Liselotte Hjorth sidder ikke i første linje som i en a-kasse eller på et socialcenter. Dem, som kommer til hende i konsulent- og kursusvirksomheden NLP Huset, kommer frivilligt. Det er mennesker med et vist overskud, som ønsker personlig udvikling og karriereudvikling.

Den enlige mor på kontanthjælp er sjældent blandt de ca. 1.200 kursister, som årligt besøger centrets lyse lokaler i Valby. Stort set alle kursister og coachees er i arbejde og vant til at tænke over deres situation, selv om de måske føler sig låst fast i et mønster. Ni ud af ti har endda en pose penge med fra deres arbejdsplads. Resten betaler selv.

Hos Liselotte Hjorth bliver kursisterne personligt NLP- og Enneagram-coachet om deres karriere og ønsker til personlig forandring. De følger hendes kurser som ”Mit job – min fremtid” om jobskifte eller tager en hel NLP-coachuddannelse.



Krisen er en gave
Hvordan påvirker det os mennesker, når hele samfundet er i krise, og der er karrierestress og frygt i omløb, fordi ingen ved, hvem krisen rammer?

”Krisen er den store frygtballon, som hænger over os alle. Nogle får en anden ægthed frem, fordi finanskrisen skræller nogle facadelag af. Flere kursister fortæller mig, at materialismen næsten var blevet kvalmende for dem, da alt gik godt, og de blev ved med at købe nye køkkener, skiferier og fladskærme. Dengang var deres overbevisning, at det gjaldt om at tjene flere penge, selv om de arbejdede 80 timer om ugen og havde ondt i maven af stress.

Når de så kommer ud på den anden side efter personlig coaching eller et kursusforløb, har de fundet ind til deres sande værdier og skifter derfor prioriteter. Før var de styret af det ydre. Nu er det vigtigere for dem at have et godt helbred, en god familie og måske et helt andet slags job. På den måde kommer krisen som en gave, selv om det er en gave, der er pakket mærkeligt ind.”

Ændrer det coachingen, at det er krisetid?

"Nej, værktøjerne og emnerne er de samme. I sidste ende arbejder jeg med personlig udvikling, værdier og overbevisninger. ’Hvad skal jeg med mit liv?’ er stadig det store spørgsmål. For nogle kursister er spørgsmålet blot pakket ind i en ramme, som hedder: ’Det var også fordi, at jeg blev fyret.’ Nogle kommer, fordi de tager fyringen ind på identitetsplan: ’Hvem er jeg nu, hvad er jeg ellers ud over mit job, og hvad skal jeg?"



Af hamsterhjulet
Er der større interesse for selvudvikling under en krise?

”Mennesker kan have forskellige strategier, men krisen påvirker de fleste. Nogle tænker, at det ikke rammer dem, andre lader sig overmande af krisen, og andre igen tænker over, hvilke muligheder det giver. Så der er generelt større efterspørgsel efter redskaber til personlig forandring i samfundskriser. De bliver en katalysator for selvudvikling.

Jeg møder den sidste gruppe, som agerer og har en vilje til forandring. I den gruppe oplever jeg, at mange oplever en større lykke efter et forløb. De finder hjem til sig selv. De vælger at være mere sammen med deres børn og overvejer, om de har brug for to biler, og om det er nu, de skal udleve drømmen om at blive selvstændig. De tænker, om det måske er bedre helt at skifte spor og for eksempel blive coach i stedet for at skulle møde i banken. Mange nyder faktisk at blive smidt af hamsterhjulet og ikke skulle sidde på kontoret, hvor presset stiger og stiger, og andre ånder dem i nakken."

Men gør det så en forskel, at krisen er kollektiv, eller er det bare mønstre, som altid gælder, når mennesker bliver afskediget eller har en afskedigelse hængende over hovedet?

”Egentlig ikke. Krisen er kollektiv, men rammer individer. Når der opstår livskriser, hvad enten det er skilsmisse, fyring eller dødsfald i familien, får det mennesker til at overveje, hvad de vil med deres liv. En fyring er altid et chok. Bare det at skulle tømme sit skrivebord fra den ene dag til den anden. Få mennesker har en plan B liggende i skuffen. Nogle sætter sig i bunden af båden og lader det storme, andre sætter sig ved roret og prøver at styre igennem, fordi de har personlige og økonomiske ressourcer til det.”