Hvad fik dig til at blive vejleder?

Jeg arbejdede i sin tid som lærer på en efterskole, og en dag blev der spurgt på lærerværelset, om der var en, der var interesseret i at blive efterskolens nye vejleder. Det lød bare for spændende. Tænk at have mulighed for at snakke med de unge om deres fremtidsplaner og møde menneskerne på ungdomsuddannelserne. Efter fem år som efterskolevejleder blev jeg prikket på skulderen af Efterskoleforeningen, der spurgte, om jeg ville være med til at udvikle efterskolernes vejledning. Det sagde jeg straks ja til, og sikken rejse jeg herefter kom ud på. Den førte bl.a. til, at jeg blev vejlederkonsulent for Efterskoleforeningen på fuld tid og fik ansvaret for at udvikle efterskolernes vejledning. Det er et dejligt job!


 

Hvad er din vigtigste opgave som vejlederkonsulent i Efterskoleforeningen?

Min vigtigste opgave er at hjælpe hver enkelt efterskoleelev på landets 249 efterskoler med at få den bedst kvalificerede vejledning overhovedet. En vejledning, som kan udvikle deres evner og holdninger, og som gør, at de resten af deres liv kan træffe såkaldt kompetente valg. Den enkelte elev ligger mig meget på sinde, fordi jeg i mit tidligere arbejdsliv har arbejdet både som lærer og vejleder. Den erfaring og de oplevelser med de unge bringer jeg ind i mit nuværende arbejde. Eleverne ”sidder på mine skuldre”, når jeg laver høringssvar til en ny lovbekendtgørelse inden for vejledningsområdet, udarbejder samarbejdsaftaler med UU Danmark om overgangene mellem grundskole og efterskole samt efterskole og ungdomsuddannelserne eller sætter udviklingsprojekter i gang, fx erhvervsorienterede overgange, hvor eleverne får til opgave at løse praksisnære opgaver og cases, som tager udgangspunkt i en virksomhed. Jeg har dem altid med mig. Kort sagt: Alt hvad jeg laver og sætter i gang skal kunne bruges i praksis og komme de unge til gavn. Og når det lykkes, ja, så er det bare skønt!

Billedet af Lis er fra Efterskolernes Vejlederkonference 16. september 2013. 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Jeg mener, at alle elever igen skal have mulighed for individuel vejledning, ikke kun de ikke-uddannelsesparate. Når det er sagt, er jeg jo ansat i en fri skoleform, hvor vi kan vælge at give individuel personlig vejledning, og det gør vi, for det giver rigtig god mening for den enkelte elev. Efterskolerne praktiserer såkaldt integreret vejledning. Begrebet udspringer af et forskningsprojekt fra 2009-11, hvor Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen fik til opgave at evaluere og dokumentere efterskolernes vejledning for at udvikle vejledningen i en efterskolekontekst. Integreret vejledning er kendetegnet ved, at vejledningsaktiviteterne er en integreret del af skolens hverdag og derved en del af skolens årsplan. Der er høj grad af samarbejde mellem lærere, vejledere og ledelse, som betyder, at der er fælles ansvar og samarbejde om vejledningsprocessen mellem lærere og vejledere. Lærerne bidrager med særlige temaer og forløb i deres fag-faglige undervisning, og vejlederne står for en mangfoldighed af vejledningsaktiviteter, som tilsammen gør, at eleverne kan træffe et reflekteret uddannelsesvalg.
 

Derfor er det en glæde, set fra mit bord, at der i folkeskolereformen er mange tegn på, at den form for vejledning tænkes praktiseret i folkeskolen fremover. Fx at der skal være et tæt samarbejde mellem lærere og UU-vejledere, hvilket dog kræver veldefinerede roller. Jeg tænker, at efterskolerne kan bidrage med viden og erfaring til folkeskolerne om, hvordan et godt samarbejde kan foregå mellem lærere og vejledere, og hvordan lærerne kan tænke det ind i deres faglige undervisning. Vi har nemlig oplevet, at integreret vejledning gør det nemmere for eleven at træffe et uddannelsesvalg.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Det er nødvendigt, at fremtidens vejleder hele tiden er opdateret på ungdomskulturen, og at vejledere kan skabe gode relationer til de unge, de møder i deres vejledningspraksis. Jeg vil også ønske for fremtidens vejledere, at love og regler ikke sætter barrierer for at give den vejledning, som de personligt kan stå inde for. Jeg oplever, at vejledere har en stærk personlighed og et indre drive til at udøve deres profession, og den må ikke stækkes.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Det var et enormt stort klap på skulderen fra mine kollegaer i efterskolelandskabet. Jeg blev så glad og helt varm indeni, da jeg fik beskeden om, at jeg var blevet nomineret til prisen. Det var stort! Jeg svæver stadig på en lyserød sky.

 

Hvad fik dig til at blive vejleder?

