Hvorfor blev du eVejleder?

Da Uni-C søgte medarbejdere til at starte eVejledning op i 2010, så jeg det som en spændende chance for at blive en del af en helt ny vejledningsinstans, der skulle definere sig selv og udvikle vejledning på digitale medier. Jeg har flere gange været med til at starte nyt op (10. klassecentre på Nørrebro og i Gentofte), og jeg er fascineret af, hvordan en arbejdsplads etablerer sig, og hvordan en arbejdspladskultur opstår og udvikler sig.


 

Hvad er din styrke som vejleder?

Jeg er vejledningsfagligt stærk og bidrager til opgaver, hvor ambitionsniveauet er højt, og hvor vi er firstmovers i Kontor for digital vejledning. Vi har fx udviklet Mit UG, lavet en ny valgprocesmodel til brug for vejlederne og videreudviklet supervision og sparring – også på vores nye medier (bl.a. virtuelle møder og en ny vejledningsmetode kaldet Flipped Guidance). Vi har også udviklet og afviklet tilbud til unge, deres forældre, vores kolleger i UU og lærerne i udskolingen.  Alt sammen spændende og udfordrende opgaver, som jeg får lov til at være en del af.
 

Hvad er din udfordring som vejleder?

Jeg er klart bedst til nye opgaver. Når det bliver for rutinepræget, har jeg tendens til at blive uskarp. Så jeg er meget bevidst om at holde fast i en stor ydmyghed over for vores kerneopgave, så jeg ser hver enkelt vejledningssession som ny og fuld af muligheder.


Hvordan bruger du de digitale rammer som en mulighed frem for en begrænsning?

Jeg kommer ligesom alle eVejledere fra en vejledningspraksis, der bygger på ansigt-til-ansigt-vejledning med unge. At have et digitalt filter i relationen med den vejledningssøgende har vist sig spændende, svært… og overraskende positivt. Filteret danner en helt ny ramme for vejledningen, som giver mulighed for at skabe et tæt, fortroligt rum med særligt de helt unge. Især chatten kræver stor bevidsthed om kontrakten for samtalen, spørgeteknik og spejling, da kropssprog og stemmeføring formidles med smileys, pauser og skrevet talesprog. Jeg er slet ikke færdig med at dygtiggøre mig som chatvejleder.
 

Hvordan bruger du supervision som en aktiv del af vejledningen?

Supervision og kollegial sparring er en del af at kvalitetssikre og udvikle eVejledning. Vi holder månedlige møder i supervisionsgrupper, som jeg sammen med to dygtige kolleger er tovholder for. Vi stræber efter at koble læringen fra supervisionen til vores egen vejledning. Har man fx fået supervision på en udfordrende forældrevejledning, så trækker vi sammen tråde fra supervisionsforløbet til den måde, vi bedriver vejledning på: Kan elementer fra supervisionsteknikken kvalificere en kommende forældrevejledning? Der er altså ikke kun fokus på, hvordan man kan udvikle sin praksis på baggrund af refleksionerne fra supervisionssamtalen, men også på, hvorvidt og hvordan supervisionen som håndværk kan inddrages i vejledningsopgaven.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jeg føler mig anerkendt for mit arbejde, og det har inspireret mig til at dygtiggøre mig yderligere i mit arbejde på Kontor for digital vejledning. Men som ambitiøs vejleder har skuffelsen over ikke at få prisen næsten overskygget glæden over at blive nomineret.
 

Hvordan ser du eVejledningens rolle i fremtiden?

Som et fuldgyldigt og ligestillet medlem af vejledningsfamilien i Danmark. Vi bidrager til at skabe et tilstede- og "tiltideværende" tilbud til alle vejledningssøgende, der betyder, at vi er til stede i både tid og rum. Vi skaber synergi sammen med UU, Studievalg og gennemførselsvejledere over hele landet. Opgaverne bliver muligvis flyttet rundt mellem instanserne – de vil skulle udvikles og tilpasses indhold og rammer – men vi trækker alle i samme retning: At understøtte og udvikle alle borgeres karrierekompetencer til gavn og glæde for dem selv og samfundet.


