Vi er i hovedstaden i Nordvestkvarteret, hvor CPH WEST - frisørskolen holder til.

Signe Trap-Jensen er uddannelses- og erhvervsvejleder på skolen. Hun forklarer, hvordan frisøruddannelsen adskiller sig fra mange af de andre erhvervsuddannelser: ”Vi har mindre frafald end mange andre steder. Det hænger blandt andet sammen med, at vores elever er afklarede, når de kommer. Søger man i 200 saloner for at få en læreplads, så ér man afklaret. Det hjælper nok også, at eleverne ikke skal tage stilling til forskellige overbygninger, som kan føre til ret forskellige job. Desuden får eleverne fingre i hår fra dag et, og det er de rigtig glade for.

Vi har selvfølgelig også bogligt svage elever, som kæmper med den del. Men eleverne synes generelt, at det ér noget at være i gang med frisøruddannelsen. Første gang jeg så en af dem holde døren for en kunde, tænkte jeg: Hold da op - hvad mon de er ude på? Men de er bare søde. Og enormt serviceorienterede.”

 Maria Rose Andersen, Mirijeta Kasami, Elisabeth Blicher og Natasja Skotte Bagge (2. års elever).

”Mangler du en model?” En af 2. års-eleverne poserer selvsikkert med sit mest charmerende smil, da jeg trækker kameraudstyret frem. Jeg overvejer at falde ind i rollen. Eller ud af den. Men der går kun et minut eller to, før hun og de andre er seriøse – bl.a. om pigedrømmen og de høje krav i faget.
 

”Jeg har altid gerne ville være frisør og gøre andre mennesker både glade og smukke – i stedet for et job, hvor man keder sig foran en computerskærm.”

En anden pige fortæller om kampen om praktikpladser, der tilsyneladende vækker mere prestige, end det volder problemer. ”Det tog mig seks år at finde en praktikplads! Så vild var jeg efter at blive frisør.” For en af de andre tog det kun en dag, og for en tredje varede det to år. Det afhænger af, hvem man kender, og hvornår man søger: ”Hvis du har mange penge mellem hænderne, så bruger du mange penge hos en frisør. Men hvis du har hul i dit tag, så ringer du efter en tømrer, uanset hvor få penge du har.”

Der findes også en etårig frisøruddannelse, som er brugerbetalt, og som ikke kræver en læreplads. Hvorfor er den blevet oprettet?

”For at tjene penge!” lyder det fra en af pigerne, og de andre nikker samtykkende. ”Men jeg synes, at det er at snyde folk. Hvis man sammenligner en klipning fra hver af de to uddannelser, så kan man tydeligt se forskel.”

Falder der mange fra undervejs?

”Der falder nogle, undskyld mig, bimbos fra - især det første år. Nogle tror måske, at frisørfaget kun handler om at klippe og farve. Men man skal også lave permanent og rulle curlere op, og det kan godt være lidt kedeligt. Man skal også kunne stå op i 8-10 timer hver dag og tåle de skrappe kemikalier. Man skal virkelig ville det,” forklarer en af pigerne.

En anden bemærker også bredden i faget: ”Jeg havde heller ikke forventet, at vi skulle have psykologi, førstehjælp eller salg og service. Men det er nok meget godt at kunne.”

Hvad er det, I kan?

”Vi er kreative, dygtige og gode til mennesker. Vi er gode håndværkere! Og vi er stolte af at gøre folk en tjeneste.”

”Nogle gange kan kunderne være lidt nede, når de kommer, men de går alligevel herfra med et smil. Frisører er altid glade! Det skal vi være, ellers påvirker det kunden. Det er et meget servicemindet job. Der skal være en god atmosfære, også selvom man er træt.”

En af pigerne kommenterer det høje ambitionsniveau på skolen: ”Frisørfaget er et konkurrencefag. Vi kæmper for at blive bedre og konkurrerer indbyrdes, selv om ikke alle vil indrømme det. Nogle af os søger også om at blive udvalgt af skolen til forskellige konkurrencer. De, som bliver udvalgt, bruger typisk rigtig mange aftener på at forberede sig. Og når man er færdig, holder man sine erfaringer og ’hemmeligheder’ for sig selv for at holde på kunderne. Sådan er det.”

Inden mit besøg er omme, får Signe Trap-Jensen igen ordet: ”Hele branchen lever af udseende og af at være på. Det er der nogle elever, der knækker nakken på, fordi de gemmer hele deres personlige følelsesliv, når de træder ind i salonen. Du kan ikke have en off dag, og det er psykisk hårdt. At hjælpe de elever er en af vores store udfordringer i vejledningen. Desuden er der nogle kunder, der læsser af på frisøren og bruger frisøren som psykolog. Der kan komme meget frem, hvis kunden sidder i stolen i to timer. Det er godt at have empati, men nogle af eleverne tager kundernes problemer for meget ind. Omvendt kan du som frisør blive peppet op, hvis du har haft en dårlig morgen.”

”Eleverne skal også åbne bøger. De skal fx sætte sig ind i 1920’erne eller kvindebevægelsen: Hvad var det for et samfund, og hvordan afspejler det sig i mode og frisurer? ”

”Som frisør er det ikke nok at være et naturtalent. Hvis du skal være en dygtig håndværker, skal du også kunne forklare, hvorfor du gør, som du gør. Du skal lære en metode, så kvaliteten er høj hver gang.”
 

Jeg nikker langsomt. Og ikke bare af høflighed.