Titel:
Mulighedsmennesket Martin
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Systemet skal passe til den enkelte og ikke omvendt. Det er omdrejningspunktet for vinder af Schultz Vejlederpris 2017 Martin Svane. Oprindeligt er han bager, men i dag er han Jobcenter Esbjergs første uddannelseskonsulent og i gang med sin master i vejledning på DPU. Han forbinder nye veje i uddannelses- og beskæftigelsesindsatserne og er selv et bevis på, at der findes muligheder, som ingen andre ser.
 
Tekst og fotos: Anne Mette Ehlers

Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

2002. Det er mørk nat. 15-årige Martin Svane starter sin Suzuki. Knallertens motorlyd bryder stilheden i det nedlagte landbrug uden for Varde, hvor forældrene har deres hestestutteri. De sover ligesom hans fire mindre søskende. Martin kører de 42 kilometer ad smalle landeveje for at passe tjansen som arbejdsdreng i Roxy Bageriet i Bramming. Når jobbet og skolen er klaret, er det tid til taekwondo. Han elsker den sport og er lige kommet på juniorlandsholdet. Skolen kører ikke så godt. Heldigvis ved han ikke, at han snart dumper i skriftlig dansk og aldrig får sin fulde 9. klasses eksamen.

"Hvad skal du, når du er færdig?," spørger bagermesteren en dag.
 
"Det ved jeg ikke. Jeg skal bare ikke gå i skole."
 
Martin Svane siger ja til chefens tilbud om en uddannelsesaftale.
 
bager_Martin Svane_portræt
Dalum Uddannelsescenter 2007. Martin får sit svendebrev som bager. Foto: Privat.  

Drømmen var egentlig noget med forsvaret. Så da svendebrevet er i hus, begynder han at køre ambulancetjeneste i forsvaret. Det går fint, men han vil ikke udsendes. Næste job er på et lager, men det sætter finanskrisen en stopper for. Tilfældigt får han job som pædagogmedhjælper på et døgnbehandlingscenter for unge misbrugere, hvor de ældste kun er to år yngre end ham selv. Det bliver vejen ind i vejledning.
 
2008. På centret bliver 21-årige Martin med det samme grebet af at finde nøglen til at hjælpe de unge videre med uddannelse og sikre, at de ikke går tilbage i misbrug. Han søger om dispensation til at tage vejlederuddannelsen, men får afslag. Der må være en vej. Martin tager nogle akademiuddannelseskurser inden for voksenundervisning og søger igen. En dag kommer mailen.
 
"Du er optaget på dispensation på diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning."
 
STAR vil klone Martin

Som næsten færdiguddannet vejleder bliver Martin ansat som vejleder og projektmedarbejder i Esbjerg Kommune i et projekt for Match 3, de mest udfordrede unge, som i 2017-terminologi hedder aktivitetsparate unge. Fra dag ét går han til de stive systemer med træsko på. Det skal kunne lykkes at få uddannelsessystemet til at passe til den enkelte, ikke omvendt. At tydeliggøre veje til uddannelse bliver hans motto.
 
Det er det fortsat i dag, hvor han på tredje år er Jobcenter Esbjergs uddannelseskonsulent – og den første af slagsen. Martin Svanes opgave er at få beskæftigelseslovgivningen og uddannelseslovgivningen til at spille sammen og få sagsbehandlerne til at navigere i mulighederne til gavn for borgerne. I Martins hoved er det enkelt og logisk, og så må han tage udfordringerne, som de kommer. Han er så god til at finde nye veje, at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har sat 10 millioner kroner af til at udvikle en model for uddannelsesambassadører i jobcentrene. De vil klone Martin.
 
I det daglige indhenter han viden, rådgiver chefgruppen og medarbejdere, etablerer gensidigt forpligtende samarbejder med virksomheder, uddannelsessteder og organisationer og holder oplæg for borgere. Vejledning er blevet Martins nye taekwondo. Han elsker vejledning. Vejleder endda i sin fritid på den efterskole, hvor konen er kok. Parret har også en plejedatter på 20 år ud over sønnerne på ni og fire år i huset i Næsbjerg ved Varde.

Jobcenter Esbjerg går forrest for uddannelse

I Jobcenter Esbjerg har ledelsen valgt at være lige så meget inde i uddannelseslovgivningen som i beskæftigelseslovgivningen, fx i forhold til erhvervsskole, efter- eller videreuddannelse. Ledelsen har placeret Martin Svane centralt i organisationen og givet ham frie tøjler til at få de to lovsystemer til at spille sammen og sørge for, at bred og dyb viden om uddannelse siver ned i systemet, så UU-vejledere, sagsbehandlere og jobkonsulenter kan tilbyde nye veje til job og uddannelse for borgerne.
 
"Vi har en bredere vifte af muligheder til borgerne, fx i forhold til opkvalificering fra ufaglært til faglært. Vi gør meget for at få godskrevet kompetencer fra fx virksomhedspraktik. Så når en borger er klar til uddannelse, kan vi få praktikken til at tælle som ordinær uddannelsestid, og dermed kan de måske tage en erhvervsuddannelse på tre år i stedet for fire."
 
For den enkelte er det en afgørende forskel. Under praktikken får de fornemmelsen af, at de er i gang med noget, nemlig deres uddannelse.
 
