Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
Teknologi er en god tjener, men en ond herre
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Det socialdemokratiske koryfæ Svend Auken sagde engang, at kapitalismen er en god tjener, men en ond herre. Hvis vi udskifter kapitalisme med kunstig intelligens, så opsummerer det meget godt mit syn på denne og andre nye teknologier. Mulighederne er nærmest ufattelige, men der er også en bagside, hvis hensynet til teknologierne bliver styrende, og vi glemmer at sætte mennesket først. 
Person:
Billede:
Portraet3_2529_bente Sorgenfrey_lille
Navn:
Bente Sorgenfrey
Titel:
Formand
Arbejdssted:
FTF
Fotoreportage:
Lang tekst:

Der er i sandhed mulighed for at skabe en bedre verden gennem teknologisk udvikling. Vi kan på splitsekunder dele viden om den nyeste kræftforskning. Førerløse køretøjer kan revolutionere hele samfundets infrastruktur. Andre taler om solenergi, der er så effektiv, at energi i fremtiden bliver langt mindre miljøbelastende og stort set gratis. Man skal ikke læse meget om temaet, før ens tanker tager en dronetur ud i en fremtid, hvor menneskehedens problemer er automatiseret helt væk.
 

På den anden side – og der er i den grad en anden side – ser vi teknologier, der potentielt øger uligheden eksplosivt, tager kontrollen fra mennesker, trænger ind i privatlivet og fjerner flere job end de skaber. For blot at nævne nogle faresignaler.
 

Et efterhånden klassisk – men for Danmark foreløbigt løst - eksempel er kørselstjenesten Uber. Ifølge Forbes var Uber i 2015 68 mia. dollar værd og overgik dermed værdien af både Ford og General Motors. Vi er efterhånden blevet en smule fartblinde, når vi hører den slags tal. Men for at sætte denne sammenligning i perspektiv: General Motors har eksisteret i mere end 100 år, og har mere end 200.000 ansatte og et enormt produktionsapparat. Uber blev oprettet i 2009 og har på verdensplan 6.700 ansatte, og ejer ingen biler eller produktion. Hvor markedsværdi tidligere handlede om at have et fysisk produktionsapparat med bygninger og infrastruktur, kan få mennesker nu score milliardgevinster på den rigtige idé. 

Set fra min stol er Uber en tjeneste, som giver dårlige lønninger og spekulerer i minimal skattebetaling. Det betyder dårlige job til de mange og astronomiske fortjenester til de få. Derfor var det så vigtigt for fagbevægelsen at få løst Uber-problemstillingen.
 

Hvem skal omfavnes?

Tjenester som Uber udfordrer i den grad fagbevægelsen og den danske model. Hvordan skal vi håndtere et firma, som bryder med vores forståelse af ansættelsesforhold mv? Der vil i de kommende år komme mange udfordringer som Uber, og de fleste regner med, at der inden for en overskuelig fremtid vil være adskillige brancher som helt overtages af teknologien, fx selvkørende biler, der helt overflødiggør de nuværende taxaer.
 

Vi bliver i fagbevægelsen ofte skudt i skoene, at vi er gammeldags, fordi vi ikke i højere grad accepterer tjenester som Uber. Her gør kritikerne teknologien til herre. Skulle vi i fagbevægelsen virkelig omfavne en virksomhed, som giver usle lønninger og arbejdsforhold, samtidig med at de bidrager minimalt til vores fælles statskasse? Så bliver teknologien den onde herre, der ødelægger det samfund, som vi har bygget op i fællesskab gennem generationer.
 

Vi skal hele tiden udvikle os, og jeg hører klart til blandt dem, der mener, at teknologien kommer til at byde på flere gode end dårlige ting. Jeg mener dog, at det er afgørende, at vi sætter mennesker og det gode liv i centrum for den udvikling.
 

Portraet1_2529_Eva Sorgenfrey
 

Den offentlige sektor skal være digital spydspids

Cirka 75 % af FTF’s medlemmer arbejder i den offentlige sektor. Jeg er overbevist om, at kunstig intelligens kan bidrage til at udvikle den offentlige sektor og skabe mere plads til kernefagligheden. FTF-beregninger viser, at offentligt ansatte FTF’ere bruger 60 mio. timer om året på dokumentation.
 

Når forskere skal fremskrive, hvilke job der kan erstattes af kunstig intelligens, står rutinejob i første række. Ensformige opgaver kan erstattes af algoritmer, der er langt hurtigere og mere systematiske, end mennesker nogensinde kan blive.
 

Det er jo en interessant tanke at overveje, hvor stor en del af førnævnte 60 mio. timer, der kan betegnes som sådanne rutinejob. Jeg tror på, at digitalisering bliver en af vejene til at lette tidsforbruget til administration i den offentlige sektor.
 

Jeg mener, at vi får mest ud af de nye teknologier, hvis vi vil bruge dem til mere end blot at effektivisere. Hvis målet alene bliver at erstatte medarbejdere med IT, så får vi ikke mere kvalitet i den offentlige service – tværtimod. Derimod kan vi løfte kvaliteten, hvis kunstig intelligens giver socialrådgiverne mere tid med borgerne. Hvis teknologien understøtter lærerens arbejde, så børnene opnår større indlæring. Hvis der bliver tid til dialog mellem patient og sygeplejerske, så patienten kan bruge teknologien selv og klare mere behandling hjemme.
 

Bedre kvalitet i den offentlige sektor handler ikke alene om at give borgerne en bedre service og medarbejderne et mere spændende job. Det er i høj grad også med til at gøre os rigere som samfund. Bedre socialrådgivning giver færre og billigere sociale problemer. Klogere børn bliver dygtigere medarbejdere, og bedre behandling giver færre genindlæggelser og komplikationer.
 

Dertil kan innovative offentlige udbud skabe privat innovation. Hvis den offentlige sektor går foran og bliver digital spydspids, kan det trække udviklingen i det private. Det har vi gjort tidligere i Danmark gennem forskning og politisk satsning inden for både medicin og grøn energi. Lad os lave åbne udbud, hvor private firmaer får mulighed for at komme med bud på nye løsninger og teknologier, der giver medarbejderne i den offentlige sektor tid til kernefagligheden.
 

Det er dog vigtigt, at disse teknologier ikke bliver trukket ned over medarbejderne uden inddragelse og opkvalificering. Der er allerede alt for mange eksempler, hvor teknologibegejstrede politikere og topledelser investerer i ny teknologi uden at sikre, at medarbejderne rent faktisk kan bruge teknologierne. Medarbejderne ved, hvor skoen trykker, og der er adskillige eksempler på, at det er medarbejderne, der har netop den idé, der kan udvikle kvaliteten. Faktisk vurderer Center for Offentlig Innovation, at medarbejderne har en nøglerolle i 86 % af de offentlige innovationer.
 

Innovation og fejl hænger sammen

Desværre er det langt fra altid, at nye IT-systemer har givet bedre kvalitet i den offentlige sektor. Der er mange eksempler på kuldsejlede offentlige IT-projekter, hvor der er investeret store millionbeløb i teknologier, som på ingen måde har kunnet levere det lovede. Samtidig er bevillingerne til investeringerne bundet op på forventninger til besparelser, som foretages, før effekterne indtræffer. Konsekvensen er, at medarbejderne både står med et besparelseskrav og et ineffektivt IT-system.
 

Når der skal tænkes nye tanker og forsøges nye veje, vil man altid opleve, at nogle veje var blinde og ikke virkede. Det er en helt central del af en innovationsproces at fejle. Det er af fejlene, man lærer og finder den rigtige vej til sidst. Men sådan er det ikke altid i det offentlige. Her er der ikke afsat penge til fejl, og det er med til at gøre innovation vanskelig.
 

Det er afgørende, at den offentlige sektor hele tiden udvikler sig, men det kræver, at der er en accept af fejl, og at mulige besparelser ikke høstes, før de reelt er der.
 

Grib mulighederne, men pas på faldgruberne

Vi står over for en eksplosiv digital udvikling, som ofte bliver betegnet som en revolution. Det er vigtigt, at vi holder hovedet koldt. Der vil ske spring, som kommer til at udfordre os, som når Post Nord pludselig fyrer i stor stil, fordi teknologien betyder, at vi ikke sender så mange breve. Det er udfordringer, som vi skal være klar til at håndtere i fagbevægelsen. Men vi skal ikke lade os forblænde af teknologierne og lade hensynet til teknologien være styrende.
 

Der er ikke en nødvendighedens politik, der tvinger os til at gå på kompromis med de værdier, vi tror på. Vi skal fortsat satse på ordnede forhold, gode job og et frit og lige samfund. Vi skal bruge de nye teknologier til at opnå vores mål. Vi skal også i fagbevægelsen bruge teknologierne til at udvikle os og give bedre service til vores medlemmer. Teknologierne rummer mange muligheder, hvis vi sætter mennesket først. 

 
Tidsskriftsnr.:
2017 nr. 2
Publiceringsdato:
16-05-2017

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.