Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
Tvivl, håb og fællesskab
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
Megen vejledningsfaglig litteratur og mange unge vejledningssøgende taler om afklaring som tvivlens modsætning. Målet med vejledning er at finde én vej, der leder væk fra den ubehagelige tvivl og følelsen af alene-hed, som tvivlen fører med sig. Jeg vil skitsere flere veje til at afdramatisere og afindividualisere valgpresset og til at opnå fred med tvivlen og endda se den som en positiv åbning for flere muligheder. Nøglebegreberne i skitsen er fællesskab, bevidning, ”positive uncertainty” og håb.
Person:
Billede:
Kit Kjeldsholm Rasmussen
Navn:
Kit Kjeldsholm Rasmussen
Titel:
Studievalgsvejleder
Arbejdssted:
Studievalg Sjælland
Fotoreportage:
Lang tekst:

Tvivl
Mange af de unge, jeg møder i mit job som studievalgsvejleder, giver udtryk for, at de oplever det at være i tvivl som noget meget negativt. De føler en handlingslammende tvivl og fortvivlelse over ikke at kunne eller turde vælge. Det er en tvivl, som udspringer af frygt for fremtiden, for at spilde tiden, vælge forkert, lide nederlag eller for at blive skuffet. Det er også tvivl om egne evner, tvivl om form og indhold af uddannelserne, om målet med uddannelsen og tvivl om kongruens mellem egen lyst og mulighed på den ene side og uddannelsens indhold og niveau på den anden, og de unge er ikke i tvivl om, at det er deres eget individuelle problem, som de dog heldigvis kan søge hjælp til hos en vejleder.

De unge er underlagt et forventningspres fra deres familie og venner, skole- og vejledningssystemet og et pres fra politiske målsætninger. På den ene side har de en stor valgfrihed, på den anden føler de et ansvar for at lykkes med det, de vælger (Hutters og Krøjer, 2009). På den baggrund giver det god mening at bringe håb og fællesskab ind i vejledningen.

Håb
Min påstand er, at gruppevejledning kan være med til at tage en del af det individuelle ansvar for at lykkes væk fra den enkelte unge og flytte det over til at blive et fælles vilkår for alle medborgere i samfundet. Gruppevejledning bygger på fællesskab og åbner samtidig mulighed for bevidning. Der er hos de usikre unge et behov for at opnå en bevidning (1), et behov for at blive set, for at se andre og sig selv for at opnå anerkendelse og selvværd.

En måde at bringe håb ind i vejledningen er at debattere og arbejde med H.B. Gelatts tanker om ”positive uncertainty” i gruppevejledningen. Han siger:

  If the future is certain, all you can do is prepare for it. When the future is uncertain, however, there are lots of possible futures. You can be part of creating the future rather than just preparing for it. (Gelatt, 2003, s. 5).

Og

  Changing one’s mind will be an essential skill in the future. Keeping the mind open will be another. (Gelatt, 1998, s. 252).

En anden måde er at opdyrke og nære håbet, som Gray Poehnell og Norman Amundson udtrykker det. De siger:

  Hopelessness may be contagious, but hope is infectious. Sometimes we are so focused on hopelessness that we lose sight of hope. It is important to intentionally focus on hope. (Poehnell og Amundson, 2011 s. 53).

Usikkerheden og tvivlen er reel nok og kan ikke undgås, men tilgangen til det er afgørende for den unges oplevelse af håbløshed eller frihed. En debat om, at man ikke kan vide alt, og at tvivl åbner for flere mulige veje i modsætning til en fastlåst og snæversynet afklarethed, kan animere de vejledte til at håndtere usikkerheden på en mere sikker og positiv måde. Den usikre, men positive vej er den ikke-lineære, der betrædes med et håb om, at der dukker noget nyt, spændende og skønt op rundt om det næste karrierevejsving.

Din_karriere_vej.jpg
I forbindelse med arbejde i Studievalg har jeg tegnet lidt videre på en af Gray Poehnell og Norman Amundsons illustrationer i bogen ”Hope-filled Engagement”. Vi anvender tegningen i den landsdækkende folder ”Studievælgeren”, og den illustrerer tankerne om flere mulige veje gennem livet.

