Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

FB
Titel:
Viden til dokumentation eller til inspiration?
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
”… effekten af vejledning forbedres, når vejledningen integreres i skolens/uddannelsesinstitutionens årsplaner og i de aktiviteter, der i øvrigt foregår i klassens og i de unges liv.” Sådan skriver Gerd Christensen og Michael Søgaard Larsen fra Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning i dette nummer af VejlederForum Magasinet. Rie Thomsen har deltaget i forskergruppen bag reviewet ”Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning”, og hun er optaget af, hvordan man kan analysere, om et givent vejledningstilbud er integreret, og hvordan man producerer viden, der kan udvikle vejledningen.

Person:
Billede:
RieThomsen2013 149
Navn:
Rie Thomsen
Titel:
Lektor
Arbejdssted:
DPU, Aarhus Universitet
Fotoreportage:
Lang tekst:

Reviewet er et eksempel på såkaldt metaforskning, hvor forskere kortlægger og analyserer den forskning, som er udført på et område. Her effekten af forskellige vejledningsinterventioner i tre overgange, nemlig mellem grundskole og ungdomsuddannelse, mellem ungdomsuddannelse og videregående uddannelse og ved vejledning af voksne i beskæftigelse. Det er altså forskning i forskningen, og derfor benyttes også betegnelsen metaforskning.

Metaforskningens mangler
Metaforskning kan være effektivt til at formidle konklusionerne af mange forskellige forskningsprojekter, men metaforskningens svaghed er, at vi ikke præsenteres for detaljerede beskrivelser af vejledningspraksis, der kan bidrage til inspiration og videreudvikling af vejledningen. Eksplorative undersøgelser med fyldige beskrivelser af praksis egner sig bedre til dette. Bogen ”Vejledning i fællesskaber” er et eksempel på en eksplorativ undersøgelse (Thomsen, 2009).

Når konklusionen på et review af forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning lyder, at vejledning har størst effekt, når denne integreres i skolens årsplaner og i de aktiviteter, der i øvrigt foregår i klassens og de unges liv, rejser det spørgsmålet: Hvordan kan vi analysere, om et givent vejledningstilbud er integreret? Min ambition med denne artikel er derfor at præsentere en model for analyse af vejledning, som Ulla Højmark Jensen og jeg har udviklet i forskningsprojektet ”Vejledning i samspil”, der er en analyse af efterskolernes vejledningsindsats.

Indblik i efterskolernes vejledning
Hvorfor er et indblik i efterskolernes vejledning interessant? Hvis vi nærmere vil forstå, hvad der kendetegner vejledning, der er integreret med skolens årsplaner og i de aktiviteter, der i øvrigt foregår i klassens og de unges liv, er det interessant at finde et sted, hvor muligheder for dette kan være til stede.

 

Elever

Elever på efterskole er til stede på skolen 24 timer i døgnet, og vejlederen er en del af efterskolens lærerkollegium og elevernes hverdag. Dette giver nogle særlige muligheder for at tilrettelægge vejledningsaktiviteter. Forskningsprojektet ”Vejledning i samspil” viser, at efterskolerne udnytter disse muligheder forskelligt, men at netop graden af integration spiller en rolle for elevernes oplevelse af vejledningen. Og her er der en parallel til resultaterne af reviewet af effekter af vejledning. ”Vejledning i samspil” undersøger, dokumenterer og evaluerer efterskolernes vejledning med henblik på at udpege udviklingsmuligheder og er således ikke et effektstudie. Men undersøgelsen egner sig til at give inspiration til, hvordan vejledning kan karakteriseres som integreret.

Integration af vejledningen
Med udgangspunkt i undersøgelsen ”Vejledning i samspil” er det muligt at beskrive nogle af de faktorer, der træder frem som mulige forudsætninger for en vejledningsindsats, som vægter helhed og integration. Faktorer som koordination i forhold til skolens øvrige aktiviteter, samarbejde med lærerne og differentiering af aktiviteter. Undersøgelsen giver anledning til at udvikle en model for analyse af vejledningens tilrettelæggelse.

Modellen tegner fire parametre, og særligt interessante i forhold til denne artikel er vejledning som parallel aktivitet og vejledning som integreret aktivitet. Dertil kommer et parameter for graden af planlægning som spænder fra ad hoc-planlægning af vejledning til stabil og systematisk planlægning af vejledning. Af hensyn til denne artikels omfang er det parameteret for integration, som beskrives her.

 

Fire typologier over efterskole vejledning



Vejledning som en parallel aktivitet
Vejledning kan beskrives som en parallel aktivitet, når vejledningen forløber som aktiviteter, der ligger ved siden af efterskolens andre aktiviteter. Vejledningsaktiviteterne falder i klumper, der ofte relaterer sig til eksterne deadlines, fx valg af brobygning og udfyldelse af optagelse.dk, henholdsvis lige omkring skolestart og op til den 15. marts.

Aktiviteterne består overvejende af de individuelle elevsamtaler, som typisk tilbydes to gange til alle elever, og som foregår ved face-to-face-samtaler mellem elev og vejleder på et kontor. Ved den første samtale er der typisk fokus på elevernes livssituation og erfaringer, og der kan fx arbejdes med at tegne livshjul, men fokus kan også være på valg af brobygning. I den næste samtale er der fokus på det konkrete, forestående valg af ungdomsuddannelse. Ved disse samtaler kan vejlederen tilbyde ekstra praktik eller ekstra brobygningsforløb til de elever, der måtte have behov for det.

Ud over de to samtaler tilbydes der på nogle skoler også aktiviteter klassevis eller årgangsvis, fx besøg fra UU eller ungdomsuddannelserne. Vejlederen har ikke meget samarbejde med forældrene, som kun inddrages i elevens valg via deres mulighed for at logge på optagelse.dk samt deres pligt til at underskrive elevernes uddannelsesplan. Vejledningsåret afsluttes eksempelvis med kollektive seancer i computerlokalet, hvor eleverne individuelt udfylder optagelse.dk.

Vejledere på skoler, hvor vejledning kan beskrives som en parallel aktivitet, oplever ofte, at det er en udfordring at få arrangeret samarbejde på tværs mellem lærere, ledelse og vejledere. Det kan fx være, at når vejlederen har booket it-lokalet, har eleverne prøve i matematik og kan ikke forlade undervisningen. Vejlederne efterlyser især samarbejdsrelationer til kontaktlærerne, således at de elever, som måtte have brug for en ekstra indsats, kan spottes af kontaktlæreren, og vejleder og kontaktlærer i fællesskab kan bidrage til, at den enkelte elev kommer ind i en frugtbar afklaringsproces, når det gælder uddannelses- og erhvervsvalg.

Vejledere på skoler, hvor vejledning kan beskrives som en parallel aktivitet, oplever ikke altid, at ledelsen udviser den store interesse for vejledningen, og forhandlingen af timer er tilbagevendende og ikke nødvendigvis givet.

Vejledning som en integreret aktivitet
Vejlederne på efterskoler, hvor vejledning kan beskrives som en integreret aktivitet i skolens praksis, fremlægger typisk et udkast til årsplanen for vejledning på et lærermøde. Her tydeliggøres, hvilken rolle faglærere, logbogen og fritidsaktiviteter forventes at spille i forhold til vejledning, og den samlede årsplan for efterskolen afstemmes med årsplan for vejledning og med de øvrige aktiviteter på efterskolen. Vejlederne oplever, at ledelsen ser vejledning som en central del af efterskolens profil og tilbud.

På efterskoler, hvor vejledning kan beskrives som en integreret del af skolens praksis, arbejdes der med fælles ansvar for og samarbejde om elevernes uddannelsesvalgproces. Vigtige eksempler på samarbejdsfelter er fx udviklingssamtalerne og elevernes arbejde med logbog, hvor eleverne og lærerne skriver om elevens faglige og sociale udviklingsproces, herunder hvor de er i deres uddannelsesvalgproces. Logbogen indgår som en del af de tilbagevendende udviklingssamtaler, alle elever har med deres kontaktlærer hver anden til tredje uge. Vejlederen har adgang til elevernes logbog, som gør det muligt for vejlederen at samarbejde med kontaktlæreren og have et kvalificeret indblik i elevernes faglige udvikling i forhold til vejledningsaktiviteterne.

Vejlederne gennemgår også vejledningsåret for eleverne, og der afsættes fire til fem dobbeltlektioner årligt til undervisning af alle elever i emner vedrørende fremtidig uddannelses- og erhvervsvalg og UEA. Eksempelvis forventninger til eleverne fra ungdomsuddannelserne. En af de udfordringer, som vejlederne på disse efterskoler arbejder med, er, hvordan de kan få en hel årgang elever til at overveje deres uddannelsesvalg samtidig. Dette vil give muligheder for fælles projekter og gruppearbejde, hvor eleverne i mindre grupper fx undersøger to uddannelsesønsker, som kobles til valg af relevante gymnasiale retninger. Når eleverne anspores til at tænke uddannelsesvalg og muligheder på samme tidspunkt, ansporer det dem til også at drøfte det over måltiderne eller i deres fritid.


Udvikling af vejledning
Jeg har præsenteret beskrivelserne af vejledning som parallel og integreret aktivitet, fordi jeg mener, at denne viden har betydning, hvis vejledning skal udvikles mod større integration og helhed.
Metaforskning baseres på, at vi først og fremmest må have viden om, hvilken effekt en vejledningsaktivitet eller metode forventes at have, forud for at den sættes i værk eller tages i anvendelse. Og metaforskning hjælper til at afdække og systematisere viden om effekter af vejledning ved at sætte os i stand til at håndtere og sammenligne store mængder af data og vurdere deres relevans og gyldighed.

Eksplorativ praksisforskning giver viden om og inspiration til, hvordan vejledning kan tilrettelægges. I eksplorativ forskning gøres ofte brug af observationer og interviews. Det giver forskeren mulighed for at være til stede med en særlig opmærksomhed i det miljø, som udforskes, over længere tid, en mulighed, som udøvende praktikere, fx vejledere eller lærere, ofte ikke har. At mulighederne er forskellige, beror bl.a. på, at forskningspraksis er karakteriseret ved, at forskeren ikke har det praktiske ansvar for aktiviteterne, som udforskes.

Som forsker kan jeg træde ind i en observatørrolle. Fra den position undersøges forskellige vejledningsaktiviteter i forskellige miljøer. Jeg har mulighed for at tale med både vejledere og vejledte om deres forskellige erfaringer med vejledning. Jeg kan sammenligne erfaringer inden for en praksis med lignende erfaringer i andre vejledningspraksisser og -miljøer eller med modstridende erfaringer i samme vejledningspraksis. Jeg har mulighed for at stille spørgsmål, analysere, teoretisere og afprøve analysernes holdbarhed blandt forskere og vejledere. Et tæt samarbejde mellem forskere og praktikere kan derfor bidrage til inspiration og udvikling af vejledning.

Det er et valg for den enkelte efterskole, om vejledning skal integreres eller ej. Dette diskuteres også i ”Vejledning i samspil”, hvor der peges på, at flere faktorer må tages med i overvejelserne over, om vejledning kan/skal integreres, fx efterskolens ideologiske grundlag og værdier, traditioner, aktiviteter, elevgrundlag og hverdag.

Det er også et valg for alle grundskoler i deres samarbejde med UU, om vejledningen skal integreres. Reviewet peger på, at der er en større effekt af vejledningsaktiviteterne, når disse er integreret, men det er ikke ensbetydende med, at de skal det. For en forsker rejser der sig spørgsmålet om rækkevidden af modellen. Er analysemodellen for vejledning som parallel eller integreret aktivitet anvendelig i samarbejdet mellem UU og grundskolerne, der hvor man ønsker at arbejde med udviklingen af vejledningen hen imod integration og helhed?

Referencer
Larsen, M.S. mfl. (2011). Forskning om effekt af uddannelses- og erhvervsvejledning. Et systematisk review. København: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning, DPU/Aarhus Universitet.

Thomsen, R. (2009). Vejledning i fællesskaber – karrierevejledning fra et deltagerperspektiv. Fredensborg: Schultz Information.

Thomsen, R. og Højmark Jensen, U. (2011). Vejledning i samspil. Evaluering og dokumentation af efterskolens vejledning. København Schultz.

Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 3
Publiceringsdato:
11-10-2011

Ophavsret


© Schultz Information

Se ophavsret og ansvar

Kommentarer
Kommentarlink:
kommentarvisning:
Kommenter link:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
 Bøger af Rie Thomsen 

Som medlem af VejlederForum får du 20 % rabat på Schultz' vejledningsbibliotek

Vejledning i samspil

Vejledning i fællesskaber

Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 4848 5505  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.