1957. Syvårige Anton fejer gaderne omkring familiens møbelfabrik i Sønderjylland. Den lysblonde dreng tager forklæde på og rører lim, samler bolte og passer simple maskiner hver dag efter skoletid. Et par år senere lægger han for første gang et dødt menneske i kiste med sin farfar, som er bedemand.

Hver sommer er Anton i Norge og cykler med, når onklerne leverer post. En venindes far er læge. Nu tiårige Anton kører med på lægevagt og opdager en anden verden i venindens akademiske familie. Derfor vælger han senere gymnasiet. Hans far bakker op og fraråder ham det hårde fysiske slid som møbelsnedker.

"Jeg vidste ikke, at rollemodeller fungerede, da jeg startede på mit liv. Fra begyndelsen har jeg været omgivet af voksne, som har inddraget mig som en naturlig del af produktionen. Jeg har set, hvad andre mennesker har lavet, og de har stillet krav til mig."

Interview i hulen
Ordene falder i Anton Tveiten Bjerrums hyggelige kontor på første sal i et gult parcelhus i Bullerup, syv kilometer fra Odense centrum. På hylder og flader rejser bunker sig med en lille del af de mange undervisningsmaterialer, Anton Tveiten Bjerrum har udviklet for kommuner, skoler, ungdomsuddannelser, virksomheder og organisationer. Fra en børnebog om døden til spil om ungdomsuddannelser og karrierevalg – lægges det sammen, bliver det til næsten et halvt ton. Anton Tveiten Bjerrum ønsker, at interviewet skal foregå her i "hulen", hvor tankerne flyver frit.

Til daglig er han én ud af fire afdelingsledere for 70 ansatte i Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn, og så handler det om drift, om at fordele ressourcer, produktudvikle i forhold til forvaltninger og jobcentre for målgruppen op til 25 år og at få sagsbehandling og vejledningsbekendtgørelse til at mødes i praksis.

Frontkæmper for UEA
I over 30 år har Anton Tveiten Bjerrum frontkæmpet for Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering (UEA) i grundskolen med det formål at gøre undervisningen obligatorisk. Han er også årelang forkæmper for at inddrage forældrene og er initiativtager til forældreportalen på ug.dk.

"I 1993 grinte alle af mig, da jeg startede et projekt rettet mod forældre, for dengang var der overhovedet ikke fokus på forældrenes rolle i forhold til uddannelsesvalg. Men jeg troede på det og endte med at køre forældrekurser i Danmark, Norge og Sverige. For mig er Forældreportalen en endelig blåstempling af den vigtige forældrerolle."

Anton Tveiten Bjerrum har forberedt sig på interviewet. Foran ham ligger et overtegnet A3-papir, som viser hans karriere som mindmap. Lad os se, hvordan han kom på vejledersporet.

Gulddrengene
1972. Ansporet af sin lærerstuderende kæreste starter Anton Tveiten Bjerrum på Ribe Seminarium. Som studerende underviser han i træsløjd og bruger ubevidst rollemodellerne fra sit liv, dvs. forældrene, bedsteforældrene og de mange unge ansatte på fabrikken. I 1980, efter fem år som lærer, påtager han sig rollen som selvbestaltet vejleder på Troelskær Skole i Munkebo.

"Eleverne blev stille, når jeg fortalte om erhvervslivet. Jeg opdagede, at jeg havde indblik i arbejdsmarkedet og kunne gøre en forskel. Så jeg ville gøre vejledningen bedre. Selv om jeg intet vidste om vejledning."

Herfra går det stærkt. Anton Tveiten Bjerrum fokuserer hurtigt på UEA og begynder på sin vejlederuddannelse. Samtidig starter han med to kollegaer virksomheden AIP – Anderledes Inspirerende Pædagogik (eller Anton, Ib og Poul).

Gulddrengene – som de blev kaldt – producerer undervisningsmaterialer og spil for blandt andre olieindustrien, Grundfos, Superfos og folkeskolens ældste klasser.

Vendepunktet
Som færdiguddannet vejleder i 1990 har Anton Tveiten Bjerrum formuleret det spørgsmål, han vil bruge resten af karrieren på at afsøge: Hvad er afgørende for, at unge træffer et uddannelsesvalg, som matcher dem?

