Afveje

Saml Ungdommens Uddannelsesvejledning, Studievalg, eVejledningen, dele af VEU-centrenes og væksthusenes indsatser, opgaverne for arbejdsmarkedsparate ledige og jobsøgere generelt i karriere- og rekrutteringscentre.
 

Lad a-kasser og kommuner varetage kontrollen af de offentligt forsørgede.
 

Karriere- og rekrutteringscentrene skal være et tilbud til moderne, vidende og kompetente, men søgende borgere – ikke en myndighed. Aktiveringen for de offentligt forsørgede er deltagelse i karriere- og rekrutteringscentrenes aktiviteter.
 

Grislingen spørger Peter Plys: ”Hvilken vej skal vi gå?” Og Peter Plys svarer: ”Det kommer an på, hvor vi vil hen.”
 

Den dialog bør være styrende for al information og vejledning og alle afklaringsprocesser på alle niveauer – også når det drejer sig om vores karriere, vores arbejdsliv, og når det drejer sig om iværksætteri og udvikling af virksomheder.
 

Holdningerne i karriere- og rekrutteringscentrene skal tage udgangspunkt i, at alle mennesker gerne vil have et meningsfyldt arbejde, der giver dem identitet, og hvor de kan skabe resultater bl.a. i form af en løn, så de kan forsørge sig selv og deres familier. De færreste ønsker blot beskæftigelse for at oppebære en løn.
 

Karriere- og rekrutteringscentrenes samfundsmæssige forankring
Da den daværende regering ændrede ministeriets navn fra Arbejdsministeriet til Beskæftigelsesministeriet, blev fokus ændret. Fokus gik fra støtte til aktive mennesker til at finde arbejde og støtte arbejdsgivere i rekruttering til at kontrollere ledige gennem rettidig kontakt og aktivering, som bl.a. kunne være beskæftigelse i støttet arbejde. Hjælpen til arbejdsgiverne med rekrutteringen blev ændret til, at jobsøgere og arbejdsgivere skulle finde hinanden i cyberspace via Jobnet eller de tilsvarende private virtuelle jobsøgningsfaciliteter eller via vikarbureauer.
 

Jobcentrene blev hele Danmarks beskæftigelsesprojekt.
 

En ny arbejdsmarkedspolitik skal sammentænke erhverv, uddannelse og job, og de fire ministerier, der i øjeblikket varetager de fire områder – erhverv, videregående uddannelse, ungdomsuddannelse, voksenuddannelse og beskæftigelse – skal udskille relevante opgaver og danne et moderne arbejdsmarkedsministerium.
 

Ved kommunaliseringen af den statslige arbejdsformidling var vi mange, der tænkte, at lige som Danmark er for lille et sprogområde til at have en ballet (ifølge Kristen Poulsgaard 90´erne), er kommunerne for små, for individuelle og for forskellige til at varetage arbejdsmarkedsopgaverne. Det kom de heller ikke til. Kommunerne varetager beskæftigelsesopgaver på meget forskellige måder og med meget forskellig succes.
 

Opgavefordelingen har splittet magt og ansvar ad. Staten har magten, kommunerne har ansvaret. Del og hersk. Ministeriet og styrelsen kan til hver en tid pege fingre ad kommunerne, hvis de ikke overholder de kriterier, de får penge til, og straffe dem ved at ændre på finansieringen. Finansieringen fra staten er nemlig afhængig af opfyldte procesmål – fx om ledige kommer til samtaler eller bliver aktiveret til tiden (m.m.). Finansieringen er ikke afhængig af lediges nærhed til arbejdsmarkedet, om de kommer i job eller bliver opkvalificeret. Finansieringen er ikke afhængig af det produkt og den kvalitet i opgavevaretagelsen, som jobcentret yder. Samtidig har kommunerne ansvaret for 117 andre områder.
 

Derfor er det indlysende, at karriere- og rekrutteringscentrene skal være direkte statsligt styrede. Staten bør have både magten, ansvaret – og æren – for den førte arbejdsmarkedspolitik herunder organiseringen af information og vejledning om erhverv, uddannelse og job fra skole til pension og information og vejledning om start og udvikling af virksomheder og rekruttering.


Af Christa If Jensen, erhvervsvejleder ved Frederiksberg Jobcenter og sektionsformand i Uddannelsesforbundet. Læs også Christa If Jensens baggrundsartikel på VejlederForums Vidensdeling.