Afveje

Hos sin frisør får man viden om, hvad der foregår i landsbyen, købstaden, nationen. Min frisør fortalte forleden, at hun ”får flere og flere kunder, der kommer og skal styles til jobsamtalen”. Her drejer det sig ikke om at dulle kunden op til nytårsaften eller levere den store bryllups-makeover. I jobsamtalestyling, sagde min frisør, styler man til en ”frisk og sund udstråling”.

Jeg måbede. Det måtte være ansøgere til fine virksomheder med dresscodes, mente jeg. Men min frisør rystede på hovedet, for det var alle typer, aldre og ambitioner – fra gymnasielærere til kontorpersonale, unge som gamle.

Vi har også oplevet en enkelt politiker eller to tage det på sig at give kosmetiske råd til arbejdsløse i stil med ”Få dig en ny frisure, og fjern din tungepiercing ”. Andre samfundsdebattører afstår heller ikke fra at deltage i den kollektive trimning af arbejdsstyrken, som fx Bent Falbert, der på ekstrabladet.dk kastede sig over ”(...) en jobsøgende midaldrende kvinde, hvis grå hår endte i ti centimeter lange, røde hårtjavser – et sørgeligt minde fra en bedaget hårfarvning”. Kvinden havde været så uforsigtig at ytre sig offentligt om sin arbejdsløshed, og efter Falberts indledende tilråb kom ånden over landsbyens sladdertanter (m/k), der frydefuldt mæskede sig i kommentarer om skæl, fedtpletter og svedrande, og hvordan deres skattepenge gik til folk, der ikke kunne finde ud af at se ordentlige ud.

Men måske er vores vandkæmmede drøm om arbejdsløse med rene negle samt visse polemikeres skarpe blik for udvoksninger og andre forsmædeligheder allerede blevet overhalet af de arbejdssøgendes egen skam og desperation? Ifølge en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4, føler 40 procent af Danmarks ledige, at der bliver set ned på dem, fordi de er arbejdsløse!

Professor i retorik ved Københavns Universitet Christian Koch mener, at retorikken mod de ledige er blevet strammet i de seneste år, og arbejdsløshed bliver i dag i højere grad betragtet som et individuelt problem, der skyldes, at man ikke ”vil tage” et arbejde. ”Det bliver mere og mere betragtet som en skamplet at være arbejdsløs. Det er lige som at være subsistensløs. Man er en snylter. Det er en tendens, der er blevet stærkere de seneste år,” sagde han til Avisen.dk. Fx er brugen af udtrykket ”at tage et arbejde” taget kraftigt til de sidste par år. Udtrykket signalerer jo ligesom, at man selv kan bestemme (ligesom en bekendt af mig, der aldrig ”skal” til møde med sin chef, men altid ”tager et møde” med ham). Med hensyn til jobbene ser man jo for sig, hvordan de ligger og flyder på gaden, så hvis man ellers lige gad bukke sig …

Også lektor og sociolog Søren Juul har udtalt (i Ugebrevet A4 for nylig), at arbejdsløshed i velfærdsstatens guldalder blev betragtet som en social begivenhed, noget vi alle kunne komme ud for, men i dag opfattes som den enkeltes ansvar og problem. Og selvom DA’s underdirektør, Erik Simonsen, mener, det er systemet og ikke den enkelte arbejdsløse, der trænger til en omgang, forstår han dog godt den følelse af mindreværd, der rammer den stakkels arbejdsløse, som i sin frustration over ikke at have arbejde godt kan bilde sig ind, at verden er lidt imod ham. ”Og derfor er det naturligt, at man kan oversætte det til, at man føler, at der er nogle, som ser ned på en,” siger han samme sted.
 

En privat stylistuddannelse annoncerer netop under overskriften ”Stylecoaching – det handler om følelser”. Ved at deltage i en workshop kan frisører og andre life savers blive ”specialister i følelser”. De får dermed kompetencer til at betjene den slags kunder, der skal til jobsamtale og gerne vil virke kompetente, seriøse og tillidsvækkende. Kunderne, lærer man, shopper ubevidst efter en bestemt følelse, og når de rammer den, kører de kreditkortet igennem.

Så når Bent Falbert, visse velklædte politikere, og hvem der ellers samles ved gadekæret, har gjort deres for at pille selvtilliden ud af den jobsøgende, står et korps af følsomme stylister klar med kombineret coaching&klipning for at bygge den op igen. I det mindste skaber det vel mere arbejde til frisørerne.

Der er ikke noget galt i at gå til frisøren og blive gjort pæn at kigge på. Men er det ikke galt, hvis arbejdssøgendes kvalifikationer og kompetencer bliver talt så meget ned, at de tror, de behøver en jobsamtale-makeover for at få et job?
 

Vibe Møller-Jensen (Vil du vide mere om Vibe? Se Om Afveje)