Titel:
Uden for nummer: Peter Ove Frendø
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
”Når børnene er små, er de i institution, mens der er håndværkere i hjemmet. Og når der er håndværkere på børnenes skole, er der opsat hegn med adgang forbudt. Håndværkerne bliver placeret i en utilnærmelig verden.” Vejleder og lærer på Nøvlingskov Efterskole Peter Ove Frendø har et bud på, hvorfor erhvervsuddannelserne har mistet terræn. Han var en af de nominerede til Schultz Vejlederpris 2015. 
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad driver dig som vejleder?

Det er spændende at følge elevers valgproces – hvordan de reagerer på forældres ønsker og anbefalinger, oplevelser i forbindelse med brobygning, praktik og virksomhedsbesøg, kammaraters udtalelser om uddannelsesvalg og alt det, de har ”hørt”. At følge, hvordan unge samler alle disse indtryk og til slut vælger en bestemt uddannelse, får mig til at opleve, at vejledning er vigtig. Mange unge har svært ved at se deres muligheder i valgprocessen, og det er en spændende udfordring for mig som vejleder at lære eleverne at navigere i uddannelsessystemet. De skal erkende egne styrker og på samme måde erkende, hvad de måske er mindre gode til.  
 

Hvordan bruger du din lærerfunktion i dit arbejde som vejleder?

Det er en stor fordel at kende eleven fra flere sider, når man skal snakke uddannelsesvalg. Vejledning kan jo både foregå i undervisningssammenhæng, eller når jeg som efterskolelærer siger godnat til eleverne ved sengetid. Det sker tit, at eleverne tænker over vejledningsspørgsmål på tider, hvor vejledningskontoret har lukket. Det er efterskolens kendetegn, at vi arbejder med det hele menneske hele dagen. Vi kan slet ikke undgå at udfordre alle, så de bliver mere livsduelige.
 

Hvad er din største udfordring som vejleder?

Min største udfordring lige nu er at gennemskue den nye erhvervsskolereform. Hvad skal jeg vide for at kunne vejlede mine elever ordenligt? De lokale – ofte mindre – virksomheder er bagefter, når der kommer uddannelsesreformer. De har svært ved at vejlede deres kommende lærlinge om de forskellige adgangsveje. Det er fx kendt, at der er et karakterkrav for at kunne starte en erhvervsuddannelse, men det er mindre kendt, at der er overgangskrav fra de forskellige grundforløb til hovedforløbet. Problemet er, at næsten alle uddannelser har forskellige overgangskrav, og det kan være svært at overskue, hvad der gælder for den uddannelse eller det område, den enkelte elev har valgt.

Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – hvis vi skal?

Hvis flere unge skal have en erhvervsuddannelse, kræver det, at de unge tror på idéen om at blive faglært. Men det grundlæggende problem er, at vi har fjernet alt håndværk fra den vejledningssøgendes hverdag. Når børnene er små, er de i institution, mens der er håndværkere i hjemmet. Og når der er håndværkere på børnenes skole, er der opsat hegn med adgang forbudt. Håndværkerne bliver placeret i en utilnærmelig verden. For at man kan blive interesseret i et håndværk, skal man prøve noget, der har med håndværket at gøre. Man skal kunne identificere valget med noget eller nogen, man kender. Derfor skal elever have mulighed for at komme i uddannelses- og erhvervspraktik og følge en håndværker så tæt på deres egen alder som muligt. På min skole har vi en del elever, der kommer fra landet. De ved, hvad de gerne vil uddanne sig til, fordi de har prøvet at hjælpe til hjemme eller hos en anden landmand. De har fået tilført energi til deres nysgerrighed, og de har nogle gode oplevelser med sig fra mødet med et erhverv. Mange af dem vil faktisk helst gå i Kansas-uniform på efterskolen, og det er udtryk for, at de identificerer sig med den gruppe, der bærer samme påklædning på deres arbejde.
 

Hvordan bør man reformere vejledningen i din optik?

Det er et problem, hvis det kun er de ikke-uddannelsesparate elever i folkeskolen, der skal udfordres på deres uddannelsesvalg eller modtage direkte vejledning fra en vejleder. Det betyder, at der bliver færre elever, der opdager muligheder, som de ikke umiddelbart havde tænkt over. Det ser også ud til, at man med karakterkrav vil forsøge at styre, hvor de unge søger hen i uddannelsessystemet. Men jeg er ikke sikker på, at det er til gavn for alle. Der er ikke meget motivation i at opdage, at døren er lukket. Når jeg møder tidligere elever, ser jeg tit, at de mest ”dovne” eller de, der havde sværest ved at begå sig i bestemte skolefag, har fået en rigtig god tilværelse. Nogle er blevet selvstændige, andre er blevet ledere i virksomheder. Vejledning skal være for alle. Vi skal udfordre den enkelte elevs valg, så eleven bliver mere sikker i valget og har større mulighed for at vælge den rigtige uddannelse. Det giver mindre frafald og større tilfredshed. Jeg vil også gerne slå et slag for integreret vejledning, hvor flere inddrages i vejledningsprocessen. På Nøvlingskov Efterskole har alle lige fra kontaktlærere over klasselærere til pedellen del i vejledningen. Det er givende at få flere faggrupper til at arbejde sammen for at give vejledningen så mange ansigter som muligt – også for vejlederen.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Vejledning har altid betydet meget i mit efterskolelærerliv, og det kom som en stor og glædelig overraskelse at blive nomineret. Når man altid har haft fokus på et område, er det dejligt at få anerkendelse, og sådan opfatter jeg nomineringen. Det har ikke ændret min glæde, at jeg ikke vandt. Det har givet mig fornyet energi og lyst til fortsat være aktiv vejleder med alt, hvad det indebærer.

