Det er ikke svært at forestille sig Gitte Henchel Madsen som vejleder. Hun smiler varmt og hjerteligt, da jeg træder ind i Studie- og karrievejledningens lokaler på Nørrebro i København, og hun gør sig umage med stempelkandekaffen, så den hverken bliver for tynd eller for stærk.
 

Man føler sig velkommen. Som om Gitte ville lytte længe og med en enkelt vending være i stand til at kaste nyt lys over en ellers håbløs situation.


 

På Gitte Henchel Madsens visitkort står der dog ikke længere vejleder, men chefkonsulent. Og bag det smilende, charmerende ydre gemmer sig en målrettet leder, som formår at udstikke en sikker retning for sine medarbejdere og den organisation, hun er en del af. Gitte står i spidsen for 16 fuldtidsansatte studie- og karrierevejledere og en professionel, velorganiseret vejledningsindsats for de cirka 9.000 studerende, som har deres gang på SCIENCE på Københavns Universitet.
 

Angst og bluff
Gitte Henchel Madsen har aldrig selv været hos en studievejleder. Og det til trods for at studieteknik og helt elementær studieplanlægning ikke faldt hende særligt naturligt, da hun i sin tid startede på RUC.
 

”Jeg troede, at jeg var den eneste, der havde det sådan, og at det skyldtes, at mine forældre ikke er akademikere, eller at jeg ikke har en storebror eller storesøster, jeg kunne spørge til råds. Jeg vidste ikke, at der var andre, der havde det på samme måde. Indtil jeg læste en gammel tysk bog, som handler om, at mange i virkeligheden bluffer sig igennem den første tid på universitetet. ”Angst og bluff på universitetet” hedder den. Den udvidede min horisont.”

Det gik op for Gitte, at hun ikke var den eneste, der syntes, at det var svært at lære at være studerende. Det problem, hun havde gjort til sit eget, var i virkeligheden et fælles anliggende. Og dermed var kimen til hendes egen karriere lagt.



Vejen til vejledning
At skabe bedre betingelser for de studerende lå Gitte så meget på sinde, at hun blev studenterpolitisk aktiv under sin studietid på RUC. Hun sad med i studienævnet og erfarede, at hun og studievejlederne arbejdede for mange af de samme ting: bedre betingelser for de studerende, gennemsigtighed i studierne, gode uddannelser og godt samarbejde på tværs i organisationen. Så da der blev en stilling som studievejleder ledig, var Gitte og hendes studenterpolitiske hjerte ikke langsomme til at takke ja.
 

Vejlederen i felten
Siden har Gitte skiftet vejlederstolen ud med chefstolen. Og alligevel har der været en rød tråd i hendes karriere. For Gitte har altid sat en ære i at bruge vejledningen empirisk.
 

”Når man er vejleder, samler man meget viden op. Man får indblik i, hvad der fungerer for de studerende, hvordan de oplever organisationen, hvorvidt studieordningen er logisk osv. De studerende mener noget om det hele, og den viden kan organisationen i høj grad tage ved lære af. På den måde er vejlederen i felten for resten af organisationen.”


 

Specialistviden
Gitte Henchel Madsen har delt vejledningsindsatsen op i fire kerneområder: Studiestart, Kommunikation, Metodeudvikling og Karriere. Én årsag er, at vejledningsområdet efterhånden er blevet så omfattende, at det kan være svært for den enkelte at kapere al den viden. En anden årsag udspringer af medarbejdernes motivation. For det er tilfredsstillende for den enkelte medarbejder at kunne bidrage med en specialistviden og have følelsen af, at der er noget, man ved en masse om, frem for at vide lidt om det hele.
 

Generelt gør Gitte meget ud af, at hendes medarbejdere skal føle sig dygtige til deres arbejde. ”Hvis man føler sig god til sit arbejde, så bliver man det for det meste også,” siger hun.
 

Intern uddannelse
Et andet element i kvalificeringen af vejledernes arbejde er intern uddannelse. 8-10 gange om året mødes medarbejderne i studie- og karrierevejledningen, hvor de diskuterer og arbejder med et tema, fx konkrete regler fra studiefremdriftsreformen. Det kan også handle om, hvordan man bedst indleder en samtale, hvordan man bedst samler en samtale op, hvordan man stiller de gode karrierespørgsmål, eller hvordan man bedst vejleder over e-mail.


