”VAGT. Al henvendelse i jobcentret.” Receptionisten i Jobcenter Odense er sparet væk. I stedet sidder en vagt bag skrivebordet og skiltet med de afvisende ord. Ved næste skranke bliver VejlederForums udsendte venligt belært om, at det står i hendes papirer, på hvilken etage hun finder Per Morsing.

Når du træder ind på systemets domæne, føler du dig nemt som klient. Uanset dit ærinde. Og så er vi straks ved kernen af det, som 61-årige vicekonsulent Per Morsing kæmper imod. Titlen vender vi tilbage til.

VejlederForum finder ham på ledelsesgangen med udsigt over byens tage. Første indtryk. En guldørenring i venstre øre stikker lidt ud fra den pæne grå jakke og ternede skjorte. Han er en af de få ikke-DJØF’er her på etagen. Og helt sikkert den eneste her i huset, som har været fabriksarbejder, kontanthjælpsmodtager og revalidend, før han ved et tilfælde blev socialrådgiver.

Gammel hippie
”Du må godt kalde mig en gammel hippie. I 70’erne og 80’erne rendte jeg rundt og lavede mærkelige ting i alternative miljøer. Jeg var med til at opstarte den alternative Avis Fyn, jeg byggede et kollektivimperium op og arrangerede Odense Festival, indtil jeg startede på Den Sociale Højskole. At valget blev socialrådgiver, var kun fordi, at jeg ikke kunne komme ind som socialpædagog.”

Første job som socialrådgiver var i Nørre Åby. Senere har omstruktureringer og aktive valg ført ham rundt i Odense Kommune. Per Morsings fokus var og er den voksende digitalisering, et felt mange socialrådgivere per automatik ser som indberetning eller utilgængelig teknik. I stedet ser han potentialerne, når man udvikler teknologien med et fagligt sigte.

I 1997 var han med til at udvikle Danmarks første systematiske klientkategorisering i forhold til beskæftigelse. Udgangspunktet var borgere i Vollsmose.

”Vi udviklede en her og nu-vurdering med 25 kategorier. Vi spurgte, om borgerne var faglærte, om de havde arbejde i Danmark efter et år, om de havde boglig uddannelse og så videre. Dernæst rangerede vi borgerne efter deres afstand til arbejdsmarkedet.”

Senere blev der fra København udviklet et lignende nationalt system med blot tre kategorier.

”Det nuværende kategoriseringssystem handler mere om spåmandskunst, om systemet kan få dem i arbejde inden tre måneder, i stedet for at være en realistisk her og nu-vurdering,” konstaterer Per Morsing tørt.

Det fælles tredje

Per Morsing anvender og er stor fortaler for kommunikationsteorien ”Det fælles tredje”, når han udvikler brugervenlig it. Pc-skærmen fungerer som et fælles tredje element, nemlig en inkluderende platform for kommunikation mellem borgeren og sagsbehandler. Målet er, at sagsbehandlingen inddrager og ansvarliggør borgeren.

Lidt i ”Det fælles tredjes” ånd har VejlederForums udsendte bedt Per Morsing medbringe en ting, så vi via genstanden kan tale om, hvem han er. Per Morsing undskylder først, at han ikke kunne medbringe selve genstanden. I stedet viser han et print af arkitekttegningen ED A symmetrisk 03 22/02 eller ”Det Dialogiske Bord”.

I 1990’erne fik han produceret fire skriveborde til områdekontorets beskæftigelsesafdeling i Vollsmose, hvor han også opstillede caféborde og fik malet væggene i forskellige farver, så stedet fremstod imødekommende.

Han forklarer, hvordan borgeren og socialrådgiveren med Det Dialogiske Bord har samme afstand og vinkel til pc-skærmen, og at der er gjort plads til tolken. På disse måder tilgodeser bordets design en mere ligeværdig dialog, selv om forholdet aldrig bliver helt jævnbyrdigt, fordi en socialrådgiver i det kommunale system både er vejleder og myndighed.

