Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?

Min vigtigste opgave som vejleder er at hjælpe de unge mennesker videre i livet. Jeg bruger ofte ordet: ”Livsduelighed”, da vejledning for mig ikke kun handler om valget til en ungdomsuddannelse, men også handler om at hjælpe de unge med at blive parate til hele livet – med alt, hvad det indebærer. Både personligt, socialt og fagligt. 
 

Kort sagt kan man sige, at livsduelighed for mig er en blanding af de personlige, sociale og faglige forudsætninger, det gamle hæderkronede begreb dannelse og det at skabe sig en karriere som menneske fremfor blot en karriere i arbejdslivet!

 Af samme grund synes jeg, det er vigtigt, at det ikke kun er de ikke-uddannelsesparate elever, der skal have en fokuseret vejledningsindsats. På den efterskole, hvor jeg er vejleder, får alle elever vejledning. De får både vejledning individuelt, i små grupper, i hele den store gruppe, og de får vejledning både formelt og uformelt.
 

Den store indsats, som det kræver, kan jeg som vejleder ikke klare alene. Derfor er en af mine andre store opgaver at facilitere mine lærerkollegaer, så de kan være med i indsatsen. Det er især kontaktlæreren, da han er den, der umiddelbart kender elevens personlige og sociale kompetencer, men også elevens udfordringer bedst.
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?

Jeg ser en udfordring i, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal koncentrere sig om de ca. 20 %, der er ikke-uddannelsesparate. Set fra mit perspektiv bliver alt for mange elever overladt til sig selv i processen mod at blive livsduelige, herunder at skulle træffe et uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse. 
 

Bare fordi man er erklæret uddannelsesparat, er det jo ikke sikkert, at man er klar til alene, evt. med hjælp fra mor og en hjemmeside, at tage de store valg i livet. 
 

Derfor er det for mig at se et stort skridt i den rigtige retning, at begrebet ”karrierelæring” er kommet på banen. I mine øjne har vi nemlig praktiseret karrierelæring i mange år i efterskoleverdenen.  Hos os er det dog bedre kendt som ”Integreret vejledning”. Begge begreber handler bl.a. om at lære eleverne, hvordan man træffer valg fremfor at hjælpe dem med at træffe selve valget.  
 

I efterskolens integrerede vejledning foregår karrierelæringen kort sagt på den måde, at vejledningsaktiviteter ikke kun er ”øer” i skolen. Det kan være planlagte aktiviteter, men vejledningen gennemsyrer også hele skolens liv, lige fra køkkenet, over vagtaftenerne til den faglige undervisning. 
 

En anden vigtig brik i den integrerede vejledning er for mig, at der opbygges en stærk relation mellem vejleder og elev. Her har vi en stor foræring i efterskole-verdenen med eleverne døgnet rundt, vi er sammen med dem i mange forskellige situationer, både de formelle og de uformelle.

Jeg ser det som et stort plus for mig som vejleder, at jeg både er faglig lærer, kontaktlærer og kan være ham, der siger godmorgen, godnat og ”ræk mig lige saltet” ved middagsbordet. Udfordringen i UU-verdenen kan måske være, at der er for langt fra vejleder til elev, så det bliver sværere at få den tættere relation.
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Som konsekvens af ovenstående udfordringer ser jeg et behov for to ting. Vejledningen skal tættere på den enkelte elev. Og der skal være fokus på alle elever. 
 

Hvordan det gøres, har jeg ikke lige et svar på. Et bud kunne være en kombination af tiden før Vejledningsreformen 2004 (hvor vejlederen var en lærer på skolen) og den organisering, der er af UU i dag.
 

Jeg vil dog ikke give afkald på det professionelle løft, vejlederne har fået de sidste 13 år. Tværtimod skal vi bringe denne ekspertise og faglighed tættere på alle elever, og ikke kun de 20 % som i dag.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Fremtidens vejleder skal for mig at se kunne operere på mange niveauer. Han skal kunne vejlede eleverne mod det nære uddannelsesvalg, støtte eleven i processen mod at blive endnu mere livsduelig og samtidig sætte sin faglighed i spil over for de lærerkollegaer, der er endnu tættere på eleverne, da de er en vigtig brik i hele processen.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

Det, der betyder noget for mig, er, at jeg blev nomineret af dem, der er i mit lokale vejledernetværk. Jeg vil være ærlig og sige, at det varmer om hjertet, at dem, jeg arbejder sammen med til daglig, synes, at jeg fortjente den pris.
 

Så nomineringen gav mig et rigtigt stort skulderklap og opmuntrede mig til at fortsætte med, ikke bare at være vejleder på min egen skole, men samtidig være aktiv i de vejledernetværk, jeg er en del af, både de lokale og de nationale netværk.

 

Hvad er din vigtigste opgave som vejleder?

