omverden i form af fx lokalsamfundet, erhvervslivet og virksomhederne.
 

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal også være på mærkerne. UU har en stor opgave, når de skal synliggøre over for de unge, hvorfor en erhvervsuddannelse, der munder ud i en arbejdsplads på en virksomhed, er så attraktiv. For erhvervsuddannelserne bløder stadig. Reformen i 2014 har ikke fået flere unge til at vælge EUD, selv om samfundet ifølge politikere, økonomer og eksperter har brug for langt flere med en sådan. Den opgave har UU virkelig brug for virksomhedernes hjælp til.
 

Mangel på praktikpladser går hånd i hånd med erhvervsuddannelsernes blødning. Det evige problem er stadig, at der ikke er praktikpladser nok, rigtige praktikpladser på en virksomhed vel at mærke, ikke en skolepraktik. Igen har UU brug for virksomhedernes hjælp, når der skal skaffes praktikpladser til de unge.

Også diverse videregående uddannelser og ikke mindst universiteterne har brug for et samarbejde med virksomhederne, når de nyuddannede kandidater skal i job.
 

Hvad skal virksomhederne bidrage til?
Virksomhederne skal dog ikke blot bejles til. Ifølge regeringens udspil, skal ”virksomhederne også selv bidrage”, og afbureaukratiseringen skal hjælpe dem på vej. For virksomhederne har brug for arbejdskraften, opkvalificeret eller ej.
 

Forhåbentlig kommer virksomhederne til at tage et større ansvar, fx for at skaffe praktikpladser til alle. Og med at skabe rummelighed på arbejdspladsen, så der bliver plads til alle, også dem med særlige behov. Flaskehalse eller ej gælder det om at få alle med. Vi ser det fx i den seneste reform af det forberedende område (FVU) og Integrationsgrunduddannelsen (IGU).
 

Dialog og frugtbart samarbejde er nødvendigt mellem skole og virksomheder, mellem UU og virksomhederne, mellem uddannelserne og virksomhederne, mellem jobcentre og virksomhederne – og mellem det offentlige og det private. Alle har brug for det.
 

Så der er enighed om, at der er brug for alle i denne tid. På den måde afspejler de politiske indsatser også konjunkturerne, og opsvinget kan blive et socialpolitisk fremskridt. Det er blevet anderledes interessant at få ”de tunge med”. ”Alle skal med” ifølge regeringens udspil, og man kunne i den forbindelse nævne et aktuelt projekt som ’Flere skal med’, der skal hjælpe om ikke alle så i hvert fald flere aktivitetsparate tilbage på det ordinære arbejdsmarked. ’Flere skal med’ er udviklet af STAR på baggrund af intentionerne i den politiske aftale. De fagprofessionelle får en udvidet rolle i indsatsen, der på længere sigt skal give færre tunge sager i jobcentrene og netop mere stabil arbejdskraft til virksomhederne.
 

Flaskehalsen peger på samarbejde
Lad os på den baggrund vende tilbage til de indledende citater. Den virksomhedsrettede indsats er den mest effektive ifølge regeringen. Virksomhederne skal serviceres ifølge Lynda Grattam. Men måske er lykken ikke bare gjort med at erklære de ledige arbejdsparate, som Karsten Dybvad foreslår, når mange af de ubesatte job kræver uddannelse og opkvalificering, hvis vi altså tror på AE. 

Flaskehalsen peger mange steder hen. Den peger ikke bare på, at UU, uddannelsessteder og jobcentre skal gøre borgerne klar til virksomhederne. Den peger heller ikke bare på, at virksomhederne skal skaffe flere praktikpladser og inkludere flere borgere med eller uden særlige behov. Flaskehalsen peger på samarbejde og dialog. Den peger på samfundssind og vilje til fortsat at få alle med. For arbejde handler jo ikke bare om flaskehalse og økonomi. Arbejde handler om deltagelse i det samfundsmæssige fællesskab. Derfor spiller virksomhederne altid en nøglerolle. Og derfor er samarbejdet med virksomhederne omdrejningspunktet for dette nummer.
 

