Hvad var din vej ind i vejledning?

Jeg har tidligere været lærer på en efterskole. Her oplevede jeg, hvor meget det fylder for de unge mennesker, hvad de skal stille op med deres liv, og hvor begrænsende de mange valg egentlig er, fordi de ikke kan overskue det.

Mange får af den grund ikke udfoldet deres potentiale og bliver fanget i en form for vanetænkning, ud fra hvad deres forældre og omgangskreds repræsenterer. Et efterskoleår er ofte en milepæl i et ungt menneskes liv, men det kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at de unge kommer godt videre, og at opholdet ikke bare giver dem troen på sig selv, men også et blik ind i deres fremtidige muligheder.



Som lærer har jeg haft en særlig opmærksomhed på de børn   og unge, som ingen andre rigtigt så. Det har altid været vigtigt for mig, at alle fik en fair chance, også selvom de ikke selv havde modet til at tage den. Vi vælger ikke selv vores opvækstvilkår, og jeg mener, at det er et vigtigt element i et velfærdssamfund, at vi gør en særlig indsats for at inkludere så mange som muligt.

Da jeg af personlige årsager skulle finde en ny vej for mig selv, var vejlederuddannelsen et oplagt valg. Jeg startede med at læse alle tre grundmoduler på én gang. Og da der blev opslået en stilling som uddannelses- og erhvervsvejleder i Jobcenter Assens, gav det god mening for mig at søge.

Senere har jeg skiftet afdeling til Job og Kompetencecenteret i Assens Kommune, hvor jeg er kommet endnu tættere på de unge i hverdagen.

Undervejs har jeg færdiggjort hele diplomuddannelsen i uddannelses, erhvervs- og karrierevejledning.

Hvad er dine største udfordringer som vejleder?

Det er et krævende job, fordi den gruppe af unge, jeg har med at gøre, er unge med mange og komplekse problemstillinger. Men faktisk er det ikke det, der udfordrer mig mest. Det er langt mere udfordrende, når systemer og lovgivning står i vejen for at lave den rigtige indsats.
 

Det bekymrer mig også, at vi er på vej mod at indrette et samfund uden plads til dem, der ikke kan yde 100 % hele tiden. Der er efterhånden meget høje krav på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det er fint for dem, der kan, men de, der har svært ved at matche kravene, bliver mere og mere marginaliserede.

I vores kommune har vi mange gode virksomheder, der gerne stiller sig til rådighed for praktikker o.l. Jeg oplever en høj grad af rummelighed og social samvittighed blandt virksomhederne. Men de har en virksomhed at drive og dermed en bundlinje, så at betale fuld løn til en, der ikke kan helt så meget og ikke er helt stabil, kan de ikke leve af. En virksomhed skal også have sin egen fremtid for øje, så derfor vælger man den bedst kvalificerede – hvem ville ikke gøre det? Det efterlader desværre bare en gruppe af unge, der har det til fælles, at de ikke er de bedst kvalificerede. Hvordan det skal hjælpe denne gruppe at hæve kravene, har jeg svært ved at få øje på. Et menneske kan vokse af at overkomme passende modstand med succes, men uoverstigelige krav medfører nederlag.               

Hvad kræver det at vejlede unge forsørgere?

Det er vigtigt at kunne arbejde tværfagligt. Det er jo den virkelighed, en ung forsørger står i – der er mange flere ting, der skal passe sammen. Det bliver derfor vigtigt, at jeg kan se hele vejen rundt i den unges liv og har respekt for, at nok er uddannelse vigtig, men børnene er vigtigere. Selvom man har fået barn tidligt, og måske også tidligere end planlagt, er forældrefølelsen og ansvaret jo ikke mindre. Jeg har i den sammenhæng etableret et godt samarbejde med Familiehuset. Ofte ændrer den unges perspektiv sig med forældrerollen – fra ”hvad kunne jeg godt tænke mig i mit liv?” til ”hvad er praktisk muligt?”.

Netværket omkring den unge bliver også vigtig at have med i overvejelserne. Der er brug for al mulig hjælp og støtte. Helt lavpraktisk taler vi om, hvem i netværket der kan støtte og på hvilken måde og i hvilket omfang. Realisme-justering bliver meget vigtigt.
 

Hvorfor er tværfaglighed vigtig i din vejledningspraksis?

De unge, jeg møder, har komplekse problemstillinger at slås med og har ofte været i kontakt med flere dele af systemet, herunder Kriminalforsorgen, socialdelen, misbrugsafdeling, opholdssteder, psykiatri, uddannelsesinstitutioner m.v. Der er mange aktører for den unge at forholde sig til, og da det er unge, der i forvejen er udfordrede, er det både svært og forvirrende for dem. Derfor mener jeg, at det er en del af min opgave som den, der ikke selv står i suppedasen, at hjælpe med at holde et overblik og skabe sammenhæng i de tiltag, der er omkring den unge. Det kan jeg kun gøre, hvis jeg kan arbejde tværfagligt. Faktisk er det hele essensen i mit arbejde.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Personligt har det været en stor anerkendelse af mit arbejde at blive nomineret, og jeg er meget glad og stolt over det. Jeg er også glad for at være med til at tydeliggøre, at vejledere kan være forankret mange steder i systemet, ikke kun i uddannelsesinstitutionerne. I mit virke indgår min vejlederbaggrund i aktivt samspil med mange andre fagligheder, og jeg ser også nomineringen som en anerkendelse af, at jeg med min baggrund bringer noget værdifuldt ind i det tværfaglige i kommunalt regi.

Hvad var din vej ind i vejledning?

