Hackschooling er et wakeup-call  

Dennis Nørmark på Afveje

 

Titel:
Den skotske model
VF12 Printartikel:
FB
Kort tekst:
I Skotland skal alle vejledere vejlede efter den samme trinvise model. Er det noget, der kan bruges i Danmark? I UU Herning er man i fuld gang med at prøve den skotske model.
Person:
Billede:
Malle Hansen
Navn:
Malle Hansen
Titel:
UU-vejleder, master i vejledning
Arbejdssted:
UU Herning
Billede:
Elisabeth Graungaard
Navn:
Elisabeth Graungaard
Titel:
UU-vejleder og master i vejledning,
Arbejdssted:
UU Herning
Fotoreportage:
Lang tekst:

Med vedtagelsen af den nye Ungepakke 2 står UU-vejlederen over for en ny opgave, idet den unges faglige, personlige og sociale forudsætninger for at påbegynde en ungdomsuddannelse skal vurderes. Vejledningen skal desuden i endnu højere grad end tidligere have fokus på de unge, der har særlige behov for vejledning.

Det kan i den forbindelse være relevant at kigge nærmere på et eventuelt kvalitetsløft af vejledningssamtalens struktur og indhold, og der kan blive brug for udvikling af nye vejledningsredskaber.

En fælles model for alle
UU-Herning har i en længere periode været i gang med en sådan proces, idet der i efteråret 2009 blev iværksat en plan for indførelse og anvendelse af en fælles faseorienteret model for vejledning med udgangspunkt i ”Den skotske model”. Udgangspunktet for at indføre en fælles model har været, at det ville give vejlederne et fælles sprog at udveksle erfaringer ud fra og medvirke til at sikre, at de unges uddannelsesvalg bliver truffet ud fra et velfunderet og kvalificeret grundlag. En faseopdelt model ville desuden være en hjælp til struktur og bedre udnyttelse af den tid, der var afsat til samtaler med de unge.

I vores masterprojekt om ”Den skotske Model” har vi beskæftiget os med de teorier, som udgør grundlaget for udviklingen af ”Den skotske model”. Vi har desuden set nærmere på mulige problemfelter samt interviewet centerleder og kollegaer for at undersøge grunde, barrierer og muligheder.

Seks faser
Den skotske model består i sin oprindelige udformning af to modeller – en model på 6 faser, som den vejledte får udleveret og en model på 8 faser, som er vejlederens arbejdsredskab. De to modeller har vi sammenskrevet til én model på 6 faser, og i en fortsat bearbejdet udgave er modellen kommet til at se således ud:

Model for vejledning - UU Herning

  • Fase 1: Vejledte er parat og positiv og har en metode til at vælge
  • Fase 2: At vælge. Vejledte får indsigt i sig selv og sine muligheder
  • Fase 3: Vejledte undersøger uddannelser og jobs
  • Fase 4: Vejledte lærer at søge om uddannelse og job
  • Fase 5: Vejledte lærer at håndtere udvælgelsesprocessen
  • Fase 6: Vejledte lærer at håndtere forandringer

Til hver fase er der i den skotske håndbog foreslået en række spørgsmål, som vejlederen kan stille den vejledte. I UU-Herning har vi udviklet yderligere på den idé og udarbejdet såkaldte støttekort, som er et hjælperedskab til vejlederen. Formålet med støttekortene er at sikre, at samtalen tilføres bredde og dybde.

Modellen beskriver et forløb fra valgprocessen frem til erhvervelsen af et job. Det kan diskuteres, om det er relevant for en UU-vejleder at beskæftige sig med ansøgningsprocedure, jobsamtale og eventuelt jobskifte. Vi mener dog, at det giver god mening i sammenhæng med, at UU-centrene får en mere synlig rolle i forhold til jobcentre, og hvis modellen skal være et redskab, som kan anvendes hele livet, vil de sidste faser have betydning. En UU-vejleder vil i nogle tilfælde kunne beskæftige sig med ansøgningsprocedurer, både til kvotepladser på uddannelser, lærepladser og jobs, og i den forbindelse er de sidste faser i modellen også brugbare.

En stor styrke i den skotske model er, at der lægges vægt på en grundig, undersøgende samtale med vægt på fase 1 og fase 2.