 

Hvorfor blev du eVejleder?

Da Uni-C søgte medarbejdere til at starte eVejledning op i 2010, så jeg det som en spændende chance for at blive en del af en helt ny vejledningsinstans, der skulle definere sig selv og udvikle vejledning på digitale medier. Jeg har flere gange været med til at starte nyt op (10. klassecentre på Nørrebro og i Gentofte), og jeg er fascineret af, hvordan en arbejdsplads etablerer sig, og hvordan en arbejdspladskultur opstår og udvikler sig.


 

Hvad er din styrke som vejleder?

Jeg er vejledningsfagligt stærk og bidrager til opgaver, hvor ambitionsniveauet er højt, og hvor vi er firstmovers i Kontor for digital vejledning. Vi har fx udviklet Mit UG, lavet en ny valgprocesmodel til brug for vejlederne og videreudviklet supervision og sparring – også på vores nye medier (bl.a. virtuelle møder og en ny vejledningsmetode kaldet Flipped Guidance). Vi har også udviklet og afviklet tilbud til unge, deres forældre, vores kolleger i UU og lærerne i udskolingen.  Alt sammen spændende og udfordrende opgaver, som jeg får lov til at være en del af.
 

Hvad er din udfordring som vejleder?

Jeg er klart bedst til nye opgaver. Når det bliver for rutinepræget, har jeg tendens til at blive uskarp. Så jeg er meget bevidst om at holde fast i en stor ydmyghed over for vores kerneopgave, så jeg ser hver enkelt vejledningssession som ny og fuld af muligheder.


Hvordan bruger du de digitale rammer som en mulighed frem for en begrænsning?

Jeg kommer ligesom alle eVejledere fra en vejledningspraksis, der bygger på ansigt-til-ansigt-vejledning med unge. At have et digitalt filter i relationen med den vejledningssøgende har vist sig spændende, svært… og overraskende positivt. Filteret danner en helt ny ramme for vejledningen, som giver mulighed for at skabe et tæt, fortroligt rum med særligt de helt unge. Især chatten kræver stor bevidsthed om kontrakten for samtalen, spørgeteknik og spejling, da kropssprog og stemmeføring formidles med smileys, pauser og skrevet talesprog. Jeg er slet ikke færdig med at dygtiggøre mig som chatvejleder.
 

Hvordan bruger du supervision som en aktiv del af vejledningen?

Supervision og kollegial sparring er en del af at kvalitetssikre og udvikle eVejledning. Vi holder månedlige møder i supervisionsgrupper, som jeg sammen med to dygtige kolleger er tovholder for. Vi stræber efter at koble læringen fra supervisionen til vores egen vejledning. Har man fx fået supervision på en udfordrende forældrevejledning, så trækker vi sammen tråde fra supervisionsforløbet til den måde, vi bedriver vejledning på: Kan elementer fra supervisionsteknikken kvalificere en kommende forældrevejledning? Der er altså ikke kun fokus på, hvordan man kan udvikle sin praksis på baggrund af refleksionerne fra supervisionssamtalen, men også på, hvorvidt og hvordan supervisionen som håndværk kan inddrages i vejledningsopgaven.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jeg føler mig anerkendt for mit arbejde, og det har inspireret mig til at dygtiggøre mig yderligere i mit arbejde på Kontor for digital vejledning. Men som ambitiøs vejleder har skuffelsen over ikke at få prisen næsten overskygget glæden over at blive nomineret.
 

Hvordan ser du eVejledningens rolle i fremtiden?

Som et fuldgyldigt og ligestillet medlem af vejledningsfamilien i Danmark. Vi bidrager til at skabe et tilstede- og "tiltideværende" tilbud til alle vejledningssøgende, der betyder, at vi er til stede i både tid og rum. Vi skaber synergi sammen med UU, Studievalg og gennemførselsvejledere over hele landet. Opgaverne bliver muligvis flyttet rundt mellem instanserne – de vil skulle udvikles og tilpasses indhold og rammer – men vi trækker alle i samme retning: At understøtte og udvikle alle borgeres karrierekompetencer til gavn og glæde for dem selv og samfundet.