Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
Det nye par: robotten og UU-vejlederen
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
En af vejledningens hjørnesten er at skabe håb. At male robotten på væggen og sukke, er en blindgyde og gør vejledningen støvet. Hvis vi fortsat skal forstå os selv som advokater for de unge, er vi nødsaget til at være årvågne og proaktive. 
Person:
Billede:
Claudia Hoffmann
Navn:
Claudia Hoffmann Dose
Titel:
Souschef
Arbejdssted:
UU-Sjælsø
Fotoreportage:
Lang tekst:

Når jeg nærmer mig Storbæltsbroen fra Sjællandssiden, kaster jeg et vemodigt blik til højre. ”Kodak” står der med blegnede bogstaver på en trist 1960’er-agtig bygning. Fra at have været førende på fotomarkedet i en fødekæde fra kamera til papir blev det verdensomspændende firma en skygge af sig selv: Ledelsen så digitaliseringen som en trussel. Og i stedet for at gå nye veje kastede man sig over at udvikle endnu bedre traditionelle kameraer.
 

Kunstig intelligens og disruption kommer til at forandre uddannelsesvalg og arbejdsmarked på en hidtil uset måde. Derfor er der mere end nogensinde brug for hele spektret af uddannelses-, erhvervs- og karrierevejledning.
 

UU-vejlederne skal være ajour med den teknologiske flodbølge, men også – sammen med samarbejdspartnere – have råderummet til at inddrage de bogstavelig talt endnu uanede muligheder på et solidt vejledningsetisk fundament.
 

Når vi skal beskæftige os med kunstig intelligens, skyldes det, at udviklingen har nået det digitale kogepunkt. I årevis har vi øget vores brug af IT, men nu er skiftet lige så stort, som når kogende vand bliver til damp – det bliver af en helt anden beskaffenhed. Og Kodak skal helst ikke være et blueprint for vejledningen.
 

UU-vejlederens nye dilemmaer

Børnene og de unge aner, hvad der er på vej. De stiller allerede spørgsmålet: Hvilken uddannelse eller hvilket job skal jeg vælge for at være sikker på, at robotter ikke overtager mit arbejde?
 

Kortene skal lægges på bordet. Og vi kan ikke nøjes med at udskifte nogle af erhvervene i den kendte jobkortøvelse om status og køn ud fra Linda Gottfredsons teori.
 

Hvad skal svaret lyde, hvis en ung ønsker at arbejde i transportbranchen? Hvornår er tidpunktet kommet, hvor vejlederen bør skyde ønsket ned, fordi fremtidens bil bliver en meget bedre chauffør end de fleste af os? Færre ulykker, biler udstyret med IOT, som selv betaler for vejafgifter eller bestiller kaffe.
 

Hvad skal vi svare, når lysten går i retning af journalistik? Pas på, maskiner er i fuld gang med at skrive artikler og rapporter, når de har adgang til data, billeder og børskurser. Skal jeg fortælle dig, hvordan det gik typograferne?
 

Nå, du vil være læge? Har du hørt om IBM’s Dr. Watson, der stiller diagnoser på baggrund af hundredetusindvis af data?
 

Jurist? Har du tænkt over, at kunstig intelligens allerede udarbejder standardkontrakter og er ved at erstatte grundlæggende juridisk sagsbehandling?

Du elsker at lave mad? Robotter er dygtige til at snitte grøntsager og røre i gryder.
 

Landmand? Ved du ikke, at man er langt fremme med at dyrke kyllingebryst og bøffer uden brug af kyllinger og ko?
 

En amerikansk regeringsprognose fra slutningen af Obamas regeringstid viste en tydelig sammenhæng mellem timeløn og antal år, til robotten overtager jobbet. 20 dollar i timen er lig 83 % mulighed for, at en robot har erstattet mennesket inden for de næste fem år. Ved 40 dollar i timen er muligheden 31 %.
 

Spagat mellem nutid og fremtid

En af vejledningens hjørnesten er at skabe håb. At male robotten på væggen og sukke, er en blindgyde og gør vejledningen støvet. Hvis vi fortsat skal forstå os selv som advokater for de unge, er vi nødsaget til at være årvågne og proaktive.
 

Måske er der hjælp at hente hos vejledningsteoretikeren John Krumboltz, fordi han medtænker foranderlige jobsituationer i sin karrierevalgsteori. Jeg evner at fremprovokere tilfældet. Topper det listen over den vigtigste færdighed at have tiltro til?
 

John Krumboltz' karriereteori
I sin karrierevalgsteori argumenterer John Krumboltz for, at vejledningen ruster mennesker bedst til en omskiftelig fremtid ved at lægge vægt på at støtte nysgerrighed, vedholdenhed, fleksibilitet og optimisme. I stedet for at lægge lineære planer bør vejledningen opmuntre til, at der gribes ud efter muligheder, når de viser sig – det såkaldte planned happen stance.


Den mest påtrængende opgave for vejlederen bliver at inspirere mennesker til at turde gribe forandringer og tro på, at de kan mestre dem. Denne fremskridtsoptimistiske tilgang bliver der brug for, især med blik på, hvor og hvordan de svageste unge kan finde fodfæste.
 

I første omgang kan vi benytte den digitaliserede fremtid som en kæmpemæssig løftestang for en fortsat faglig drøftelse af, om vejledning skal fokusere på valg, læring eller en afdækning af unikke personlige behov. Den lineære tænkning, der kan have en tendens til at snige sig ind på karrierelæringen, overhales måske af teknologiske forandringer? Eller også ligger potentialet i karrierelæringsforståelsen netop i, at arbejdsbegrebet ikke bare omfatter lønarbejde. Karriereforskeren Donald Supers fokus på livsbanen kan vise sig at være af en endnu uset relevans.
 

Donald Supers karrierevalgsteori
Menneskers livsforløb, leverum og selvopfattelser er hjørnesten i Donald Supers karrierevalgsteori. I løbet af livet får mennesker forskellige roller betinget af biografiske og erhvervsmæssige forandringer – og reagerer forskelligt på forandringer. I den forbindelse spiller de personlige værdier en vigtig rolle. Supers teori lægger op til en meget helhedsorienteret tilgang til vejledning.


Indspark til nuet 

Ud over at gøre sig ovenstående overvejelser må det være en selvfølge, at man som vejleder er opmærksom på nye uddannelser som fx diplomingeniør i robotteknologi (SDU), Akademiuddannelsen i automation og drift (IBA, erhvervsakademi Kolding) og DTU’s RoboCup-konkurrence samt folkeskolens lokale innovationstiltag. Men især at søge at finde blødere tilgange, så vi undgår en skævvridning mellem kønnenes uddannelsesvalg – og dermed fremtidsmuligheder.
 

Sammen kan eleverne, de unge og UU-vejlederen øve sig på at få øje på arbejdsfelter. Skab plads til kreativiteten.
 

Virtual reality og ud af skolen-aktiviteter

På en af UU-Sjælsøs uddannelsesmesser sidste år var Fremtidens Maritime Håndværkere et af de største trækplastre. Selvom standen hverken bød på bolsjer eller kuglepenne. På standen fik de besøgende en maske/brille på og forsvandt fuldstændig ind i en virksomhed. Set udefra gjorde de en lidt spøjs, let svajende figur. Men med masken på føltes det fuldstændig som at gå rundt mellem virksomhedens maskiner.
 

Sikke perspektiver, der ligger i at kunne tage på introkurser eller i brobygning på den måde. Mindre logistisk bøvl, ingen diskussioner om transport- og mødetid eller fravær, men ekstra mulighed for en grundig forberedelse og efterbehandling i klassen.
 

Tænk, hvis virksomheder som fx Vestas, Sund og Bælt og Metroselskabet inviterede eleverne ind i produktionshallerne, ud på broerne, og hvis de og mindre håndværksvirksomheder udviklede undervisnings- og indholdsplatforme i virtual reality. Hvor ville det være en håndsrækning til en smidig og bredt favnende undervisning i Uddannelse og job.
 

Robotter som elevvikar

På Skolen ved Nordens Plads på Frederiksberg bruger man med stor succes robotten Beam som vikar for elever, der af den ene eller anden grund ikke magter at gå i skole. Beam optager billeder og lyd i real time, som den sender hjem til eleven, der styrer robotten.

Beam_Kunstig Intelligens
 

På den måde har Yusuf været i skole hver dag, på ekskursion til Eksperimentariet, ude og bowle med klassen og deltaget udklædt til fastelavn. Det går over al forventning, siger Morten Jacobsen, skolens pædagogiske IT-vejleder. De andre elever ved godt, at det ikke er den ægte Yusuf, men omgås robotten helt naturligt.
 

Med Beam kan en pige med angst træne at købe ind i kantinen sammen med alle de andre og opleve støjniveau og stemning – med det endemål, på et eller andet tidspunkt, selv at kunne gå ned til kantinedamen.
 

Morten Jacobsen understreger, at robotten altid skal indgå i den samlede pædagogiske planlægning, men at den pirrer sårbare elevers nysgerrighed, fordi den giver mulighed for at være flue på væggen. En erstatning kan det aldrig blive, men en tilføjelse.
 

UU-vejlederen som robotkoordinator?

Tænk, hvis UU-vejlederen kunne gøre samarbejdspartnere opmærksom på anvendelsen af fx Beam-robotter. Når vi igen møder en elev, der ikke kommer i skole, fx pga. angst eller autisme, kunne vi bidrage med nye perspektiver, så den såkaldte skolevægring ikke nåede at få så voldsomme konsekvenser, som den ofte gør i dag. Erfaringerne fra Skolen ved Norden Plads peger på, at koblingen mellem IT-anvendelse og pædagogik skal være et hjertebarn. Med en robotpris på 15.000-30.000 kr. vil hjemmeundervisningen hurtigt være tjent hjem.
 

Når vi som UU-vejledere i forvejen samarbejder med lærere, afdelingsledere, sagsbehandlere og bosteder, hvorfor skulle en robot så ikke være velkommen?
 

De store spørgsmål

Det er ikke til at sige, hvad de teknologiske muligheder for at erstatte eller supplere menneskeligt nærvær og menneskers arbejdskraft vil gøre ved vores menneskesyn. Men Danmark er ikke alene – hvis nogen holder hinanden i hånden, er det globalisering og disruption.
 

Lad robotterne gøre det grove, lad menneskene gøre det sjove, lyder et af tidens slogans. Gid dette bliver til virkelighed, fordi både vejledere og det politiske niveau er meget mere fremsynede end Kodak-ledelsen.


 

 
Tidsskriftsnr.:
2017 nr. 2
Publiceringsdato:
02-05-2017

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.