Hvad driver jer som vejledere?

Jørgen: Jeg vil gerne give vores studerende og vores dimittender nogle kompetencer, der gør dem i stand til at manøvrere i, påvirke og mestre hele deres liv og arbejdsliv. Det gælder både i vores daglige vejledning og i vores undervisning i karrierekompetencer.


Jørgen Dahl Toldsted 

Kim: For mig er det vigtigt, at jeg i en vejledningssituation hjælper den studerende med de værktøjer, der skal til for at træffe de valg, som er rigtige for den studerende. Det er vigtigt at forstå, at effekten af en vejledning ikke nødvendigvis kommer til udtryk i selve vejledningssituationen, men at det først er, når den vejledningssøgende reflekterer over og afprøver de erkendelser, man sammen er nået frem til under vejledningen, at læring opstår.


Kim Bæksgaard Hansen 

Hvad er jeres vigtigste opgave som vejledere?

Jørgen: Det er hele tiden at stræbe efter de omtalte karrierekompetencer. Og gennem denne stræben levere bedre vejledning og undervisning. En vigtig pointe er, at selvom vi leverer fremragende vejledning og aktiverende undervisning, så sker den vigtigste læring uden for vejledningsrummet og universitetet. Den læring skal vi målrettet forsøge at styrke, og den kan faciliteres gennem hensigtsmæssig brug af udfordrende øvelser, der skal løses uden for vejledningsrummet. Desuden skal der foregå aktiviteter, der tvinger den vejledningssøgende til at reflektere over egen læring.
 

Kim: Det er helt centralt for mig at indgyde mod og selvovervindelse hos den enkelte vejledningssøgende, så vedkommende opnår en tro på egne evner og selvtillid til at handle på de overvejelser, de har. 
 

Den måde, vi især arbejder med karrierevejledning på, er via ECTS-belagt karrierevejledning, Career Management Skills, som er en integreret del af en række universitetsuddannelser. På den måde sikrer vi, at alle studerende på disse uddannelser bliver klædt ordentligt på til de valg, de skal træffe om deres karriere, og ikke blot de studerende som på eget initiativ opsøger karrierevejledning.

Hensigten med at integrere karrierevejledningen i undervisningen er at give de studerende forståelse af egne kompetencer samt førstehånds praktisk erfaringer med, hvordan de så udnytter disse kompetencer i rigtige virksomheder. De får erfaring med at skabe konkret værdi for virksomheder og ikke mindst sig selv.
 

Det er jeg utrolig glad for og stolt af, at vi er lykkedes med på Syddansk Universitet, da det for mig er vigtigt at biddrage til at løfte de ressourcesvage såvel som de ressourcestærke studerende. 
 

Hvad har fremdriftsreformen betydet for jeres arbejde som vejledere?

Jørgen: Ikke det store. De studerende får selvfølgelig mindre fleksibilitet og måske sværere ved at finde tid til studiejob, iværksætteri osv., men det betyder mindre for mit arbejde end hele beskæftigelsesdiskursen med dens snak om ”at uddanne sig til arbejdsløshed.” Den diskurs har som en positiv effekt haft, at de danske universiteter er begyndt at føle et ansvar for dimittendernes employability, men den negative effekt har været, at de fleste studerende er blevet unødigt stressede og usikre over for karrierevalg.
 

Kim: Der er generelt kommet et større fokus på employability og dermed større lydhørhed over for arbejdet med karrierevejledning. De studerende oplever nok især, at det i endnu højere grad er vigtigt at være reflekteret omkring de valg, de træffer, da der med fremdriftsreformen er mindre fleksibilitet til at lave omvalg.
 

Hvordan får vi flere unge til at vælge ”de rigtige” universitetsuddannelser – hvis vi skal?

Jørgen: Det overlader jeg trygt til de unge.
 

Kim: Jeg mener ikke, at der er rigtige eller forkerte universitetsuddannelser. Den ”rigtige uddannelse” er lige præcis den uddannelse, som er rigtig for den enkelte studerende.  Vores rolle som vejleder i denne sammenhæng er at være sparringspartner for den unge, så vedkommende selv kan nå frem til en erkendelse af, hvad der er det rigtige for dem.
 

Hvad har det givet jer at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jørgen: Jeg blev glad, selvom jeg ikke kendte ikke prisen på forhånd. Derefter blev jeg ærgerlig over ikke at få den.
 

