Hvad er din styrke som vejledningsfaglig leder?

Jeg har lang erfaring med vejledningsfeltet og en god fornemmelse for, hvordan udfordringerne i det daglige arbejde vil manifestere sig i forhold til de unge, i samspillet med samarbejdspartnerne, i opfyldelsen af intentionerne i lovgivningen og i medarbejdernes daglige møde med vejledningsfeltet. På den måde kan jeg være en god støtte og sparringspartner for medarbejderne. Jeg er udviklingsorienteret og bliver begejstret, når det lykkes at udvikle kvalitet i vejledningen – både i nye projekter og i den daglige vejledning. Vi har et inspirerende og energigivende arbejdsmiljø, og det er lykkedes at sætte mange udviklingsprojekter i søen. Vi arbejder også bevidst og målrettet med vores organisering – det handler om struktur, kultur og proces.


 

Hvad er din udfordring som vejledningsfaglig leder?

Vejledning er et nyt fag, og vi har ikke været tydelige nok omkring fagets metodikker. I vejledningsfeltet er vi i den situation, at mange af vores samarbejdspartnere ikke helt forstår, hvad vejledningen går ud på. Jeg må ofte forklare og forsvare vores profession og redegøre for, hvad vejledningen kan og – lige så vigtigt – hvad vejledningen ikke kan.

Hvad har 95 %-målsætningen betydet for dit arbejde som vejledningsfaglig leder?

Det er en smuk tanke, at vi for stort set alle unge ønsker, at de skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og det er et væsentligt værdimæssigt udgangspunkt at arbejde efter i vejledningen. Vores opgave er at finde vejen dertil. Der skal tænkes kreativt og søges bevillinger og midler til støtte, mentorer osv. Det kræver stor viden, et godt netværk og tålmodighed – og så er det alligevel ikke sikkert, at missionen lykkes i første omgang. I UUV Køge Bugt har vi etableret forskellige former for reflekterende teams til at lette trykket, når opgaverne synes fastlåste, og vi har indført forskellige systematiske målinger, der giver os et praj om, hvor vi bevæger os hen.
 

Hvad kan gruppevejledning? Og hvad er gruppevejledningens udfordring?

Gruppevejledning og vejledning i fællesskaber åbner for så mange muligheder i vejledningen. Vi skaber rum for læring, refleksion, forandring og udvikling, og de unge bliver en del af et fællesskab, der gør dem trygge. Vejlederne møder de unge med lyst til samvær, en forventning om, at de unge er kloge på deres eget liv, og troen på, at de unge kan selv, hvis vi hjælper dem på vej. Vi arbejder med et gruppevejledningsprojekt, der hedder UXG, og det giver gode resultater. Tidsfaktoren er dog en udfordring, for det tager tid at opbygge trygge rammer og skabe relationer. Forløbet varer i tre uger, men for nogle unge er det ikke nok.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jeg ser det som en stor anerkendelse af mit arbejde og det, jeg står for. Jeg er både glad og stolt over, at mine medarbejdere har syntes, at jeg er værdig til denne pris. Vi mennesker skabes jo i relationer, og jeg er så heldig at have nogle fantastiske mennesker omkring mig, der er inspirerende at arbejde sammen med.
 

Hvad er din vision for vejledningen?

Jeg kunne tænke mig, at vejledningen bliver et tilbud for alle unge, der ønsker det. Det burde være legitimt for alle at søge vejledning, når man står i den allermest forvirrende fase i sit liv, hvor en personlig relation er essentiel – særligt i en tid, hvor kompleksiteten i samfundet er høj. Jeg mener, at vejledning skal være alment dannende og lærende. Jeg ønsker også, at vi bliver tydeligere omkring, hvilke modeller og metoder vi benytter. Det vil være godt for vejledningen, og vi vil stå stærkere, når andre fagområder gør krav på eller får tildelt vejledningsopgaver.

Hvad er din styrke som vejledningsfaglig leder?