 

”Det handler om at zoome ind på et emne og i fællesskab drøfte, hvad der fungerer, så den enkelte medarbejder ikke hele tiden selv skal vurdere, hvad der er god vejledning. Det skaber tryghed og klarhed at have en fælles forståelse. Er vejlederne uenige, er det mig, der beslutter, hvad vi gør.”
 

Gitte er heller ikke bange for at indrømme, at hendes medarbejdere ikke har metodefrihed:
 

”Vi har selvfølgelig forskellige personligheder, men vi skal gøre tingene nogenlunde ens. De studerende skal vide, hvad de kan få i vores butik. Det skal ikke være Irma for nogen og Netto for nogle andre.”


 

Rammer og regler
Denne vægt på intern uddannelse betyder samtidig, at det ikke er så afgørende for Gitte Henchel Madsen, om hendes ansatte har en diplom- eller masteruddannelse i vejledning. I hendes optik kan man have en relevant baggrund mange steder fra – fx har hun en medarbejder ansat, som kommer fra arbejdsformidlingen, og en anden, der er uddannet inden for HR.
 

Hvis medarbejderne ikke har en vejlederbaggrund, har de dog mulighed for at komme på AEU’s (Administrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte) uddannelse i vejledning, som Gitte selv har været med til at udvikle. Derudover uddannes alle vejledere i ”Den motiverende samtale”.
 

Uanset baggrund er det ifølge Gitte Henchel Madsen en forudsætning, at man som vejleder er udstyret med en vis evne til at forstå rammer og regler. I kølvandet på fremdriftsreformen er det nemlig blevet helt essentielt.
 

”Hvis man ikke kan knække og forstå regler og rammer, så kan man faktisk ikke agere som vejleder. Sådan var det ikke for år tilbage. Da lagde jeg mere vægt på, at man havde sine vejledningsmetoder i orden.”


 

En integreret del af organisationen
Apropos regler og rammer, så lader der nu heller ikke til at være nogen slinger i valsen i studie- og karrierevejledningen på SCIENCE. Her bliver enhver henvendelse nemlig registreret, ligesom der bliver lavet løbende tilfredshedsmålinger blandt de studerende.
 

Man kunne forestille sig, at den slags afstedkommer en vis bureaukratisk tyngde og måske endda fjerner fokus fra det, som det hele handler om, nemlig vejledningen. Men det afviser Gitte Henchel Madsen. Faktisk er resultatet snarere det modsatte.
 

”Når vi gennemgår tilbagemeldingerne, er der dels meget ros og anerkendelse, men der er også meget læring i at se på fritekstsvarene. Vi finder ud af, hvad de studerende godt kunne tænke sig var anderledes. Det handler om at etablere sig som en lærende organisation.”
 

”Men det handler også om at skabe legitimitet i det, vi gør. Vi er offentligt ansatte, embedsmænd, så man skal kunne se pointen med at bruge penge på os. Når man kan se, hvor mange der kommer, og hvad vi bidrager med, kan man også se, at det er godt givet ud. Faktisk er det fuldstændig afgørende for at blive taget alvorligt i organisationen.”
 

Dette organisatoriske blik er karakteristisk for Gittes måde at lede studie- og karrierevejledningen på. Hun forholder sig nemlig aktivt til, at de er en del af en større organisation. Så når den årlige handlingsplan for vejledningsindsatsen skal tage form, skæves der både til SCIENCEs individuelle og Københavns Universitets overordnede strategi. Direktionen skal til enhver tid kunne se, at vejledningsfeltet arbejder for de samme mål, som resten af organisationen.
 

”Før var vejledningen lidt en hale, som levede sit eget liv – det var ikke en integreret del af organisationen. I dag forholder vi os meget aktivt til, at vi er en del af en større organisation.”
 

Hjælp at hente
Det var ”Angst og bluff på universitetet”, der i sin tid lagde kimen til Gitte Henchel Madsens karriere. Og det er selvsamme tyske klassiker, hun refererer til, da jeg spørger, hvilket råd hun gerne selv ville have fået af en vejleder:
 

”Jeg ville ønske, at jeg ikke skulle have ventet på selv at læse ”Angst og bluff”. Jeg ville ønske, at der var en, der havde fortalt mig, at der er svært at lære at gå på universitetet, men at der er hjælp at hente.”
 

Den hjælp står Gitte nu selv i spidsen for.



 

NB! Indstil din kandidat til Schultz Vejlederpris 2017.

