Stemmen tilhører Anna, en ung kvinde, der taler om sin spiseforstyrrelse. En undersøgelse fra CeFU, viser, at når det handler om ”de unges subjektive oplevelse af sig selv og deres liv – deres vurdering af hele livet lige nu – kan vi (…) konstatere, at det er en minoritet af de unge, som har kastet op inden for den seneste uge, der betragter deres liv lige nu som godt eller meget godt. Det samme gælder for de unge, der ofte føler sig isolerede.” (1).  

Men det kan være så meget andet, der er tegn på sårbarhed og mistrivsel hos unge, og som kan få bl.a. vejledere til at føle sig hjælpeløse: cutting, utilfredshed med sin krop, ensomhedsfølelse og selvmordsforsøg. Flere og flere unge mennesker bliver diagnosticeret med en psykisk lidelse, herunder især socialt betingede lidelser, depression, stress, angst og ADHD.  
 

Søgningen til Studenterrådgivningerne er stigende, og også helt almindelige unge kan blive slået ud af følelsen af at være ansvarlig for egen lykke og af at skulle leve op til myten om den perfekte unge kvinde eller mand i et univers af tilsyneladende uendelige valgmuligheder.

Men det er også svært at være voksen:

• Hver fjerde kvinde har ondt i livet, og mange overvejer at søge hjælp, sygemelde sig, sige jobbet op eller omlægge deres liv.
• Arbejdsløse mænd dør i langt højere grad end mænd, der fortsat er i arbejde. Dødsraten blandt mænd i de første fire år af en periode med arbejdsløshed er hele 44 procent højere end blandt en tilsvarende gruppe mænd, der er i arbejde.
• I alt 12,6 procent af den voksne befolkning angiver, at de ofte eller meget ofte føler sig nervøse eller stressede.
• Det psykiske arbejdsmiljø blevet forværret under krisen. Jobusikkerheden og den følelsesmæssige belastning steget, mens anerkendelsen af arbejdet er faldet. (2).

Mens OECD’s undersøgelser år efter år viser, at danskerne er verdens lykkeligste folk, tager en halv million antidepressiv medicin, og 700.000 er på førtidspension, dagpenge eller kontanthjælp. De sidstnævnte er oven i købet under pres af regelændringer og omlægninger, der – alle gode intentioner ufortalt – yderligere kan give et skrøbeligt liv et skub ned ad stigen.

Så er det svært at være hjælper – eller behandler. Patienter med De Nye Sygdomme, DNS (fx fibromyalgi, piskesmæld og kronisk træthedssyndrom), giver udfordringer for lægerne:
 

"De er godt nok trælse og en udfordring for læger, for de er mere syge, end man kan se i blodprøver eller ved undersøgelser. De provokerer læger, for de er ikke ligesom ’gode patienter’. Ved gode patienter finder man noget, når man undersøger dem, og så behandler man det, og de bliver raske. Men her står lægerne magtesløse. (…) Andre tror, at det er en form for kronisk stress, som giver kvinderne deres smerter og depressioner. Andre igen vil mene, at patienterne har ’ondt i livet’ – at det altså er en social mekanisme som reaktion på, at livet ikke har formet sig, sådan som patienten forventede det. ” Praktiserende læge Jens Hilden til netdoktor.dk. 

Lægerne er magtesløse – og det er vejledere, jobkonsulenter og sagsbehandlere ofte også. Både, når de står over for de stille, næsten skjulte tegn på ondt i livet, og når de møder de mennesker, hvis frustration og magtesløshed slår over i aggression og måske vold mod den professionelle hjælper. Et menneske med ondt i livet giver andre udfordringer for en vejleder end ’den gode vejledte’, der blot skal have hjælp til at opdage sine interesser og kompetencer for at få øje på nye muligheder.

Ondt i livet blevet en folkesygdom, der rammer både unge og voksne, mænd og kvinder, ledige og beskæftigede.  VejlederForum tager stetoskopet på og lytter på – og til – patienterne.

• De unge har ondt i livet – mere end nogen sinde før. Det nye er, at mange reagerer indad, selvdestruktivt, og det er svært få øje på problemerne. Hvor langt skal vejlederen gå? VejlederForum har interviewet Ida Koch, cand.psych., psykolog og tidligere vært på Tværs.
• Nogle gange er det et knus, der skal til, siger pædagogisk vejleder Jette Hedelund fra socialpsykiatrien i Aabenraa Kommune. Læs om Nikolaj, hvis liv vendte 180 grader, da han fik en usædvanlig god sagsbehandler.
• Mødet med det system, der egentlig skulle hjælpe, er for mange ledige en prøvelse, der forværrer problemerne. Socialrådgiver og studerende Line Søllingvrå har lyttet til Heidi, Bjørn og Ranas historier og kigget ind i ’systemets’ maskinrum. Hvem er det egentlig, der har ondt i livet?
• Preventing Dropout er et netværksprojekt i Øresundsregionen. De tilknyttede forskere har bl.a. undersøgt unges selvtillid ved at spørge de unge selv. Hvad kunne de fortælle?
• Københavns Tekniske Skole har i samarbejde med PsykiatriFonden udarbejdet en beredskabsplan for psykisk sårbare unge. Hvad kan man bruge sådan en til?
• Kan en have være terapeut? Terapihaven Nacadia er det for mennesker med stress. Anerkendt forskning viser, at haver er gode for mennesker – ja, ligefrem helbredende.
• Kriminalitet er for mange unge en reaktion på et dårligt liv, og det kan være svært at komme ind på det gode spor igen. Statsfængslet i Jyderup arbejder sammen med Ungdommens Uddannelsesvejledning Nordvestsjælland om at give de unge en uddannelsesplan – og dermed et håb for fremtiden.

Noter

(1) Når det er svært at være ung i DK – unges trivsel og mistrivsel i tal. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen og Martha Nina Osmec, 2010.

(2) Tal og data fra Politiken den 30. december 2011