"Så går de ikke med følelsen af at være gratis arbejdskraft. De kan se meningen," fortæller Martin Svane.
 
Men der er også kampe, der skal kæmpes.
 
"Vi er ikke altid enige med erhvervsskolerne om meritdelen, men vi giver ikke op," siger Martin Svane.
 
_MG_2724_Martin Svane_portræt
 
Han ”bøvler også rigtigt meget” med samarbejdspartnere om, hvorvidt realkompetencevurderingen for gruppen over 30 år nu er den rigtige. En anden udfordring er, når ufaglærtes mulighed for at blive faglærte på mellem 5 og 35 uger bliver bremset, fordi de rette forløb på nærmeste erhvervsskole ikke bliver udbudt, inden dagpengeperioden udløber. Og de skal gennemføres i dagpengeperioden ifølge lovgivningen.
 
"De har så meget erfaring, at de kan tage en fireårig uddannelse på kort tid. Men skolesystemet er ufleksibelt.”
 
”Så bruger vi bare flere erhvervsskoler eller AMU-moduler. Det skal ikke stoppe os. De mangler måske kun 35 uger, og så må vi finde en løsning, så de ikke spilder dagpenge eller tid i de mellemliggende perioder."
 
Succes med den nye mesterlære

Siden 2014 har Jobcenter Esbjerg brugt Ny Mesterlære til at få aktivitetsparate unge direkte i gang med en håndværkeruddannelse i stedet for rodede, tidskrævende forløb, hvor man først tager et halvt år på forberedende voksenundervisning efterfulgt af et halvt år i 9. klasse og så et par grundforløb. Her har Martin Svane og hans kollegaer i Jobcenter Esbjerg løbet samarbejder i gang med mestre ude på arbejdspladserne. Siden har mange aktivitetsparate unge startet på en uddannelse i stedet for at blive kastet rundt i systemet – eller sidde fast i det. Han og kollegaerne i Jobcenter Esbjerg har en stor del af æren for, at de unge senere bliver til kloge hænder og dygtige håndværkere, som samfundet har brug for.
 
I 2016 satte jobcenterchefen ekstra tryk på forventningerne og sagde, at hun ville være medformidler af 50 nye mesterlæreaftaler. Ved udgangen af året var der 79 unge i gang, og kun to er hoppet fra. En succes, som Martin kommenterer kort:
 
"Det er uddannelse fra dag ét."
 
Andre jobcenterchefer bør have samme mod

Martin Svane beskriver sig selv som et positivt menneske, der ser muligheder i det hele. Han fløjter op ad trappen på jobbet, men han er også bevidst om betydningen af at sprede god energi netop i et jobcenter.
 
Titlen som vinder af Vejledningsprisen 2017 overrumpler ham.
 
"Det er helt ubeskriveligt og en kæmpe anerkendelse. Også til ledelsen. Det viser, at det var en god investering at give mig frie rammer. I virkeligheden er jeg meget heldig og kan takke Jobcenter Esbjerg for, at de har turdet satse på, at jeg kunne udvikle mig. Jeg opfordrer andre jobcenterchefer til at være modige og tage en chance, lige som min jobcenterchef har gjort. Altså sætte uddannelseskonsulenter centralt i organisationen og lade dem eksperimentere og sprede deres viden i hele jobcentret og etablere gode samarbejder med centrale eksterne parter.”
 
”Jeg vil gerne vise, at der er mange veje til job eller uddannelse, og dermed gøre en forskel for beskæftigelsesindsatsen. Jeg vil også gerne servicere virksomheder i at udvikle deres fremtidige arbejdskraft. Kan jeg inspirere andre, er det fantastisk."
 
2017. 30-årige Martin sidder med sin cola i de bløde sofaer i et roligt hjørne på Avenue Hotel i København. Loungemusikken strømmer ud af højtalerne og skaber en hyggelig stemning trods tung forårsregn udenfor. Han bliver interviewet af Vejlederforum, fordi han snart skal kåres som vinder af Schultz Vejlederpris 2017. I går holdt han oplæg på en konference med LO Hovedstaden og A-kasserne. Dér fortalte han engageret, hvordan jobcentrene kan navigere i uddannelsessystemet, og hvad der virker, når man taler opkvalificering af ledige. I dag fulgte han sin Masteruddannelse i vejledning på DPU i Emdrup ved København. I morgen er han tilbage i Jobcenter Esbjerg, hvor han må holde på hemmeligheden om prisen lidt endnu.

_MG_2760_Martin Svane_portræt

"Havde min uddannelsesvejleder i 8. klasse taget krystalkuglen og sagt, at jeg ville blive uddannelseskonsulent for hele Jobcenter Esbjerg i en HR-funktion, og at andre jobcentre ville lære af mine metoder, at jeg endda ville vinde en pris, så ville jeg have kigget på hende og sagt: Om lidt kommer to flinke mennesker og henter dig i en ambulance."
 
_MG_2781_Martin Svane_portræt

Om Schultz Vejlederpris
Schultz har i en årrække uddelt en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. 

Læs pressemeddelelsen Banebryder hædres med Vejlederprisen.   

Ny Mesterlære

I samarbejde med Undervisningsministeriet og Håndværkerrådet spiller Jobcenter Esbjerg en væsentlig rolle i deres kampagne for Ny Mesterlære.

Læs mere om Ny Mesterlære:

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
10-05-2017
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret

© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke