Hvad har I undersøgt?

Vi har undersøgt, om der eksisterer tilbud om vejledning til voksne i de situationer, hvor de har behov for det. Gennem narrative interviews, hvor folk fortæller deres arbejdslivshistorie, har vi fundet ud af, at overgange i arbejdslivet, fx skift fra et job til et andet, starter meget tidligere, end man opfatter det i vejledningssystemet. Og det betyder, at vejledningstilbuddene kommer for sent og misser et vigtigt kontaktpunkt i forhold til borgeren.
 

Hvorfor er det vigtigt?

Går man med overvejelser om, hvad der skal ske i ens arbejdsliv, så er karrierevejledning en af de praksisser, der kan hjælpe til afklaring. Og hvis den ikke er tilgængelig, så træffer man måske nogle beslutninger, som er begrænset af manglende viden om muligheder, fx hvad der er af efteruddannelse, som kan bringe en et andet sted hen. Hvis en mand fx får en arbejdsskade, skal han igennem en masse udredning for at blive klogere på sine fremadrettede muligheder. Men allerede når han får arbejdsskaden, har han måske en klar fornemmelse af, at han ikke kan vende tilbage til den type job, han tidligere har varetaget. Og hvad er det så for en fremtid på arbejdsmarkedet, han ser for sig selv? På det tidspunkt er der et vigtigt kontaktpunkt for vejledningen, men vejledningen er ofte ikke tilgængelig eller synlig, som det ser ud nu. Det kan også være, at han generelt ikke trives i sit arbejdsliv og derfor søger karrierevejledning i sin fagforening. Nogle oplever imidlertid, at fagforeningerne prøver at holde dem inden for deres egen profession, og det er måske den, de gerne vil ud af. Der kan et neutralt uafhængigt tilbud gavne – men ikke først, når de er blevet syge og ledige, fordi de ikke trives i det job, de har.
 

Hvad er undersøgelsens vigtigste budskaber?

Et vigtigt budskab er, at en overgang i voksnes arbejdsliv starter meget før for personen, end den gør for systemet. Det vil sige, at de tilbud, der eksisterer, er tilgængelige for sent eller ikke synlige. Et andet vigtigt budskab er, at vejledning kan tænkes i mange flere situationer, end det er tilfældet i dag. Har man fx fået en arbejdsskade eller stress, eller er man vendt hjem fra et arbejde i udlandet, er det ikke tydeligt, hvor man skal gå hen med sine overvejelser. Der er flere tilbud, fx i jobcentre eller VEU-centre, men de er ikke særligt synlige. Og de er indimellem stigmatiserede. Eksempelvis omfatter jobcentrets beskrivelse af vejledning også folk, der er i beskæftigelse, men folk, der er i beskæftigelse, henvender sig ikke i jobcentret. Og jobcentret har typisk ikke ressourcer til at tilbyde karrierevejledning.
 

Hvad kan praktikerne lære af jeres forskning?

Budskaberne er vigtigst for dem, der skaber strukturerne omkring voksenvejledning i Danmark. Det er politikerne, både nationalt og lokalt, der skal være med til at skabe rammerne for en bedre og mere synlig voksenvejledning. Men praktikerne kan også mase på og spørge sig selv: Hvem er vi synlige for? Hvordan er vi synlige? Og er der nogle målgrupper, som vi ikke er synlige for, og som vi burde være synlige for? Det er fx ikke særligt synligt, at vi har en gratis e-vejledningstjeneste, som også retter sig mod voksne. Det tilbud kunne mange få gavn af, og de ved ikke, at det findes. Det er et oplagt sted at starte med at sætte ind.