Afveje

Det har været en fornøjelse sammen med Mattias Tesfaye at slå et slag for regulære job til den uddannelsesmæssige underklasse samt fritidsjob og mesterlærejob til både skolebørn og unge.
 

Vi har så travlt med at forberede dem på virkeligheden gennem stadigt længere ophold på offentlige institutioner. I stedet for at lade dem prøve kræfter med virkelighedens udfordringer.
 

Det samme gælder for nydanskerne, der ligeledes invalideres af den alt for lange omvej til jobbene, som derfor i stedet går til østeuropæere.
 

Den uddannede klasse, den snakkende klasse, har sat sig på både mediefladerne, skolen og uddannelserne, hvor de udbreder den trosartikel, at den vigtigste af alle værdier er værdien af at blive undervist. Trosartiklen håndhæves af samfundets hakkeorden: Jo længere uddannelse, des bedre løn og arbejdsvilkår, uanset samfundets behov.
 

Når de teoretiske uddannelseskrav bygges op omkring et område, er det ikke blot for at dygtiggøre de unge. Det er også for at holde de lavere-uddannede ude fra området. Derfor er mesterlæren så forkætret. Den indebærer jo, at ikke-uddannede får lov at arbejde med regulære opgaver til rigtig løn. Uha, da.
 

Lad os få forskellige former for mesterlære så mange steder som muligt. Også i den offentlige sektor. Lærere og pædagoger bør kunne starte som undervisnings- og pædagogassistenter og blive vurderet derudfra. Universitetsstuderende bør kunne gøre deres mange relevante studenterjob til en integreret del af uddannelsen.
 

I stedet for at betragte ethvert menneske uden formel uddannelse som et socialt tilfælde, bør vi opsøge alle de ansættelsesområder, hvor arbejdet - eller en del af det - kan varetages af folk, der (endnu) ikke er uddannede i faget.
 

Også et moderne samfund har brug for betonblandere, stilladsarbejdere, utallige slags chauffører samt rengørings- og servicemedarbejdere og ufaglærte med nogle AMU-kurser i bagagen. De er særdeles nyttige samfundsborgere og ofte mere fleksible end folk med længere teoretiske uddannelser.
 

Gennem tiderne har mentaliteten vekslet mellem opbygning af uddannelsesbarrierer og nedbrydning af samme. Gamle danske filosoffer som Holberg og Grundtvig gjorde oprør mod uddannelsessnobberiet. De havde begge den vision, at Sorø Akademi skulle blive en folkelig uddannelsesinstitution, hvor bønderne om foråret efter forårssåningen skulle komme ind fra landet og eksaminere professorerne for at sikre, at deres lærdom blev brugt til noget nyttigt!
 

Lad os starte et lignende oprør her i dag!
 

Bertel Haarder