Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

Titel:
Viden plus mavefornemmelse gør jobbet – om digital profilafklaring
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:

Af Anne Mette Ehlers

 

”Der er kun én grund til, at vi gør det her. Vi skal have flere i gang med en uddannelse og blive glade for den,” siger direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Morten Binder, om kommunernes nye digitale profilafklaring for unge på uddannelseshjælp.

Person:
Billede:
Morten Binder
Navn:
Morten Binder
E-mail:
Titel:
Direktør
Arbejdssted:
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Fotoreportage:
Lang tekst:

”Om det er et vejledningsværktøj eller et redskab til at sætte prædikater på folk? Profilafklaringen handler alene om at sætte de rigtige handlinger i gang. Er et ungt menneske åbenlyst uddannelsesparat, ville det være åbenlyst dumt, at kommunen sætter alle mulige tiltag i gang, hvis han eller hun ikke har sociale problemer eller andre afgørende barrierer for at begynde på en uddannelse.”

 

Sådan siger Morten Binder om kommunernes nye digitale værktøj til at afgøre uddannelsesparatheden hos unge under 30 år, mere specifikt gruppen af unge, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og som søger uddannelseshjælp. Som direktør i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er han øverst ansvarlige for værktøjet og dets udbredelse i kommunerne. Status er, at cirka halvdelen af landets jobcentre har adgang med deres sagsbehandlingssystem Opera, og snart udbredes værktøjet også til systemet FASIT.

 

Han fortsætter: ”Omvendt kan kommunerne sætte hele styrken ind og målrette indsatsen, hvis værktøjet sammen med samtaler med vejlederen viser, at der er brug for ekstra hjælp og støtte.”

 

Kan ophæve skævhed
Baggrunden for det nye redskab er kontanthjælpsreformen, der som bekendt trådte i kraft den 1. januar. Fra den dato opererede kommunerne med et nyt visitationssystem, som afløste matchkategorisystemet. Nu placeres unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse i to kategorier: uddannelsesparate og aktivitetsparate. En andel af de uddannelsesparate er ”åbenlyst uddannelsesparate”. Det er unge, hvor man ved den første visitationssamtale vurderer, at de ikke har nogen barrierer – og derfor ikke har behov for hjælp og støtte – i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre den på ordinære vilkår.

 

I begyndelsen af året var der stor skævhed i kommunernes vurdering. Fx var 87 procent af gruppen uddannelsesparate i Allerød, mens det i Halsnæs kun drejede sig om 14 procent. Ifølge formand for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau, var det måske på grund af lovens meget brede beskrivelse. Mere kritisk kunne man anklage kommunerne for kassetænkning, da det er billigere at have en uddannelsesparat ung end en aktivitetsparat.

 

Profilafklaringsværktøjet blev lanceret den 1. maj med det formål at hjælpe sagsbehandlerne med at give en indikation af, hvilke unge der er åbenlyst uddannelsesparate. Det forventes, at profilafklaringsværktøjet indikerer, at en gruppe på omkring 10 procent er åbenlyst uddannelsesparate.

 

Profil

 

Vejlederen har det sidste ord
Værktøjet er et tilbud til kommunerne og til den unge, og målet er at give den unge og sagsbehandleren et fælles udgangspunkt allerede ved den første samtale. Samtidig skal værktøjet være en støtte for sagsbehandleren – både i samtalen og i vurderingen af den unge.

 

Profilafklaringsværktøjet skal altså understøtte sagsbehandlernes vurdering, men den endelige beslutning om, hvorvidt den unge er åbenlyst uddannelsesparat, træffes af vejlederen.

 

”Baserer kommunen alene vurderingen på skemabaserede oplysninger, er der en betydelig risiko for at overse nogle forhold. Omvendt kan en vurdering ikke kun bygge på en samtale og den enkelte vejleders mavefornemmelse. De unge kan måske fra minut til minut komme i tvivl om, hvorvidt de vil det ene eller det andet, og om de er gode til noget eller ej.”

 

Morten Binder mener, at det nye værktøj kan øge sandsynligheden for, at en uddannelseshjælpsmodtager får den rigtige hjælp til at få en uddannelse og en god arbejdsmarkedstilknytning i samfundet. 