Et vigtigt element i modellen er det nødvendige grundlag, som udgør forudsætningen for, at samtalen kan blive konstruktiv og vellykket. Det kan benævnes ”fase 0” og omhandler den første tryghedsskabende kontakt, rammer for samarbejdet og forventningsafklaring.

Da vejlederne i UU-Herning blev introduceret for modellen, havde den fået navnet ”Karriere Planlægnings Rejsen”. Det var en direkte oversættelse af den skotske model, som kaldes Career Planning Journey. Der har i Skotland været rejst kritik af brugen af ordet ”Karriere”, fordi visse grupper vejledte ikke vil kunne identificere sig med det. Ordet ”Rejse” vil muligvis også give andre associationer end uddannelses- og jobvalg. Derimod er brugen af ordet ”Planning” frem for ”Plan” meget vigtig, fordi man herved gør opmærksom på, at det er planlægningen (processen) frem for selve planen (valget), som er i fokus.

Med udgangspunkt i de nævnte forbehold og en diskussion af de forskellige betegnelser for modellen, har vi indtil videre i UU-Herning valgt at kalde modellen for ”Uddannelsesplanlægning”.

Kognitiv og coachende
Modellen er oprindeligt udviklet på baggrund af forskellige vejledningsteoretiske tilgange: Carl Rogers personcentrerede tilgang, Alec Rodgers syvpunktsplan, Gerard Egans ”Skilled Helper”-model, Krumboltz’ sociale læringsteori (som er beslægtet med socialkognitiv karriereteori, SCCT) og James Sampsons teori om kognitive informationsprocesser, CIP. Modellen må derfor betragtes som eklektisk inspireret.

Med den faseopdelte struktur og indbyggede ”A-B-tænkning” kan modellen også betragtes som en lineær og rationel model. Men der lægges op til en cirkulær anvendelse af modellen, idet undersøgelser i fase 2 eksempelvis kan afstedkomme, at den vejledte må vende tilbage til fase 1. Modellen er desuden så rummelig, at der er mulighed for at anvende et varieret udbud af vejledningsmetoder, værktøjer og teknikker.

I modellens struktur og tilgang har vi fundet væsentlige sammenfald med nogle af elementerne i en coachende samtale. Det kan skyldes, at coaching i lighed med modellen er inspireret af kognitiv tænkning, hvor samtalen indledes med afstemning af forventninger og den vejledtes behov er i fokus. Som i coaching er modellen præget af en fast, ydre struktur, og det kan være en svaghed, fordi modellen kan komme til at blive styrende for samtalen, og der sandsynligvis ikke i alle vejledningssamtaler vil være brug for en ydre model med opdelte faser. På den anden side kan modellens faseopdeling være en styrke, fordi den kan tilføre vejledningssamtalen fokus og struktur. Ikke alle faser behøver efter vores vurdering blive anvendt og udfoldet i alle vejledningssamtaler.

Som brugere af modellen kan vi på nuværende tidspunkt konstatere, at det at arbejde med en model gradvist kan give en større fornemmelse af frihed, dybde og variation, efterhånden som vejlederen ikke længere føler sig bundet af hjælpespørgsmålene.

Hvad siger vejlederne?
For at belyse årsagerne til, at UU-Herning indfører modellen og de muligheder og barrierer, der er i forbindelse med anvendelsen, har vi interviewet UU-centerleder Inger Veng Rasmussen og 6 kollegaer, som var udpeget til at udgøre en projektgruppe. Vi har desuden været i Edinburgh for at observere vejledning efter modellen og her talt med to erfarne skotske vejledere.

Vi er nået frem til, at der er følgende grunde til at indføre modellen i UU-Herning.

  • Kvalificering af vejledningssamtalen
  • Vejlederen holdes ”på sporet”
  • Grundlag for kollegial refleksion
  • Større arbejdstilfredshed 
  • Dokumentation og synliggørelse
  • Målbarhed

Hvad angår barrierer for at indføre og anvende modellen, så er konklusionen på vores undersøgelse, at der er stor betænkelighed ved at anvende en færdig model i vejledningen. Det skyldes først og fremmest skepsis over for ydre styring og frygt for, at den enkelte vejleders personlige frihed stækkes. Selv om ledelsens beslutning om at indføre en model i vejledningen også er taget ud fra en forventning om, at det vil kunne gavne unge med særlige vejledningsbehov, så har det vist sig, at halvdelen af vejlederne i projektgruppen er forbeholdne over for at bruge den skotske model i forbindelse med vejledning af denne gruppe unge.

