Når eleverne i 8. og 9. klasse på den arabiske privatskole Al-Hilal i Københavns nordvestkvarter er til deres uddannelsessamtaler, viser Stine Nedelkovski dem et papir med en cirkel. Her krydser de af, hvordan det går med det hele. Fra deres håb om fremtiden til maden de spiser. Sådan kickstartes samtalen. Hos sundhedsplejersken møder de unge den samme cirkel, som også dér er udgangspunkt for dialogen. Hvad er meningen?

”Vi ved, at sundhed og uddannelse hænger sammen, hvis man undersøger grunde til frafald og manglende uddannelse. Samtalecirklen er vores nye fælles redskab til at give os et overblik over de unges liv og ressourcer, og om de har brug for støtte. Overfor de unge tydeliggør cirklen, at det gode liv hænger sammen. At uddannelsesvalget ikke kan stå alene. De opdager måske, at det betyder noget, at de ikke har familien eller andre støttende voksne til at guide dem til en ungdomsuddannelse. De indser, at det hul må lukkes, før de kan komme videre,” siger Stine Nedelkovski.  

Mening for mønsterbrydere
I den arabiske privatskole bliver næsten alle elever mønsterbrydere. Deres baggrund er ikke dårlig, men forældrene kender ikke de danske gymnasier med de kulturelle koder, der hører med, eller kan svare på, hvorfor en lærer har sagt det ene eller andet.

Særligt i forhold til 9. klasses vigtige proces med at vælge uddannelse mangler de unge en kompetent vejledning. ”Først og fremmest har de brug for at finde ud af, hvad de mangler. Det overblik hjælper cirklen med at give, selv om de i starten undrer sig over spørgsmålet om, hvordan de har det med deres krop,” fortæller Stine Nedelkovski.

Den unge bestemmer selv, hvilke af de 16 punkter i cirklen der skal tales om. De dækker områderne skole, fritid, hjemmemiljø og sundhed.
”Tit er emnet noget, jeg slet ikke kunne gætte. På den måde bryder cirklen med de forestillinger, jeg har, ud fra hvordan de unge ser ud, deres karakterer eller måske et spørgeskema. Som vejleder bliver jeg mere åben og kan hurtigere spore mig ind på det, der er vigtigt for, at den unge kommer videre og træffer valget om en ungdomsuddannelse”.

Inspireret af England
”Hvor er det rigtigt. Det er da os, som repræsenterer ”systemet”, der skal servicere, tænke hele vejen rundt og være ressourcepersoner, i stedet for at vi lader de unge styrte rundt mellem jobcentre, socialforvaltninger og sundhedsplejersker med risiko for at miste fodfæste undervejs”.

Sådan tænkte Stine Nedelkovski, første gang hun hørte om helhedsorienteret vejledning. Siden har hun deltaget i et Leonardo-projekt, hvor en blandet gruppe af vejledere, lærere, sagsbehandlere, sundhedsplejersker og psykologer gennem to år har samarbejdet med Connexions South London, et holistisk vejledningscenter, hvor vejlederne har forskellige faglige baggrunde. Centret har uddannelsesvejledere, sundhedsvejledere, seksualvejledere, økonomiske vejledere under samme tag og et tæt samarbejde mellem sociale myndigheder og jobcenter.

Tværsmøder
Det nye tætte samarbejde med skolens sundhedsplejerske og det fælles redskab, samtalecirklen, er to af de konkrete resultater af Leonardo-projektet. Et tredje er skolens etablering af et tværfagligt rådgivningsforum kaldet tværsmøder. Her mødes de faglige ressourcepersoner: skoleleder, souschef, sundhedsplejerske og UU-vejleder hver måned og diskuterer aktuelle problemstillinger i forbindelse med eleverne. De inviterer skolepsykologen eller socialforvaltningen, når det er relevant. Udfordringen er, at de ikke kan tale specifikt om enkelte elever på grund af tavshedspligten.

”Der er selvfølgelig mange gode grunde til, at vi har tavshedspligt. Har vi en bekymring om en bestemt elev, skal vi indhente forældrenes samtykke. Det er godt at inddrage forældrene tidligt, men vi vil gerne undersøge, om der er nogle muligheder for, at vi kan samarbejde og tale på tværs endnu tidligere”.

Så arbejdet med at tænke hele vejen rundt fortsætter.