Hvilke udfordringer ser du for vejledningsområdet?
Jeg ser den øgede politiske styring af vejledningsindsatsen som en stor udfordring på en række områder. Man vil styre, hvem der har brug for vejledning, fx de ikke-uddannelsesparate, og hvornår personer har brug for vejledning, fx på forhånd fastlagte tidspunkter for vejledning af ledige.
Hvordan vejledningen skal organiseres, vil man også styre, fx at dele af vejledningen skal organiseres som gruppe- eller kollektiv vejledning. Man vil styre, hvilke teoretiske og metodiske tilgange vejlederne skal anvende, fx fremgår det af Socialdemokraternes Uddannelseskommission, at vejlederne ikke skal vejlede om uddannelser, men til uddannelser - og af Folkeskoleforliget: at skolerne skal hjælpe eleverne med at vælge den uddannelse, de er bedst egnede til.
Jeg mener, at vejledningens mål, metoder og tilgange indføres af politiske/økonomiske grunde uden faglige begrundelser, som kan føre til, at vejledning omdannes til rådgivning, og til at vejledere påvirkes/presses til at anvende tilgange, der bygger ensidigt på matchfilosofi.
Den politiske styring kommer også til udtryk i styringen af formålet med vejledningen, vejledningen skal fx løse myndighedsopgaver knyttet til ’monitorering’ af unge i forhold til uddannelsespligten. Man vil styre målene for vejledningsindsatsen, vejledningen skal så at sige bidrage til at sortere personer ind på specifikke uddannelser, man vil regulere uddannelsesadfærd bl.a. ved at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Desuden vil man styre, hvem der kan udføre vejledningsopgaver. Flere slags faggrupper skal vejlede uden krav til, at disse har vejlederkompetencer. Det mener jeg potentielt kan føre til en afprofessionalisering af vejledningen.
Det er en udfordring, at vejledningen desværre bliver spændt for kompetencediskursen og coachingfilosofier og bliver en del af et neoliberalt
styringsparadigme. Vejledning reduceres til at blive en arena for kompetenceudvikling, der gør personer ansvarlige for at lede deres egen karriere (jf. begrebet career management skills). Vejledning bliver også en del af selvhjælpsdiskursen, hvor personer får ansvaret for at designe deres liv og karriere (jf. life-design vejledning, hvor ’self-governance’ beskrives som selve formålet med vejledningen).
Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen?
Jeg mener, at der skal etableres uvildige karrierecentre for personer i alle aldre, der fx tilbyder vejledning om uddannelser og forskellige typer beskæftigelse samt anonym kompetenceafklaring af personer i og uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet.
Man burde (gen)indføre karrierevejledning i hele uddannelsessystemet. Man skulle fjerne kontrol-, overvågnings-, vurderings- og myndighedsopgaver fra vejledningssystemet (UPV, fravær, jobsøgning mm). Endelig skal man skabe forudsætninger for at etablere karrierevejledning som en selvstændig profession. Og selvfølgelig skal man stille krav om en gennemført vejlederuddannelse til alle, der udfører vejledningsopgaver.
Hvad skal fremtidens vejleder kunne?
Først og fremmest skal fremtidens vejleder have viden om forskellige karriereteoretiske tilgange til forståelse af forudsætningerne for menneskers karriereudvikling og karrierevalg. Vejlederen skal kunne anvende den variation af vejledningstilgange og metoder, som foreslås og bruge dem til forståelse af og afdækning af forskellige menneskers unikke vejledningsbehov – for at kunne imødekomme dem.
Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?
Jeg glæder mig over at blive nomineret til denne pris, og at der findes kolleger ude i felten, som sætter pris på mine forskellige indspark til vejledningsdebatten.
Vil du vide mere? Schultz Vejlederpris Vejlederforum |
Hvilke udfordringer ser du for vejledningsområdet?
Jeg ser den øgede politiske styring af vejledningsindsatsen som en stor udfordring på en række områder. Man vil styre, hvem der har brug for vejledning, fx de ikke-uddannelsesparate, og hvornår personer har brug for vejledning, fx på forhånd fastlagte tidspunkter for vejledning af ledige.
Hvordan vejledningen skal organiseres, vil man også styre, fx at dele af vejledningen skal organiseres som gruppe- eller kollektiv vejledning. Man vil styre, hvilke teoretiske og metodiske tilgange vejlederne skal anvende, fx fremgår det af Socialdemokraternes Uddannelseskommission, at vejlederne ikke skal vejlede om uddannelser, men til uddannelser - og af Folkeskoleforliget: at skolerne skal hjælpe eleverne med at vælge den uddannelse, de er bedst egnede til.
Jeg mener, at vejledningens mål, metoder og tilgange indføres af politiske/økonomiske grunde uden faglige begrundelser, som kan føre til, at vejledning omdannes til rådgivning, og til at vejledere påvirkes/presses til at anvende tilgange, der bygger ensidigt på matchfilosofi.
Den politiske styring kommer også til udtryk i styringen af formålet med vejledningen, vejledningen skal fx løse myndighedsopgaver knyttet til ’monitorering’ af unge i forhold til uddannelsespligten. Man vil styre målene for vejledningsindsatsen, vejledningen skal så at sige bidrage til at sortere personer ind på specifikke uddannelser, man vil regulere uddannelsesadfærd bl.a. ved at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne.
Desuden vil man styre, hvem der kan udføre vejledningsopgaver. Flere slags faggrupper skal vejlede uden krav til, at disse har vejlederkompetencer. Det mener jeg potentielt kan føre til en afprofessionalisering af vejledningen.
Det er en udfordring, at vejledningen desværre bliver spændt for kompetencediskursen og coachingfilosofier og bliver en del af et neoliberalt
styringsparadigme. Vejledning reduceres til at blive en arena for kompetenceudvikling, der gør personer ansvarlige for at lede deres egen karriere (jf. begrebet career management skills). Vejledning bliver også en del af selvhjælpsdiskursen, hvor personer får ansvaret for at designe deres liv og karriere (jf. life-design vejledning, hvor ’self-governance’ beskrives som selve formålet med vejledningen).
Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen?
Jeg mener, at der skal etableres uvildige karrierecentre for personer i alle aldre, der fx tilbyder vejledning om uddannelser og forskellige typer beskæftigelse samt anonym kompetenceafklaring af personer i og uden for uddannelses- og beskæftigelsessystemet.
Man burde (gen)indføre karrierevejledning i hele uddannelsessystemet. Man skulle fjerne kontrol-, overvågnings-, vurderings- og myndighedsopgaver fra vejledningssystemet (UPV, fravær, jobsøgning mm). Endelig skal man skabe forudsætninger for at etablere karrierevejledning som en selvstændig profession. Og selvfølgelig skal man stille krav om en gennemført vejlederuddannelse til alle, der udfører vejledningsopgaver.
Hvad skal fremtidens vejleder kunne?
Først og fremmest skal fremtidens vejleder have viden om forskellige karriereteoretiske tilgange til forståelse af forudsætningerne for menneskers karriereudvikling og karrierevalg. Vejlederen skal kunne anvende den variation af vejledningstilgange og metoder, som foreslås og bruge dem til forståelse af og afdækning af forskellige menneskers unikke vejledningsbehov – for at kunne imødekomme dem.
Hvad gav det dig at blive nomineret til prisen?
Jeg glæder mig over at blive nomineret til denne pris, og at der findes kolleger ude i felten, som sætter pris på mine forskellige indspark til vejledningsdebatten.
Vil du vide mere? Schultz Vejlederpris Vejlederforum |