Hvem er med?

• Myndighed eller matchmaker? 
  Johan Busse, borgerrådgiver Københavns Kommune
  På KL beskæftigelsestræf efterspørger Lynda Grattam mindre myndighed og mere matchmaker. Men kan man det? Forståelsen af myndighederne som en elastisk størrelse er ikke ny. I årevis har man fx diskuteret sagsbehandlernes og uddannelsesvejledernes rolle. Er man borgerens advokat? Borgerens hjælper? Beskæftigelsesministerens discipel? Er myndighedsbegrebet en elastik, man kan trække i og tilpasse efter den politiske dagsorden? Hvad er konsekvensen hvis sagsbehandlerne nedtoner myndighedsrollen? Og hvad indebærer det egentlig at være en myndighedsperson?
   
• Sådan bliver jobcentret en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder
  Birgit Thorup, arbejdsmarkedschef, Vejle
  Virksomhedssamarbejde er i højsæde i mange jobcentre. Men hvad gør jobcentret til en god samarbejdspartner for erhvervslivet? I Vejle Kommune arbejder 70 kontanthjælpsmodtagere 5-15 timer om ugen på ordinære vilkår, fordi jobcentret tror, at rigtig beskæftigelse er en bedre vej til arbejdsmarkedet end praktik. Strategien kræver mod og håndholdt velvilje af jobcentrets medarbejdere.
   
• Farvel til uddannelsesmantraet
  Anne Görlich, adjunkt, Center for Ungdomsforskning
  Der er en stigende erkendelse af, at mange af de unge på kanten ikke nødvendigvis kommer tilbage på skolebænken. Men hvis vi siger farvel til uddannelsesmantraet, hvad skal så træde i stedet for, når der ikke er ufaglærte jobs til alle? Hvad kræver det af Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet? Hvilken rolle skal virksomhederne spille, hvis det skal lykkes? Forskning viser, at unge på kanten har brug for ritualer, rutiner og regler. 
   
• Sådan bliver UU en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder?
  Anders Vedberg, leder, UU Odsherred
  Virksomhedssamarbejde er i højsædet i mange UU-centre. Men hvad gør UU-centret til en god samarbejdspartner for erhvervslivet? Og hvordan skal virksomhederne selv bidrage til at få den efterspurgte arbejdskraft? Det har Anders Vedberg både erfaring med og nye ideer til.
   
• Den eftertragtede arbejdskraft - 3 skarpe til en praktikkoordinator og en uddannelseskonsulent
  Mette Bangsgaard Fabricius, uddannelseskonsulent TEC og Verner Sønderby, praktikkoordinator SOSU Øst
  Hvis man søger på arbejdsmarkedsbalancen.dk efter de erhvervsgrupper, hvor der er størst efterspørgsel, får man bl.a.: elektriker, anæstesisygeplejerske, læge, maskiningeniør og social- og sundhedsassistent. Vejlederforum har spurgt en uddannelseskonsulent og en praktikkoordinator, hvordan samarbejdet med virksomhederne bliver frugtbart som middel til at tiltrække den eftertragtede arbejdskraft, når det gælder elektrikere og social- og sundhedsassistenter. 
   
• Sagsbehandlerens assistent
  Nina Holm-Jensen, dataspecialist, Schultz
  Sagsbehandlere og jobkonsulenters faglighed ligger i lovgivning, i rådgivning, i research og kontakt til borgere og virksomheder. Ingen kan forvente, at de også sætter sig ind i samtlige branchebeskrivelser i Danmark. Alligevel er det deres ansvar at foreslå jobs til de enkelte borgere, rådgive om eventuel opkvalificering og opsøge relevante virksomheder. Teknologien kan hjælpe.

”Den virksomhedsrettede indsats er det mest effektive redskab i beskæftigelsesindsatsen.”

Sådan skriver regeringen i sit seneste udspil, der skal rydde op i regeljunglen for de ledige. Udspillet gør det krystalklart, at virksomhederne skal spille en nøglerolle. Det synspunkt er regeringen ikke ene om. Den anerkendte britiske professor Lynda Grattam, der var keynote speaker på sidste års jobCAMP gav klart udtryk for, at virksomheder skal serviceres langt bedre end tidligere i fremtiden, hvor hun mener, at jobcentret skal være mere matchmaker end myndighed.”
 

For Dansk Industris (DI) administrerende direktør Karsten Dybvad kan det kun gå for langsomt med virksomhedernes adgang til arbejdskraft:
 

”Hvis unge ufaglærte ikke er klar til en uddannelse, så gør vi hverken dem eller samfundet en tjeneste, ved at de kun kan erklæres enten uddannelsesparate eller aktiveringsparate. Mange af dem kunne man med fordel få i gang med at arbejde ved at erklære dem jobparate i stedet.”
 

DI’s direktør foreslår, at unge under 30 år uden uddannelse fremover skal kunne erklæres jobparate. Fordi tusindvis af ledige sendes i aktivering og uddannelse, samtidig med at danske virksomheder står i kø efter ufaglært arbejdskraft.
 

Virksomhederne er inde i varmen, og disse udsagn vidner om, at vi befinder os i en periode med højkonjunktur. Vi hører konstant budskabet om flaskehalse på arbejdsmarkedet.

Arbejdsgiverne kan tilsyneladende ikke få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor er der et stort ønske om, at kommunerne i højere grad skal understøtte virksomhederne og deres rekruttering for at være et attraktivt sted for erhvervslivet.
 

Virksomhederne skal serviceres, og af samme årsag skal beskæftigelsesindsatsen afbureaukratiseres: ”Borgere, virksomheder og kommuner har i årevis druknet i besværlige regler og stive proceskrav,” lyder det i regeringens udspil. Regeringen har tre helt centrale forslag til fordel for virksomhederne:

• De nuværende fem forskellige varigheder for virksomhedspraktik skæres ned til to.
• Markant forenkling af voksenlærlingeordningen med kun tre målgrupper og færre tilskudssatser, der er til at forstå.
• Virksomheders ansøgninger om virksomhedspraktik og løntilskud automatiseres.

Alt sammen regler, der skal hjælpe virksomhederne med at få de ledige i job og dermed gøre udbuddet af arbejdskraft større.
 

Fra flaskehalse til opkvalificering
Inden vi kommer for godt i gang med at tale om flaskehalse, maner Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) dog til besindighed. For måske er manglen på arbejdskraft rent faktisk en smule overdrevet. AE advarer i hvert fald imod at tro, at vi står på kanten af en ny overophedning i dansk økonomi. De foreslår en guidet tur i tilstanden på det danske arbejdsmarked. Tager vi turen, viser den ingen kraftig acceleration i antallet af nye jobopslag og ej heller accelererende lønstigninger, som ellers er et af de vigtigste symptomer på mangel på arbejdskraft. AE mener desuden, at der er en stor gruppe ”skjulte” ledige, der ikke er registrerede som ledige, fordi de ikke modtager dagpenge eller kontanthjælp. Det betyder, at der reelt er mere arbejdskraft til rådighed for virksomhederne, end der gives udtryk for.
 

På den baggrund advarer AE imod flere udbudsreformer. Men virksomhedernes behov har ikke fået mindre betydning. AE taler nemlig for vigtigheden af, at de mennesker, vi sender ud på arbejdsmarkedet, har de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Vi har ikke faglærte nok, og der bliver ikke plads til alle de ufaglærte. Så opgaven bliver stadig uddannelse, men i høj grad også opkvalificering.
 

Varm på virksomheder
Uanset hvem der har ret, kommer ingen uden om virksomhedernes rolle. Derfor ligger det også i luften, at jobcentrene skal gøre sig attraktive for virksomhederne. Men det er de ikke alene om.
 

