Afveje

Viden og lærdom er ikke længere universitetets eneste opgave. Med fremdriftsreformen skal universiteterne nu også mestre opgaven ”hurtigt ind, hurtigt ud” – et kursus, de lærer de studerende ved et ineffektivt bureaukrati, som forventes at skabe effektive, hurtige, kloge og konkurrencedygtige studerende. Lad mig introducere jer for Københavns Universitets 537 år gamle bureaukrati, som jeg som studerende har været udsat for de sidste fem år.
 

Et eksempel eller to
Lad mig starte ved begyndelsen. Retssikkerheden for studerende på universiteterne er bundet op på en kontrakt, der beskriver, hvad man er berettiget af undervisning, hvilke eksamenskrav der er etc. Det hedder en studieordning. Problemet med min studieordning fra 2005 er bare, at det grundforløb, vi alle var påkrævet at følge på bacheloren, ikke levede op til reglerne om fordeling af eksaminer med karakter og eksaminer med bestået/ikke bestået-bedømmelse. Det opdagede en kvik studerende ved et tilfælde, tre dage inden hele holdet skulle til en bestået/ikke bestået-eksamen. Løsningen? Administrationen lavede da bare eksamen om til en eksamen med karakter. Tre dage inden! Lad mig tilføje, at er markant forskel på, hvordan man læser til en eksamen, hvor man blot lige skal over målstregen, og en eksamen, hvor der kommer til at stå et tal. Ja, går den, så går den.
 

Men den gik ikke! Hele holdet klagede over denne akutte ændring. Løsningen? Administrationen ændrede det tilbage til en bestået/ikke bestået-bedømmelse. Det resulterede i, at hele årgangen på 250 studerende ikke havde et gyldigt eksamensbevis og derfor skulle søge om dispensation for at få deres bachelor. Samtlige 250 studerende skulle altså søge om dispensation for en fejl, de ikke selv var skyld i. Jeg tør slet ikke tænke på, hvad alle de i gennemsnit 250 studerende om året siden 2005, der allerede har fået deres bevis på falsk baggrund, har skullet igennem.
 

Det evige klasselotteri – uden den store gevinst

Bachelorbeviset kom i hus. Videre i maskineriet på kandidatuddannelsen. Jeg har valgt en bestemt profil på min kandidat, men reglerne for kursustilmelding gør det særdeles vanskeligt at ramme denne profil. Jeg ved nemlig ikke på forhånd, hvilke kurser jeg kan få, om jeg kan få plads på holdene, og i sidste ende om jeg overhovedet kan få min profil, hvis der ikke bliver udbudt nok kurser, som passer til den. Jeg er ikke garanteret et kursus, bare fordi det er en del af min profil. Det får de fleste studerende til at sidde oppe kl. 24, når først-til-mølle-kursustilmeldingen åbnes, for at vælge kurser i 1-6-prioritet, så man forhåbentligt er garanteret bare ét kursus, som man sådan nogenlunde på en eller anden måde kan få framet til at være relevant i ens videre færden i livet.
 

Hvis denne framing ikke virker, og man ender med at få tildelt ’Det danske sprog i middelalderen’, selvom man egentlig bare gerne vil arbejde med sociale medier (helst i 2016), skal man sikre sig, så uddannelsen ikke er ens eneste aktiv (når man nu ikke kan bruge den til noget). Min redning blev praktik.
 

Voldsomt god idé, og så i udlandet. Praktisk erfaring, kulturudveksling, selvstændighed, skille sig ud fra flokken. Ja, der er jo næsten ikke noget negativt at sige. Bortset fra at det nærmest er umuligt med fremdriftsreformens krav om 30 ECTS-point per semester. Et praktikophold giver kun 15.
 

Jeg nåede det heldigvis, inden det blev nødvendigt at lave krumspring som fx sommerskole for at få lov. Turen gik til Vietnam i praktik med en lønkompensation på 2.500 kr. pr. måned. Budgettet blev lagt, flybilletterne booket, xin chao øvet, og før jeg vidste af det, var praktikopholdet godt i gang. En måned inde i praktikopholdet lavede SU, som – to be fair – ikke er noget, universitetet styrer, uden varsel reglerne for lønkompensation under praktikophold om. Det betød, at jeg pludselig ikke kunne modtage de 2.500 kr. om måneden, samtidig med at jeg modtog SU. Det betød også, at hele mit budget, der var bundet op på at modtage de 2.500 kr. om måneden, faldt fra hinanden. Og hvad gør man så, når man sidder i Hanoi og ikke får sine ECTS-point for opholdet, hvis man tager hjem en måned inde i opholdet? Når man ikke kan nå at tilmelde sig fag derhjemme, og man ikke bare kan tage et halvt års orlov. 30 ECTS pr. semester eller man bliver smidt ud. Efter krumspring, gradbøjninger og hovedblødlægning fandt vi dog en løsning, og mit budget holdt.
 

Det store spørgsmål

Krumspring, gradbøjninger og kreative løsninger synes at være hverdag for både universitetet og de studerende for at gebærde sig i en verden, hvor regler ikke altid bliver fulgt, hvor der ofte er et smuthul – man skal bare finde det – og hvor usikkerhed er hverdagskost. Jeg fik hvert fald dét kursus. Jeg havde godt nok ikke bedt om det, men jeg håber, det forbereder mig på arbejdsmarkedet.
 

Men er dette sure opstød egentligt en kritik af Københavns Universitet eller en kritik af reformræsets rasen på samtlige uddannelsesinstitutioner, der efterlader en rand af uigennemskuelige, uduelige og ugennemtænkte uddannelsesløsninger? U tell me.
 

Af Trine Svendsen, studerende, Københavns Universitet