Afveje

Beskæftigelsesreformen trådte i kraft d. 1. januar 2015. Dens bestemmelser om direkte personlig kontakt mellem ledig, a-kasse og jobcenter implementeres i den kommende tid. Men er kontaktforløbet reelt urealistisk at gennemføre? De centrale kræfter fra ministerium over STAR til makkerparret KL og a-kassernes Samvirke har lagt hovederne i blød i månedsvis. Resultatet er sørgeligt: Man gentager blot lovens krav – sat op i rammer, men uden bidrag til den indholdsmæssige sandsynliggørelse af det logistiske cirkus! Ingen tør fortælle politikerne, at de har vedtaget noget umuligt. Alle sender de nu bolden videre til jobcentre og a-kasser – og tillader sig oven i købet en løftet pegefinger om fleksibilitet og koordinering. Jeg bliver som arbejdsmarkedschef dybt bekymret!
 

Den 27. februar 2015 kom det længe ventede udspil fra AK Samvirke og KL, der skulle give lovgivningens voldsomme kontaktkrav (Jobcentre-a-kasser) ben at gå på!
 

Desværre er der ikke etableret særligt stærke ben. De har beregnet samtaleantallet og oplyser km-antallet mellem jobcentrene og har lavet tomme aftaleskabeloner og opfordrer ellers både jobcentre og a-kasser til at samarbejde og være fleksible - og koordinere regionsvis.
 

Kort sagt sender de Sorteper videre til hver arbejdsmarkedsregions kommuner og a-kasser. Det eneste konkrete, de bidrager med, er ideen om, at man så aftaler tidsmæssige ’slots’ (hele eller halve dage i lige/ulige uger). I de ’slots’ kan jobcentrene lægge samtalerne med bestemte a-kassers ledige. A-kassernes (rejse)medarbejdere kan så lægge deres rute, så de kan deltage i disse ’slots’ uden at køre for mange km.
 

Med det usikre fundament opfordrer de os naturligvis regionsvist til at etablere en styregruppe med alle ledere fra a-kasser og jobcentre i området  – med en tovholder, der kan indkalde til møder mindst hver anden måned.
 

Gruppen af ledige er heldigvis meget ’levende’ - man kommer ind og ud af ledighed. At kræve fælles samtale efter 1 måned, efter 4-5 mdr. og efter 16 mdr. lyder nemt. Men der vil være spildtid, når aftalte møder aflyses, fordi den ledige er kommet i arbejde, eller akut behov for møde, når en tidligere ledig igen bliver ledig efter at have været i arbejde og pludselig ifølge beregningen ligger med en anciennitet, der kræver fælles samtale straks.
 

Beregningerne fra AK-Samvirke og KL siger, at et jobcenter som Jobcenter Roskilde vil have samtaler i følgende omfang i 2015 (fra 1.7.): 670, i 2016 vokser det til 2172 og i 2016 stabiliserer det sig (?) på 2957 kontaktsamtaler.
 

Sammenholdt med dette kommende kaos er det nok uhyre velplaceret, at AK Samvirke og KL venligt formaner os til ikke at lægge det over på medarbejderne at få dette til at fungere! Det opfordres lederne til at gøre, ligesom de opfordres til at ’tale samarbejdet op’ – både indadtil og udadtil. Vi vil – som altid – gøre vores bedste. Også selv om vi sidder tilbage med oplevelsen af, at den eneste hjælp, vi får, er et "held og lykke med det hele."

 

Anne Haarløv, arbejdsmarkedschef i Roskilde Kommune