Jeg arbejdede i sin tid som lærer på en efterskole, og en dag blev der spurgt på lærerværelset, om der var en, der var interesseret i at blive efterskolens nye vejleder. Det lød bare for spændende. Tænk at have mulighed for at snakke med de unge om deres fremtidsplaner og møde menneskerne på ungdomsuddannelserne. Efter fem år som efterskolevejleder blev jeg prikket på skulderen af Efterskoleforeningen, der spurgte, om jeg ville være med til at udvikle efterskolernes vejledning. Det sagde jeg straks ja til, og sikken rejse jeg herefter kom ud på. Den førte bl.a. til, at jeg blev vejlederkonsulent for Efterskoleforeningen på fuld tid og fik ansvaret for at udvikle efterskolernes vejledning. Det er et dejligt job!


 

Hvad er din vigtigste opgave som vejlederkonsulent i Efterskoleforeningen?

Min vigtigste opgave er at hjælpe hver enkelt efterskoleelev på landets 249 efterskoler med at få den bedst kvalificerede vejledning overhovedet. En vejledning, som kan udvikle deres evner og holdninger, og som gør, at de resten af deres liv kan træffe såkaldt kompetente valg. Den enkelte elev ligger mig meget på sinde, fordi jeg i mit tidligere arbejdsliv har arbejdet både som lærer og vejleder. Den erfaring og de oplevelser med de unge bringer jeg ind i mit nuværende arbejde. Eleverne ”sidder på mine skuldre”, når jeg laver høringssvar til en ny lovbekendtgørelse inden for vejledningsområdet, udarbejder samarbejdsaftaler med UU Danmark om overgangene mellem grundskole og efterskole samt efterskole og ungdomsuddannelserne eller sætter udviklingsprojekter i gang, fx erhvervsorienterede overgange, hvor eleverne får til opgave at løse praksisnære opgaver og cases, som tager udgangspunkt i en virksomhed. Jeg har dem altid med mig. Kort sagt: Alt hvad jeg laver og sætter i gang skal kunne bruges i praksis og komme de unge til gavn. Og når det lykkes, ja, så er det bare skønt!

Billedet af Lis er fra Efterskolernes Vejlederkonference 16. september 2013. 

Hvordan kan – eller burde – man reformere vejledningen i din optik?

Jeg mener, at alle elever igen skal have mulighed for individuel vejledning, ikke kun de ikke-uddannelsesparate. Når det er sagt, er jeg jo ansat i en fri skoleform, hvor vi kan vælge at give individuel personlig vejledning, og det gør vi, for det giver rigtig god mening for den enkelte elev. Efterskolerne praktiserer såkaldt integreret vejledning. Begrebet udspringer af et forskningsprojekt fra 2009-11, hvor Rie Thomsen og Ulla Højmark Jensen fik til opgave at evaluere og dokumentere efterskolernes vejledning for at udvikle vejledningen i en efterskolekontekst. Integreret vejledning er kendetegnet ved, at vejledningsaktiviteterne er en integreret del af skolens hverdag og derved en del af skolens årsplan. Der er høj grad af samarbejde mellem lærere, vejledere og ledelse, som betyder, at der er fælles ansvar og samarbejde om vejledningsprocessen mellem lærere og vejledere. Lærerne bidrager med særlige temaer og forløb i deres fag-faglige undervisning, og vejlederne står for en mangfoldighed af vejledningsaktiviteter, som tilsammen gør, at eleverne kan træffe et reflekteret uddannelsesvalg.
 

Derfor er det en glæde, set fra mit bord, at der i folkeskolereformen er mange tegn på, at den form for vejledning tænkes praktiseret i folkeskolen fremover. Fx at der skal være et tæt samarbejde mellem lærere og UU-vejledere, hvilket dog kræver veldefinerede roller. Jeg tænker, at efterskolerne kan bidrage med viden og erfaring til folkeskolerne om, hvordan et godt samarbejde kan foregå mellem lærere og vejledere, og hvordan lærerne kan tænke det ind i deres faglige undervisning. Vi har nemlig oplevet, at integreret vejledning gør det nemmere for eleven at træffe et uddannelsesvalg.
 

Hvad skal fremtidens vejleder kunne?

Det er nødvendigt, at fremtidens vejleder hele tiden er opdateret på ungdomskulturen, og at vejledere kan skabe gode relationer til de unge, de møder i deres vejledningspraksis. Jeg vil også ønske for fremtidens vejledere, at love og regler ikke sætter barrierer for at give den vejledning, som de personligt kan stå inde for. Jeg oplever, at vejledere har en stærk personlighed og et indre drive til at udøve deres profession, og den må ikke stækkes.
 

Hvad gav det dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Det var et enormt stort klap på skulderen fra mine kollegaer i efterskolelandskabet. Jeg blev så glad og helt varm indeni, da jeg fik beskeden om, at jeg var blevet nomineret til prisen. Det var stort! Jeg svæver stadig på en lyserød sky.