Værdier
En anden vej til arbejdet med tvivlen og usikkerheden i vejledningen er at hjælpe de unge til at sætte fokus på deres værdier. Der er en tæt sammenhæng mellem værdier og håb. Poehnell og Amundson beskriver to vigtige roller, værdier spiller i menneskers liv. For det første motiverer klarhed på værdier til, at man søger ud på en vej med disse værdier for øje. Dernæst er værdierne en guide på livs- eller karrierevejen, der gør, at man holder fokus på det vigtige undervejs.

Fællesskab
I forbindelse med mit masterprojekt “Tvivl, håb og fællesskab” (Rasmussen, 2011) har jeg undersøgt gruppevejledning som metode til at arbejde med de vejledtes tvivl om deres studie- og karrierevalg. De unge 2. hf-elever giver i gruppesamtalerne udtryk for, at det, der har størst værdi for dem, er sociale relationer, fællesskab og venskab. En af de vejledte siger om det, der har værdi for hende:

  ”Det er sådan noget med at være social og med mine veninder. Det er det, der gør mig glad: sladder, sjov og ballade.” Lise.

De siger også:

  ”Det, der giver mig energi, er, at man kan snakke om tingene, hvis man har et problem.” Faiza.
   ”At kunne snakke med de andre, så man ikke føler sig så alene.” Ruth.

Det er tydeligt, at de vejledte værdisætter relationer højt, og at de bevidst bruger egne og hinandens ressourcer i fællesskabet. De agerer så at sige ”Relational Being”, som er Kenneth Gergens bogtitel og begreb for den relationelle personlighed. Det at være en bestemt person er en social bedrift, der fordrer kontinuerlig kommunikativ opmærksomhed. Gergen siger:

  “For the relational being there is no inside versus outside; there is only embodied action with others. Echoing earlier chapters, authenticity is a relational achievement of the moment.” (Gergen, 2009, s. 138).

De unge etablerer altså en fællesskabsdiskurs parallelt med den individualiseringsdiskurs, der ellers præger samfundet. Med dette afsæt har jeg arbejdet med at undersøge gruppevejledningens styrker og svagheder. De vejledte giver i interviews udtryk for, at gruppevejledning om tvivl virker, fordi:

  • Man får inspiration:
    ”Ja, man kom også i tanke om nogle flere ting, altså som man måske ikke lige selv ville være kommet i tanke om.” Katrine.
    ”Altså hvis man også selv står sådan ude på Herrens mark, så er det også vigtigt at høre, hvad de andre skal.” Ditte
  • Man hører, at man ikke er alene med sin tvivl:
    ”Jeg tror, du får noget helt specielt ud af, når du også hører, at du ikke er alene i verden om at have en tvivl om det og sådan noget. Så jeg tror faktisk, det sådan hjælper sådan lidt. Det kan godt hjælpe nogen, som har det også sådan. Det gjorde det i hvert fald med mig, hvor jeg sådan lige hørte, at der var flere.” Rita.
    ”Jeg ved ikke om det er negativt, men vi brugte jo faktisk hinandens tvivl til noget. Selv om det er nok ikke positivt men, man var jo glad for de andres tvivl.” Ditte.
  • Man får mulighed for at reflektere over sine karriereplaner:
    ”Ja, man kom også i tanke om nogle flere ting, altså som man måske ikke lige selv ville være kommet i tanke om.” Rita.
    ”Jeg synes også, det var rigtig godt med det hjul der.” Rita.
    ”Jeg vil sige, jeg fik rykket en masse tanker, og jeg er begyndt sådan at tænke over det, for så bliver det lige pludselig tæt på og man blev nødt til at snakke om det.” Ane.

