Text: I marts måned har Danmarks unge klikket sig ind på Optagelse.dk og ansøgt om optagelse på den ungdomsuddannelse, som de gerne vil gå på efter sommerferien. Op til fem prioriterede ønsker kan man indsætte - og man kan søge SU til næsten det hele. Et uddannelsessystem, der giver alle unge mulighed for at tage den uddannelse, som de ønsker sig… Medmindre man tilhører en bestemt gruppe af unge.
Det er den gruppe unge, der har udfordringer med i bagagen som fx. indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, mental retardering, hjerneskader, tidlige følelsesmæssige skader eller lignende. Disse unge søger deres ungdomsuddannelse i det ”parallelle” uddannelsessystem – STU, EGU, produktionsskole og fra 2015 KUU - Den Kombinerede UngdomsUddannelse.
Jeg er rigtig glad for at arbejde som vejleder i et samfund, hvor vi har muligheder som fx STU’en – ingen tvivl om det! Vores unge med udfordringer har ligesom alle andre unge masser af potentiale, energi og evner, som de gerne vil ud på arbejdsmarkedet og bruge, og der findes en perlerække af STU-tilbud med spændende og relevant indhold og engagerede undervisere. Men hvorfor skal det være så svært for disse unge at få lov til at vælge deres egen ungdomsuddannelse?
Med erhvervsskolereformen ønsker regeringen at højne niveauet på erhvervsuddannelserne, hvilket skal ske ved hjælp fra bl.a. karakterbegrænsning. På den efterskole, hvor jeg er vejleder, har vi hvert år nogle stykker, som går videre på en EUD - selvom de ikke har en afgangseksamen. Men de klarer sig faktisk alligevel, fordi både hoved og hænder er skruet ordentligt på, selvom de har svært ved at læse og stave, og måske skal have forklaret opgaven en ekstra gang. Disse unge udelukkes nu fra at få en ordinær ungdomsuddannelse pga. de manglende karakterer. Og skulle de komme ind, har de én chance for at gennemføre første del af grundforløbet, som nu ikke længere kan forlænges.
Hvad er så alternativet? En EGU er stadig kompetencegivende, men kræver en praktikplads. Praktikpladser er en mangelvare, også blandt EUD-elever, så EGU-eleverne er oppe imod hårde odds. Mange af de unge, som jeg møder på efterskolen, vil gerne arbejde inden for det grønne område eller som dyrepasser, og netop dyrepasser er et af de områder, hvor erhvervsskolerne ikke tilbyder skolepraktik, så her er konkurrencen ekstra hård.
Produktionsskolen giver mere modenhed og erfaring, men efter et år står man igen foran den lukkede EUD-dør, hvis man ikke har skaffet sig nogle karakterer.
En STU skal søges hos og bevilges af den unges hjemkommune. Det betyder, at hvor andre unge skal kvalificere sig positivt til deres ungdomsuddannelse, skal disse unge kvalificere sig negativt. I stedet for ”Se, jeg kan alt det her!” bliver der i forhold til en STU lagt vægt på ”se hvor dårlig jeg er….”. I en tid hvor diagnosebegrebet er under kraftig beskydning, må vi til stadighed erkende, at i det kommunale system åbner en diagnose altså nogle døre!
Hele ansøgningsprocessen i forbindelse med en STU er en historie for sig. Nogle kommuner har visitationsmøder hver måned, mens andre kommuner kun har to visitationsmøder om året. Den unge kan altså risikere at komme til at vente et halvt år på en afgørelse, som så måske bliver et afslag (og en ankesag tager lige så lang tid!). Her skal det da også lige nævnes, at vi taler om unge, der i mange tilfælde har det rigtig svært med uvished og skift, og som har et kæmpe behov for at kende deres nærmeste fremtid.
Når en ung får bevilget en STU af sin kommune, er det kommunen, der afgør hvor STU’en skal tages. I rigtig mange tilfælde får den unge tilbudt den lokale kommunale STU (som tilfældigvis også er den, som den lokale STU-vejleder skal rådgive mod), uden hensyntagen til den unges interesser og evner.
Dette er ikke et angreb på de kommunale STU-tilbud, som tit er gode og spændende uddannelsessteder, men et suk over, at de udfordrede unge ikke får lov at vælge selv! Jeg samarbejder med mange dygtige og engagerede UU-vejledere, der lægger et stort stykke arbejde i at indstille de unge til en STU, men i sidste ende er det et visitationsudvalg med økonomiske fokuspunkter, der træffer beslutningen.
Hvis finansieringen af STU’en lå hos staten på samme måde som de fleste andre ungdomsuddannelser, ville det give de unge mulighed for at vælge i stedet for at være stavnsbundne af deres forældres folkeregisteradresse.
Midt mellem de andre ungdomsuddannelser for unge med særlige læringsforudsætninger kommer nu den Kombinerede UngdomsUddannelse (KUU). Hvad den præcist kommer til at indeholde, er der endnu ingen, der helt er klar over, men tanken er, at den skal optage de elever, der ikke kan optages på EUD, ikke kan få en EGU-læreplads, har opbrugt deres år på produktionsskolen, ikke er gearede til at sidde på skolebænken hos VUC og ikke bliver bevilget en STU - og der kan gå max. 2500 elever pr. år…
Det danske uddannelsessystem har rigtig mange gode egenskaber – men lige vilkår i ansøgningsprocessen er ikke en af dem! Og så har jeg slet ikke nævnt inklusionen…
Rigtig god uddannelse til alle unge!