"Jeg så, at de skolevejledere, som kom fra folkeskolen, ikke havde overblik over arbejdsmarkedet. De vidste ikke, hvad der foregik. De unge manglede billeder af, hvad arbejdsmarkedet var. Der var to omdrejningspunkter for mig: UEA-undervisningen og at gøre forældrene ansvarlige."

Siden da har han afholdt talrige UEA-temadage for lærergrupper og hele kurser for studerende på Odense Seminarium og kæmper fortsat på at styrke UEA-undervisningen. Han har afholdt mange forældrekurser og undervisningsforløb om forældrerollen. Mens han har været underviser, selvstændig, forfatter og leder, har han holdt fast i selv at være vejleder. For han vil ikke være skrivebordsteoretiker, men have føling med vejledningen og de unge. I dag er han vejleder på et 10. klassescenter ved siden af lederstillingen.

Kæphest arbejdsmarkedet
Hvis du havde en åben mikrofon til vejlederne i dag, hvad ville du så sige?

"Profilen af fremtidens vejleder er en, der har erfaring med arbejdsmarkedet, som det ser ud nu, ikke bare i Danmark, men internationalt. De skal have en faglig indsigt i vejen til de jobfunktioner, der er, og de skal have en faglig indsigt i de unge menneskers kultur og psyke. Og så skal de være realistiske i forhold til de unges ønsker og muligheder i samfundet. Jeg har lige ansat en vejleder, som har arbejdet i England, i IKEA og været grafiker, før vedkommende tog en vejlederuddannelse. Det giver stor gennemslagskraft, når man kan bringe de erfaringer med til direkte vejledning af de unge. Generelt mangler vejledere en paratviden om arbejdsmarkedet."

Hvad gør dig mest glad med hensyn til vejledning?

"Jeg evaluerer hver eneste gang, jeg har en samtale med et ungt menneske eller en forælder. Hver gang spørger jeg, om det, jeg har sagt, har været fyldestgørende. Når jeg får tilbagemeldingen, at det har det været, og de har noget at arbejde videre med, er det fantastisk."

Hvad gør dig mest vred?

"Der er ved at gå for meget HK-arbejde i vejledning med registrering og skriftlighed. Nærvær og nærhed er ved at blive skrevet væk, og det er jeg skuffet over. Al den forskning, vi har, hvor er den henne i det? It er fantastisk, men face to face kan aldrig undværes."

Vejledning som maratonløb
I fritiden løber du, og du har deltaget i flere maratonløb. Hvad er vejledning for et maratonløb?

Vejledning er ikke et maratonløb. Det er et meget kort løb, maks. et femkilometersløb. Vejledningen har hverken pust eller kondition til at være længere. De unge skal vide, hvorfor de tager en gymnasial uddannelse med henblik på den videregående uddannelse, de vil have bagefter. Vejledere skal have et overblik over og fokus på de første skridt: Hvad der er af jobmuligheder nu og ikke om fem år, for så skifter det alligevel. Og så skal vejledere tænke ud over grænserne, der er jo praktikpladser nok i Norge.

Er vejledning så en spurt?

Løbet må godt være på tid, så kan de unge puste ud bagefter. Skolen og hjemmet skal give de unge fundamentet og ressourcerne. Vejlederne skal give dem løbeskoene og tro på, at det lykkes. I dag er det en hård spurt.
Unge lever i en splittet verden, de har ikke noget billede af det samfund, de er i. De er rodløse og glamoursøgende. Mange forældre er ikke rollemodeller, i stedet bliver venner og medierne rollemodeller. Nu skal eVejledningen klare vejledningen for en stor del af dem, selv om nærvær og nærhed er vital for vejledning.

Er selv rollemodel
1. februar går Anton Tveiten Bjerrum på pension, og der skal bankes og skrues i værkstedet, som er indrettet i et skur i haven. I et hjørne står en rive, hvor skaftet er kortet ned til barnebarnet Holger på to et halvt år, for han hjælper med at rive blade sammen.

Et andet sted på matriklen venter små hjemmelavede minihavemøbler på sommeren. Hannah Marie, Anton Tveiten Bjerrums otteårige barnebarn, har været med til at producere møblerne med gamle brædder, stiksav, skruer og hammer. Familiens mindste har en rollemodel, der regner med deres indsats.

• Se vejledningsspillet Min Plan for DI og Dansk Metal, minplan.dk.
• Se Forældreportalen på ug.dk