Titel:
Uden for nummer: Kirsten Christiansen
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
”Kirsten er uvurderlig – både som inspirator, igangsætter, opfølger og afslutter og som en dejlig, sød, opmærksom kollega. Hun springer aldrig over – hun udfører. Kirsten ’gør bare’.” Sådan lød kollegaernes indstilling, da Kirsten Christiansen blev nomineret til Schultz Vejlederpris 2015. Mød uddannelsesvejlederen og teamkoordinatoren i UU-Vestegnen uden for nummer. 
Person:
Fotoreportage:
Lang tekst:

Hvad driver dig som vejleder?

Mit arbejde som UU-vejleder giver mening, når jeg går hjem med en oplevelse af, at jeg har givet elever mulighed for at udvide deres perspektiv på sig selv og det at uddanne sig. Når jeg har givet eleverne mulighed for at undersøge, udforske og reflektere. Eller når jeg i kraft af min funktion som teamkoordinator har gjort en forskel for mine kollegaer. Det kan være, at jeg har hjulpet en kollega med en konkret udfordring i forhold til elever, forældre, lærere eller ledelse eller i forhold til tolkning af de rammer, vi arbejder under. Det kan også være, at jeg som teamkoordinator har tilrettelagt og gennemført et teammøde, hvor deltagerne har rykket sig som vejledere, fået nye vinkler på vejledningen eller oplevet, at de har fået nye og bedre vejledningsværktøjer.
 


Hvad er din udfordring som vejleder?

Min største udfordring er, at jeg ikke må tilbyde individuel vejledning til alle de elever, der har behov for det. De mange skal kun have kollektiv vejledning, samtidig med at deres uddannelsesvalg skal udfordres. Det er en udfordring. Det kan også være svært at få samarbejdet med skolernes ledelser og lærere til at fungere. Vi skal fx samarbejde om uddannelsesparathedsvurderingerne og det obligatoriske emne Uddannelse og job. Som UU-vejleder har jeg og lærerne på skolerne forskellige indgangsvinkler til samarbejdet. Vi kommer fra to forskellige verdener med hver vores udgangspunkt. Mit udgangspunkt er karrierelæring – eleverne skal lære at tage valg – og lærerne har nogle fag-faglige mål, der skal nås. For dem er uddannelsesvejledningen blot en lille brik i skoleverdenen, mens det for mig fylder det hele. Det kræver stor smidighed fra begge parter at få det til at fungere.
 




Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i uddannelsesparathedsvurdering i din optik?

Jeg mener, at uddannelsesparathedsvurderingen kan være til stor hjælp for mange elever, hvis der laves en seriøs, målrettet indsats for de ikke-uddannelsesparate. Hvis der er mulighed for at sætte ressourcer af fra alle sider til at hjælpe eleven med at blive uddannelsesparat. Desværre ser jeg, at for mange af de ressourcer, der skulle bruges til at hjælpe eleven, i stedet forsvinder ind i bureaukratiets lange fangearme. Der er mange krav om dokumentation, og ofte taler dokumentationssystemerne ikke sammen. Det er også et problem, at der er stor forskel fra skole til skole og fra lærer til lærer, når elevernes personlige og sociale forudsætninger skal vurderes. Der er ingen objektive kriterier for, hvad et lavt fravær er, eller om en elev er valgparat eller ej. Og selvom vi måske nogle gange bilder os noget andet ind, så er karakterer jo heller ikke en objektiv måde at vurdere elevernes faglige kunnen på.
     
Hvad betyder kollegial sparring for dig? Og hvordan fremmer du det?

I UU-Vestegnen har vi fra start lagt vægt på at være udviklingsorienterede og professionelle vejledere. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi prioriterer samarbejde og sparring. Som teamkoordinator har jeg været med til at fremme dette ved bl.a. at gå forrest og videndele med mine kollegaer. Jeg har også været med til at fremme en ånd i organisationen, hvor det er tilladt at spørge og søge sparring. Vi prioriterer også kompetenceudvikling højt, og de kompetencer giver os overskud i vores daglige arbejde.
 

Hvordan mener du, at man kan – eller bør – reformere vejledningen?

Jeg ved ikke, om jeg har et bud på, hvordan vejledningen kan reformeres, men jeg har nogle bud på, hvordan uddannelsesvejledningen i grundskolen kan ændres, så det igen bliver muligt at vejlede inden for vejledningens etiske rammer. Jeg synes, at vi skal arbejde på at få uddannelsesvejledningen ind på et spor, hvor vi kan leve op til FUE’s etiske retningslinjer for vejledning. Vi skal arbejde for, at vi kan se os selv i øjnene og sige: I den vejledning, jeg udførte i dag, var der et ligeværdigt forhold, hvor jeg ikke havde en myndighedsopgave (fx uddannelsesparathedsvurdering) over for eleven. Vejledningen var ikke afhængig af andet end elevens interesser, og jeg havde respekt for elevens ret til selvbestemmelse.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jeg er rigtig glad for, at mit arbejde som både uddannelsesvejleder og teamkoordinator er blevet anerkendt og værdsat. Det varmede helt ind i sjælen. Jeg håber, at nomineringen kan være med til at sætte spot på UU-vejlederne som de uundværlige, vidende og professionelle medspillere, vi er, når de unge skal vælge ungdomsuddannelse.