Der er også noget, gruppevejledning ikke kan, siger de vejledte. Flere giver udtryk for, at den endelige beslutning om valg af uddannelse helst skal ske i en individuel samtale med vejleder. En af de vejledte 2. hf-elever siger:

  ”Jeg vil sige, jeg fik rykket en masse tanker, og jeg er begyndt sådan at tænke over det, for så bliver det lige pludselig tæt på, og man blev nødt til at snakke om det. Så jeg kom jo også til dig (Kit) bagefter, ikke også. Fordi jeg ligesom havde gjort mig nogle flere overvejelser efter, fordi jeg ligesom var blevet nødt til at tænke mere på det. Sådan havde jeg det lidt. Så jeg er da kommet længere. Så jeg vil sige, jeg har haft god brug af det (gruppevejledningen).” Ane.

Jeg påstod tidligere, at gruppevejledning kan være medvirkende til at afindividualisere og dermed afdramatisere uddannelsesvalget og tvivlen for de vejledte. Det synes faktisk at være tilfældet, når man ser på hf-elevernes udtalelser(2). Samtlige elever i min lille undersøgelse (Rasmussen, 2011) giver udtryk for glæden ved at høre, at de ikke er alene om tvivlen og udtryk for, at fællesskaber er vigtige. Jeg tvivler derfor ikke på, at gruppevejledning med fokus på tvivl, håb og fællesskab kan øge valgkompetencen hos elever, der er i tvivl om uddannelsesvalget, men den skal for nogle suppleres med individuel vejledning.

Skitsen af et nyt afsæt for vejledning, der fokuserer på fællesskab, bevidning, ”positive uncertainty” og håb, når det drejer sig om vejledning af unge, som er i tvivl om uddannelsesvalget og karrierevejen, er ved at være tegnet færdig. Det er stadig bare en skitse, der er tænkt som inspiration til en praksis, der kan være med til at flytte fokus fra et individuelt pres og over på håbet og fællesskabet. Mit håb er, at flere i fællesskab vil være med til at male et klart og farverigt billede.

Litteratur
Gelatt, H.B. (1989). Positive Uncertainty: A New Decision-Making Framework for Counseling. I: Journal of Counseling Psychology, Vol 36(2), s. 252-256, April 1989.

Gelatt, H.B. & Gelatt, C. (2003). Creative Decision Making. Using Positive Uncertainty. Revised Edition. USA: A Crisp Fifty-Minute Series Book.

Gergen, K.J. (2009). Relational Being. Beyond Self and Community. New York: Oxford University Press.

Hansen, F.T. (2000). Den sokratiske dialoggruppe – Et værktøj til værdiafklaring. København: Gyldendal.

Hutters, C. og Krøjer, J. (2009). Fortælleværksteder – kollektive refleksioner over uddannelsesvalg. I: VejlederForum Magasinet vinter 2009 s. 43-47. Fredensborg: Schultz Information.

Meyerhoff, B. (2010). Stories As Equipment for Living: Last Talks And Tales of Barbara Myerhoff. USA: University of Michigan Press.

Plant, P. (2009). Sammen og hver for sig. Kommentar af 25/9 2009 under ”Meninger” på vejlederforum.dk

Poehnell, G. & Amundson, N.E.(2011). Hope-Filled Engagement. Richmond: Ergon Communications.

Rasmussen, Kit (2011). Tvivl, håb og fællesskab. Masterprojekt, DPU. Under ”Vidensdeling” på
vejlederforum.dk

Spencer, G.N., Amundson, N.E. & Neault, R.A.(2009). Career Flow. A Hope-Centered Approach to Career Development. Boston: Pearson.

Thomsen, R. (2009). Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv. Fredensborg: Schultz Information.

 

Noter
(1) Bevidning er en oversættelse af Myerhoffs begreber: ”bearing witness” og ”witnessing” (f.eks. Myerhoff 2010, s.37). Jeg fortolker begrebet som ”det at være vidne” til en andens livshistorie. At bevidne er at lytte og høre den andens historie, og på den måde være med til at bekræfte den andens liv og eksistensberettigelse. Bevidning synliggør fortællerens historie og liv, så denne bliver bekræftet og synlig for sig selv og for ”vidnerne”.

(2) Udtalelserne stammer alle fra masterprojektet ”Tvivl, håb og fællesskab”, der findes under vidensdeling på VejlederForum.

Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 4
Publiceringsdato:
25-10-2011

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.