I arbejdet med den skotske model i UU-Herning har vejlederne i projektgruppen fået konkrete sidegevinster. En gevinst har været muligheden for at reflektere over egne vejledningssamtaler. Det er sket ved, at alle vejledere i gruppen har lavet lydoptagelser af vejledningssamtaler og derefter evalueret både egne og kollegaers samtaler. I forbindelse med denne proces har flere vejledere givet udtryk for, at de er blevet opmærksomme på egne svagheder og samtidig er blevet klogere på andres måder at vejlede på.

For nogle af vejlederne er der opstået en anden måde at tænke vejledningssamtale på - som en fortløbende proces og ikke som en enkeltstående samtale - idet der kan være behov for flere samtaler end én for at komme igennem fase 1-3.

Konkrete værktøjer
En tredje gevinst har været udvikling af konkrete værktøjer i vejledningen. Et værktøj, som er indført fra Skotland, er en form for handleplan, hvor den unge i samarbejde med vejlederen formulerer, hvad der skal tænkes over og gøres – et stykke papir, som den unge tager med sig. Desuden beder vi den unge evaluere samtalen.

I Skotland er der udviklet jobkort med billeder af job og foretrukne måder at arbejde på, og et lignende sæt kort forestiller vi os kan være givtigt at have i en dansk version. Vi er for nylig stødt på et andet kortsystem, Metacards, som er oversat til dansk og efter vores vurdering anvendeligt til vejledning af unge.

Arbejdet med modellen har således sat en proces i gang, hvor vi er blevet inspireret til at producere konkrete materialer og værktøjer, som kan anvendes efter behov.

Et centralt værktøj i modellen er de 6 spørgsmål, som den vejledte skal forholde sig til i forbindelse med arbejdet i fase 2:

  1. Hvor stor betydning uddannelse og job har i mit liv
  2. Hvad jeg ønsker af en uddannelse/et job
  3. Hvad jeg kan bidrage med til uddannelse/job
  4. Hvilke uddannelser/job jeg vil kigge nærmere på
  5. Hvad uddannelsen/jobbet kan give mig
  6. Hvad uddannelsen/jobbet kræver af mig.

Brugen af de 6 spørgsmål anser vi for meget relevant. De kan være med til at sætte processer og refleksioner i gang, som kan fremme den unges selvforståelse og handleevne. Vi er dog lidt forbeholdne over for en instrumentel brug af de 6 spørgsmål og kan frygte, at kompleksiteten i processen med at planlægge uddannelse reduceres, hvis det gøres til et spørgsmål om at matche lister over egne evner, interesser og kompetencer med lister over forventninger og krav. I henhold til socialkognitiv teori er udvikling af interesser og ønsker en meget påvirkelig størrelse, som ændrer sig over tid. De socialkognitive teoretikere peger på, at det først og fremmest er de unges læringserfaringer og resultatforventninger, som danner grundlag for udvikling af ønsker og interesser. Et vigtigt aspekt er også troen på egne evner og kompetencer, som udvikles i takt med at de unge får positive læringserfaringer og anerkendes for det, de er gode til.

Snapshot eller udvikling?
Et andet kritikpunkt er, at de 6 spørgsmål (i lighed med Alec Rodgers syvpunktsplan) ikke har et bevægelsesmoment indbygget. Der er tale om et statisk øjebliksbillede, og i spørgsmål 5 og 6 beskæftiger man sig med den vejledtes forhold til en enkelt uddannelse eller et enkelt job.

Vejleder og blyanter.jpg

En af vore kollegaer bruger de 6 spørgsmål som vejlederens tjekliste og viser til slut den unge, hvilket billede der tegner sig i nogle af områderne. Den måde at anvende værktøjet på er vi mere positivt indstillede over for. En anden måde at anvende dem på er at gå i dybden med ét område ad gangen i en samtale.

Hvis indførelse af en model i vejledningen skal blive en succes, er det vigtigt at imødegå de indre barrierer, som de enkelte vejledere giver udtryk for at have over for at anvende en model i vejledningen.

En måde at imødegå modstande på kan være at udvikle en bred vifte af forskellige vejledningsmetoder og værktøjer, som vil kunne anvendes i modellens fase 2.

Et vigtigt perspektiv er efter vores mening, at modellen ikke betragtes som en færdig pakke-løsning, men som et fælles udgangspunkt, der kan redigeres og ændres undervejs – hvilket vi i skrivende stund er godt i gang med.

Det kan desuden diskuteres, hvilke grupper unge, som vil få mest glæde af modellen. Vi mener ikke, det vil give mening at anvende modellen, hver gang en ung henvender sig til en vejleder. Vi forestiller os, at modellen er særlig anvendelig ved samtaler med unge, som enten har afbrudt uddannelse eller ikke er kommet i gang og er uafklarede med hensyn til fremtiden. Vi er dog også positivt indstillede over for, at modellen kan anvendes i grundskolevejledningen.

En inspirerende helhed
Vi er ganske klar over, at mange elementer i den skotske model er kendte for mange vejledere, fordi den bygger på kendte vejledningsteorier. Det inspirerende ved at indføre en model i vores vejledningspraksis er ikke de enkelte dele, men at de samles i en helhed, der kan give fokus, struktur og retning. Desuden giver det stor tilfredshed at kunne forklare samarbejdspartnere og myndigheder, hvordan vi bedriver vejledning.

I Career Scotland er der allerede sket store ændringer af den skotske model i løbet af det års tid, vi har beskæftiget os med den. De 6 faser er blevet til 4 (Which Career? - Research a Career - How to Apply - Develop Your Career). Så den model, vi for et år siden besluttede at indføre I UU-Herning, er nu en gammel version af den skotske model, som ikke længere findes på den skotske hjemmeside. Vores vejledningsmodel i UU-Herning ser også anderledes ud nu i forhold til vores udgangspunkt for et år siden.

Selv om vi er betænkelige ved, at man i alle vejledningssituationer og med alle unge vil kunne anvende en model, så tror vi på, at et fælles udgangspunkt og en vedvarende supervisionsproces via fælles evaluering af samtaler kan medvirke til at give vejledningen et kvalitetsløft og være med til at sikre fremtidig udvikling – til gavn for de unge.

Referencer
Allen A., Hambly L., Malkin J. & Scott F. (1997). “Perspectives on Career Planning”. Occasional Papers on Careers Guidance No. 1. Stourbridge. Institute of Careers Guidance, Nottingham Trent University

Brown, Vivienne. (2008). All-age career guidance – a Scottish perspective (netartikel)
Career Scotland, hjemmeside

Egan, G. (2002). Den kompetente vejleder. Rådet for Uddannelses- og erhvervsvejledning

Graungaard, E. og Hansen, M. (2010). ”Den skotske model i vejledningen”. Masterprojekt, DPU Aarhus Universitet

Højdal, L. og Poulsen, L. (2007). Karrierevalg. Teorier om valg og valgprocesser. Schultz Information

Howieson, C. & Semple, S. (2006). “Career guidance in Scotland: retrospect and prospect”. I: British Journal of Guidance & Counselling, 34:1, s. 31 – 53

Jessing, C.T. (2008). Careers Scotland. VUE, Videnscenter for uddannelses- og erhvervsvejledning (netartikel)

Kidd, J.M. (2006). ”Vejledningssamtalen”. I: Watts, A.G., Law B., Killeen J. & Kidd J. Uddannelses- og Erhvervsvejledning. Teori og praksis. Forlaget Schultz Information

Malkin, J. (1996). Occupational Choice Theory”. The Nottingham Trent University

Malkin, J. (1997). “Career Guidance Concepts”. The Nottingham Trent University

Sampson J.P., Reardon R.C., Peterson G.W., Lenz J.G. (2004). Career Counseling & Services. A Cognitive Information Processing Approach. Brooks/Cole

Se også forfatternes masterprojekt om den skotske model.

 

Tidsskriftsnr.:
2011 nr. 2
Publiceringsdato:
31-05-2011
Kommentarer
Kommenter link:

Ophavsret


© Schultz Information

Se vilkår og betingelser

Kommentarlink:
kommentarvisning:
Om forfatteren:
Faktatitel:
Fakta:
Artikeltitel:
Relaterede artikler:
Nyhedtitel:
Nyhedslinks:
Litteraturtitel:
Litteraturlink:
Linktitel:
Schultz  Annexstræde 5  2500 Valby  T: 7228 2826  E: kundeservice@schultz.dk

Hjemmesiden bruger cookies


Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.
Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.
Vil du vide mere om vores cookies, og hvordan du sletter dem, klik her.