Jeg har lang erfaring med vejledningsfeltet og en god fornemmelse for, hvordan udfordringerne i det daglige arbejde vil manifestere sig i forhold til de unge, i samspillet med samarbejdspartnerne, i opfyldelsen af intentionerne i lovgivningen og i medarbejdernes daglige møde med vejledningsfeltet. På den måde kan jeg være en god støtte og sparringspartner for medarbejderne. Jeg er udviklingsorienteret og bliver begejstret, når det lykkes at udvikle kvalitet i vejledningen – både i nye projekter og i den daglige vejledning. Vi har et inspirerende og energigivende arbejdsmiljø, og det er lykkedes at sætte mange udviklingsprojekter i søen. Vi arbejder også bevidst og målrettet med vores organisering – det handler om struktur, kultur og proces.


 

Hvad er din udfordring som vejledningsfaglig leder?

Vejledning er et nyt fag, og vi har ikke været tydelige nok omkring fagets metodikker. I vejledningsfeltet er vi i den situation, at mange af vores samarbejdspartnere ikke helt forstår, hvad vejledningen går ud på. Jeg må ofte forklare og forsvare vores profession og redegøre for, hvad vejledningen kan og – lige så vigtigt – hvad vejledningen ikke kan.

Hvad har 95 %-målsætningen betydet for dit arbejde som vejledningsfaglig leder?

Det er en smuk tanke, at vi for stort set alle unge ønsker, at de skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og det er et væsentligt værdimæssigt udgangspunkt at arbejde efter i vejledningen. Vores opgave er at finde vejen dertil. Der skal tænkes kreativt og søges bevillinger og midler til støtte, mentorer osv. Det kræver stor viden, et godt netværk og tålmodighed – og så er det alligevel ikke sikkert, at missionen lykkes i første omgang. I UUV Køge Bugt har vi etableret forskellige former for reflekterende teams til at lette trykket, når opgaverne synes fastlåste, og vi har indført forskellige systematiske målinger, der giver os et praj om, hvor vi bevæger os hen.
 

Hvad kan gruppevejledning? Og hvad er gruppevejledningens udfordring?

Gruppevejledning og vejledning i fællesskaber åbner for så mange muligheder i vejledningen. Vi skaber rum for læring, refleksion, forandring og udvikling, og de unge bliver en del af et fællesskab, der gør dem trygge. Vejlederne møder de unge med lyst til samvær, en forventning om, at de unge er kloge på deres eget liv, og troen på, at de unge kan selv, hvis vi hjælper dem på vej. Vi arbejder med et gruppevejledningsprojekt, der hedder UXG, og det giver gode resultater. Tidsfaktoren er dog en udfordring, for det tager tid at opbygge trygge rammer og skabe relationer. Forløbet varer i tre uger, men for nogle unge er det ikke nok.
 

Hvad har det givet dig at blive nomineret til Schultz Vejlederpris?

Jeg ser det som en stor anerkendelse af mit arbejde og det, jeg står for. Jeg er både glad og stolt over, at mine medarbejdere har syntes, at jeg er værdig til denne pris. Vi mennesker skabes jo i relationer, og jeg er så heldig at have nogle fantastiske mennesker omkring mig, der er inspirerende at arbejde sammen med.
 

Hvad er din vision for vejledningen?

Jeg kunne tænke mig, at vejledningen bliver et tilbud for alle unge, der ønsker det. Det burde være legitimt for alle at søge vejledning, når man står i den allermest forvirrende fase i sit liv, hvor en personlig relation er essentiel – særligt i en tid, hvor kompleksiteten i samfundet er høj. Jeg mener, at vejledning skal være alment dannende og lærende. Jeg ønsker også, at vi bliver tydeligere omkring, hvilke modeller og metoder vi benytter. Det vil være godt for vejledningen, og vi vil stå stærkere, når andre fagområder gør krav på eller får tildelt vejledningsopgaver.