Jeg har tidligere været lærer på en efterskole. Her oplevede jeg, hvor meget det fylder for de unge mennesker, hvad de skal stille op med deres liv, og hvor begrænsende de mange valg egentlig er, fordi de ikke kan overskue det.

Mange får af den grund ikke udfoldet deres potentiale og bliver fanget i en form for vanetænkning, ud fra hvad deres forældre og omgangskreds repræsenterer. Et efterskoleår er ofte en milepæl i et ungt menneskes liv, men det kan ikke stå alene. Det er vigtigt, at de unge kommer godt videre, og at opholdet ikke bare giver dem troen på sig selv, men også et blik ind i deres fremtidige muligheder.



Som lærer har jeg haft en særlig opmærksomhed på de børn   og unge, som ingen andre rigtigt så. Det har altid været vigtigt for mig, at alle fik en fair chance, også selvom de ikke selv havde modet til at tage den. Vi vælger ikke selv vores opvækstvilkår, og jeg mener, at det er et vigtigt element i et velfærdssamfund, at vi gør en særlig indsats for at inkludere så mange som muligt.

Da jeg af personlige årsager skulle finde en ny vej for mig selv, var vejlederuddannelsen et oplagt valg. Jeg startede med at læse alle tre grundmoduler på én gang. Og da der blev opslået en stilling som uddannelses- og erhvervsvejleder i Jobcenter Assens, gav det god mening for mig at søge.

Senere har jeg skiftet afdeling til Job og Kompetencecenteret i Assens Kommune, hvor jeg er kommet endnu tættere på de unge i hverdagen.

Undervejs har jeg færdiggjort hele diplomuddannelsen i uddannelses, erhvervs- og karrierevejledning.

Hvad er dine største udfordringer som vejleder?

Det er et krævende job, fordi den gruppe af unge, jeg har med at gøre, er unge med mange og komplekse problemstillinger. Men faktisk er det ikke det, der udfordrer mig mest. Det er langt mere udfordrende, når systemer og lovgivning står i vejen for at lave den rigtige indsats.
 

Det bekymrer mig også, at vi er på vej mod at indrette et samfund uden plads til dem, der ikke kan yde 100 % hele tiden. Der er efterhånden meget høje krav på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet. Det er fint for dem, der kan, men de, der har svært ved at matche kravene, bliver mere og mere marginaliserede.

I vores kommune har vi mange gode virksomheder, der gerne stiller sig til rådighed for praktikker o.l. Jeg oplever en høj grad af rummelighed og social samvittighed blandt virksomhederne. Men de har en virksomhed at drive og dermed en bundlinje, så at betale fuld løn til en, der ikke kan helt så meget og ikke er helt stabil, kan de ikke leve af. En virksomhed skal også have sin egen fremtid for øje, så derfor vælger man den bedst kvalificerede – hvem ville ikke gøre det? Det efterlader desværre bare en gruppe af unge, der har det til fælles, at de ikke er de bedst kvalificerede. Hvordan det skal hjælpe denne gruppe at hæve kravene, har jeg svært ved at få øje på. Et menneske kan vokse af at overkomme passende modstand med succes, men uoverstigelige krav medfører nederlag.               

Hvad kræver det at vejlede unge forsørgere?

Det er vigtigt at kunne arbejde tværfagligt. Det er jo den virkelighed, en ung forsørger står i – der er mange flere ting, der skal passe sammen. Det bliver derfor vigtigt, at jeg kan se hele vejen rundt i den unges liv og har respekt for, at nok er uddannelse vigtig, men børnene er vigtigere. Selvom man har fået barn tidligt, og måske også tidligere end planlagt, er forældrefølelsen og ansvaret jo ikke mindre. Jeg har i den sammenhæng etableret et godt samarbejde med Familiehuset. Ofte ændrer den unges perspektiv sig med forældrerollen – fra ”hvad kunne jeg godt tænke mig i mit liv?” til ”hvad er praktisk muligt?”.

Netværket omkring den unge bliver også vigtig at have med i overvejelserne. Der er brug for al mulig hjælp og støtte. Helt lavpraktisk taler vi om, hvem i netværket der kan støtte og på hvilken måde og i hvilket omfang. Realisme-justering bliver meget vigtigt.
 

Hvorfor er tværfaglighed vigtig i din vejledningspraksis?

De unge, jeg møder, har komplekse problemstillinger at slås med og har ofte været i kontakt med flere dele af systemet, herunder Kriminalforsorgen, socialdelen, misbrugsafdeling, opholdssteder, psykiatri, uddannelsesinstitutioner m.v. Der er mange aktører for den unge at forholde sig til, og da det er unge, der i forvejen er udfordrede, er det både svært og forvirrende for dem. Derfor mener jeg, at det er en del af min opgave som den, der ikke selv står i suppedasen, at hjælpe med at holde et overblik og skabe sammenhæng i de tiltag, der er omkring den unge. Det kan jeg kun gøre, hvis jeg kan arbejde tværfagligt. Faktisk er det hele essensen i mit arbejde.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Personligt har det været en stor anerkendelse af mit arbejde at blive nomineret, og jeg er meget glad og stolt over det. Jeg er også glad for at være med til at tydeliggøre, at vejledere kan være forankret mange steder i systemet, ikke kun i uddannelsesinstitutionerne. I mit virke indgår min vejlederbaggrund i aktivt samspil med mange andre fagligheder, og jeg ser også nomineringen som en anerkendelse af, at jeg med min baggrund bringer noget værdifuldt ind i det tværfaglige i kommunalt regi.