 

 

Om Schultz Vejlederpris 

Schultz har i en årrække uddelt en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. 

 


 

 

Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Hvad driver dig som vejleder?

Det er spændende at følge elevers valgproces – hvordan de reagerer på forældres ønsker og anbefalinger, oplevelser i forbindelse med brobygning, praktik og virksomhedsbesøg, kammaraters udtalelser om uddannelsesvalg og alt det, de har ”hørt”. At følge, hvordan unge samler alle disse indtryk og til slut vælger en bestemt uddannelse, får mig til at opleve, at vejledning er vigtig. Mange unge har svært ved at se deres muligheder i valgprocessen, og det er en spændende udfordring for mig som vejleder at lære eleverne at navigere i uddannelsessystemet. De skal erkende egne styrker og på samme måde erkende, hvad de måske er mindre gode til.  
 

Hvordan bruger du din lærerfunktion i dit arbejde som vejleder?

Det er en stor fordel at kende eleven fra flere sider, når man skal snakke uddannelsesvalg. Vejledning kan jo både foregå i undervisningssammenhæng, eller når jeg som efterskolelærer siger godnat til eleverne ved sengetid. Det sker tit, at eleverne tænker over vejledningsspørgsmål på tider, hvor vejledningskontoret har lukket. Det er efterskolens kendetegn, at vi arbejder med det hele menneske hele dagen. Vi kan slet ikke undgå at udfordre alle, så de bliver mere livsduelige.
 

Hvad er din største udfordring som vejleder?

Min største udfordring lige nu er at gennemskue den nye erhvervsskolereform. Hvad skal jeg vide for at kunne vejlede mine elever ordenligt? De lokale – ofte mindre – virksomheder er bagefter, når der kommer uddannelsesreformer. De har svært ved at vejlede deres kommende lærlinge om de forskellige adgangsveje. Det er fx kendt, at der er et karakterkrav for at kunne starte en erhvervsuddannelse, men det er mindre kendt, at der er overgangskrav fra de forskellige grundforløb til hovedforløbet. Problemet er, at næsten alle uddannelser har forskellige overgangskrav, og det kan være svært at overskue, hvad der gælder for den uddannelse eller det område, den enkelte elev har valgt.

Hvordan får vi flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse – hvis vi skal?

Hvis flere unge skal have en erhvervsuddannelse, kræver det, at de unge tror på idéen om at blive faglært. Men det grundlæggende problem er, at vi har fjernet alt håndværk fra den vejledningssøgendes hverdag. Når børnene er små, er de i institution, mens der er håndværkere i hjemmet. Og når der er håndværkere på børnenes skole, er der opsat hegn med adgang forbudt. Håndværkerne bliver placeret i en utilnærmelig verden. For at man kan blive interesseret i et håndværk, skal man prøve noget, der har med håndværket at gøre. Man skal kunne identificere valget med noget eller nogen, man kender. Derfor skal elever have mulighed for at komme i uddannelses- og erhvervspraktik og følge en håndværker så tæt på deres egen alder som muligt. På min skole har vi en del elever, der kommer fra landet. De ved, hvad de gerne vil uddanne sig til, fordi de har prøvet at hjælpe til hjemme eller hos en anden landmand. De har fået tilført energi til deres nysgerrighed, og de har nogle gode oplevelser med sig fra mødet med et erhverv. Mange af dem vil faktisk helst gå i Kansas-uniform på efterskolen, og det er udtryk for, at de identificerer sig med den gruppe, der bærer samme påklædning på deres arbejde.
 

Hvordan bør man reformere vejledningen i din optik?

Det er et problem, hvis det kun er de ikke-uddannelsesparate elever i folkeskolen, der skal udfordres på deres uddannelsesvalg eller modtage direkte vejledning fra en vejleder. Det betyder, at der bliver færre elever, der opdager muligheder, som de ikke umiddelbart havde tænkt over. Det ser også ud til, at man med karakterkrav vil forsøge at styre, hvor de unge søger hen i uddannelsessystemet. Men jeg er ikke sikker på, at det er til gavn for alle. Der er ikke meget motivation i at opdage, at døren er lukket. Når jeg møder tidligere elever, ser jeg tit, at de mest ”dovne” eller de, der havde sværest ved at begå sig i bestemte skolefag, har fået en rigtig god tilværelse. Nogle er blevet selvstændige, andre er blevet ledere i virksomheder. Vejledning skal være for alle. Vi skal udfordre den enkelte elevs valg, så eleven bliver mere sikker i valget og har større mulighed for at vælge den rigtige uddannelse. Det giver mindre frafald og større tilfredshed. Jeg vil også gerne slå et slag for integreret vejledning, hvor flere inddrages i vejledningsprocessen. På Nøvlingskov Efterskole har alle lige fra kontaktlærere over klasselærere til pedellen del i vejledningen. Det er givende at få flere faggrupper til at arbejde sammen for at give vejledningen så mange ansigter som muligt – også for vejlederen.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Vejledning har altid betydet meget i mit efterskolelærerliv, og det kom som en stor og glædelig overraskelse at blive nomineret. Når man altid har haft fokus på et område, er det dejligt at få anerkendelse, og sådan opfatter jeg nomineringen. Det har ikke ændret min glæde, at jeg ikke vandt. Det har givet mig fornyet energi og lyst til fortsat være aktiv vejleder med alt, hvad det indebærer.

 

 

Om Schultz Vejlederpris 

Schultz har i en årrække uddelt en pris på 25.000 kroner til en vejleder, der har gjort sig bemærket i miljøet. 

 


 

 

Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
19-04-2016
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke