Titel:
Gruppevejledningens veje og vildveje i skolevejledningen
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Gruppevejledning er unik til læringsproces omkring kompetencer, men denne metode bør suppleres af det individuelle læringsforløb.
Person:
Billede:
Bauman
Navn:
Hanne Carina Baumann
E-mail:
Titel:
UU-vejleder
Arbejdssted:
UU København
Fotoreportage:
Lang tekst:

Gruppevejledning - en cirkel af unikke og smukke individer

Rie Thomsen, Randi Boelskifte Skovhus og Rita Buhl har skrevet en spændende bog At vejlede i fællesskaber og grupper (2012). Deres praksisviden stammer primært fra højskoler og videregående uddannelser. Forfatterne udråber individuel vejledning til at bidrage til en reducerende individualisering, og Vance R. Peavy kritiseres for at være talsmand for en-til-en-samtalen og at arbejde med kun ét leverum ad gangen. Hvordan kan den klassiske samtale bidrage til individualisering? Og kan gruppevejledning transformere denne individuelle adfærd hos unge hen imod et større ”vi”?


For det første synes den antagelse, at individuel vejledning skaber individualisme at være fuldkommen ubegrundet, og argumentationsmæssigt giver det ingen mening. Tankemæssigt kunne vi vende det hele på hovedet og spørge, i hvor høj grad tvungne fællesskaber på en skala fra 1-10 gør den enkelte mere social og demokratisk. Tværtimod viser min årelange praksis omkring gruppevejledning i folkeskolen, at den megen hjerneaktivitet, de mange leverum, som udtrykkes og meta-reflekteres i en gruppe, bevirker, at nærværet sænkes hos alle parter.


For det andet kan den aktive lytning hos vejlederen blive reduceret, da det kan være svært at tage noter, når man er på som vejleder, og den tavse viden bliver ikke ordentlig formuleret. Derfor kan resultatet gå hen og blive asocialt, uetisk og ureflekteret. Unges individuelle drivkraft og motivation kan vokse i samvær med andre unge i gruppen, men en positiv proces kan også svækkes totalt, og motivationen kan blive sendt ud på lange omveje.


Ressourcekrævende

For det tredje viser megen forskning, at det tager lang tid at etablere en gruppe, som skal nå et godt og synligt resultat:

  • Vejlederen/gruppelederen skal have grundigt kendskab til den enkeltes kompetencer
  • Sammensætning af grupper i folkeskolen bør involvere sparring med klasselærer
  • Gruppen skal undervises i formål og aktiv lytning forud for selve gruppeprocessen for at kunne håndtere egne reaktioner, uro og kommunikation
  • De unge bør forberedes på et emne, gerne indhente oplysninger i hjemmet, og vejlederen skal undervise forældrene kollektivt, fordi de vil stille kritiske spørgsmål

Når ressourcerne er til stede, er gruppevejledning et dynamisk og afvekslende værktøj for vejledte og for vejleder, og det kan udbygge relationen. Vejlederen må være på tæerne og drible uden om de mange knaster og ind og ud af de processer, som opstår i gruppedynamikken. De unge skal kunne overskue formålet og ikke mindst kunne være trygge og hvile i den professionelle styring.


Hvem siger, at de 15-17-årige er klar til et løft på selvværdet med terapi?

Vejledning og vejledningsmetoder kan forstås og ses ud fra forskellige faglige ståsteder. Mange UU-vejledere vælger den populære bog WATCH (2012) af Björgstein m.fl., der sætter fokus på terapeutisk virkning af et gruppevejledningsforløb.


Bogens forfattere har udviklet et terapeutisk forløb på 12 gange med stærkt vidensanker fra den amerikanske psykolog og psykoterapeut Irvin D. Yalom, og de anbefaler, at vejlederens egne kompetencer gerne må være terapeutiske. Der er en lang diskussion i Danmark, om hvorvidt uddannelsesvejledning også er terapi. Vejledning, også gruppevejledning, trækker efter min opfattelse primært på læringsteori og undervisningsbaseret vejledningsteori som det faglige fundament og menneskesyn. Dertil kommer viden fra psykologiens fagområde.


Ungdomsforskeren Thomas Ziehe har lært os, at de unge må frisætte sig for at blive til sunde unge. Unge vokser i ansvar og udvikling mod forsørgerrollen. De unge i dag, siger Knud Illeris, er ofte tvunget til at hoppe på en form for terapi-tog, men vejlederen blandt andre bør lære de unge om egen grænsedragning. Derfor bliver de nødt at hoppe af dette tog og drage omsorg for egen ungdomsproces.  Når en bog som WATCH tilbyder 12 sessioners terapi-løft til selvværdet, hvem siger så, at de 15-17-årige er klar til et løft på selvværdet med terapi? Vejlederen er sat i verden for at sikre et etisk valg i den professionelle profil og valg af metoder.  (Se også FUE´s etiske anbefalinger).




Når de unge driller hinanden med det, som blev sagt i gruppevejledningen

Gennem mange år med gruppevejledning i 8. klasse omkring erhvervspraktik og valg af brobygningskurser har jeg erfaret, at gruppevejledning er nødt til at være en meget differentieret metode for at imødekomme unges behov i en vejledningssituation. De forskellige behov for læringsstile, bl.a. de visuelle og de auditive behov, skal tilgodeses.


WATCH-modellen er enormt tidskrævende og kan fremstå dirigerende i ”her-skal-vi-reparere-holdningen” til de unge. Tidspres og politiske krav er vilkår i det offentlige system, men vores syn på mennesker kan vi vælge. Lad os vælge noget andet og mere end kognitiv terapi. Ingen forskning har endnu undersøgt, hvad de unge har ment efterfølgende om et forløb, som tilstræbte at forbedre de personlige kompetencer. Ingen ved, hvad der sker med selvværdet, når kammeraterne bagefter taler om gruppeprocessen i frikvarteret og griner af det, der blev sagt, selvom de i situationen syntes, at det var helt fint at tale om det personlige leverum.


Der er ingen tvivl om, at livets vej også er at udvikle vores personlige kompetencefelt, men der er næppe nogen professionel, som ønsker at bidrage til situationer, hvor mobning kan ske. Desuden er det svært at få skabt ejerskab og empowerment, når det terapeutiske forløb sker i fællesskabet, og hvor mange leverum kører i frigear på samme tid. Så derfor, som N. Rose siger: Lad egoets arbejde (og rejse) ske gennem egoets ejermand.


De unge samarbejder om at søge gymnasiet alle sammen

Professor og karrierevalgsforsker Linda Gottfredson viser, hvordan unge som følge af deres alder og som led i deres udviklingsproces fravælger mere, end de vælger til i valgprocessen. I gruppevejledningen oplever jeg, at unge i den grad spejler sig i hinanden. Således ville tre ikke-boglige unge opgive EUD-vejen til fordel for gymnasiet. De unge fik overbevist deres forældre til at kæmpe deres sag, og en proces begyndte frem og tilbage mellem hjem, klasselærer og vejleder. De unge havde i gruppevejledningen hørt kammerater tale om gymnasiets velsignede fester og om advokat- og store-biler-drømme. En af de unge gik til optagelsesprøve på et gymnasium, selvom han ikke var indstillet til denne ungdomsuddannelse. Så hvis vejledningen i 9. klasse omkring uddannelsesvalg sker i grupper, kan andelen af ansøgere til gymnasiet meget vel vokse. Nogle unge vil endda søge private gymnasier for at få deres drøm opfyldt.


Det individuelle og det fælles

De unge i folkeskolen kan høste af vejlederens nye metoder, afveksling er både nødvendigt og pædagogisk, men en del af de unge i 9. klasse vil meget let komme på vildveje i gruppevejledning, når de skal sætte det endelige kryds i uddannelsesplanen. Derfor er struktureret kommunikation og ro til den indre proces særdeles vigtig.


Gruppevejledningen er ideel, når det drejer sig om andre aktiviteter i de unges uddannelses- og arbejdsmarkedsundervisning, men den er og bliver en ressourcekrævende metode. Vi skal som mennesker lære at forstå vores individuelle og unikke sider for at kunne udvikle vores potentiale alene og sammen med andre.


Om samfundet kan spare penge, hvis alle elever i folkeskolen bliver vejledt i grupper, når de skal foretage et grundigt valg af deres ungdomsuddannelse, er vanskeligt at se, men vejledningen kan fra dets særlige position opmuntre den unge til finde sin vej, tro på egen formåen og blive fastholdt i at komme i mål.


Referencer

  • Amundson, Norman E. og Gray R. Phoehnell (2012): Håb og engagement. Nye muligheder i livs- og karrierevejledning. Schultz
  • Björg G. Birgisdóttir et al. (2012): WATCH. En brugsbog i gruppevejledning. Schultz
  • Brock, Jørgen: Da vejledningen mistede sin uskyld, VejlederForum, 2012, nr. 3
  • Peavy, Vance R. (2005): At skabe mening – den sociodynamiske samtale. Studie og Erhverv.
  • Thomsen, Rie et al. (2013): At vejlede i fællesskab og grupper. Schultz.
Tidsskriftsnr.:
2014 nr. 2
Publiceringsdato:
20-05-2014
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk
Indstillinger for cookie-samtykke