Det er ikke svært at forestille sig Gitte Henchel Madsen som vejleder. Hun smiler varmt og hjerteligt, da jeg træder ind i Studie- og karrievejledningens lokaler på Nørrebro i København, og hun gør sig umage med stempelkandekaffen, så den hverken bliver for tynd eller for stærk.
 

Man føler sig velkommen. Som om Gitte ville lytte længe og med en enkelt vending være i stand til at kaste nyt lys over en ellers håbløs situation.


 

På Gitte Henchel Madsens visitkort står der dog ikke længere vejleder, men chefkonsulent. Og bag det smilende, charmerende ydre gemmer sig en målrettet leder, som formår at udstikke en sikker retning for sine medarbejdere og den organisation, hun er en del af. Gitte står i spidsen for 16 fuldtidsansatte studie- og karrierevejledere og en professionel, velorganiseret vejledningsindsats for de cirka 9.000 studerende, som har deres gang på SCIENCE på Københavns Universitet.
 

Angst og bluff
Gitte Henchel Madsen har aldrig selv været hos en studievejleder. Og det til trods for at studieteknik og helt elementær studieplanlægning ikke faldt hende særligt naturligt, da hun i sin tid startede på RUC.
 

”Jeg troede, at jeg var den eneste, der havde det sådan, og at det skyldtes, at mine forældre ikke er akademikere, eller at jeg ikke har en storebror eller storesøster, jeg kunne spørge til råds. Jeg vidste ikke, at der var andre, der havde det på samme måde. Indtil jeg læste en gammel tysk bog, som handler om, at mange i virkeligheden bluffer sig igennem den første tid på universitetet. ”Angst og bluff på universitetet” hedder den. Den udvidede min horisont.”

Det gik op for Gitte, at hun ikke var den eneste, der syntes, at det var svært at lære at være studerende. Det problem, hun havde gjort til sit eget, var i virkeligheden et fælles anliggende. Og dermed var kimen til hendes egen karriere lagt.



Vejen til vejledning
At skabe bedre betingelser for de studerende lå Gitte så meget på sinde, at hun blev studenterpolitisk aktiv under sin studietid på RUC. Hun sad med i studienævnet og erfarede, at hun og studievejlederne arbejdede for mange af de samme ting: bedre betingelser for de studerende, gennemsigtighed i studierne, gode uddannelser og godt samarbejde på tværs i organisationen. Så da der blev en stilling som studievejleder ledig, var Gitte og hendes studenterpolitiske hjerte ikke langsomme til at takke ja.
 

Vejlederen i felten
Siden har Gitte skiftet vejlederstolen ud med chefstolen. Og alligevel har der været en rød tråd i hendes karriere. For Gitte har altid sat en ære i at bruge vejledningen empirisk.
 

”Når man er vejleder, samler man meget viden op. Man får indblik i, hvad der fungerer for de studerende, hvordan de oplever organisationen, hvorvidt studieordningen er logisk osv. De studerende mener noget om det hele, og den viden kan organisationen i høj grad tage ved lære af. På den måde er vejlederen i felten for resten af organisationen.”


 

Specialistviden
Gitte Henchel Madsen har delt vejledningsindsatsen op i fire kerneområder: Studiestart, Kommunikation, Metodeudvikling og Karriere. Én årsag er, at vejledningsområdet efterhånden er blevet så omfattende, at det kan være svært for den enkelte at kapere al den viden. En anden årsag udspringer af medarbejdernes motivation. For det er tilfredsstillende for den enkelte medarbejder at kunne bidrage med en specialistviden og have følelsen af, at der er noget, man ved en masse om, frem for at vide lidt om det hele.
 

Generelt gør Gitte meget ud af, at hendes medarbejdere skal føle sig dygtige til deres arbejde. ”Hvis man føler sig god til sit arbejde, så bliver man det for det meste også,” siger hun.
 

Intern uddannelse
Et andet element i kvalificeringen af vejledernes arbejde er intern uddannelse. 8-10 gange om året mødes medarbejderne i studie- og karrierevejledningen, hvor de diskuterer og arbejder med et tema, fx konkrete regler fra studiefremdriftsreformen. Det kan også handle om, hvordan man bedst indleder en samtale, hvordan man bedst samler en samtale op, hvordan man stiller de gode karrierespørgsmål, eller hvordan man bedst vejleder over e-mail.