Vi kan starte med Folkeskolereformen, der inkluderede ’den åbne skole’, som skal inddrage sin omverden i form af fx lokalsamfundet, erhvervslivet og virksomhederne.
 

Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal også være på mærkerne. UU har en stor opgave, når de skal synliggøre over for de unge, hvorfor en erhvervsuddannelse, der munder ud i en arbejdsplads på en virksomhed, er så attraktiv. For erhvervsuddannelserne bløder stadig. Reformen i 2014 har ikke fået flere unge til at vælge EUD, selv om samfundet ifølge politikere, økonomer og eksperter har brug for langt flere med en sådan. Den opgave har UU virkelig brug for virksomhedernes hjælp til.
 

Mangel på praktikpladser går hånd i hånd med erhvervsuddannelsernes blødning. Det evige problem er stadig, at der ikke er praktikpladser nok, rigtige praktikpladser på en virksomhed vel at mærke, ikke en skolepraktik. Igen har UU brug for virksomhedernes hjælp, når der skal skaffes praktikpladser til de unge.

Også diverse videregående uddannelser og ikke mindst universiteterne har brug for et samarbejde med virksomhederne, når de nyuddannede kandidater skal i job.
 

Hvad skal virksomhederne bidrage til?
Virksomhederne skal dog ikke blot bejles til. Ifølge regeringens udspil, skal ”virksomhederne også selv bidrage”, og afbureaukratiseringen skal hjælpe dem på vej. For virksomhederne har brug for arbejdskraften, opkvalificeret eller ej.
 

Forhåbentlig kommer virksomhederne til at tage et større ansvar, fx for at skaffe praktikpladser til alle. Og med at skabe rummelighed på arbejdspladsen, så der bliver plads til alle, også dem med særlige behov. Flaskehalse eller ej gælder det om at få alle med. Vi ser det fx i den seneste reform af det forberedende område (FVU) og Integrationsgrunduddannelsen (IGU).
 

Dialog og frugtbart samarbejde er nødvendigt mellem skole og virksomheder, mellem UU og virksomhederne, mellem uddannelserne og virksomhederne, mellem jobcentre og virksomhederne – og mellem det offentlige og det private. Alle har brug for det.
 

Så der er enighed om, at der er brug for alle i denne tid. På den måde afspejler de politiske indsatser også konjunkturerne, og opsvinget kan blive et socialpolitisk fremskridt. Det er blevet anderledes interessant at få ”de tunge med”. ”Alle skal med” ifølge regeringens udspil, og man kunne i den forbindelse nævne et aktuelt projekt som ’Flere skal med’, der skal hjælpe om ikke alle så i hvert fald flere aktivitetsparate tilbage på det ordinære arbejdsmarked. ’Flere skal med’ er udviklet af STAR på baggrund af intentionerne i den politiske aftale. De fagprofessionelle får en udvidet rolle i indsatsen, der på længere sigt skal give færre tunge sager i jobcentrene og netop mere stabil arbejdskraft til virksomhederne.
 

Flaskehalsen peger på samarbejde
Lad os på den baggrund vende tilbage til de indledende citater. Den virksomhedsrettede indsats er den mest effektive ifølge regeringen. Virksomhederne skal serviceres ifølge Lynda Grattam. Men måske er lykken ikke bare gjort med at erklære de ledige arbejdsparate, som Karsten Dybvad foreslår, når mange af de ubesatte job kræver uddannelse og opkvalificering, hvis vi altså tror på AE. 

Flaskehalsen peger mange steder hen. Den peger ikke bare på, at UU, uddannelsessteder og jobcentre skal gøre borgerne klar til virksomhederne. Den peger heller ikke bare på, at virksomhederne skal skaffe flere praktikpladser og inkludere flere borgere med eller uden særlige behov. Flaskehalsen peger på samarbejde og dialog. Den peger på samfundssind og vilje til fortsat at få alle med. For arbejde handler jo ikke bare om flaskehalse og økonomi. Arbejde handler om deltagelse i det samfundsmæssige fællesskab. Derfor spiller virksomhederne altid en nøglerolle. Og derfor er samarbejdet med virksomhederne omdrejningspunktet for dette nummer.
 

Hvem er med?

• Myndighed eller matchmaker? 
  Johan Busse, borgerrådgiver Københavns Kommune
  På KL beskæftigelsestræf efterspørger Lynda Grattam mindre myndighed og mere matchmaker. Men kan man det? Forståelsen af myndighederne som en elastisk størrelse er ikke ny. I årevis har man fx diskuteret sagsbehandlernes og uddannelsesvejledernes rolle. Er man borgerens advokat? Borgerens hjælper? Beskæftigelsesministerens discipel? Er myndighedsbegrebet en elastik, man kan trække i og tilpasse efter den politiske dagsorden? Hvad er konsekvensen hvis sagsbehandlerne nedtoner myndighedsrollen? Og hvad indebærer det egentlig at være en myndighedsperson?
   
• Sådan bliver jobcentret en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder
  Birgit Thorup, arbejdsmarkedschef, Vejle
  Virksomhedssamarbejde er i højsæde i mange jobcentre. Men hvad gør jobcentret til en god samarbejdspartner for erhvervslivet? I Vejle Kommune arbejder 70 kontanthjælpsmodtagere 5-15 timer om ugen på ordinære vilkår, fordi jobcentret tror, at rigtig beskæftigelse er en bedre vej til arbejdsmarkedet end praktik. Strategien kræver mod og håndholdt velvilje af jobcentrets medarbejdere.
   
• Farvel til uddannelsesmantraet
  Anne Görlich, adjunkt, Center for Ungdomsforskning
  Der er en stigende erkendelse af, at mange af de unge på kanten ikke nødvendigvis kommer tilbage på skolebænken. Men hvis vi siger farvel til uddannelsesmantraet, hvad skal så træde i stedet for, når der ikke er ufaglærte jobs til alle? Hvad kræver det af Beskæftigelsesministeriet og Undervisningsministeriet? Hvilken rolle skal virksomhederne spille, hvis det skal lykkes? Forskning viser, at unge på kanten har brug for ritualer, rutiner og regler. 
   
• Sådan bliver UU en attraktiv samarbejdspartner for virksomheder?
  Anders Vedberg, leder, UU Odsherred
  Virksomhedssamarbejde er i højsædet i mange UU-centre. Men hvad gør UU-centret til en god samarbejdspartner for erhvervslivet? Og hvordan skal virksomhederne selv bidrage til at få den efterspurgte arbejdskraft? Det har Anders Vedberg både erfaring med og nye ideer til.
   
• Den eftertragtede arbejdskraft - 3 skarpe til en praktikkoordinator og en uddannelseskonsulent
  Mette Bangsgaard Fabricius, uddannelseskonsulent TEC og Verner Sønderby, praktikkoordinator SOSU Øst
  Hvis man søger på arbejdsmarkedsbalancen.dk efter de erhvervsgrupper, hvor der er størst efterspørgsel, får man bl.a.: elektriker, anæstesisygeplejerske, læge, maskiningeniør og social- og sundhedsassistent. Vejlederforum har spurgt en uddannelseskonsulent og en praktikkoordinator, hvordan samarbejdet med virksomhederne bliver frugtbart som middel til at tiltrække den eftertragtede arbejdskraft, når det gælder elektrikere og social- og sundhedsassistenter. 
   
• Sagsbehandlerens assistent
  Nina Holm-Jensen, dataspecialist, Schultz
  Sagsbehandlere og jobkonsulenters faglighed ligger i lovgivning, i rådgivning, i research og kontakt til borgere og virksomheder. Ingen kan forvente, at de også sætter sig ind i samtlige branchebeskrivelser i Danmark. Alligevel er det deres ansvar at foreslå jobs til de enkelte borgere, rådgive om eventuel opkvalificering og opsøge relevante virksomheder. Teknologien kan hjælpe.