 
Disclaimer:
Denne artikel er normalt ikke gratis, men vi synes alligevel, at du skal læse den. Prøv også Vejlederforum i en måned. Så kan du læse mange flere.

Hvad driver dig som vejleder?

Mit arbejde som UU-vejleder giver mening, når jeg går hjem med en oplevelse af, at jeg har givet elever mulighed for at udvide deres perspektiv på sig selv og det at uddanne sig. Når jeg har givet eleverne mulighed for at undersøge, udforske og reflektere. Eller når jeg i kraft af min funktion som teamkoordinator har gjort en forskel for mine kollegaer. Det kan være, at jeg har hjulpet en kollega med en konkret udfordring i forhold til elever, forældre, lærere eller ledelse eller i forhold til tolkning af de rammer, vi arbejder under. Det kan også være, at jeg som teamkoordinator har tilrettelagt og gennemført et teammøde, hvor deltagerne har rykket sig som vejledere, fået nye vinkler på vejledningen eller oplevet, at de har fået nye og bedre vejledningsværktøjer.
 


Hvad er din udfordring som vejleder?

Min største udfordring er, at jeg ikke må tilbyde individuel vejledning til alle de elever, der har behov for det. De mange skal kun have kollektiv vejledning, samtidig med at deres uddannelsesvalg skal udfordres. Det er en udfordring. Det kan også være svært at få samarbejdet med skolernes ledelser og lærere til at fungere. Vi skal fx samarbejde om uddannelsesparathedsvurderingerne og det obligatoriske emne Uddannelse og job. Som UU-vejleder har jeg og lærerne på skolerne forskellige indgangsvinkler til samarbejdet. Vi kommer fra to forskellige verdener med hver vores udgangspunkt. Mit udgangspunkt er karrierelæring – eleverne skal lære at tage valg – og lærerne har nogle fag-faglige mål, der skal nås. For dem er uddannelsesvejledningen blot en lille brik i skoleverdenen, mens det for mig fylder det hele. Det kræver stor smidighed fra begge parter at få det til at fungere.
 




Hvilke muligheder og begrænsninger ligger der i uddannelsesparathedsvurdering i din optik?

Jeg mener, at uddannelsesparathedsvurderingen kan være til stor hjælp for mange elever, hvis der laves en seriøs, målrettet indsats for de ikke-uddannelsesparate. Hvis der er mulighed for at sætte ressourcer af fra alle sider til at hjælpe eleven med at blive uddannelsesparat. Desværre ser jeg, at for mange af de ressourcer, der skulle bruges til at hjælpe eleven, i stedet forsvinder ind i bureaukratiets lange fangearme. Der er mange krav om dokumentation, og ofte taler dokumentationssystemerne ikke sammen. Det er også et problem, at der er stor forskel fra skole til skole og fra lærer til lærer, når elevernes personlige og sociale forudsætninger skal vurderes. Der er ingen objektive kriterier for, hvad et lavt fravær er, eller om en elev er valgparat eller ej. Og selvom vi måske nogle gange bilder os noget andet ind, så er karakterer jo heller ikke en objektiv måde at vurdere elevernes faglige kunnen på.
     
Hvad betyder kollegial sparring for dig? Og hvordan fremmer du det?

I UU-Vestegnen har vi fra start lagt vægt på at være udviklingsorienterede og professionelle vejledere. Vi vil være en attraktiv arbejdsplads, hvor vi prioriterer samarbejde og sparring. Som teamkoordinator har jeg været med til at fremme dette ved bl.a. at gå forrest og videndele med mine kollegaer. Jeg har også været med til at fremme en ånd i organisationen, hvor det er tilladt at spørge og søge sparring. Vi prioriterer også kompetenceudvikling højt, og de kompetencer giver os overskud i vores daglige arbejde.
 

Hvordan mener du, at man kan – eller bør – reformere vejledningen?

Jeg ved ikke, om jeg har et bud på, hvordan vejledningen kan reformeres, men jeg har nogle bud på, hvordan uddannelsesvejledningen i grundskolen kan ændres, så det igen bliver muligt at vejlede inden for vejledningens etiske rammer. Jeg synes, at vi skal arbejde på at få uddannelsesvejledningen ind på et spor, hvor vi kan leve op til FUE’s etiske retningslinjer for vejledning. Vi skal arbejde for, at vi kan se os selv i øjnene og sige: I den vejledning, jeg udførte i dag, var der et ligeværdigt forhold, hvor jeg ikke havde en myndighedsopgave (fx uddannelsesparathedsvurdering) over for eleven. Vejledningen var ikke afhængig af andet end elevens interesser, og jeg havde respekt for elevens ret til selvbestemmelse.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jeg er rigtig glad for, at mit arbejde som både uddannelsesvejleder og teamkoordinator er blevet anerkendt og værdsat. Det varmede helt ind i sjælen. Jeg håber, at nomineringen kan være med til at sætte spot på UU-vejlederne som de uundværlige, vidende og professionelle medspillere, vi er, når de unge skal vælge ungdomsuddannelse.

 
Tidsskriftsnr.:
Publiceringsdato:
07-03-2016
Kommentarer
Kommentarlink:
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke