Om ikke så længe skal vores unge overtage verden. De får brug for at kunne læse, regne, kende hovedstæder og bøje franske verber. Men de skal også meget andet. De skal dyrke fællesskabet, innovere og skabe relationer på tværs. Og de skal turde at tage chancer og rykke grænser. Det er ikke bare nødvendigt for at skabe et godt liv for dem selv, men også for vores velfærdsstat og deres egne chancer på fremtidens arbejdsmarked. Vi kalder det Fucking Flink.
Måske kender du os allerede fra Facebook? De sidste fire år har vi nemlig formidlet flinke hverdagsoplevelser fra og til vores 172.000 Facebook følgere. Som fx historien om en nystartet skoleelev, der læser højt for en fremmed mand i sin spritnye læsebog. Eller kassedamen, der rækker ud efter en grædende baby, så moderen i ro og fred kan pakke sine varer sammen. Eller skoleeleven, der griber en klud og pludselig hjælper med at tørre bordene af i en travl Kentucky Fried Chicken-restaurant i København. Ikke nødvendigvis verdensrevolutioner, men alligevel historier, der rammer så klart, at Fucking Flinks historier dagligt bliver liket og delt flere tusinde gange.
Men Fucking Flink er mere end det. Ved siden af Facebook har vi etableret os som en social bevægelse, der arbejder for det helt igennem, naive og blåøjede mål: at gøre verdens lykkeligste folk til verdens flinkeste. Vi har lavet videoeksperimenter, startet et nationalt turisme-initiativ, initieret en bevægelse for Online Overskud. Vi har samarbejdet med ministerier, kommuner og skoledistrikter, og gennem tv-programmet Ultra Fucking Flink har vi med DR mobiliseret børn og unge til at tage et socialt ansvar. Alt sammen baseret på ideen om, at nye former for social omgængelighed – øget flinkhed – kommer til at spille en hovedrolle i fremtidens samfund, og ikke mindst inden for uddannelses- og skoleverdenen.
Tænkeren og forfatteren Malcolm Gladwell taler om, at fremtidens udfordringer bliver så komplekse, at de ikke kan løses af et enligt geni: De må løses - i fællesskab - af 13 skarpe hjerner. Og tanken om sociale fællesskaber som bærende elementer i et samfund er ikke ny. Over de sidste 150 år har Danmark - med andelsbevægelsen, folkepension, fleksjob og højskoler – været et foregangsland for netop social innovation. Og vi har i dag ved fælles hjælp realiseret et samfund med en uhørt høj grad af tillid til hinanden, der roses i lande omkring os. Alligevel er det som om, vi danskere er ved at miste modet. At vi i jagten på hurtig vækst og topplaceringer på internationale lister er ved at miste selvtilliden og er begyndt at tvivle på vores ellers så solide fundament. Det er en skam! Ikke mindst set i lyset af at toneangivende organisationer som fx Airbnb, Netflix og Google har det sociale fælleskab som en afgørende del af deres forretningskoncept. Og begreber som deleøkonomi og socialøkonomi spås at blive fremtidens helt store trends.
Bolden ligger altså lige til højrebenet for os danskere. Og vi skal få de unge til at sparke hårdt. Men vi kan ikke forlange, at de gør det alene. Alle os, der står omkring dem - som forældre, sparringspartnere og vejledere - skal bliver meget bedre til at fortælle, at det at være social, at opbygge fællesskaber, at gøre andre gode og at udnytte forskelligheder – både i klasser, på fodboldbanen og i virtuelle verdener - er en kompetence på lige fod med at bøje franske verber og løse ligninger. Vi skal hjælpe dem med at bruge evnen aktivt, finde ind til frækheden og berømmelsen og vise, at det kan bruges til mere end følgere på Facebook og likes på Instagram. Vi skal præmiere dem, give dem legater, efterspørge det til jobsamtaler og fremhæve dem med stolthed til dimissionsfester og skoleafslutninger. Ikke som noget nice to have, men absolut need to have.
Tina Werborg/partner i Fucking Flink