 

”Fremmer værktøjet ikke det, ender det på kirkegården,” siger Morten Binder.

 

Seks skarpe til Morten Binder
1. Resultatet af profilafklaringsværktøjet har stor betydning for den unges økonomi, da han/hun vil få en højere ydelse som aktivitetsparat end som uddannelsesparat – kan det påvirke svarene?

 

”Det er altid udfordrende, når andre forhold spiller ind. I de fleste unges selvopfattelse er det ikke så fedt at sige, at man ikke er uddannelsesparat. Enkelte kunne synes, at det var strategisk smart at sige, at de ikke kan noget som helst, eller se helt bort fra ting, de kan. Vurderingen træffes dog ikke kun ud fra det digitale værktøj, men også ud fra samtalerne med vejlederen, som har det sidste ord. Jeg mener, at det tilsammen giver et væsentligt og solidt grundlag for at træffe beslutningen.”

 

2. Er der fare for, at man gør den unge til et objekt?

 

”Det er ikke sådan, at vi kører dig igennem systemet, og så ender du som swimmingpoolrenser. Vejlederen har et stort ansvar for at være en levende samtalepartner, som kan rådgive den unge i uddannelsessystemet. Der er altså store krav til vejlederens evne til at bruge sin viden og koble det sammen med lige præcis det, der skal til for, at netop denne unge kommer i gang med en uddannelse og får lyst til at rykke og flytte på noget i sit liv.”

 

3. Skubber værktøjet på magtbalancen mellem vejleder og borger i forhold til en mere dynamisk og flydende vejledersamtale?

 

”Jeg mener ikke, at det skubber magtbalancen, at man opererer på et mere vidensbaseret grundlag. Men der er selvfølgelig en risiko for, at det virker lidt mekanisk, så vejlederen skal gøre noget for, at det ikke er det indtryk, som den unge sidder tilbage med.”

 

4. Stiller værktøjet nye krav til vejlederen – og er de rustet til det?

 

”Ja, det stiller højere krav til vejlederens evne til at forklare borgerne, hvorfor vi gør det her, og gøre borgeren til sin medspiller i samtalen. Jeg har mødt rigtig mange dygtige vejledere, men sad jeg selv i et jobcenter, ville jeg lave uddannelsesprogrammer og snakke om, hvordan man kan få denne empowerment-tænkning til at virke over for borgeren.”

 

5. Hvordan har vejlederne taget imod det nye værktøj?

 

”Nogle er meget positive og kan se, at det har en værdi for borgeren. Andre siger, at det kan forlænge en samtale og presse dem på tiden. Værktøjet er tænkt sådan, at borgeren skal have svaret på spørgsmålene hjemmefra, men sådan er det ikke altid, og i den situation må vejlederen bruge tid på at hjælpe med at udfylde svarene. Det kan være en tidsrøver. Flere vejledere har nævnt, at det er vigtigt, at der er computere i modtagelseslokalet, og at medarbejdere kan gå rundt og vejlede borgerne.”

 

6. Hvordan har borgerne taget imod det nye værktøj?

 

”Jeg kender kun til erfaringer fra Københavns Kommune. Her lyder tilbagemeldingen, at mange borgere ser det som et fremskridt, at man tager dem alvorligt og vil diskutere deres forhold, i stedet for blot at stille tre spørgsmål og så konstatere, at ”selvfølgelig er du uddannelsesparat. Næste!” Borgerne føler sig lyttet til.”

 

Om digital profilafklaring for unge på uddannelseshjælp

Digital profilafklaring understøtter det nye visitationssystem til den nye ydelse ”uddannelseshjælp”, som blev indført med kontakthjælpsreformen. Det består af et samtaleværktøj og et digitalt værktøj, som understøtter kommunernes visitation af unge på uddannelseshjælp for at kunne tilbyde den rette hjælp til at blive klar til – eller gå i gang med – en uddannelse.

 

Senest en uge efter de unge søger uddannelseshjælp, skal de have en samtale i kommunen. Profilafklaringen indeholder to elementer: et samtaleværktøj og et digitalt værktøj. Samtaleværktøjet består af et spørgeskema (forberedelsesskema), som de unge kan udfylde enten hjemmefra, på Jobnet eller på en af jobcentrets computere. Spørgsmålene handler blandt andet om subjektive forhold som motivation, forventninger og potentielle udfordringer i forhold til at gennemføre en uddannelse. Den anden del af profilafklaringen, det digitale værktøj, indhenter den unges besvarelser fra spørgeskemaet og supplerer med registeroplysninger om den unges alder og kontanthjælpshistorik. Alt sammen for at understøtte sagsbehandlerens vurdering af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat eller ej.