Kim: Mit håb er, at nomineringen er med til at skabe endnu større fokus på, at man sagtens kan have succes med at tænke vejledning på nye og andeledes måder, som vi har gjort på Syddansk Universitet. Vi er det første universitet i Danmark, der er lykkedes med at få implementeret karrierevejledning og karriereudvikling i fagbeskrivelser og studieordninger.
 

Hvordan kan man reformere vejledningen i jeres optik?

Jørgen: Vi skal huske at have store ambitioner. Karrierevejledning er ikke begrænset til at være et ekstra tilbud, en støtte til studerende i at træffe valg under studiet eller en fastholdelsesaktivitet, der skal mindske bekymringer for fremtiden. Karrierevejledningen skal heller ikke begrænse sig til at gøre de studerende arbejdsmarkedsparate gennem studiejobs og hjælpe dem med at få deres første job som dimittender. Vi skal ville mere! Og så er vi tilbage til det, der driver mig som vejleder. Nemlig, at give de vejledningssøgende nogle kompetencer, der gør dem i stand til at manøvrere i, påvirke og mestre hele deres liv og arbejdsliv. Det vil sige give dem noget, de har glæde af resten af livet, og som de kan bruge til at forme deres egen tilværelse og håndtere de bump, der uundgåeligt vil komme. Det handler om dyb læring.
 

Kim: Vi kan reformere vejledningen ved fortsat ikke at stille os tilfredse med ”at gøre, som vi plejer”. Vi skal fortsat drømme stort, og endnu vigtigere turde teste vores drømme. I disse år er der er stor fokus på vejledning især inden for karriereområdet. Vi skal bruge dette momentum til at løfte vejledningsindsatsen, så vi kan tilbyde vores ydelser til flest mulige studerende på den bedst mulige måde. For selvom vi er lykkedes med at reformere, hvordan man i dansk universitetsregi tænker og bedriver karrierevejledning - som en integreret del i universitetsuddannelsen - så er min ambition, at vi i endnu højere grad tør at tænke vejledning om valg, muligheder og karriere ind som obligatoriske dele af hele uddannelsessystemet. Vejledning om fremtiden og mulighederne for at opnå sine drømme og mål skal i min optik ikke være et tilvalg, man har mulighed for, men i stedet for være en service, man som studerende med sikkerhed modtager.

Hvad driver jer som vejledere?

Jørgen: Jeg vil gerne give vores studerende og vores dimittender nogle kompetencer, der gør dem i stand til at manøvrere i, påvirke og mestre hele deres liv og arbejdsliv. Det gælder både i vores daglige vejledning og i vores undervisning i karrierekompetencer.


Jørgen Dahl Toldsted 

Kim: For mig er det vigtigt, at jeg i en vejledningssituation hjælper den studerende med de værktøjer, der skal til for at træffe de valg, som er rigtige for den studerende. Det er vigtigt at forstå, at effekten af en vejledning ikke nødvendigvis kommer til udtryk i selve vejledningssituationen, men at det først er, når den vejledningssøgende reflekterer over og afprøver de erkendelser, man sammen er nået frem til under vejledningen, at læring opstår.


Kim Bæksgaard Hansen 

Hvad er jeres vigtigste opgave som vejledere?

Jørgen: Det er hele tiden at stræbe efter de omtalte karrierekompetencer. Og gennem denne stræben levere bedre vejledning og undervisning. En vigtig pointe er, at selvom vi leverer fremragende vejledning og aktiverende undervisning, så sker den vigtigste læring uden for vejledningsrummet og universitetet. Den læring skal vi målrettet forsøge at styrke, og den kan faciliteres gennem hensigtsmæssig brug af udfordrende øvelser, der skal løses uden for vejledningsrummet. Desuden skal der foregå aktiviteter, der tvinger den vejledningssøgende til at reflektere over egen læring.
 

Kim: Det er helt centralt for mig at indgyde mod og selvovervindelse hos den enkelte vejledningssøgende, så vedkommende opnår en tro på egne evner og selvtillid til at handle på de overvejelser, de har. 
 

Den måde, vi især arbejder med karrierevejledning på, er via ECTS-belagt karrierevejledning, Career Management Skills, som er en integreret del af en række universitetsuddannelser. På den måde sikrer vi, at alle studerende på disse uddannelser bliver klædt ordentligt på til de valg, de skal træffe om deres karriere, og ikke blot de studerende som på eget initiativ opsøger karrierevejledning.