At skabe rammerne for en mere ligeværdig dialog er ledetråden i Per Morsings karriere, selv om hans arbejdsopgaver har været noget atypiske i forhold til andre socialrådgiveres.

”Mine ledere har stort set altid sagt: ’Bare gør det’ til mine forslag. På en måde er jeg selvstændig med fast løn. Jeg bygger hele tiden nye ting op. Men jeg kan ikke finde ud af at kapitalisere mine ideer eller stoppe kl. 16.”

Per Morsing er i dag enkemand uden børn. Han slapper af ved at udklække nye ideer – også når han har fri. Så det er ikke tilfældigt, at en tidligere chef sagde, at Per Morsings opgave var at besvare de spørgsmål, han selv stillede.

Multimatch
Per Morsing vil gerne tale ud fra endnu et fælles tredje, nemlig systemet Multimatch, som han har udviklet i samarbejde med det tidligere Studie og Erhverv (nu fusioneret med Schultz Information). Multimatch var Danmarks første sagsbehandlingssystem, hvor borger og sagsbehandler havde en fælles skærm med kun ét emne åbent ad gangen, så begge fulgte med på deres egne præmisser.

Han forsøger at dreje sin pc-skærm mod VejlederForums udsendte. Men skærmen vil ikke. Den mangler drejefod.

”De fjolser har købt skærme, som man ikke kan dreje. Er det kun mig, der kan se det?” Per Morsing viser et glimt af det engagement, som indimellem bliver opfattet som indblanding og kritik.

”I arbejdssammenhæng bliver jeg ved med at spørge og diskutere. I gamle dage kiggede bankmanden på skærmen og meddelte kunden, at han desværre ikke kunne låne mere. Det kan vi gøre meget anderledes. Vi skal vende skærmen ud mod borgerne. It skal være folkeligt og tilgængeligt.”

Gennem årene har han holdt mange foredrag og workshopper rundt om i landet for at få socialrådgiverfaget til at tage ejerskab for it. For to-tre år siden var der pludselig overraskende mange deltagere til et foredrag i Socialrådgiverforeningen.

”For første gang mærkede jeg en gryende accept af it som et fagligt redskab. Det er ikke nok at klage over, at det ikke virker. Vi er nødt til at bruge vores faglige viden til at udvikle redskaberne.”

Bliv venner med it
Hvis du havde en åben mikrofon til vejlederne i dag, hvad ville du så sige?

”En fordom hos socialrådgiverfaget er, at hver gang du tænder en skærm, så er det bureaukrati, fordi it har tradition for at være indberetning. Der er stadig mange sagsbehandlere, som ikke vil have noget med it at gøre, fordi de ser det som en fremmedgørende barriere. Vi er nødt til at gøre it-systemerne til et fagligt område, så det er fagligheden, som styrer it og ikke omvendt. It giver retssikkerhed og er et uundværligt hjælperedskab. Det er vores ansvar at udvikle it, så det ikke kun er registrering og dokumentation defineret af it-systemer og programmører.”

Hvad gør dig mest vred?

”Kontrolsystemer, der tager udgangspunkt i, at folk ikke gider. Det gør de fleste, men måske kan de ikke.”

Hvad gør dig mest glad?

”Alt det, som går godt, det må andre tage sig af. Jeg tager mig af hullerne. Er der mangler, er jeg altid gået efter dem.”

Vicekonsulent
De sidste mange år har Per Morsing præsenteret sig som vicekonsulent, selv om titlen ikke findes og giver knas i kommunens stillingshierarki.

”Til et foredrag om Multimatch syntes jeg ikke, at det var fyldestgørende at kalde mig socialrådgiver. Det manglede lidt pondus. Alle andre kaldte sig administrerende konsulent, seniorkonsulent og så videre. Så valgte jeg vicekonsulent. Selv om titlen ikke eksisterer, minder den lidt om vicedirektør eller vicepræsident. Få har studset over titlen, så den er blevet hængende. Der er stadig lidt oprør i mig, jeg kan ikke dy mig for sådan noget.”