 

Vidensbaserede kriterier
Kriterierne for de oplysninger, som værktøjet henter, og de spørgsmål, borgeren får, er baseret på tre forskellige typer information. For det første er de hentet fra en statistisk analyse af, hvilke faktorer der har størst betydning for, om unge kontanthjælpsmodtagere kommer i uddannelse. Her er fire forhold vigtige: Alder (at den unge er under 25 år), uddannelse (har den unge gennemført en gymnasial uddannelse?), hvornår den unge har søgt om kontanthjælp og endelig forsørgelseshistorik (har den unge tidligere modtaget kontakthjælp?).

 

For det andet bygger spørgsmålene i profilafklaringen på forsknings- og evidensbaseret viden om, hvilke faktorer der har betydning for, om unge påbegynder og gennemfører en uddannelse. Endelig har praktikere og repræsentanter fra jobcentre, uddannelsesinstitutioner og A-kasser været med til at udforme en række spørgsmål om motivation og afklaring.

 

En støtte – ikke en facitliste
Hvis en ung er under 25 år, har en gymnasial uddannelse, ikke har søgt kontanthjælp lige efter den gymnasiale uddannelse og ikke tidligere har modtaget kontanthjælp, indikerer det, at vedkommende er åbenlyst uddannelsesparat. Men profilafklaringen er en støtte, ikke en facitliste, og det er sagsbehandleren, som foretager den endelige vurdering af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, hvilket har betydning for kommunernes krav og støttetiltag. Forventningerne er, at profilafklaringen vil indikere, at 10 procent er åbenlyst uddannelsesparate.

 

Se STARs brugervejledning til redskabet.

 

De nye visitationskategorier

 

Åbenlyst uddannelsesparat
En ung, der ved den første visitationssamtale vurderes ikke at have nogen barrierer – og som derfor ikke har behov for hjælp og støtte – i forhold til at starte på en uddannelse og gennemføre denne på ordinære vilkår. Profilafklaring skal give en indikation af, hvem de åbenlyst uddannelsesparate unge er.

 

Uddannelsesparat
En ung, der vurderes – med den rette støtte og aktive indsats – at kunne påbegynde en uddannelse inden for cirka et år og gennemføre denne uddannelse på ordinære vilkår.

 

Aktivitetsparat
En ung, der ikke vurderes at være uddannelsesparat, fordi vedkommende har problemer af faglig, social og/eller helbredsmæssig karakter. Aktivitetsparate unge har behov for ekstra støtte og hjælp i længere tid end cirka et år, inden de kan påbegynde en uddannelse, som de kan gennemføre på almindelige vilkår.

 

Kilde: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings orienteringsskrivelse af 3. februar 2014. 

 

Uddrag fra forberedelsesskemaet

 

  Spørgsmål Udfaldsrum Baggrund
 1Hvad er den højeste
uddannelse, du har
gennemført?
18 uddannelseskategorier, herunder gymnasial
uddannelse
Den gennemførte analyse af historiske kontanthjælpsforløb har vist, at unge, der har en gymnasial uddannelse, har større sandsynlighed for at påbegynde en kompetence¬givende uddannelse.
 2Har du lyst til at
starte på en
uddannelse af
mindst 1 års
varighed?
a) Ja
b) Måske
c) Nej
Unge, der er motiveret for at starte på en uddannelse, antages at have en større sandsynlighed for at påbegynde og gennemføre en uddannelse. På sigt vil den unges motivation i forhold til uddannelse indgå i profilafklaringsværktøjet.
 3Har du tidligere været glad for at gå i skole?a) I høj grad
b) I nogen grad
c) I mindre grad
d) Slet ikke
e) Ved ikke
Engagement i og erfaringer fra skolen påvirker sandsynligheden for at gennemføre en uddannelse.

 


 

Tidsskriftsnr.:
2014 nr. 4
Publiceringsdato:
03-11-2014
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.