Hensigten med at integrere karrierevejledningen i undervisningen er at give de studerende forståelse af egne kompetencer samt førstehånds praktisk erfaringer med, hvordan de så udnytter disse kompetencer i rigtige virksomheder. De får erfaring med at skabe konkret værdi for virksomheder og ikke mindst sig selv.
 

Det er jeg utrolig glad for og stolt af, at vi er lykkedes med på Syddansk Universitet, da det for mig er vigtigt at biddrage til at løfte de ressourcesvage såvel som de ressourcestærke studerende. 
 

Hvad har fremdriftsreformen betydet for jeres arbejde som vejledere?

Jørgen: Ikke det store. De studerende får selvfølgelig mindre fleksibilitet og måske sværere ved at finde tid til studiejob, iværksætteri osv., men det betyder mindre for mit arbejde end hele beskæftigelsesdiskursen med dens snak om ”at uddanne sig til arbejdsløshed.” Den diskurs har som en positiv effekt haft, at de danske universiteter er begyndt at føle et ansvar for dimittendernes employability, men den negative effekt har været, at de fleste studerende er blevet unødigt stressede og usikre over for karrierevalg.
 

Kim: Der er generelt kommet et større fokus på employability og dermed større lydhørhed over for arbejdet med karrierevejledning. De studerende oplever nok især, at det i endnu højere grad er vigtigt at være reflekteret omkring de valg, de træffer, da der med fremdriftsreformen er mindre fleksibilitet til at lave omvalg.
 

Hvordan får vi flere unge til at vælge ”de rigtige” universitetsuddannelser – hvis vi skal?

Jørgen: Det overlader jeg trygt til de unge.
 

Kim: Jeg mener ikke, at der er rigtige eller forkerte universitetsuddannelser. Den ”rigtige uddannelse” er lige præcis den uddannelse, som er rigtig for den enkelte studerende.  Vores rolle som vejleder i denne sammenhæng er at være sparringspartner for den unge, så vedkommende selv kan nå frem til en erkendelse af, hvad der er det rigtige for dem.
 

Hvad har det givet jer at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jørgen: Jeg blev glad, selvom jeg ikke kendte ikke prisen på forhånd. Derefter blev jeg ærgerlig over ikke at få den.
 

Kim: Mit håb er, at nomineringen er med til at skabe endnu større fokus på, at man sagtens kan have succes med at tænke vejledning på nye og andeledes måder, som vi har gjort på Syddansk Universitet. Vi er det første universitet i Danmark, der er lykkedes med at få implementeret karrierevejledning og karriereudvikling i fagbeskrivelser og studieordninger.
 

Hvordan kan man reformere vejledningen i jeres optik?

Jørgen: Vi skal huske at have store ambitioner. Karrierevejledning er ikke begrænset til at være et ekstra tilbud, en støtte til studerende i at træffe valg under studiet eller en fastholdelsesaktivitet, der skal mindske bekymringer for fremtiden. Karrierevejledningen skal heller ikke begrænse sig til at gøre de studerende arbejdsmarkedsparate gennem studiejobs og hjælpe dem med at få deres første job som dimittender. Vi skal ville mere! Og så er vi tilbage til det, der driver mig som vejleder. Nemlig, at give de vejledningssøgende nogle kompetencer, der gør dem i stand til at manøvrere i, påvirke og mestre hele deres liv og arbejdsliv. Det vil sige give dem noget, de har glæde af resten af livet, og som de kan bruge til at forme deres egen tilværelse og håndtere de bump, der uundgåeligt vil komme. Det handler om dyb læring.
 

Kim: Vi kan reformere vejledningen ved fortsat ikke at stille os tilfredse med ”at gøre, som vi plejer”. Vi skal fortsat drømme stort, og endnu vigtigere turde teste vores drømme. I disse år er der er stor fokus på vejledning især inden for karriereområdet. Vi skal bruge dette momentum til at løfte vejledningsindsatsen, så vi kan tilbyde vores ydelser til flest mulige studerende på den bedst mulige måde. For selvom vi er lykkedes med at reformere, hvordan man i dansk universitetsregi tænker og bedriver karrierevejledning - som en integreret del i universitetsuddannelsen - så er min ambition, at vi i endnu højere grad tør at tænke vejledning om valg, muligheder og karriere ind som obligatoriske dele af hele uddannelsessystemet. Vejledning om fremtiden og mulighederne for at opnå sine drømme og mål skal i min optik ikke være et tilvalg, man har mulighed for, men i stedet for være en service, man som studerende med sikkerhed modtager.