Min vigtigste opgave som vejleder er at hjælpe de unge mennesker videre i livet. Jeg bruger ofte ordet: ”Livsduelighed”, da vejledning for mig ikke kun handler om valget til en ungdomsuddannelse, men også handler om at hjælpe de unge med at blive parate til hele livet – med alt, hvad det indebærer. Både personligt, socialt og fagligt. 
 

Kort sagt kan man sige, at livsduelighed for mig er en blanding af de personlige, sociale og faglige forudsætninger, det gamle hæderkronede begreb dannelse og det at skabe sig en karriere som menneske fremfor blot en karriere i arbejdslivet!

 Af samme grund synes jeg, det er vigtigt, at det ikke kun er de ikke-uddannelsesparate elever, der skal have en fokuseret vejledningsindsats. På den efterskole, hvor jeg er vejleder, får alle elever vejledning. De får både vejledning individuelt, i små grupper, i hele den store gruppe, og de får vejledning både formelt og uformelt.
 

Den store indsats, som det kræver, kan jeg som vejleder ikke klare alene. Derfor er en af mine andre store opgaver at facilitere mine lærerkollegaer, så de kan være med i indsatsen. Det er især kontaktlæreren, da han er den, der umiddelbart kender elevens personlige og sociale kompetencer, men også elevens udfordringer bedst.
 

Hvilke udfordringer ser du for vejledningen?

Jeg ser en udfordring i, at vejlederne i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) skal koncentrere sig om de ca. 20 %, der er ikke-uddannelsesparate. Set fra mit perspektiv bliver alt for mange elever overladt til sig selv i processen mod at blive livsduelige, herunder at skulle træffe et uddannelsesvalg efter 9. og 10. klasse. 
 

Bare fordi man er erklæret uddannelsesparat, er det jo ikke sikkert, at man er klar til alene, evt. med hjælp fra mor og en hjemmeside, at tage de store valg i livet. 
 

Derfor er det for mig at se et stort skridt i den rigtige retning, at begrebet ”karrierelæring” er kommet på banen. I mine øjne har vi nemlig praktiseret karrierelæring i mange år i efterskoleverdenen.  Hos os er det dog bedre kendt som ”Integreret vejledning”. Begge begreber handler bl.a. om at lære eleverne, hvordan man træffer valg fremfor at hjælpe dem med at træffe selve valget.  
 

I efterskolens integrerede vejledning foregår karrierelæringen kort sagt på den måde, at vejledningsaktiviteter ikke kun er ”øer” i skolen. Det kan være planlagte aktiviteter, men vejledningen gennemsyrer også hele skolens liv, lige fra køkkenet, over vagtaftenerne til den faglige undervisning. 
 

En anden vigtig brik i den integrerede vejledning er for mig, at der opbygges en stærk relation mellem vejleder og elev. Her har vi en stor foræring i efterskole-verdenen med eleverne døgnet rundt, vi er sammen med dem i mange forskellige situationer, både de formelle og de uformelle.

Jeg ser det som et stort plus for mig som vejleder, at jeg både er faglig lærer, kontaktlærer og kan være ham, der siger godmorgen, godnat og ”ræk mig lige saltet” ved middagsbordet. Udfordringen i UU-verdenen kan måske være, at der er for langt fra vejleder til elev, så det bliver sværere at få den tættere relation.
 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Som konsekvens af ovenstående udfordringer ser jeg et behov for to ting. Vejledningen skal tættere på den enkelte elev. Og der skal være fokus på alle elever. 
 

Hvordan det gøres, har jeg ikke lige et svar på. Et bud kunne være en kombination af tiden før Vejledningsreformen 2004 (hvor vejlederen var en lærer på skolen) og den organisering, der er af UU i dag.
 

Jeg vil dog ikke give afkald på det professionelle løft, vejlederne har fået de sidste 13 år. Tværtimod skal vi bringe denne ekspertise og faglighed tættere på alle elever, og ikke kun de 20 % som i dag.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Fremtidens vejleder skal for mig at se kunne operere på mange niveauer. Han skal kunne vejlede eleverne mod det nære uddannelsesvalg, støtte eleven i processen mod at blive endnu mere livsduelig og samtidig sætte sin faglighed i spil over for de lærerkollegaer, der er endnu tættere på eleverne, da de er en vigtig brik i hele processen.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?

Det, der betyder noget for mig, er, at jeg blev nomineret af dem, der er i mit lokale vejledernetværk. Jeg vil være ærlig og sige, at det varmer om hjertet, at dem, jeg arbejder sammen med til daglig, synes, at jeg fortjente den pris.
 

Så nomineringen gav mig et rigtigt stort skulderklap og opmuntrede mig til at fortsætte med, ikke bare at være vejleder på min egen skole, men samtidig være aktiv i de vejledernetværk, jeg er en del af, både de lokale og de nationale netværk.