 

”Det handler om at zoome ind på et emne og i fællesskab drøfte, hvad der fungerer, så den enkelte medarbejder ikke hele tiden selv skal vurdere, hvad der er god vejledning. Det skaber tryghed og klarhed at have en fælles forståelse. Er vejlederne uenige, er det mig, der beslutter, hvad vi gør.”
 

Gitte er heller ikke bange for at indrømme, at hendes medarbejdere ikke har metodefrihed:
 

”Vi har selvfølgelig forskellige personligheder, men vi skal gøre tingene nogenlunde ens. De studerende skal vide, hvad de kan få i vores butik. Det skal ikke være Irma for nogen og Netto for nogle andre.”


 

Rammer og regler
Denne vægt på intern uddannelse betyder samtidig, at det ikke er så afgørende for Gitte Henchel Madsen, om hendes ansatte har en diplom- eller masteruddannelse i vejledning. I hendes optik kan man have en relevant baggrund mange steder fra – fx har hun en medarbejder ansat, som kommer fra arbejdsformidlingen, og en anden, der er uddannet inden for HR.
 

Hvis medarbejderne ikke har en vejlederbaggrund, har de dog mulighed for at komme på AEU’s (Administrativ Efteruddannelse for Universitetsansatte) uddannelse i vejledning, som Gitte selv har været med til at udvikle. Derudover uddannes alle vejledere i ”Den motiverende samtale”.
 

Uanset baggrund er det ifølge Gitte Henchel Madsen en forudsætning, at man som vejleder er udstyret med en vis evne til at forstå rammer og regler. I kølvandet på fremdriftsreformen er det nemlig blevet helt essentielt.
 

”Hvis man ikke kan knække og forstå regler og rammer, så kan man faktisk ikke agere som vejleder. Sådan var det ikke for år tilbage. Da lagde jeg mere vægt på, at man havde sine vejledningsmetoder i orden.”


 

En integreret del af organisationen
Apropos regler og rammer, så lader der nu heller ikke til at være nogen slinger i valsen i studie- og karrierevejledningen på SCIENCE. Her bliver enhver henvendelse nemlig registreret, ligesom der bliver lavet løbende tilfredshedsmålinger blandt de studerende.
 

Man kunne forestille sig, at den slags afstedkommer en vis bureaukratisk tyngde og måske endda fjerner fokus fra det, som det hele handler om, nemlig vejledningen. Men det afviser Gitte Henchel Madsen. Faktisk er resultatet snarere det modsatte.
 

”Når vi gennemgår tilbagemeldingerne, er der dels meget ros og anerkendelse, men der er også meget læring i at se på fritekstsvarene. Vi finder ud af, hvad de studerende godt kunne tænke sig var anderledes. Det handler om at etablere sig som en lærende organisation.”
 

”Men det handler også om at skabe legitimitet i det, vi gør. Vi er offentligt ansatte, embedsmænd, så man skal kunne se pointen med at bruge penge på os. Når man kan se, hvor mange der kommer, og hvad vi bidrager med, kan man også se, at det er godt givet ud. Faktisk er det fuldstændig afgørende for at blive taget alvorligt i organisationen.”
 

Dette organisatoriske blik er karakteristisk for Gittes måde at lede studie- og karrierevejledningen på. Hun forholder sig nemlig aktivt til, at de er en del af en større organisation. Så når den årlige handlingsplan for vejledningsindsatsen skal tage form, skæves der både til SCIENCEs individuelle og Københavns Universitets overordnede strategi. Direktionen skal til enhver tid kunne se, at vejledningsfeltet arbejder for de samme mål, som resten af organisationen.
 

”Før var vejledningen lidt en hale, som levede sit eget liv – det var ikke en integreret del af organisationen. I dag forholder vi os meget aktivt til, at vi er en del af en større organisation.”
 

Hjælp at hente
Det var ”Angst og bluff på universitetet”, der i sin tid lagde kimen til Gitte Henchel Madsens karriere. Og det er selvsamme tyske klassiker, hun refererer til, da jeg spørger, hvilket råd hun gerne selv ville have fået af en vejleder:
 

”Jeg ville ønske, at jeg ikke skulle have ventet på selv at læse ”Angst og bluff”. Jeg ville ønske, at der var en, der havde fortalt mig, at der er svært at lære at gå på universitetet, men at der er hjælp at hente.”
 

Den hjælp står Gitte nu selv i spidsen for.



 

NB! Indstil din kandidat til Schultz Vejlederpris 2017.