Afveje

Som ung studerende boede jeg i en lille lejlighed på Nørrebro, uden bad og varmt vand. Da koldtvandshanen i køkkenet en dag definitivt strejkede, måtte jeg investere i et nyt armatur, for helt uden vand kunne jeg trods alt ikke være. Jeg ringede til den lokale VVS’er for at få det monteret, men han forvissede mig om, at jeg sagtens kunne klare den bagatel selv: ”Du ved, når bare man ikke er sådan en rigtig akademiker med tykke brilleglas.” Den bemærkning har jeg siden grinet meget af, for der sad jeg - næsten cand.mag. fra Københavns Universitet og med minus 5,25 på hvert øje.
 

Hvilke kompetencer, der kan være tilstrækkelige i forskellige situationer, er ikke nødvendigvis så let at indkredse. Det var en stor udfordring for de professionelle inden for uddannelsessektoren at få hold på uddannelsesparathedsbegrebet efter vedtagelsen af Ungepakke 2 i 2010. Hvordan definerer man de faglige, personlige og sociale kompetencer, der skal til for at være parat til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen? Der blev holdt møder i UU-centre og på skoler og ungdomsuddannelser, og der blev inviteret på kryds og tværs for at forsøge at få afstemt de forskellige opfattelser.
 

Ministeriet for Børn og Uddannelse fulgte op med en midtvejsevaluering af Ungepakke 2 i november 2011, hvor man bl.a. påpegede risikoen for, at de ”ikke parate” føler sig stemplet og dømt ude, og at det derfor er vigtigt, at parathedsvurderingen bliver en proces.

Lige den konklusion er meget svær at få øje på i den reformbølge, der er skyllet ind over landet: Med den kommende Erhvervsskolereform har man strammet op på parathedsvurderingen i grundskolen med konkrete karakterkrav til dansk og matematik, hvad der igen sender bølger nedad i uddannelsessystemet med fremrykkelsen af parathedsvurderingen til 8. klasse, for at målet kan nås, til eleverne går ud af 9. eller 10. klasse.
 

Fra august når Folkeskolereformen og den nye Vejledningsreform træder i kraft, bliver det i første omgang skolens opgave at dele eleverne i 8. klasse op i de ”uddannelsesparate” og de ”ikke uddannelsesparate” ud fra et karaktergennemsnit på 4 og en vurdering af, om de personlige og sociale kompetencer er tilstrækkelige. Herefter får vejlederne så til opgave at skønne, om der blandt de ikke uddannelsesparate alligevel er nogle, der ”forventes at have de nødvendige faglige, sociale og personlige forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, dvs. at de er uddannelsesparate, uden at der iværksættes en målrettet indsats,” som der står i lovforslaget fra 19. marts 2014.
 

For at vejledningsressourcerne kan målrettes mod dem, der har behov for vejledning, skal man groft sagt have sorteret alle dem fra, der allerede er uddannelsesparate. Og her knækker filmen, for det er der da forhåbentlig ikke nogen af dem, der er!

Formålet med 8. og 9. og måske 10. klasse fortaber sig i tågerne, hvis 80 % af eleverne på landets skoler er parat til at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse fra et stykke inde i 8. klasse.

I målretningens og effektiviseringens navn har man valgt at vende tingene på hovedet: Først foretager man vurderingen – parat eller ej - og så kommer processen, der skal hjælpe de unge mennesker til at udvikle de nødvendige kompetencer.
 

I UU-vejledningen har vi i flere år skullet koncentrere os om de elever i grundskolen, der har et særligt vejledningsbehov. Der er ikke noget galt i at have et behov, heller ikke selvom det er særligt (jeg fik briller, da jeg var 10 år, og trods det, at jeg ikke var lykkelig over at få briller, så var jeg da lykkelig over at gense min familie efter i længere tid at have bevæget mig rundt i en noget udflydende verden). Men jeg synes, at det giver et meget lidt anerkendende udgangspunkt for dialogen mellem vejlederen og den vejledte, at parathedsprocessen skal begynde med et ”ikke”. Det giver i en vis forstand begrebet inklusion en ny dimension.
 

Man må håbe, at vægtningen i skolen af det timeløse fag Uddannelse og job (før UEA) kommer til at give eleverne et godt fundament, når der skal arbejdes med fremtidsplaner, og at der også vil blive arbejdet positivt med begrebet uddannelsesparathed, så vurderingen i 8. klasse kan ses i et mindre kategorisk lys.
 

Også fordi man i sidste ende må holde sig for øje, at vurderingen af eleverne, fagligt, personligt og socialt, foretages inden for den ramme, der er grundskolens. De kompetencer, der udvikles i skolen er fx meget lidt praktiske og handlingsorienterede. Hvis man skal sætte tingene på spidsen, kan man henvise til Knud Illeris’ synspunkt, at kompetenceudvikling får en ufuldstændig karakter, når det praktiske felt mangler.

Så hvem, der har hvilke kompetencer, afhænger også til dels af perspektivet – af øjnene der ser.

Af Marianne Koch, UU-vejleder

 

Kilder:

• Epinion, Pluss Leadership og Cefu for Ministeriet for Børn og uddannelse: Ungepakke 2. Midtvejsevaluering af initiativ 2: Uddannelsesparathedsvurdering (UPV), november 2011
• Illeris, Knud: Kompetence, Samfundslitteratur 2011
• Undervisningsministeriet: UDKAST. Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., og andre love (Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser), 19. marts 2014